Nattens kalden får os alle xD

Sted : Skoven.
Tid : 23:34.
Omgivelser : Træer, egern, blade. I ved alle de der skov ting^^.
Vejr : Klart, en smule blæsende og en smule koldt.
Dato : IRL.
Dag : IRL.
Årstid : IRL.

Daniel sad og gloede op stjernerne med et lidt ked af det blik.
Han havde mørke gråt tøj på som fik ham til at se ud som en lys skygge.
*Livet er bare ikke retfærdigt som Varulv* tænkte han pludselig vredt mens han stadig kiggede på stjerner.

Amira sneg sig langsomt op bag Daniel "Hej fremmede" sagde hun roligt og dæmpet. Hun satte sig ved siden af ham og så ligesom ham op på stjernerne.

"Hey... Det var dig der glemte at betale for turen i min bil" drillede han hende kort før han atter vendte ansigtet mod stjernerne.

"Jeg kan give dig alt andet en penge. Hvad vil du have?" spurgte hun roligt, uden at fjerne blikket frab stjernerne.

"I don't know... Jeg har en god ven, så intet andet" sagde han bare og smilte lidt.

Hun grinede lavt "Fantastisk, keep the change..." sagde hun og rettede endelig blikket mod ham "Hvad laver du herude så sent?" spurgte hun så

"Tjooo... Det er et rimelig dumt tidspunkt at komme hjem på" svarede han bare lidt undvigende på det egentlige spørgsmål.

Hun smilede lidt "Du har ikke tænkt dig at fortælle mig det vel?" spurgte hun og lagde sig på ryggen. Stjernerne glimtede i hendes i forvejen spillende øjne, og et lille smil tegnede sig om hendes mund.

"Hvis du spørge rigtig pænt, så måske" sagde han drillende.

Duncan kom roligt gående..
Den klamme lugt ramte ham..
men han forsatte!

"hvordan spørger man rigtig pænt i dit hovede?" spurgte hun eftertænksomt. hun trak en fingerring af, og gav sig til at lege med den. Hun rynkede på næsen over stanken af vampyr, men lod som ingenting. Så længe den ikke kom her.

Daniel rejste sig brat op da han kunne lugte Vampyr...
*Hvorfor er der altid en Vampyr?* spurgte han sig selv.
Hans hjerne prøvede at overbevise hans krop *Du skal ikke gå derhen!* mens hans nysgerrighed straks fik ham til at følge lugten.

Amira efter ham "Daniel, lad den nu være!" sagde hun irriteret.

Duncan forsatte..
tankerne fyldte ham..
ligesom skyggen, som Fulgte ham..

"Sorry, men nysgerrigheden vinder" sagde han med et skævt smil og rundede et væltede træ og kunne se ryggen af vampyren.

Hun stønnede irriteret, rejste sig og fuglte efter ham "Daniel!" hvæsede hun lavt

¨"Dig har jeg da set før" udbrød han så og pegede på Duncan.

Duncan vendte sig om..
Hans øjne var klare og ligegyldige..
" Nåh?"
han havde ikke set den hund før..

Amira stirrede lidt på ham. Hun gabte lidt som om hun kedede sig.

Daniel tænkte sig om.
Han havde altså set ham et sted.
"Du har et eller andet med Emily at gøre" sagde han så endelig.

" nåh?"
gentog han ligegyldigt
Den hund fattede ingenting..
og den anden gjorde heller ikke..

"Årh christ, kan du ikke komme med noget mere intelligent end det!" udbrød Amira irriteret over hjernedøde vampyrer

"Hvad har du med hende at gøre?" spurgte han ham så med et hævet øjenbryn.
Der var nu noget underligt over ham her, han virkede mere kold, men ikke ligeså ond som Nessie.

Jace løbede i skoven også fik han pulig færten af vampyr og forstatte lige ud
Jace så vampyen og to varulve han gik nermare så gik han hen til varulvene
"hej hva sker der her?"

"Et par drenge der skal diskutere hvem der har den største" svarede Amira tørt den fremmede dreng.

Jace tænkte *det mig der har den største-_-* "okay mit navn er jace dig?"
jace smilte

"Amira" svarede hun med et lille smil og vendte blikket mod ham

" flot navn " han smilte og tog blikket på vampyren
" hvem er han?" jace tænker *pæn pige*

Duncan begyndte at gå..
han overhørte dem..
dette var noget han var ligeglad med..
3 små hunde.. nej han skulle snakke med to andre!
og de to ville blive interesant!
han gik stille

"Ved jeg ikke.." mumlede hun og stirrede lidt på vampyren "Hvem er du egentlig?" spurgte hun den nysgerrigt, selvom den var ved at gå. "Ey!" hun fuglte efter den, og tog den i skulderen "Hører du efter?" spurgte hun og sendte den et stikkende blik.

skal logge

Daniel fulgte efter ham og var hele tiden kun 2 meter bag ham.
"Hvad har du med Emily at gøre?" spurgte han igen.

Da hun rørte ham, tog han fat i hendes hånd, og vred den om på hendes ryg..
man kunne godt mærke at han ikke var en helt normal vampyr..
" du røre mig ikke gadekryds!" svarede han og med den anden hånd tog han kniven op..
det koster dig to fingre!"


/// SKAL logge.. plz, lad være med at skriv for meget, da jeg jo ikke svarexD //

Hun stirrede på ham med øjne fulde af had "Ta dem bare morder" hvislede hun "Heller gadekyds end død!" hun spyttede ham i ansigtet.

//Jaer okay ;D///

//Okay//

"Hey lad hende være" sagde Daniel hårdt, fyldt meg mere vrede end han havde følt før.
"Rør du hende med den kniv flår jeg din hånd af" sagde han surt.

Amira vendte blikket mod Daniel "Lad ham dog" Sagde hun med et lille smil og så så på Vampyren "Du er jo så farlig ikke?" hviskede hun udfordrene, morskaben spillende i hendes øjne

//And now we Wait...//

// And then she died xD ej lol O.o///

// tak fordi i ventede.. xD //

Duncan vejede kniven i hånden,
den glimtede..
Anderledes, som var den dyppet i noget..
giften blinkede igen, da han skar i hendes hånd..
Giften trangte ind i såret, og blodet flød..
Denne gift ville gøre at såret ville være langsomt til at heale.
Blodet dryppede.
og lod kniven blive indsmurt i det blod.. hendes blod..
Så slap han.. lod de sidste dråber ligge sig, i et lille glas.

Hun skreg i smerte "Mit blod!" Hviskede hun i en unaturlig lys stemme og slog lynhurtigt glasset ud af hånden på ham



//Ja forvent ikke den luksus en anden gang ;p//

//Sorry tiden... Er nemlig også i et andet emne...//


Daniel skulle til at forvandle sig da en høj skinger stemme i hovedet på ham fik ham til at stoppe *Hvad?!* tænkte han og kiggede bare på glasset.

//Skal lige spise///

Duncan greb glasset..
han rykkede sig ud af rækkevigde..
gemte det lille glas væk.
mens han så på det sår, der var på pigens hånd..
det ville forsætte i noget tid,
og smerten ville også

"Hvad fanden laver du?" spurgte han som om han var syg i hovedet.

Elizabeth kom gående. En lugt slog hende næsten i hovedet *blod* tænkte hun og fulgte lugten. En lille forsamling stod og hun så på dem med et forsigtigt blik og fik øje på to varulve og fik et koldt blik.

Han drejede rundt da lugten fra en ande nVampyr slog ham i hovedet og han kiggede hele tiden skiftende fra den ene til den anden, klar til at angribe hvis det skulle være.

Elizabeth så over på drengen som hun kunne huske var Daniel. Hun havde stadig det kolde blik og var klar til at angribe hvis det skulle blive nødvendig.

//Nu venter vi lige lidt^^//

Tårene trillede ned ad kinderne på AMira "Hvad skal du bruge mit blod til?" stønnede hun hadsk