Tiden står stille når man er alene, men sammen med nogen går den alt for stærkt

Dato: 23. November
Dag: Lørdag
Tid: 13.00
Vejr: Overskyet, og der ligger sne rundt omkring
Sted: På en lille cafe
Årstid: Vinter
Omgivelser: Få mennesker

Victoria kom roligt gående ind på en lille cafe hun var kommet forbi, hun så sig tænkende omkring, hendes øjne vandrede fra person til person, for at skimme om der var nogle hun kendte iblandt dem, men hun sukkede svagt da det ikke så sådan ud. Hun hang sin jakke på knagen lidt ovre ved siden af døren og så sig kort rundt inden hun gik over til at ledigt bord ved vinduet. Hun satte sig langsomt ned på stolen og støttede skulderen på vinduskanten og så tænkende ud af det. Victoria takkede stille nej tak, til at ville have noget, hun sukkede svagt igen da tjeneren var gået. Hun havde tænkt på Andrew så mange gange nu, hvor var han mon henne?? Hun havde ikke set ham og håbede at det var på grund af hans arbejde og ikke fordi han havde brandt hende af for en anden også ikke have sagt noget. Victoria lagde hovedet på vinduet og ånede tungt ud, så ruden duggede svagt og lukkede så kort øjnene, inden hun vendte blikket på sine hænder som lå nede i sit skød.

Andrew kom gående ude på gaden, han havde været væk længe og var nu ude for at finde Victoria, han havde fået færten af hende her omkring, i det han nærmede sig Caféen kunne han med lethed dufte hende, han fik øje på hende på Caféen ved vinduet og smilede svagt, han gik hen til vinduet og bankede stille på ruden, hun forlangte sikkert en undskyldning for hans fravær og det var forståeligt nok.

Victoria fik svagt duften af Andrew og kom lidt mere til live, selvom det ikke så sådan ud, men han var svær at finde ud af hvor han var, når duften af kaffe, te og kager også blandede sig i hendes næse og hun sukkede svagt. Men da der blev banket på ruden, så hun overrasket på den og til sin endnu størrer overraskelse stod Andrew der, hun smilte svagt og tog sin ene hånd op på ruden og så tænkende på ham, imens hun nikkede ham svagt ind til sig.

Andrew tog hånden mod hendes og smilede, hvorefter han forsvandt væk fra ruden og lidt efter kom ind på Caféen, han tog sin jakke af og hang den ved siden af hendes, han smilede et svagt til hende og satte sig hen ved hende "Lad mig forklare inden du siger noget .." sagde han så og sukkede.

Victoria tog selv sin hånd ned fra ruden og fulgte ham lidt med øjnene da han gik ind i cafeen, hun vendte sig helt imod ham da han kom ind og satte sig og så tænkende på ham og nikkede så svagt med et lydløst suk, " okay" sagde hun bare stille og bed sig hårdt i læben, imens en masse tanker fløj rundt inde i hendes hoved lige nu.

Andrew tog en dyb indånding og så på hende "Altså .. jeg burde nok ha' sagt noget .. men jeg har været på rejse med jobbet, som læge .. under en krig, hvor der ikke kun var mennesker .. derfor havde de brug for mig .. Hvis fu forstår" sagde han og tog sig til halsen, han havde savnet victoria og havde selvfølgelig haft det skidt med ikke at ha' sagt det.

Victoria så tænkende på Andrew og sukkede så svagt og lagde sine hænder på bordet
"Så må den krig have gjort noget ved dine øjne, for kan du ikke se en lidt forandring ved mig?" spurgte hun stille, hendes ansigt og øjne, mund og næse havde dog ikke forandret sig, men hendes hår var vokset længere siden sidst de havde ses og hun smilte svagt, men kort og sukkede svagt igen

Andrew smilede lidt og hev blidt i en tot af hendes hår "Dit hår er blevet længere .." sagde han så og lagde hænderne på hendes, han sukkede stille da han ikke følte han kunne tillade sig at kysse hende her, selvom han havde sådan en trang, han bed sig svagt i læben og så stadig på hende, han så så ned på deres hænder og nussede hende blidt på hendes hånd med sin.

Victoria smilte svagt men kort og så tænkende på ham, " Andrew, du behøver ikke at være trist, jeg er ikke vred på dig, jeg har bare savnet dig" sagde hun stille og så trist på ham med et svagt smil og så kort på deres hænder, hun nød at han nussede hende hånd og nussede blidt igen på hans anden hånd og ønskede at han ville kysse hende igen, hun havde sådan savnet det.

Andrew så op på hende og smilede lidt "Godt .." sagde han så og fjernede sine hænder hvorefter han rejste sig og gik om på hendes side og lagde en hånd på hver sin side af hendes hoved "Undskyld fordi jeg var så længe væk .." hviskede han og lagde sine læber mod hendes i et kærligt kys, han ignorerrede blikkende fra de andre på Caféen, og nød bare at være sammen med victoria igen.

Victoria så tænkende på ham, da han fjernede sine hænder og rejste sig, hun bed sig kort i læben, men slap den så igen da han lagde sine hænder på værd sin side af hendes hoved og smilte svagt, " jeg har jo sagt at du er tilgivet skat.." hviskede hun inden deres læber mødtes og hun følte sig ind i kysset og lagde selv sine hænder på hans kinder og kyssede ham kærligt igen, hun var så glad for at Andrew var kommet tilbage til hende igen, hun havde savnet ham så meget at man skulle tro det var løgn.

Andrew lod sin ene hånd køre blidt gennem hendes hår og kyssede hende blidt men intenst, han var glad for at være komme tilbage til lille fredlige forks, der havde ikke været særligt meget ro der hvor han havde været og ikke nok med det var han blevet bidt op til flere gange af fjende vampyre, så han havde et ar eller to fra bid på halsen og få steder på kroppen.

Victoria havde sådan længtes efter at han rørte ved hende, også selvom det bare var hendes hår, så var hun glad for at han rørte hende. Hun kyssede blidt men intenst med og følte sig virkelig ind i kysset, men da hun lod den ene hånd glide ned fra hans kind og på vej om i nakken, strejfede hun hans hals og mærkede et af arene han havde og slap hurtigt men imod sin vilje kysset og så bekymret på ham, " hvad er der sket skat, er du okay?" spurgte hun og mærkede ham på aret igen med et bekymret blik.

Andrew så ikke på hende da hun slap kysset og slap hendes ansigt, hvor efter han fjernede hendes hånd fra aret "Der er ikke sket noget, bare rolig .." sagde han stille og rettede sig op, han tog sig lidt til halsen og gik tilbage til sin plads, han så lidt rundt i Caféen "Skal vi ikke gå hjem?" spurgte han og så på hende.

Victoria bed sig i læben, da han slap hende helt og fjernede hendes hånd, " det ligner altså ikke, " ikke noget" sagde hun tænkende og så på ham da han gik tilbage til sin plads, hun fulgte kort hans blik rundt i cafeen, men det røg hurtigt tilbage på ham, da han snakkede til hende igen og hun nikkede svagt, " jo kan vi godt" sagde hun stille og rejste sig.

Andrew rejste sig og så på hende, han smilede ikke, men så bare neutralt på hende "Jeg forklare når vi kommer hjem .. Okay?" sagde han så roligt og gik hen og tog deres jakker, hvorefter han rakte hende sin og tog sin egen på.

Victoria tog imod sin jakke og tog den roligt på, imens hendes ansigt var tænkende, " det kan være lige meget, jeg kan se og hører på dig at du ikke har lyst til at forklare mig det" sagde hun stille og sukkede svagt, hun så kort på ham igen, før hun bevægede sig over imod døren og åbnede den, hun trådte roligt udenfor og så tålmodigt tilbage på døren og ventede på Andrew.

Andrew sukkede og tog sin jakke på, Han gik så ud til hende og så på hende "Jo, Jeg vil gerne .. Det er bare .. det var ikke det passende sted at sige det" sagde han så og smilede svagt, hvorefter han blidt tog hendes hånd og begyndte at gå.

Victoria så tænkende på ham, imens de gik og bed sig svagt i læben, " Andrew... jeg har.. jeg har også noget jeg skal snakke med dig om, og.. måske bliver det ikke så rart for dig at høre" sagde hun stille og så tænkende på ham igen imens de bevægede sig ned af gaden og hun gav hans hånd et blidt klem.

Andrew så på hende og bed sig kort i læben "Hm, Okay .. " sagde han så og så en smule bekymret på hende " .. Sig frem.. " sagde han så og ville vide det nu, jo hurtiger jo bedre.

Victoria sukkede tungt og havde det endeligt skidt med at skulle fortælle det til ha, fordi hun havde set hvor glad han var blevet over nyheden, " jeg... jeg er ikke gravid mere Andrew" sagde hun stille og stoppede med at gå, så derfor slap hun hans hånd og så tænkende ned i jorden, imens hun krøllede det nederste af sin jakke med hænderne.