Årstid; Vinter
Dato; 27. December
Dag; Onsdag
Omgivelser; Ingen
Tid; Kl.o2.05
Sted; I en lille lysning
Vejr; Stjernerne skinner om kap med månen.
Stjernerne strålede om kap med månen.
Det var et smukt syn, og de færreste ville se det nu
da alle sov trygt i deres senge.
Ingen frygt, ingen bekymringer og kun drømme.
Det mindede ham om noget, alle disse stjerner,
da han var lille dreng ville han altid være bedre end den bedste
men det kunne han ikke da den bedste var hans plejefar.
De smukke stjerner og månens stråler lysede ned i lysningen,
hvor der stod en skikkelse og betragtede den smukke natte himmel.
Mennesker ville blive bange for skikkelsen, men ikke de væsner der var som ham.
Stjernerne mindede svagt om ham.
Alle nattens stjerner.
Mizz stod og betragtede de smukke stjerner som glimtede ligesom små diamanter.
Han var stukket af fra Italien i nat for at vende hurtigt hjem til Forks uden at være under opsyn af Dominic,
selvom det var tredje gang han gjorde det ville Dominic sikkert blive rasende på ham
men Mizz havde savnet Forks og dens smukke natte himmel og Dominic ville sikkert være der næste morgen
og tage ham med til Italien igen.
Mizz smed jakken og man kunne som altid se nogle små gnister danse på hans hud,
og han ville øve sig.
Selvom han ikke havde nogen at øve sig med, havde han en ide.
* mig selv* tænkte han og et smil dannede sig om hans blege læber.
Han begyndte at tænke på sig selv der vred sig af smerter, mens hans øjne lynede.
Efter noget tid lå Mizz på jorden og vred sig af smerter ligesom i sine tanker.
smerten var for meget og Mizz lå helt stille på jorden, nu vidste han at han havde evnen.
" jeg kan " sagde han og rejste sig op, med et selvtilfreds smil på de blege læber.
Nu vidste han at Aro og Dominic ville blive stolte, for han havde ikke fortalt om hans evne endnu
men han ville når han mødte dem igen.