Måske tage hjem, hm?

"Scheisse" mumlede han, imens at han førte sin ene hånd op på hans brystkasse, var han egentlig ret overrasket over at hun gjorde det, hvor hun havde prikket hårdt. "Claire..!" udbrød han, og satte sig i løb, han kom ret hurtigt hen foran hende. "Jeg ved det godt.." sagde han stille, imens at han så på hende.

Hun fnøs, "stopper du mig bare for at fortælle mig det!? Jamen mange taark.." mumlede hun sarkastisk og prøvede at komme forbi ham! Hun orkede det virkelig ikke, også selvom at hun var meget trist over at skulle sige farvel til ham på den måde som ven, kunne hun alligevel ikke lade være med at være så irriteret som hun nu var.

Tom trådte et skridt til den ene side, så hun kunne komme forbi ham. "Du bestemmer hvad du vil.." sagde han med en hviskende stemme, og kløede dernæst lidt på sin ene kind.

Hun så på ham, "hvis du bliver ved med at nævne Kevin når jeg er i nærheden, ved jeg i hvert fald at jeg vil holde mig væk!" sagde hun med en kold stemme og så op og ned af ham. "Men hvis du ikke.. tror jeg godt at jeg kunne overleve at snakke med dig.."

"Hvorfor er det blevet forbudt for mig at sige hans navn?" spurgte han lidt irriteret, hvorefter at han grinede lidt. "Claire, jeg er ikke bange for dig.." sagde han og trak på skulderne. "Nå.. ligefrem overleve?"..

"Jeg vil bare ikke have dig til at nævne hans navn under nogle bestemte emner!" sagde hun køligt og fattede ikke hvordan han kunne grine af det hele. Alle grinte af hende og kunne aldrig nogen sinde tage hende lidt seriøst. Hun havde taget fejl, Tom var lige som alle de andre.