frihed? og minder

//Sorry tiden, men skal lige nogle ting//

//det er ok (: .... skal lige selv spise.//

"Jeg er bare underlig" drillede han hende og grinte lidt.

Isabella hævede det ene øjenbryn og kiggede på ham. "Du er sikker farlig.. du kunne jo være en morder eller en gerningsmand, der lige kunne bruge en gidsel..." sagde Isabella og smilte, men hun bed sig i læben, hun havde nær sagt noget mere, men hun ville have fortrudt det, hvis hun gjorde det. Hun satte hænderne i siden og rakte tunge af Daniel.

"Ja super meget" sagde han og greb hende i armen.

Isabella så på hans hånd, som havde taget fat i hendes arm og smilte. Ved berøringen begyndte hendes hjerte igen at galopere. "hmm..." mumlede Isabella, "så skal du jo lige fange mig først." Hun så langsomt op og mødte Daniels øjne og smilte. Hun vred sin arm fri og hoppede nogle få meter bagud. Hun havde et drillende glimt i øjet.

//tilbage igen (: //

Daniel smilte og forvandlede sig med et hop og en rullen.
Han løb glad efter hende med dåmpede dunk hvergang hans poter ramte jorden.

Isabella blev lidt overrasket, da Daniel forvandlede sig, hun gav en lille piv lyd fra sig, det lød meget sjovt. Isabella kunne ikke rigtig få fodfæste, da hun ikke rigtig var koncentreret, så hun væltede i sandet. Hun landte på hænderne og knæene. Hun rystede lidt på hovedet. Hun var ved at rejse sig op igen.

Daniel stod allerede foran hende og med tungen hængende drillende ude at munden.
Han gøede en enkelt gang som tydeligt sagde Jeg fangede og fandt dig igen og så lagde han sig bare venligt foran hende.

Emily kiggede moderligt på Isa og Danni.
Hun klukkede glad indenvendigt men ville ikke forstyrer deres fangeleg.
Det gjorde hende glad at se dem sådan her, så hun havde ikke mere skyldfølelse over at have forvandlet Daniel.
Hun blev overrasket over at Daniel allerede kunne forvandle sig ved bare at dukke sig, næsten ligeså godt som hende selv.
Tænkte hun med et smil.
Men han havde jo også noget af hende i sig..måske var det derfor.
Hun smilede varmt og betragtede dem atter.

Isabella var hoppet på Daniel. "Nope.. nu har jeg fanget dig." sagde hun og grinte lidt. Hun mærkede en anden varulv, Emily, men lod sig ikke mærke med det. Hendes hoved var optaget af Daniel lige nu, og ville være det i en længere periode.

Daniel løftede igen dovent hovedet og snuste rundt.
Havde han duftet rigtigt?
Hans øjne fulgte duften og han fik øje på Emily og dunkede glad med halen i jorden.
Nu kan jeg måske få svar på nogle spørgsmål tænkte han og kiggede stadig på Emily, men slog så blikket hen på Isa og smilte.
Han blev lidt overrasket over at hun kastede sig på ham men nurrede bare glad til hende og pev så lidt for sjov.

"weee.. jeg har fanget en farlig person." grinte Isabella og holdte fast i Daniel. Hun lagde sit hovede mod hans hals. *Så blød... og så sød.* tænkte Isabella og smilte. Hun var faktisk stadig forvirret over, hvad hun skulle gøre og ikke gøre.

Emily betragtede Daniels blik og smilede varmt til ham inden hun lavede et lille nik.
Hun lavede bare et lille spring op i luften og landte på de nøddebrune poter.
*Så..Du vil spørge om noget?*
Hendes blik vilede venligt på Daniel og derefter på Isabella..
Emily håbede at isa måske også ville forvandle sig.

Isabella så op, da Emi forvandlede sig. Hun rykkede lidt væk fra Daniel. Et eller andet sagde hende noget, men hvad vidste hun ikke. Hun havde ikke lyst til at forvandle sig, de skulle ikke se hendes tvivl og heller ikke, hvorfor hun valgte at gøre det.. men der var jo grunde til hun blev, hun ville jo helst forsvinde et stykke tid, hun vidste ikke, hvornår hun vil komme hjem.

Han slikkede Ises hånd og satte sig ved siden af hende.
Hans tanker var vendt mod Emily Hvem er Duncan? lød hans første spørgsmål.
Han ville også gerne holde Isa glad, det kunne tydligt mærkes og han kiggede på Isa hele tiden.

Emily kiggede med varme øjne på Isabella.
Hun tog sin pote og skrev med blogbogstaver i sandet:
B L I V_ H E R ?
Hendes øjne betragtede isabella..Nysgerrigt.
Et bedende blik visket kort.
H A R _ B R U G_ F O R_ D I G_ H E R!
hun skrev hurtigt så det var ikke ligeså tydeligt som det første.

Imens hun skrev ville hun svarer Daniel..
*Han..* Hun tøvede *Er en Vampyr?*

Isabella kunne igen mærke, hvor tung hendes bevidsthed blev. Hun havde jo heller ikke lyst til at forlade stede, hun følte sig hjemme. Hun smilte til Daniel, da han bekymrede sig om hende. Men hun blev, hvor hun var. Hun lændte sig op ad en træstup, der lå bag hende.
Isabella kiggede på Emi, hun vidste, hun ville forstå tingene, men hun havde ikke lyst til at forvandle sig eller til at forklare det, hun orkede det ikke, det tog tungt på hende.
Isabella så væk fra Emi igen, hun vendte blikket mod vandet, hun så på, hvordan bølgerne bevægede sig. Hun lukkede øjne og lyttede til lydene.

Idioten skar med en underlig kniv i Amira tænkte han vredt og kiggede på hende.

Emily galpede kort og kiggede overasket på Daniel.
hun kiggede alvorligt på isa for at hun skulle forstå at hun blev nød til at forvandle sig NU!
Emily vendte sig igen mod Daniel:
'Saxkniv..' tænkte hun hurtigt og gnubbede sin egen hals..
'Han har også skåret mig i halsen..Men jeg kunne ikke være bange..Jeg ville ikke forvandle mig'
Hun betragtede kort omgiivelserne
'Han...Han tog da vel ikke noget af hendes blod..Vel?' spurgte hun med voksende panik.
Hvis han havde gjordt det..Ville det kun være Emilys skyld..

Isabella havde lagt mærke til Emis blik, men hun ignorede det. Hun ville ikke. Hun turde heller ikke tænke på, hvad de ville sige til hende, fordi hun vil tage væk. Hun mærkede, hvordan hendes bevidsthed trykkede. Isabella åbnede øjne, men holdte blikket mod vandet, hun vidste, at hvis hun så på dem, ville hun græde. Og hun håbede seriøst ikke, at hendes familie kunne se dem. Det ville give forklarings problemer.

Daniel nikkede.
Amira og jeg kæmpede for at få det tilbage, men... Han var for stærk, undskyld tænkte han til hende og slog hovedet ned.
Han gnubbede det lidt op af Isa og håbede det ville opmuntre hende.

emi glæmte sin eggen død og kiggede bekymret på Isabella..
*Hvis jeg dør Daniel..Så må du gerne overtage min post..du er stærk.*
Hun slikkede Isa på kinden med et undskyldende blik og skrev
S O R R Y !
Med snuden.

//Logge..Sees//

Isabella fik et chok, da Daniel rørte ved hende, hun var hoppet lidt væk. Isabella så bare på Emi, da hun havde slikket hende. Isabella så på dem, hun vidste ikke hvorfor, men en følelse af frygt ramte hende pludselig. Isabella smilte svagt til dem begge to.
Hun så igen på vandet.

DU... Tænker da ikke sådan?... Og den eneste grund til det er... Tænkte han chokoreret over hende og kiggede på Isa som et tegn for at han virkelig godt kunne lide Isa.

Isabella rejste sig op, hun trængte til en nedkøling. Hun gik hen til vandet. Hun gik ud, uden at tage tøjet af, så vandet kun gik til hendes knæ. Vindet blæste let og legede med hendes hår. Isabella lukkede øjne og nød vandets kølighed og vindens blæsen. Det var skønt. *Så længe min familie ikke ser hende, så er det vel ok.* tænkte hun og smilte. Hun åbnede øjne og så mod himlen.

//Sorry, men skal logge//


Daniel sad bare og ventede på hende.
Hans blik var bekymret og han kiggede hele tiden på hende.

//øv, okaay... vi skrives. (: //

Isabella gik længere ud i vandet, hun var ligeglad med at hendes tøj blev vådt. Hun kunne jo bare hente noget nyt bagefter. Hun skulle så bare håbe, at hendes familie ikke opdagede hende eller lagde mærke til noget som helst. Hun havde vand til lidt hofterne nu. Bølgerne var ikke særlig høje. Isabella tog en dyb indåndning og dykkede ned i vandet.
Der gik lidt tid, men lidt efter kom Isabellas hoved op af vandet igen. Hun svømmede lidt rundt, inden hun begyndte at svømme indad, så hun kunne nå bunden. Hun gik helt ind, men belv stående i nærheden af vandet.

Daniel havde forvandlet sig og hoppede i træningsbukser.
Han gik ud til hende og smile venligt.
"Er du okay?" spurgte han hende lidt bekymret.

Isabella smilte til ham. "Alt er okay, når du er der." sagde hun. Hendes kinder blev meget røde, hun så forlegen væk.
Hun vred noget af vandet ud af sin trøje. Hun så op på Daniel igen og sagde, "Jeg er vist lidt våd nu." Hun grinte.
*Måske skulle jeg skifte? eller bare lade vær?* tænkte Isabella.

Han rødmede lidt...
Han mumlede et eller andet og kiggede lidt væk.

"Hvad?" spurgte Isabella og så på ham, da hun ikke havde forstået, hvad han havde sagt.
Hun kunne høre bølgernes brusen bag sig og fuglenes synge over hende. Foran hende kunne hun kun se Daniel, alt bag Daniel var utydeligt.

"Det er bare det du sagde" sagde han stadig lidt røbmende.
Han havde det underligt, når han var sammen med Isa, så dejligt, så varmt, fantastisk...

"nåå.. ehm.." mumlede Isabella, nu var det hendes tur til at rødme.
"Jeg føler mig bare så tryg sammen med dig." sagde Isabella pludselig, hun rødme endnu mere.
*Gosh.. sagde jeg lige det.. no, vel?* tænkte hun og gned sin ene arm.

Han hviskede meget lavt. "Jeg har det på samme måde med dig"
Det var virkelig pinligt for ham at indrømme det.

"Jeg.." begyndte Isabella, men bed sig i læben.
Hun gik et skridt frem og så på Daniel. Hun smilte et genert smil.

Daniel sagde intet, men smilte selv et genert smil tilbage.
Han kiggede hende dybt i øjne.

*Tør jeg?* tænkte Isabella genert. Hun afslørede næsten sig selv, hun blev nemlig rød i hele hovedet.
*Han er bare så..* tænkte hun. Hun var glad for at de ikke var ulve.
Hun havde glemt alle sine bekymringer.

Daniel lænede sig lidt frem så der ikke var så langt mellem deres hoveder.

Isabellas hjerte hamrede vildt meget, hun håbede ikke, at Daniel lagde mærke til det.
Hun bevægede sig ikke, da han lændte sig frem.
Isbella vidste ikke, hvad der gik af hende. Hun lændte sig frem og mødte hans læber hendes. Kort efter lændte Isabella sig tilbage igen, hun var rød i hele hovedet, selv hendes øre var røde. Hun vendte sig om og så forlegen ned i sandet. Hun holdte om sig selv.
Hun tænkte på følelsen, den var så vidunderlig, så varm, så tryg. Kysset havde næsten bragt hende ud af fatning, det havde været så... så.. så perfekt. Hvis man kunne sige det. Hun havde kunnet mærke hans varme. Isabella lukkede øjne, men hun kunne ikke se mørket, men hun så Daniel for sig.

Daniel var blevet lidt overrasket, men kyssede tilbage.
Da kysset var færdigt kiggede dog bare på hende med et venligt smil.
Han følte sig... Glad.. Sådan rigtig glad, det var jo nok den eneste følelse der kunne beskrive det.

Isabella havde åbnet øjne igen og så ud på vandet. Vandet var perfekt og havde en smuk farve. Bølgerne var ikke høje og havde samme afstand mellem hinanden. Hun lagde mærke til, at hun stadig havde vådt tøj på, hun smilte af sig selv.
Isabella vendte sig langsomt om og så på Daniel, hun var stadig rød i hovedet. "Undskyld." mumlede hun, men man kan kunne høre, at hun ikke fortrudt det. Hun var glad for at havde turde det.

"Jeg er glad for at du gjorde det" sagde han så venligt og selv rød i hovedet.

Isabella så overrasket på Daniel. Hun stod med åben mund for at sige det. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige, hun havde ikke forventet det svar. Hun skubbede munden i med hånden, men den åbnede sig igen. Hun var måske lidt for overrasket.

Han smilte bare et skævt smil og rakte hånden frem og lukkede hendes mund ved blidt at skubbe hagen op.
"Er det virkelig så overraskende?" spurgte han.

Isabella rystede lidt under hans berøring. "ehm.. lidt." sagde hun og smilte. Hun så op i hans øjne.
En tåre trilte ned fra hendes kind.. "arrg... nu græder jeg også." sagde Isabella frusterende, men orkede ikke at fjerne tåren.

Han kiggede lidt på hende og undrede sig over hende.
"Kysser jeg så dårligt?" spurgte han og smilte stadig skævt.

Isabella var lidt overrasket over spørgsmålet, så det tog lidt tid, før hun fik sagt noget. "ehm.. nej, det er ikke det." sagde hun, "jeg er ikke trist.. jeg er bare.." hun søgte efter ordet, hun kunne finde det med det samme. Hun kom i tanke om et, det måtte være det. "lykkelig?"

"Okay" sagde han og sate sig lidt ned på jorden mens han kiggede på hende.

Isabella så ned på Daniel og smilte. "Jeg er en værre tude Marie." sagde Isabella og smilte. Hun var i det mindste nu holdte op med at græde. Hun så ned ad sig selv, måske skulle hun skifte tøj. "Jeg går lige op og skifter tøj ellers bliver jeg bare forkølet." sagde hun og smilte. Hun skulle bare lige have styr på sine følelser.