Vil møde nogen

Han gav et overrasked udtryk, "Claira" hviskede han sagligt.

Hun så på ham, forstod ikke helt hvorfor han reagerede på den måde.
Hun skævede lidt til ham og bed sig let i læben, "er der noget galt..?"

Han rystede på hoved, og kiggede sig omkring, hans øjne lyste i nattens mørke natur.

Hun så på ham og sukkede.
"Er.. der noget du egentlig gerne vil mig..?" spurgte hun langsomt og så på deres hænder.

Han kiggede på hende, "kende dig" sagde han hæst og gik et skridt tilbage.
Han slap hendes hånd.

Hun følte sig lige pludselig helt alene, da han slap hende.
Selvom at hun stadig kunne se ham, kunne hun mærke hvor alene hun følte sig.

Han kiggede på hende, "kender du til længsel" sagde han udforderne.

Hun nikkede let og så lidt undersøgende på ham.
"Gør du..?"

Han nikkede meget langsomt, imens han så på hende.
"Længsler er til for at blive brugt" sagde han Roligt.

Han rystede lidt over hele kroppen.

Hun nærmede sig ham og rørte langsomt hans brystkasse imens at hun så på ham.
"Hvilke længsler har du..?" hviskede hun let.

Han hviskede hende i øret, "Længsler du ikke ville kunne forstille dig" han kiggede på hende, ¨men kunne ikke få et ordenligt udtryk frem.

"Så vis mig dem.." hviskede hun let og så på ham.

Han tog blidt på hendes kind, og rystede på hoved.

Hun fniste let, "var det bare det..?" spurgte hun undrende.

"Nej, men hvisjeg skulle hvise mine længsler ville det slå mange folk ihjel" sagde han køligt, hans berøring på hende, gav ham en form for stød igemmen sig, "og det du stadig har en du elsker i dit sind"

"Oh det.." smilte hun langsomt og så på ham.
"Men.. tænk nu hvis jeg ikke har nogen følelser..? Tænk nu hvis jeg ikke kan.. føle kærlighed?" hviskede hun let og så på ham.

Han kiggede på hende, "så er vi to" sagde han og smilede beroligende til hende.

Hun smilte skævt og så ham i øjnene.
"Tja.." hviskede hun let.

Han tog noget af hendes hår om bag hendes venstre øre, smilte og begyndte så at gå igen.

"men dog vil jeg sige at jeg begynder at tvivle på at jeg ikke har følser" sagde han lidt højere end normalt.

"hvordan det..? Og hvad mener du?" spurgte hun med et skævt smil.

Han hørte hende ikke da han var forlangt nede af gaden.

Hun fulgte med det samme efter og spurgte igen.

Han kiggede på hende da hun kom op på siden af han, "jeg er bare begyndt at føle ting for andre væsner end kun Ribanalon, efter jeg er kommet til Forks" han gav et suk, hans øjne lignede nu igen de samme som første gang han havde set Claire.

"Det er OK at føle nogen gange.." sagde hun langsomt. "Det er bare det der såre mange gange" hviskede hun let og stilte sig foran ham for at prøve at få ham til at stoppe.

Han stoppede da hun stilte sig ind foran ham, "tænkt over det du lige har sagt" sagde han og lod sin hånd komme op foran hendes ansigt, han kærtegnede det uden at røre ved hendes hud.

Hun prøvede, men det var svært da han kærtegnede hende.
Hun mødte ikke hans blik ordentligt og tog en dyb indånding for at prøve at koncentrere sig.

Hans blik, havde flammer i sig, længsler kom frem, men i hans alder havde han lært at beherske sig.
Han betrakede den unge vampyr der stod foran ham.

Hun kunne nærmest ikke helt bevæge sig, hun anede ikke hvad det var hun skulle gøre ved det.

Han gik et skridt væk fra hende, for at se hendes reagtion, på at han kom længere væk fra hende.
I hans indre var der forbudte ting der kørte rundt.
Ting som han hviste han ville betale for, hvis han gjore dem.

Hun gik stille efter ham, helt automatisk af en eller anden grund.

Han smilede, "Jeg kan nu bevise, at vi er nattens børn" sagde han roligt.
Hans smil, havde en saglig aura, og ville virke rolig på mennesker.
Imens han smilede kiggede han hende ind i øjnene, det røde var fuldstændig væk,
og man kunne kun se de gylde øjne som Claire havde, han fik et fortryllende blik i øjnene af dem.

"Hvordan kan du bevise det..?" hviskede hun let og lagde overhovedet ikke mærke til at han blev helt drømmende på grund af hendes øjne, netop fordi at hun selv blev det en smule.

"Vi eller jeg kan kærtegne dig kun med min aura" sagde han og så så på hende, med lidt mere diskret blik.

Hun smilte skævt, "jeg elsker det.." sagde hun stille.
"Jeg kan godt lide sådan noget.." hun så på ham og skævede lidt til ham.

Han grinede lidt, "ja det kunne jeg jo se Claire" han kiggede der
hvor han havde kærtegnet hende med sin aura.
Han gik et skridt tilbage og stod nu op af muren.
"Har du altid været i Forks" sagde han roligt.

"Ikke altid.." sagde hun stille og rykkede tæt til ham.
"Men.. jeg har været her i lang tid" forklarede hun let og tænkte lidt over det.
Hun kunne ikke helt huske hvor mange år hun nu have boet der, men det var også lidt ligemeget for hende.
Bare hun havde et sted at bo.

"okay" han tog sig til hagen, "er der nogen der holder dit hjerte"
Spurgte han, hende lige pluselig.
Han kunne ikke holde spørgsmålet til.

"Jeg har intet hjerte.." hviskede hun let.

"Hvordan kan du vide det" sagde han roligt, og slap hendes hage imens han kiggede væk.
"hvordan kan du mærke det" tilføjede han.

"Det banker ikke.." hviskede hun let og tog hans hånd på hendes højre bryst.
"Kan du mærke noget der banker..? Bare ét lille tegn på.. at jeg har et hjerte..?"

Han smilte, "kan du mærke mit" han tog hendes hånd og gjore det samme som hende.
Han stoppede ikke med at mærke på hende, men smilte bare.

Hun rystede på hovedet, "desværre.." hviskede hun let og rykkede tættere på ham.

Han glemte sig lidt op af muren, "der ser du, hjertet har intet med følser at gøre,
det var en slags hentydning" sagde han med en slags metallisk stemme, der løb
over i den mørke.

Hun så på ham.
"Men hvis jeg nu tilhørte en..
hvad ville du så gøre?" spurgte hun.

Han kiggede på hende, "jeg kan lide din tankegang" sagde han ret overrasked,
det var sådan noget han kunne forstå i sit sprog.
"Jeg ville spørger hvem det var"

"Og hvad hvis jeg ikke ville svare..?" spurgte hun med et skævt smil.

"Så måtte jeg lade dig gå, og kiggede langt efter dig" sagde han overrasked,
over at hun begyndte at snakke et sprog der var normalt for han.
"Men det er jo dit valg, Claire"

Hun lænede sig ind til ham.
"Kevin.. hedder han" smilte hun skævt og bed sig let i læben.
"Men jeg er ikke eget af nogen.. jeg er ikke nogen ejendom.."