Måske tage hjem, hm?

Dato :: 7. september
Årstid :: Efterår
Dag :: mandag
Vejr :: Regner udenfor.
Sted :: Caféen
Tid :: 13.00
Omgivelser :: Ikke så mange mennesker, her er faktisk ret tomt, hvilket er skønt..

Tom stod lænet op en væg, med hættehuen taget op over hovedet, og puttet sine hænder ned i hver sin bukselomme. Han bed sig i læben, og kunne ikke fatte at han havde mistet hende.. at.. *Hvorfor lod du også gøre sådan at hun kom sammen med den vampyr?!* tænkte han irriteret, og stilte sin ene fod op mod væggen. Han havde lyst til at gøre et eller andet, men hvad? smadre noget? Eller også det at rejse hjem? Og aldrig komme tilbage? "Uhm.. Scheisse..!" udbrød han, og fugtede sine læber. "Rolig.. du elsker hende, alligevel ikke mere, Tom" tilføjede han for sig selv, og smilede skævt. "Freunde bleiben.."

Claire kom træt gåene ind i Caféen. Hun lagde overhovedet ikke mærke til Tom, selvom at hans duft rent faktisk nåede hendes næse. Hun tog det bare som en drøm, en vrangforstilling. Hun gik over til baren og satte sig, hun ville ikke bestille noget, da hun ikke så nogen mening i at få noget menneskemad der smagte af lort til. Hun tromlede lidt med sine fingre på barpladen og sagde overhovedet ikke noget, men kort efter, begyndte hun langsomt at nynne for sig selv en lille vuggevise hendes mor engang havde sunget.

Tom lod sin tunge glide ud og røre ved sin piercing, selvom at han havde bemærket Claire, så ville han ikke snakke med hende, eller kigge på hende, så han vendte sit blik mod et vindue, og studerede det, imens at han overvejede hvad han ville. Lukkede sine øjne lidt og trak vejret roligt.

Hun tog en dyb indånding og holdte sig til det sted hvor hjertet ville banke, hvis hun havde haft et. Men hun kunne godt mærke at det overhovedet ikke bankede og hun sukkede. Hun burde havde nydt den følelse imens at hun havde været menneske, men hun havde simpelthen glemt at gøre det. Hun så ned i pladen og kunne lige skimte sit eget spejlbilled nede i den. Hun kløede sig let i håret, før hun pillede lidt ved sin hånd. Hun havde virkelig lyst til at skære i sig og prøve at glemme det der var sket.

Tom bed sig i læben, hvorefter at han så gik væk fra væggen, og begyndte så småt at gå over mod Claire, selvom at han egentlig ikke ville. Efter noget tid stilte han sig bag hende. "Så det var løgn, det du sagde med at du savnede mig?" spurgte han koldt.

Hun fnøs, "jeg lyver kun overfor dem jeg ikke holder af" mumlede hun og så ned på sin bordplade. "Nej.. jeg løj ikke for dig!" hun var så irriteret over at folk altid spurgte hende, når hun altid havde sagt sandheden til dem. Hun kiggede ikke på ham, hun ville ikke se på ham, ikke efter det han havde sagt. At han aldrig nogen sinde ville se hende igen, det var hårde ord imod hende.

"Du kunne godt have fortalt mig det noget før med at du har fået en kæreste.." konstaterede han med et hævet bryn. "Istedet for at jeg skulle se dig hygge med din kæreste.." svarede han koldt, og bed sig kort i læben. "Men du må hygge dig med din .. kæreste".

Hun hvæsede let, vendte sig om og skubbede til ham. "Sig mig er du jaolux!?" spurgte hun irriteret og så ham direkte ind i øjnene med de blodrøde øjne der lige pludselig var sprunget frem. "Hvordan kan det overhovedet være at du er sådan lige nu!?.. Du er en idiot hvis du virkelig troede at jeg ikke elskede dig!?" hvæsede hun og så direkte på ham. "Fortæl mig.. blev du jaolux!?" hendes stemme var kold og det lød lidt ligesom om at han hånede hende.

Tom fik hurtigt balancen, efter at hun havde skubbet til ham, idet at han rystede kort på hovedet, han gad ikke at svare på hendes spørgsmål. "Nej, jeg er ikke jaloux.." løj han så og fugtede sine læber, imens at han tænkte på at det var dumt sagt af ham.

"Er du ikke!?" hun fnøs og rystede på hovedet. "Så prøv at forklar det der skete ved søen?!" hvæsede hun koldt og så på ham. "Nejnej, overhovedet ikke!? Måske er det noget du gør hver gang!?" hun så rasene på ham. Hun ville ikke skændes, men hun var bare virkelig sur på ham omkring det han havde gjort. "Og tænk engang.. det var mig der forvandlede dig. Og jeg som forelskede mig i dig!? Men du elskede mig ikke gjorde du..?!" hun skubbede til ham igen.

Tom lod sig falde, efter at hun havde skubbet til ham igen. "Okay! Jeg er jaloux, Jeg har elsket dig & gør jeg stadig!" udbrød han irriteret, da han virkelig ikke var meget for at indrømme det. Han løftede sin ene hånd op, og lavede en 'op og ned' bevægelse. "Er du så glad?!" spurgte han idet at han begyndte at kravle lidt væk fra hende, efter at han havde stilt sine hænder lidt bag, men også ved siden af hans ryg.

Hun fnøs og fik tåre i øjnene. Hun vendte ryggen til ham, "jeg tror ikke på dig.." hviskede hun og satte sig tilbage. Hun ville ikke græde foran ham! Hun gik derfor over til stigen der førte til loftet og kom derop. Men straks skyllede en masse minder fra dengang de stadig var sammen og havde siddet deroppe og kysset. Hun fnøs, prøvede at glemme det og satte sig over i hjørnet og tørrede tårene væk. *Sikke svag du er* tænkte hun til sig selv.

Tom kiggede kort ned ad sig selv, inden at han så efter hende. Men rejste sig så op, og fulgte efter hende. "Lige meget hvad du tror.. så er det sandt, det som jeg sagde.." sagde han og kiggede på hende, med hovedet lidt på skrå, imens at han lidt også kiggede på gulvet. "Det.. hvorfor tror du jeg sagde at jeg ikke ville se dig mere?" spurgte han, og fugtede sine læber. "Fordi jeg ikke ville det.. er fordi jeg stadig elsker dig.." svarede han og tøvede så lidt. "Men jeg ved nu.. at du ikke elsker mig, mere".

"Du kan nogen gange være så dum.." hviskede hun let og så over imod ham. "Selvfølgelig elsker jeg dig stadig.. men jeg elsker altså en højere og ham har du jo mødt.. og" hun sukkede. "Han var der for mig imens at du var væk, han var der hele tiden ved min side også skete det altså bare.. nogen gange er skæbnen ikke helt fair imod andre" sagde hun med en rolig stemme og så over på ham.

"Du kan ikke elske mig, også elske en højere.. det giver ikke mening" sagde Tom og trak på skulderne. "Det er også lige meget hvad jeg føler for dig nu" mumlede han. "Jeg finder bare en anden, eller så... lever jeg bare af at suge blod ud af mennesker" tilføjede han koldt.

Hun fnøs og så på ham. "Finder du bare en anden...?" hun rystede på hovedet af det han havde sagt. "Jeg lever allerede af at blive ved med at suge blod fra folk.. og sådan har jeg valgt at leve mit liv.. men at bare lige gå over og tage en anden kan man ikke, selvom at man er vampyr.." mumlede hun og så på ham. "Og hvis du lige pludselig fik en ville jeg vide at det kun var på grund af dit udseende.." mumlede hun. Man kunne høre en anelse jalousi i hendes stemme.

Tom grinede. "Der er hvis nogen, som er lidt og som vil blive jaloux hvis jeg finder en anden?" sagde han og fugtede sine læber. "Well.. well.. så vil du selv, vide hvordan det er.. min tøs." drillede han, men han mente det alligevel også alvorligt. "Jeg vil helt klart finde mig en anden.. og komme videre" smilte han kækt.

Hun bed sig i læben og så ned på sine fingre. Min tøs. Ordet blev ved med at køre inde i sit hoved, hun savnede dengang han kunne kalde hende det, men prøvede at holde hovedet koldt. Hun bed sig let i læben, "I det mindste fik jeg ikke min første gang med dig" mumlede hun koldt og så ned på sine fingre. Hun vidste ikke hvorfor hun sagde det, hun var vel bare så sur og ked af at han bare sådan videre ville videre, når hun ikke selv var kommet helt videre.

Tom bed sig i læben, hvorefter at han kiggede op i loftet og havde virkelig fået lysten til at gå. "Tjae, det var måske også en fejltagelse hvis jeg havde gjort det med dig.." mumlede han, selvom han ikke rigtig mente det. "Vi ses.." tilføjede han så, og vendte sig mod døren og begyndte at gå, han kunne ikke klare at snakke om det mere.

Det sårede hende den sætning han var kommet med og bed sig let i læben. Hun ville ikke løbe efter ham, for så vidste hun at hun ville gøre noget fuldstændig dumt. Noget dumt som ville gøre Kevin virkelig sur, og det ville hun ikke risikere. Hun krøb sig ind i sit lille hjørne og tårene trillede let ned af kinderne, nu var hun ligeglad med om folk så hende græde. Hun havde jo en grund til at græde.

"Jeg forstår dig ikke.." sagde han svagt, eftersom han var stoppet lidt op med at gå. "Jeg savner den gamle Claire.." mumlede han og kiggede ned ad sig selv. Den gang de mødtes for første gang for alvor, efter at hun havde bidt ham. Det var den pige som Tom forelskede sig i. Hvor var hun henne? Alt i alt, vidste Tom godt at han aldrig ville få hende tilbage. Fordi han var sådan en idiot at stikke af og blive et godt stykke tid væk, og inderst inde, ønsker han og tænker han på for det meste hele tiden; hvad skal han gøre for at få hende tilbage? Han ville gøre ALT for at få hende tilbage..

Hun bed sig i læben. "Den gamle Claire prøver vel også at komme tilbage, men det er svært når folk holder hende tilbage" mumlede hun og så over imod ham, tårene trillede stadig og hun rystede på hovedet. "Men den ny Claire føler sig nok udenfor.. at ingen tager sig tid til at lære hende at kende" mumlede hun. Hun kunne ikke gøre for at hun snakkede på den måde, nogen gange var det bare lidt lettere at forklare at hun rent faktisk havde det meget svært netop på det tidspunkt.

"Claire.. jeg vil gøre.. uhm.." sagde han stille og kiggede så lidt op mod loftet. "Alt for dig.. Alt hvad du beder mig om at gøre.." mumlede han og tøvede lidt. Han vendte sig om, og kiggede hen på hende.

Hun fnøs, "tro mig.. du vil ikke være min lille dukke.." sagde hun roligt og så på ham og rystede på hovedet. "Du er en fri.. hvad man end skal kalde det.. og det skal du bare være glad for" mumlede hun og så ned på sine fingre. "Nogen gange er det bare godt at være single, så føler man sig mere fri og man må sprede vingerne så langt man vil" sagde hun roligt og så over på ham. "Forstår du..?"

Tom trak på skulderne. "Ne.. gider jeg heller ikke" mumlede han. "Finder en anden med tiden.." svarede han og fugtede sine læber. Han ville ønske at han kunne spole tiden tilbage, hvilket jo var umuligt at gøre. "Så din søster.. eller hvad hun nu er til dig.. accepter vil også mere Kevin.. eller af hvad jeg kan huske som vi skulle holde skjult.." mumlede han lidt irriteret, og gik hen til trappen, som han så gik ned ad.

"Tom..!" hun rejste sig op, men hun var nødt til at blive ståene! Hun måtte ikke gøre det, men hun længtes så meget efter ham. Hun knyttede sine næver og bed sig i læben. Hun satte sig ned igen og lukkede øjnene, tag det roligt! Tænkte hun. Hun kunne dog godt mærke at jalousien voksede i hende igen og tårene kom frem igen. Hun fnøs og så ud af vinduet.

"Hvad?!" spurgte han irriteret, selvom det ikke engang var meningen at han ville svare hende, hvorefter at han tøvede. "Hav et godt liv med Kevin.. håber at han er god til det.." tilføjede han så og fugtede sine læber.

Hun fnøs, "kalder du mit liv et liv!?" hun så på ham.
"Du har lige droppet mig som ven!? Og.. desuden, det liv jeg har.. bliver ikke kaldt for et liv, for jeg er allerede død" mumlede hun og så over på ham. "Forstår du ikke at jeg stadig holder af dig!? Og du nok er den jeg stoler mest på.. eller.. det gjorde jeg, for nu har du bare valgt at vende mig ryggen.."

"Fordi.. jeg blev såret.." sagde Tom svagt, det var ikke lige frem nemt for ham at sige det, selvom han havde sagt det før til hende. "Derfor.." mumlede han så og bed sig i læben. "Nå.. troede ellers det var Kevin" tilføjede han stille og betragtede gulvet, imens at han fugtede sine læber.

Hun fnøs, "bare på grund af at han er min kæreste betyder det ikke at han kan hjælpe mig med alt!" hviskede hun let til ham og så lidt indgåene på ham. "Forstår du det..?" spurgte hun langsomt.

"Nej.. jeg forstår det ikke.." sagde han og trak på skulderne, idet at han undgik hendes blik. "Lad vær med at hviske.." mumlede han og bed sig i læben.

Hun gik over til ham og stilte sig foran ham. "Vil du ikke nok bare forstå..?" spurgte hun og halv hviskede. Hun kunne ikke gøre for det, hun var trist og sådan var hendes stemme bare når hun ikke havde det særlig godt med sig selv.

Tom kiggede ned ad sig selv, da han bare ikke ville kigge på hende, og det kunne han ikke. "Nej.." sagde han svagt, "Da jeg ikke forstår det.. og kommer jeg ikke til.." mumlede han og sukkede lidt.

Hun tog langsomt sin hånd op til hans kind og nussede den langsomt.
Hun vidste ikke helt om hun måtte for ham, men hun følte bare at hun ikke kunne undvære ham.
Ikke lige på dette tidspunkt og hun ville også kunne lide tanken om at kunne gå over til ham når hun havde problemer, eller bare ville snakke med en. Hun prøvede at fange hans blik.

"Claire.." sukkede han, da han mærkede hendes hånd, på sin kind. "La.." sagde han svagt, og så lidt op mod hende. Idet at han bed sig i læben, og kunne åbenbart ikke sige sætningen færdig.

Hun så afventende på ham. Hvad var det han ville sige? Hun skævede lidt til ham og undrede sig en smule, og da han mødte hendes blik, kunne hun mærke hvor fri hendes sjæl egentlig blev, hvis hun havde et.

"Det er dumt.." mumlede han, hentydet til hendes hånd, hvorefter at han fjernede blidt og hurtigt hendes hånd med sin, da han havde lagt sin hånd på hendes. Han kiggede ned ad sig selv igen, og sukkede lydløst.

"Hvad er dumt?!" hun så på ham. "At man lige vil trøste en man holder af..? Ih ja.. det lyder satme dumt!?" hun fnøs og rystede på hovedet. hun var snart træt af at alle ikke ville lade hende komme lidt tæt på dem, det var som om at hun var så giftig at det ville være farligt at røre ved hende. Kun menneskene fattede ikke mistanke og lod hende komme tæt på dem.

"Fordi jeg er bange for at.." sagde han svagt og trak på skulderne. Han ville få lysten til at kysse hende, og det vidste han jo godt at han ikke måtte. "Jeg ked af det, Claire.." mumlede han og bed sig i læben, idet at han kløede sig lidt på sin ene kind.

Hun så på ham og rykkede tættere på ham. "Så må du altså love ikke at være så ked af det.." hviskede hun let og så indgåene på ham.

"Uhm.. skal jeg love... tror jeg" sagde han svagt, og kiggede op mod loftet. Han havde lyst til at trække sig tilbage, da hun rykkede sig tættere mod ham, men noget fik ham til bare at stå stille, hvorefter at han fugtede sine læber, og så på hende. Han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme dernæst uden at sige noget.

Hun sukkede og kunne godt mærke at hun virkelig savnede at være sammen med ham, nu hvor han stod foran ham.
Hun kløede sig let i håret og vidste overhovedet ikke hvad det var hun skulle sige. Hun havde mest af alt lyst til at sige jeg elsker dig. Men hun havde jo Kevin, og det kunne hun ikke være bekendt. For hun havde været så meget med Kevin at hun rent faktisk elskede ham virkelig meget.

Tom sukkede. "Sorry.." sagde han svagt, og trak sig lidt tilbage, da han ikke rigtig kunne holde det ud med at hun stod så tæt mod ham. Han bed sig i læben, hvorefter at han så sig lidt omkring i caféen for at se om der skulle være trådt et menneske ind, da han egentlig trængte til noget blod, og samtidig havde han også noget at lave, eftersom han ikke vidste hvad han skulle gøre eller sige.

Hun kunne dog ikke holde ordene tilbage og fik tåre i øjnene.
"Tom.. Jeg elsker dig.. men det er bare så svært.."

Tom hvilede sit blik på hende. "Claire.. du kan ikke elske mig.. når du elsker Kevin.." sagde han svagt, han kunne ikke forstå at det kom ud fra hans mund?! Han plejede egentlig ikke at sige noget til det. "Du elsker Kevin.. okay?" tilføjede han med et hævet bryn, hvorefter at han så gik tæt ind til hende, selvom han stadig havde lysten af ikke at ville. "Okay?.." gentog han stille og bed sig i læben, imens at han så på hende.

"Jeg kan godt elske dig..!?" tårene trillede og hun tog en dyb indånding.
"Og det er bare svært.. det er svært at skulle det, når du intet føler" græd hun.

"Claire.. for fanden.." sagde han og rystede kort på hovedet. "Selvom jeg sagde det, hvilket jeg gør og mener det, hvis jeg sagde det, så løser det alligevel ikke noget.." mumlede han og bed sig i læben. "Så jeg lader være med at sige det.."

"Føler du overhovedet noget for mig!?" spurgte hun og så på ham med store og våde øjne.
"Eller.. skal jeg bare droppe min forhold til Kevin..?" hun så ned på sine fingre. "Det var ikke let for hende at vælge imellem Kevin og Tom, så hun overvejede bare at lade være med at være sammen med nogen som helst.

"Ja, jeg føler noget for dig, mine følelser for dig, vil jo ikke bare sådan forsvinde med det samme?" sagde han og hævede det ene bryn. "Bliv hos Kevin.." svarede han så svagt. "Jeg tror også at du ved inderst inde at du elsker mest Kevin.." smilede han skævt. "For så ville du jo ikke have din første gang med ham?" tilføjede han roligt, og bed sig i læben. "Du kender svaret.. du glemmer sikkert mig om kort tid?"..

"Jeg glemmer bare ikke sådan folk!?" hun blev rasene over at han overhovedet havde sagt det!? Hun prikkede ham hårdt på brystkassen, "du kan ikke bestemme over hvad jeg skal og ikke skal!? Og ja, jeg elsker Kevin og jeg stoler på ham, så I stedet for at gå rundt med dig, som hele tiden tror at jeg ikke elsker dig.. så kan jeg ligeså godt gå hvis det er det du vil have!?" hendes øjne lynede og hun bed sig hårdt i læben. "Og du har selv lige ødelagt et venskabsforhold vi lige kunne have haft!?" Hun vendte sig vredt om og gik over imod udgangen.