Lunt vejr, skøn aften.

Sted : Byen
Omgivelser : Kun megetfå mennesker
Tid : 21. 54
Årstid : Efterår
Dato : Lørdag 4 Oktober
Vejr : Mørks, men lunt, og behagligt at gå udenfor i.

Ribanalon gik ned af en af de halv store gader, hun kiggede rundt og undrede sig, der var kommet så mange nye til Forks, og Tequila, ja hvad med hende, hvordan fandt hun mig.
Hun kiggede ned i jorden imens hun tænkte.

Hayley kom også gårnede og var lige ved og gå ind i rib Hayley stoppede op og kiggede op på hende "Hejsa" sagde hayley med en trist stemme der prøvede hun prøvede og lyde glad men det gik ikke så godt

Ribanalon kiggede op, "Hej Hayley" sagde hun og rettede sig op så hun nærmest stod som en soldat.

Hayley smilede og kiggede på hende
og gik helt over til hende ogn krammede hende hurtigt

Ribanalon blev lidt ovarrasked over krammed, men krammed igen.

Hayley kunne mærke hun blev lidt mere tryk hun stoppede med og kramme hende "Hvor det godt og se dig igen"
Hayley smilede stort og var rigtig glad

Der kom et lille skævt smil frem på Ribanalon ansigt, "i lige måde hehe" hun grinte lidt og kiggede sig så omkring, "Øhm.....hvordan går det med dig og Donnie" spurgte hun nyssgerigt.

Hayley smilede stort da hun sagde Donnie "Beder end nogesinde"
Hun kiggede på sine hænder og kørte dem igemmen håret og kiggede så op på hende igen

Hun nikkede langsomt og smilte svagt, "den der dag der hvorfor kom du ind af vinduet" sagde hun med undrende stemme imens hun kiggede rundt, dog stod hun stadig lige som en soldat.

Hayley nikkede og lyftede et øjebryn "Hvad er der med den dag" Hayley kiggede med et underne blik på hende *Hvad gjorder jeg forkeret den dag* taænkte hun

Et kort grin kom fra Ribanalon, "jeg tænkte bar epå hvorfor du ikke bare gik ind af døren" hendes smil blev lidt større, men hun var stadig lidt mut.

Hayley grinede lidt "Hmmm..fordi jeg ikke gad og gå op af træpperne" hayley rystede let på hovedet og smilede og træk på skulderne

Ribanalon smilte nu, "jeg kender det godt man bliver bare sådan helt irreteret over det" hun sukkede men det var ikke et trist suk mere et fredfuldt suk.

Hayley grinede lidt "Hvor er du på vej hen" hayley kiggede rundt og så så tilbage på rib igen

"Hm...ikke rigtig noget steder jeg er sådan lidt hvileløs lige nu så jeg går bare rundt" hun lagde armene over kors imens hun kiggede på Hayley.

Hayley nikkede "Så vi to" hun kigede rundt og så hen på rib igen og kiggede så på rib s arme

Hun nikkede og smilede så, "hvordan mødte i hinaden" hun kiggede op på muren ved siden af hende og gik lidt efter hen mod den og satte sig så op af den imens hun kiggede roligt på Hayley.

Hayley smilede og gik overog sætte sig ved siden af hende
"Iskole gården.efter din fri time" hayley smilede lidt og kiggede så op på rib igen

Hun bed sig i læben, "så var det derfor jeg kunne dufte ham så meget" sagde hun overrasked, "hvordan var han over for dig enlig" hun vendte blikket mod Hayley.

Hayley grinede kort " Venlig" hun smilede og kiggede lige ud "Sød," hayley blev ved med og smile og kigge lige ud

Ribanalon skubbede lidt med albuen til Hayley, og sagde så med et smil, "der er hvist en der rigtig er i любви" sagde hun imens hun ikek kunne lade være med at grine lidt af Hayleys søde blik.

Hayley grinede "Havd..der er hvist en der rigtig er i..er i hvad" hayley smilede til hende

Nicolé kiggede sig panisk omkring.
Mon Nessie var lige her.
Hun rystede stadig..Nessie havde sagt noget om vampyrer og Varulv.
Det paniske blik undersøgte omgivelserne og der brød et lettet suk ud fra hendes læber.
Hun havde ikke set Nessie i 2 dage nu, men var stadig bange for at hun forfulgte hende.

Hayley snussede ind og holdte sig fro munden hun havde ikke spist noget idag hun blev bare ved med og kiggede på rib og ventede på henes svar

Daniel kom gående forbi dem.
Han var lidt trær, så han havde ikke lagt mærke til dem.
*Jeg må se at falde i søvn uden at forvandle mig om natten* tænkte han lidt surt.

Hayley nyste og rynkede med næsen *Puha hvor her stinker* tænkte hun

Ribanalon lavede en lille grimasse men sagde intet, " i forelskelse jeg sagde det bare på Russisk" sagde hun roligt, men kiggede langt efter Daniel.

Daniel stoppede op midt i et skridt, lige godt 5 meter fra dem.
Han snuste ind igen, havde han taget fejl.
*Ååårh man... Vampyre* tænkte han stadig lidt surt og drejede rundt og kiggede på dem.

Nicolé opdagede en pige og begyndte at hulke.
Hun kom snuplende på benene og begyndte at løbe over mod pigen, grædende.
"Vil du ikke nok hjælpe miig" Hulkede hun hviskende og tog bedende fat i pigens ærme ..
"jeg vil ikke dø" Hviskede hun og tørrede sine øjne.
Selvom hun var lille, var hun stærk psygisk.
De 7 dage i flugt fra den sindsyge hunvampyr Nessie havde taget hårdt på den lille pige.
Det var første gang hun græd.

Daniel hørte det og fik det hel dårligt over den lille pige.
*Gad vide hvorfor hun er så bange?* spurgte han sig selv.

Ribanalon så overrasked på pigen, "Ja hvad er der sket" sagde hun lidt tøvende, men ville gerne hjælpe barnet.

//Hayley er offline//

//Okay//

Han gik lidt tættere på og kiggede stadig på dem.

Ribanalon drejede i en uforklarlig fart hoved mod Daniel og kiggede meget Studerende på ham og nikkede kort derefter, men drejede hurtigt hoved mod pigen, " hvad er der sket" sagde hun igen.

Nicolé's blik farede skræmt fra Pigen og til drengen.
"Hvil i hjælpe mig?" spurgte hun med opspilede øjne..Overraskelse.
Et lille måneformet ar var velplaceret som et minde fra Nessie lige foran hendes højre øre.
Nicolé snøftede engang "Hu..Hun..Nessie" hviskede hun skræmt og rystede stadig.
Hun genoplevede smærten ved bidet..og derefter smerten ved at 'giften' blev suget ud igen..
Nessies latter og et hviskende 'så vil du måske ikke glæmme at give Emily beskeden næste gang' med den uhyggelige stemme.
2"Nessie" gentog hun

*Nessie... Jeg har hørt det navn før* tænkte han hurtigt og bekymret over hvad denne Nessie kunne have gjort hvad hende.
Han ransagde sin hukkommelse og kom så i tanker om det.
*Selvfølgelig, hendes navn var i Emilys tanker... Så... Skræmt*
"Hvad gjorde hun ved dig?" Spurgte han hende venligt

Nicolé gispede og rystede på hovedet.
"Hun..Nessie er vampyr!" UDbrød hun og mærkede tårerne præsse på
"Vampyrer burde ikke findes! Det burde de bare ikke!!"
Nicolé begyndte at ryste igen og hun køre en finger over det måneformede ar på hendes kinnd:
"Hun..Hun bed mig...Og sugede noget 'gift' ud af mig..Og så sagde hun at jeg nok ikke ville glæmme at give hendes besked vidre til Emily..MEn jeg ANER ikke hvem Emily er" Hulkede hun fustreretq

Ribanalon sad med åben mund, hun havde aldrig selv hørt om Nessie, så hun blev lidt forvirret.
Hun kiggede over på Daniel, "jeg tror mere han kan hjælpe dig" sagde hun hæst.

"H-Hun bed dig?" spurgte han overraskede.
Han rystede lidt på hovedet og sagde så "Jamen... Vampyre findes jo ikke" med en beroligende stemme.

Nessie landte lige foran Daniel med et roligt koldt blik rettet mod ham.
Nicolé var der ikke(H VORFOR LOGGEDE HUN!?!?) .. Men hun kunne lugte hende.
"Du må ikke lyve overfor pigen daniel...Har du aldrig lært ikke at lyve?" Spurgtee hun mmed et skræmmende roligt smil og betragtede ham..
Nessie trak atter på smilebåndet, så det blev koldt "Nå..Fortæl mig nu..Hvor er pigen?"

Ribanalon rejste sig op med et smil og begyndte at gå væk fra Daniel.

Daniel hoppede en meter tilbage.
"Hvor kom du fra?" spurgte han og pegede anklagende på hende med et pegefinger.
//Hvorfra kender du mit navn?//

Nessie smilede hemmelighedsfulgt og noget gik op for hende.
"Hmm...Det kommer jo an på om du kender Emily?" spurgte hun med et smil der afslørede had til denne varulv!
Nessie betragtede Daniel..Han var jo Vaulv..
Og han lugtede faktisk lidt som Emily..Måske havde hun bidt ham?

"Det gør jeg, ja" sagde han og kiggede på hende.
Hun var faktisk mere skræmmende end nogle af de andre Vampyre, og hvad pokker havde hun dog i vejen med Varulve...

Nessie smilede stort "Hun har bidt dig ikke?" spurgte hun triumferende og klappede en enkel gang i hænderne.
Hun smilede svagt og trak på skuldrene indne hun smilede koldt til ham
"Tjooh!! Tror du at du kunne forvandle dig til en hvalp nu?" Spurgte hun bestemt og smilede svagt.

Hans øjenbryn blev løftet lidt at overraskelse.
"Hvorfor?" spurgte han lidt undrende.

Nessie fiskede en kniv og af lommen..
Den balancerede let i hendes hånd, perfekt slebet.
"Fordi..Ellers gennemhuller jeg dig.." Sagde hun mørkt og roligt.
"Og det kan vi jo ikke ha' .. vel?"

Der var noget, endnu koldere end normal kulde fra en Vampyr, ved den her pige.
Hun fik det til at ryste uvilkårligt i hans krop. *Stop det der* tænkte han surt.
"Men, hvis du gennemhuller mig, så kan jeg jo ikke forvandle mig" sagde han og gjorde sit bedste for at lyde selvsikker.