Min egen historie...

Jeg har et lille flip nogle gange, og når jeg gør det så skriver jeg som en sindssyg XD.
Her er en historie jeg startede på for nogle uger siden, men ikke rigtig har skrevet så meget videre på.

EN TYVS LIV.

Forord: Denne bog er ren opdigtelse. Byer og diverse kunstværker er fra virkeligheden. Ingen af personerne er ægte udover hvis i kunne hoppe ind i hovedet på mig. I denne fortælling hopper virkelighed, og lidt fantasi sammen til en historie.
Prolog.

Det er morgen i den lille kedelige by Greenwich. Solens stråler kom dovent over hustagene. Dugene lå overalt, græs, blade og på papirerne der stak ud af folks postkasser. Avis drengen oksede af sted på sin cykel og smed dårligt med aviserne så de pjaskede ned i vandpytterne. Husene lå tæt op af hinanden, undtagen de dyre huse der lå længere ud af byen. Et specielt hus vil fange blikket fra hvem som helst, udover en blind.

Huset var hvidt, med sort tag. Der var store søjler der holdt taget op udenfor, store vinduer prydede forsiden af huset. En høj hæk sørgede for at nysgerrige blikke intet fik at se. Kolossale træer stod med en masse blade på grenene, en bænk stod i skyggen fra det største træ, med en pavillon i ryggen. En stor og mægtig jernport var der som indgang. Der var videokameraer sat på hver side af porten. Huset lignede ikke en villa, det var en borg.

Kapitel 1.

Mørke… ”Bip Bip. Bip Bip.” Der lyder en masse mumlen og så PLUMP. ”Hvad laver du her inde?” lyder min hviskende stemme, Jeg kan høre en smule stønnen fra en hund. Lyset bliver tændt. I mit værelse, og rodet, står en høj, sortpelsede hund, med tungen hængende ud af munden. ”Lukkede jeg dig ind i går?” spurgte jeg hunden. Det var som om hunden selv tænkte over spørgsmålet, Og så rystede den på hovedet. ”Hvordan kom du så herind?” spurgte jeg hunden igen. Den kom med et enkelt vuf. Jeg rystede bare på hovedet, hoppede i nogle træningsbukser og gik ud af døren, med hunden løbende efter sig. Jeg gik ud på toilettet, ”Vent der” sagde jeg til hunden, der straks satte sig ned. Jeg stilede mig i midten, hvor der var spejle rundt om mig. Jeg stillede mig i nogle underlige yoga stillinger. Jeg kunne nu røre ved gulvet med min pande uden at bøje knæene, røre ved min akilleshæl med tommelfingrene. Da jeg var færdig, lød der klappen. Jeg drejede rundt om mig selv og så på min far. ”Godmorgen far” sagde jeg og grinte let. ”Godmorgen David” sagde far med en ru og barsk stemme. ”Hvor er mor?” spurgte jeg og kiggede op og ned med øjne uden at bevæge hovedet. ”Kælderen” sagde far og kunne ikke lade være med at grine. Jeg kunne ikke forstå hvad han grinte af og gik ud igen, hvor hunden stadig sad og kiggede på døren mens den logrede med halen. ”Kom så” smilte jeg til den, og gik mod trappen. Jeg gik ned, vinkede til min kammerpige, en rødhårede pige med brune øjne, hud der afslørede den havde ligget meget i solen og med et typisk forklæde foran sig som de fleste kvindelige tjenere i huset, som lige stoppede mig ”Ja?” spurgte jeg undrende ”Jeg ville bare vide… Om jeg skulle gøre rent på deres værelse?” spurgte hun lidt stammende. ”Selvfølgelig Jasmin” sagde jeg og skyndte mig videre ned af trappen. *Underligt Jasmin spørger mig om sådan noget. Hun kunne jo bare gøre det når hun har lyst, hvorfor gør hun mon sådan når vi jo er venner?* jeg tænkte alle forskellige muligheder igennem, noget jeg havde arvet fra hans mor. Jeg kunne ikke se nogen speciel grund til at hun stoppede mig, jeg rystede på hovedet og gik videre ned af trappen til den endte.

Kælderen, var til at starte med, en gang med fire døre, to på hver hånd. Jeg gik hen til anden dør på højre hånd. Jeg tog varsomt fat på dørhåndtaget og åbnede langsomt. Jeg nåede knap nok at komme ind i rummet før en hvislen fyldte rummet. Jeg lod instinkterne tage over og hoppede ud til siden. Det var vist også i sidste sekund da en pil satte sig fast med et stille dump. Endnu en lyd fyldte rummet, mine øre sitrede lidt ved lyden. Det var som noget reb der sprang. Jeg rejste mig op og kiggede rundt i mørket, der var intet, men jeg vidste der var noget. Jeg lavede et rullefald fremad. Det så ud til intet skete, men BANG, en kølle på størrelse at et egetræ smadrede ned i gulvet. ”MOR!! Du er jo sindssyg!!” skreg jeg højlydt. En latter skar gennem mørket, ”Flot David” lød en stemme. Jeg sprang fremad og greb fat om noget. ”Fik dig” sagde jeg og grinte lidt selv. ”Ja du har ikke slappet af i ferien” sagde hun. Lyset blev tændt og mørket forsvandt. Kælderen lignede en kamp dojo, bortset fra alle våbnene der stod forskellige steder. ”Hvordan skulle jeg kunne det? Du har jo nærmest trænede mig til døde” svarede jeg surt, og det var sandt. Mor havde nærmest slået mig ihjel, fordi hun har skullet træne mig konstant. ”Nåårh ja, men det skulle hellere være her i efterårsferien, end for sent, ikke?” spurgte hun drillende. ”Nå ja, men jeg skal jo ikke undgå så mange ting i mit liv” svarede jeg stille da jeg kunne høre hun ikke gad gi give op. ”Lad os så gå op og få morgen mad” sagde hun glad, sikkert over at hun vandt. ”Mooor… Klokken er jo 06.30 hvorfor skal jeg stå op så tidligt?” spurgte jeg, selvom jeg kendte svaret, ”Du skal have tid til dine morgen øvelser” svarede hun prompte. Jeg skar tænder mens jeg gik op af trappen i hælene på mor.

Jeg gik rundt om vores store spisebord. Vi var meget velhavende, eftersom min mor hun var forhenværende mester tyv, og at min far sad som direktør i et firma han selv havde lavet. Det var ren ironi, jeg er tyv, min mor er tidligere tyv og min far sælger sikkerhedssystemer og er selv tidligere politibetjent. Jeg havde et skævt smil på læberne da jeg satte mig ned. ”Hvad smiler du sådan over?” spurgte min mor der sad overfor mig. ”Intet” sagde jeg bare og kiggede ud i luften. Mor og far sad og hygge snakkede, jeg fiskede en bog frem fra et bord bag mig og læste i den. Der gik 5 minutter efter kom maden ind. Selvom vi er rige har jeg på det kraftigste protesteret imod at have mange butlere, derfor har vi kun 5, men det er stadig imod det jeg ville.

Jeg spiste lidt langsomt, men mens jeg var i gang med mit 2 ristet brød, slog mor mig i hovedet med en ske. ”Avv for satan hvor gjorde det… Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg hende surt mens jeg ømmede mig på hovedet. ”Lad være med at nøle! Du skal op og skifte så vi kan få kørt dig i skole, men først skal du ud og løbe en tur” Jeg stønnede surt over det med at løbe en tur, mor havde fået sat en forhindringsbane op i baghaven som hun forventet jeg kunne løbe igennem på 30 sekunder.
Jeg havde jo stadig kun nogle træningsbukser på, så da jeg kom udenfor mærkede jeg for alvor hvor kold vinden faktisk var. Jeg slog armene om mig og kiggede surt på min mor gennem vinduet der holdt nøje øje med mig. Forhindringsbanen testede mest min balance og hurtighed og det var der jeg udmærkede mig. Jeg løb hurtigt og let hen over det mor havde sat op og skyndte mig ind igen. ”Flot David. Du kan jo godt når du vil” sagde mor og klappede af mig da jeg med klaprende tænder kom ind igen. Jeg sendte hende et giftigt blik og gik ovenpå. Hunden luntede efter mig som en lille skygge. Jeg kiggede på klokken, jeg havde faktisk nølede med morgenmaden, klokken var allerede 7. Jeg var midt i at tage min skoleuniform på, da Jasmin trådte ind med fjerkost og kiggede på mig og blev mere og mere rød i hovedet. ”Undskyld, undksyld” sagde hun og bukkede mens hun bakkede ud.

//Fortsættes//

Uha! den er god : D
- Lav mere *At befale XD*

Syntes du virkelig? *Spurgte med underdanigt xD*

Jep, totalt xD *True agtigt*

Ååårh mange tak *Totalt happy^^*

Jaaaaa >:3* Dukke agtig oO'*

kort sagt,, syntes jeg der ALT for mange 'jeg' i.

Fedt nok fortsæt endelig!!
men ligesom Vince jeg syndtes der er lidt mange jeg'er i ^^

Ja jeg vil også lige gi ret i det, men det er altså også svært at lave en 'Jeg-fortæller' udne Jeg'er^^
Nu ved jeg jo ikke om det skal være en Jeg-fortæller, men det virker sådan...
Ellers, fortsæt det godt arbejde^^

jaer, men man kunne både bruge navnet osv. ?
Han kunne også sætte udsangsledet foran 'Jeg' så det ijk hele tiden bliver til et 'jeg' i starten afhver sætning.

Han har nok bare ikke særlig meget erfaring^^
Men igen har du en pointe... Hvad er du i fritiden? Kritiker?

neeij, jeg bare god til det der ?
og jah, jeg har givet kritik til nogen ting ?
Men hvad så ?

kritik kan være dårlig kritik og god kritik ?

Ja det er så både sandt og falskt...
Kritik kan måske få øjne op for ens fejl, men
Det kan også ødelægge ens selvtilid og sende en på grådens rand...

jaer men uden kritik lærer man jo ijk noget som du selv siger,
Uanset om det dårlig kritik eller god så lærer man noget af det.
og hvis man ijk kan tage imod kritik så skal man heller ijk gå ind i en stilling hvor man skal ku tage kritik.
hvad med claude monet, ? ingen værdtsatte hans kunst, men til sidst elskede de ham og han blev berømt for sine malerier ?

Ja igen laver du en god pointe^^

jaah jeg er god

Okay..Slap af xD
Jeg synes at det er en god historie!
Måske, ja, lidt for mange Jeg'er i, men den er vildt god ;D

Skriv mere! *At befale!*

jeg ikke slappe af :?