Nattens kalden får os alle xD

"Amira" sagde han og gik hen til hende.

Amira var faldet sammen på jorden, imens hun stirrede på sit sår, gennem sine tåre vædede øjne. Hvorfor healede det ikke? Hvorfor gjorde det så ondt? Et modvilligt klynk undslap hende og hun stirrede op på Daniel. Hvad mon han ikke tænkte om hende? "Han må ikke få mit blod" hviskede hun. Hun vidste ikke hvorfor, men hun ville ikke have at det monster havde en del af hende. Hun sank en klump og rettede igen sin opmærksomhed mod smerten i såret.

Daniel rettede sig lidt op da han hørte det.
"Hallo! Fluehjerne, gi mig den flaske" Sagde han bare surt og gik vredt hen til ham.
Et eller andet havde bare slået klik i Daniel.

//haha jeg tror fluehjernen er logget ;D//

//Okay... Så venter vi jo bare^^ Skal vi skrive et andet emne så?//

Duncan så på hende..
" et lille forsøg.. og jeg ser at min ene gift virker..!"
han så på hendes sår..
" det er jo skønt!"

han ignorede dem og gik roligt videre..

Daniel forvandlede sig under en sprækkende lyd da tøjet knækkede.
Han løb op og daskede ham hårdt på ryggen med poten.
Han stod og snerrede vredt af ham mens han stod klar til at angribe igen.

Amira kom med en kraftanstrengelse på benene og kastede sig efter den. Hun smed den til jorden og smadrede en knytnæve i ansigtet på ham. "GIV MIG MIT BLOD!" skreg hun desperat og ignorerede den skarpe smerte i hendes hånd. Ingen død morder skulle have hendes blod! "Og stop den gift!"




//Den der gift er ikke til at dø af vel? o.O//

//nej nej xD //

Duncan mærkede poten ramme ham..
" hmm.. den måde for i det ikke!"
svarede han roligt og vendte sig mod pigen
" hold op med at tud! det er så lidt, du dør jo ikke!"

"DET GØR SQ DA ONDT SOM BARE FANDEN!" Skreg hun. Hun trak sig knurrende væk fra ham "Gid du forevigt ville brænde op i helvede, og alle du elsker ville smuldre mellem hænderne på dig!" hvæsede hun "giv. mig. mit. blod!!" Hun stirrede på ham med en blanding af had og afmagt.

//Så ville jeg også gå amok ^^//

Daniel bed fat i hans hånd hvor han havde haft flasken.

//Proppede du den i lommen//

// ^^ //

Duncan så på hende..
upåvirket af hendes ord..
" jeg er død min kære!" svarede han og nådede ikke at flytte sin hånd
" hvad er det DOG du laver din køter!!" udbrød han
og skubbede ham af!
" dit utøj!"
han så på sin hånd.. Ignorerede smerten

Han knurrede bare dybtnede i halsen og kiggede vredt på ham.


//Skal ud med hundene//

"Aldrig i livet om du skal kalde mig 'min kære'!" knurrede hun rasende "Du fortjener døden! Du fortjener alt hvad der er ondt!" Hun havde ikke kræfter til at angribe ham, så det eneste hun kunne ramme den med, var hendes ord. *Dette er ikke et normalt sår!* Tænkte hun frustreret.

" hmm.. "
han vendte sig..
" nåår, men hvis i vil have mig undskyldt,
så vil jeg forlade jer.. farvel vovser!"
han begyndte at gå
- med hendes blod

"KOM TILBAGE!" skreg hun fuldstændig ude af sig selv "Jeg vil have mit blod!"

// skal logge, ses i morgen! xD //

//Bye bye ;D//

Daniel gik hen og skubbede lidt med snuden til hendes skulder får at få hende tilbage til sig selv.

Duncans gang var yndefuld, let!
som han svævede..
Han var ligeglad nu, han kunne strege noget ud fra sin liste.
så var der kun 3 tilbage, hvis alt gik godt..