Så har jeg endelig lavet min historie.

For historie:
Ude i skoven gik en ung pige på 12 år, hun havde rejst fra Sankt Petersborg til den lille by Krasnojarsk, hun boede alene ude i en af Krasnojarsk skove, og havde sine ting med sig.
Hun havde ikke hørt at nogen var fulgt med hende fra den sti hun var gået, og pluselig hev en mand hende ned og ødelage hendes tøj hun havde på sig, han voldtog hende imens hun skreg så hjertensskærende og hjælpeløst, da han var færdig tæskede han hende og smed hende ind i trære til hun var bevistløs, han løb fra hende imens hun lå lidende på skovbunden, da hun vågnede igen var det ved at være mørkt, hun vaklede rundt imens hun blødte fra munden, fra de sår hun havde, fra næsen og fra hendes underliv, da hun nåede hjem, hun smed sig på gulvet hvor efter hun skreg af smerte.
Nogen måneder efter voldtægten havde sårende helet, men hendes mave var blevet større, hun hviste hvorfor men grad ikke over at skulle have et barn, hun tænkte kun på om hende ville blive en god mor og det blev hun!
En blæsende nat 22 Febura, lå den lille pige og skreg igen af smerte, dog var denne smerte kun en lille ting da barnet kom ud, smilede hun og kiggede på det nye liv hun havde bragt til verden, hun kyssede sit lille barn, og hviskede derefter for sig selv, dit navn skal være Donnie, Donnie Lion Biullon.

Donnies Historie:
Donnie voksede op sammen med Ribanalon og Demetri, hans mor havde faktisk hjulpet til med at hjælpe Ribanalon til verden, så Donnie havde kendt hende lige siden hun blev født.
Da Donnie og Demetri var ca 16 år gamle blev de kaldt ind som soldater og skulle tjene Rusland.
Det var nu gået 2 år hvor Donnie og Demetri havde været inde som soldater, og der kom et krigs slag, Demetri blev ramt af skud og en kanonkugle på underkroppen så det hele blev knust, og Donnie af skud i ryggen så han ville blive lam for livet, de blev sent hjem til Ribanalon, kun to dage efter de kom hjem døde Demetri af sine kvæstelser for øjnene Donnie og Ribanalon.
Om natten satte Ribanalon sig på Donnies senge kant, hun kiggede længe på han og agede så hans kind.
Hendes hud var kold og lysere end dengang han var rejst, han hviste dog hvorfor, og spurgte derfor hende ikke om hvorfor.
Donnie, sagde hun svagt og kiggede på han.
Han nikkede da han kun kunne bevæge sit hoved.
Jeg vil ikke også miste dig, du ved hvad jeg er, og at jeg lever for evigt, jeg kan ikke leve for evigt hvis du ikke også er hos mig, jeg kan stoppe din smerte men du må give afkald på dit hjerte, din varme, og dine tåre for evigt.
Hun kiggede længe på ham med et grædene blik, dog kom ingen tåre fra hende, han græd og nikkede, han tog faldt i hendes hånd og blottede sin hals.
Hun nikkede og gjorde det hun måtte gøre, et par dage efter kunne han gå, løbe, grinte, og bevæge sig, dog hviste han at dette ville være begyndelsen på en anden verden end den han kendte.