Skøn aften

Roselinn vendte sit blik mod Lewis, og nikkede. Selvdet var halvt en løgn, så virkede den ægte, og ikke falsk. Hun vendte roligt sit blik mos køterne, og ventede på, at en af dem i det hele taget ville svare. Hun afventede, tålmodigt, med armene lagt over kors.

"Hold op lille hvalp... Ellers får du ingen godbid" sagde han hånligt til Daniel mens han holdte øje med Rose.

"Hvorfor har du set emily efter en af jer vampyre"sagde han barsk
og gik to skridt hen til hende
Han så omkring hende og på den anden vampyr.

Han kiggede ikke på Sargas, men på Daniel. Han skulle satme ikke angribe Rose igen.

"Det er jo aldrig godt at vide..." Svarede Roselinn blot roligt, og lagde hovedet svagt på skrå. Ligegyldigheden var tydelig ved hende, og på trods af sitiuationen, så var hun helt rolig. Hun kastede et kort blik på Lewis, og så derefter på køterne igen. Hun Trådte atter et skridt frem mod varulven, Sargas, og afventede hans svar og reaktion.

//JEg dratter snart sammen... Kan vi fortsætte eller vil i skrie videre er i vemlkomne//


Daniel kiggede længe på ham og blev lidt mere sur.

"I tager mennesker i er monstre"sagde han vredt
Med et vredt blik.
"Men fortæl hvad i vil med blodet!"

Daniel lod klørerne ramme jorden med den samme klikkene lyd som før o hev lidt jord op.
Han var klar ligesom med Roselinn, hvis altså denne Lewis (xD)gjorde en forkert bevægelse, så ville han hoppe.

"Det ligger til vores natur, og desuden er mennesker ynkelige!" Sagde Roselinn roligt, og lo en lavmælt glædesløs latter over, at Sargas prøvede så hårdt at vide det. Hun rystede på hovedet med sine klare og rolige øjne fastholdt på Sargas.
"Det er aldrig godt at vide" Sagde Roselinn lidt ligegyldigt, og trak roligt på skuldrene med en yndefuld bevægelse.