frihed? og minder

"Puuh... Det glæder mig da at høre du ikke vil forlade lille mig" sagde han med et lille smil.

"Hold op med at tro sådan noget... jeg kunne jo finde på det." sagde Isabella, men der var et skær af drillende tonefald.
Isabella smilte lidt.

"Åååh vil du ikke nok lagde være med at spøge med det? Det gør mig jo helt bange" drillede han hende, men med et skær at sandhed.

"Undskyld..." mumlede Isabella, hun ville nødig såre ham. Hun vidste jo selv, hvor ondt det gjorde, at miste nogen.
Men hun overvejede det jo.

"Du vil vel ikke gøre det?" spurgte han hende lidt såret over hun kunne tænke på at flygte fra ham

Isabella bed sig selv i læben og sagde intet. Hun ville jo ikke lyve.
En tåre trilte og ramte Daniels trøje.

"Ud med det" hviskede han bare blidt til hende og kyssede hende på hovede bunden.

Isabella rystede på hovedet. Hun havde ikke speciel lyst til at sige det.
Hun åbnede øjne og så på vandet. *Hvorfor ikke springe ud i det? og så forsvinde?* tænkte hun stille.
Hun lukkede øjne igen og sukkede, hun nød Daniels nærvær..


//snøft.. buhuu logger... skrives ved.//

Han kyssede hende igen på hovedet og aede hendes hovede lidt.

Isabella sukkede trist og åbnede øjne.
Efter hun havde tænkt lidt, sagde hun, "Nej, ligenu overvejer jeg ikke at tage afsted."

"Så har du gjort mig glad igen" sagde han smilende.
Han kiggede længe på hende med et lille smil

Isabella smilte, hun lukkede øjne igen.
Hun forsvandt ind i sine tanker igen.

Han kiggede bare længe på hende.

Isabella's vejrtrækning var blevet tungere.. hun var faldet i søvn.
Hun drømte.

Daniel forvandlede sig og lod hendes hovede ligge på ham.
Han ville hellere have hun lå sådan.

Isabella bevægede sig lidt, da Daniel havde forvandlet sig.
Hun tog fat i hans pels med den ene hånd. "så blød..." mumlede hun.

Han lavede et lille ulvesmil over at hun snakkede i søvne.
Måske drømmer hun om mig tænkte han grinendne.

Isabella strammede sit greb og rynkede med øjenbryne.
"nej... du må ikk... gå nu.." mumlede hun og flyttede nervøst på sig.

Han rynkede brynene.
Det ville jeg da aldrig gøre tænkte han lidt forvirret.

//Hundetid//

//helt i orden ;D//

"Nej.." halvråbte Isabella, mens hun satte sig brat op.
Hun trak benene op til sig og lagde armene omkring, hun gyngede lidt frem og tilbage. Hun så skræmt ud.
*Det forfølger mig... en dag bliver det min død.* tænkte hun og sukkede.

Han slikkede hende let på kinden som en beroligende gestus.
Slap af tænkte han som om det ville trænge igennem til hende.

Isabella blev forskrækket, da Daniel slikkede hende, og hun gav et lille piv fra sig.
"damn.." mumlede hun.
Han havde set hende sove. Hun måtte holde det skjult, at netop det, hun drømte om, plager hende.

//skal spise.. ved ikke om jeg kommer igen.//

Han logrede blidt med halen og stak sin lidt våde snud på hendes næse med et lille ulvesmil.

"Du er alt for sød mod mig." mumlede Isabella og sukkede.
Hun havde beroliget sig igen og lod armene falde ned i sandet.

Han skubbede sit hovede ind under hendes ene arm og kiggede bare på hende med et lidt bedrøvet ansigt.
Hvorfor siger hun ikke hvad hun dømte? tænte han lidt forvirret, men respekterede hendes valg.

Isabella kiggede bare på ham og smilte.
*Skal jeg sige det til ham?* spurgte hun sig selv i tankerne.
Hun havde nemlig ikke lyst til at vise ham det.

Han gnubbede stadig hovedet mod hende.

Isabella prøvede at holde sig oppe, så hun ikke væltede, men hun opgav og lagde sig i sandet.
Hun så op på himlen. Skyerne havde sjove forme.

Han kiggede hende i øjne ved lige at skubbe sit hovede ind foran hendes.
Hans øjne udstrålede nærmest Haha, jeg væltede dig og han smilte bare lidt til hende før han lagde sig ved siden af hende.

"Så du det ar min bror havde?" spurgte Isabella, hun drejede sig om på siden. Hun støttede sit hoved på den ene hånd og så på Daniel. Hun vidste ikke, hvorfor hun sagde det, men hun gjorde det bare.
*Han skal vel have ret til at vide det, så han kan forstå, hvorfor jeg har det sådan.* tænkte hun og smilte svagt.

Han nikkede og kiggede på hende med et lidt tænkende blik.

Isabella slog blikket ned og sukkede. Hun begyndte at tegne små cirkler i sandet med sin finger.
"Jeg har.." mumlede hun, hun fik en klump i halsen, hun prøvede at synke det, "givet ham det." Det sidste var næsten uhørligt.
En tåre faldt ned i sandet. Isabella prøvede at skjule det og fejede hånden hen over det og dækkede det til med sandet.

Han skrev langsomt i jorden.
S O M V A R U L V ?
Han kiggede bare på hende efter han havde skrevet det i sandet.

Isabella nikkede bare, da hun ikke kunne sige noget, fordi hun var bange for at græde... igen.

Han kiggede ked afdet på hende.
Han forvanlede sig tilbage og hoppede hurtitg i noget tøj.
"Men du bed ham jo ikke, så der kan ikke ske noget" sagde han venligt og betryggende.

Isabella satte sig op, hun havde pludselig haft lyst til at skælde Daniel ud, men hun gjorde det ikke.
"Det ville jeg hellere have gjort..." sagde hun og sukkede.
"Jeg har simpelhen så store skyldfølelser over for ham.." sagde hun trist og sukkede.

//bliver desværre nød til at smutte.. skal i biografen ;D//

"Hvorfor?" spurgte han lidt forvirret.

"Jeg har jo ødelagt hans liv..." mumlede Isabella, "han må ikke forlade huset uden, at nogen følger med ham, men jeg må ikke gå med ham..."
Isabella begyndte igen at tegne i sandet.

"Han virker da som om han snart vil lade være med at høre på forældrene... Det skal nok ske" sagde han langsomt og satte sig overfor hende.

"Jeg tror også, at han bliver en varulv." sagde Isabella.
Hun så på det hun havde tegnet. Det var en ulv i måneskin.

"Ja... Så er der jo intet du kan gøre ved det" sagde han langsomt.

"Jeg ved det... jeg ved det." sagde Isabella, "Men mine forældre er bare mere strenge, hvad der angår min bror."
Isabella sukkede og kiggede op på Daniel.

"Men hvorfor?" spurgte han forvirret

"Fordi han skal arve alt efter dem." mumlede Isabella.
*Hvis de nogensinde igen bringer fandens emne på tur igen, løber jeg væk.* tænkte Isabella og sukkede.
Hun vendte igen blikket fra Daniel.

//smutter, skal ud og sejle - weee... kommer måske på igen i aften.//

//Det okay... Kommer måske ogås først derpå ige^^//


"Og du får ikke noget... Bare rolig, han vil sikkert ikke ha det uden du får noget" sagde han og kiggede på hende med et bedrøvet blik.

"Jeg vil ikke have noget..." mumlede Isabella bare.
Hun så opgivende op mod himlen.