Vil møde nogen

Dato:irl
Tid:irl
Vejr:overskyet ligner det skal tordne
Sted: i Ribanalons bar
Omgivelser: kedelige mennesker
Humør:vil møde nogen
Dag:onsdag
Tid: 22.02

Donnie kiggede lidt rundt det var rigtigt hvad Ribanalon sagde, her var kedeligt i hverdagene han undrede sig lidt, men smilet på hans læber forsvandt ikke.
Han gav lidt efter et suk, aftner skulle være sjove ikke kedelige eller i det mindste skulle man kunne snakke med nogen.

Claire kom gåene ind i baren med et lille grin over sine læber. Hun var iført nogle bukser, en top og en læderjakke. Hun var som sædvanlig meget smuk og hendes hår var løst og sad elegant ned af hendes ryg. Hendes øjne var lettere røde, men ingen tog sig af det, man lagde ikke rigtig mærke til det, når man så hendes udseende. Hun satte sig ned, hun havde pjækket, hun ville overhovedet ikke til at komme til noget som helst skole, ikke noget med mennesker i hvert fald. Hun var nødt til at holde sig væk fra dem i et stykke tid, da hun ikke skulle risikere at få køterne i hælene på sig.

Han stirrede længe på hende, med hans grå øjne.
Og smilte så derefter.

Hun nynnede let og sagde indimellem, "blod.. blod.. blod.." hun så på sine fingre med et skævt smil. "Skrig.. mord.. så dejligt.." det var dog en smule lavt, så det var ikke så meget af det man kunne høre. Heldigvis var der overhovedet ikke nogen mennesker der ville kunne høre det imens at hun nynnede. Hun rykkede over i hjørnet og satte sig ordentligt, og lagde mærke til at der var en der så på hende.

Han havde ikke rykked ansigtet, men øjnene var fuldt med hende, han satte sin hånd op for munden i en form for tænkede stilling.

Hun smilte skævt og mødte hans blik. Hun kunne godt dufte at han var en vampyr, så hun havde ikke noget imod ham. Og desuden, hvis han havde været et menneske ville han havde duftet mere sødt, mere.. tiltrækkende. Han duftede dog som alle andre, så hun kunne så tydeligt mærke det. Hun skævede lidt til ham, lagde mærke til at han måske tænkte lidt over noget.

Han lænede sig tilbage og smilede igen, han drejede kroppen lidt så den pegede over mod hende, som var tegn på at han på en eller anden måde følte kontakt.

Hun så på ham og så lidt op og ned af ham, før hun gjorde tegn til at han gerne måtte komme over til hende. Hun havde det godt nok med at møde nye folk og især når det var nogen af hendes egen art. Dog kunne hun mærke at han ikke var alfa.

Han rejste sig og satte sig over foran hende, hans grå øjne lavede en slags dans da han satte sig.
Normalt ville han ikke rejste sig men istedet lade hende komme til ham, men det var en ny by så han ville lige prøve noget han havde tænkt på.

"hej" sagde han og løftede hurtigt sine øjenbrun.

Hun så stadig lidt undersøgene på ham og sagde ikke noget.
Nogen gange var det bare bevægelserne der nogen gange skulle bestemme.
Og det var sådan hun lige havde det med ham her.

Han rettede sig op, og nød enlig den stilhed der var ved hende.

Hun så ham dybt i øjnene, lænede sig lidt over bordet og smilte det sædvanlige charmerende smil.
Gad vide hvor denne fyr kom fra? Hun havde da aldrig nogen sinde set ham i denne lille by Forks.

Han grinede lidt, og kiggede på hendes hår, der var meget lysere end hans grå.

Hun smilte skævt, kunne godt lide hans grin.
Hun så ham dybt i øjnene, med de halvrøde og halvravgule øjne.

//Donnie, skriv længere indlæg //

//okay //

Han kiggede rundt i lokalet, og så to små unger komme ind for at få en sodavand, han grinede lidt af det, men lod blikked falde på Pigen igen, han gav et glad suk, og bøjede hoved lidt så det virkede mere udfordende imens han kiggede.

Hun fniste let og lænede sig lidt mere over bordet. Hun rakte langsomt sin hånd op imod hans ansigt, gjorde det dog langsomt, da hun først gerne ville have tilladelse. Hun havde helt glemt sin sult til blod, sådan havde det altid været. Når hun blev nysgerrig, glemte hun helt sin tørst.

Han rykkede sig ikke, men ventede på det hun ville gøre blev gjort, en sagde intet eller gjore intet, eller han nød lyden fra det lille grin hun havde lavet.

Hun lod hendes fingre køre hen over hans ansigt og så på ham med nysgerrig øjne.
Hun lod dem derefter føres op til hans hår hvor hun stille nussede ham med et skævt smil.
Hun tog dog sin hånd til sig kort efter og satte sig derefter ordentligt ned på stolen.
Dette havde hun aldrig nogen sinde prøvet før, hun havde altid talt med folk.
Men det virkede bare så nemt at gøre det på denne måde med ham her.

Han kiggede på hende, og hviskede så noget der lød som et gammelt ukendt sprog, han rettede sig op på samme måde som hende, han lagde sine hænder ned på bordet, uden at slippe hendes øjnes nysgerighed,

Hun så lidt undrende på ham, forstod ikke hvad det var han havde sagt. Men det gjorde hende bare endnu mere nysgerrig efter at lære ham at kende. Der var bare et eller andet over ham hun godt kunne lide. Hun så ned på hans hånd og lagde derefter sin egen ovenpå hans.

Han smilede så man kunne se hans tænder, men da han sad med ryggen til de andre border bekymrede han sig ikke lige så meget.
Hendes hånd føltes faktisk varmere end hans, synes han og kiggede ned på den feminine hånd, der var på hans.

Hendes hånd var meget kold, da hun jo var vampyr. Men alligevel, føltes den en smule varm og hun hævede det ene øjenbryn og så ned på deres hænder. Hun tog lidt om hans og bed sig let i læberne, det var så velkendt.

Han gjore intet.
Lige pluselig regste han sig og kiggede ned på hende, han lagde hendes hånd så blidt på bordet som var den af glas.

Hun blev en smule forskrækket, men blev siddene. Så stadig på ham.
Det føltes mærkeligt, det var som at være med i en stum-film.

Han gik mod udgang og stoppede lige hurtigt op i dør åbningen og kiggede på hende, derefter gik han ud.

Hun blev siddene, helt alene. Sagde overhovedet ikke noget. Hun så ned på hendes fingre og forstod ikke helt selv hvad det var der overhovedet var sket. Hun lukkede let øjnene i og tog en dyb indånding.

Han stod ude i mærket og så på hende, han hviste at hans blik ville gøre at hun villee kunne mærke han.

Hun kunne godt mærke det og så ud imod ham, ville han have hende til at følge efter sig eller noget lignende?
Hun rejste sig langsomt op og gik over imod udgangen, helt stille og roligt.

Han smilede da hun regste sig, fuldte stille hendes bevægelser.

Hun kom ud til ham og gik helt hen til ham så de stod tæt op af hinanden.
Nu var der et eller andet velkendt over det her, men hun gjorde intet ved det.
Hun så dybt ind i ham, ventede på hvad det mon det var han ville gøre.

Han tog sin hånd og kørte den fra hendes pande og ned til hagen.
Han stod lidt og kiggede på hende, og begyndte så at gå i et tungt tempo.

Hun gik langsomt med ham og kunne godt lide hans berøringer.
Så rolige at det var helt utroligt.

Lidt efter stoppede han op, og drejede kun overkroppen mod hende, han rakte hans hånd frem til hende.

Hun så lidt på ham, vidste ikke om hun skulle tage fat.
Men derefter tog hun usikkert fast og så på ham med de klare ravgule øjne.

Han holdede sin hånd om hendes og sagde så "Er det ikke rart at holde en andens hånd, uden at skulle bekymre sig om hvad man er" hans stemme har Mørk og Maskulin, og havde en flot agsang.

Hun smilte langsomt og nikkede ved det. Hun kunne høre på hans stemme i flere timer. Og hun ville også bare være sammen med ham i virkelig lang tid, hånd i hånd. Hun ville have det flashback hun blev ved med at få. Hvert minut der gik imens at hun gik med ham, huskede hun tilbage på dengang hun stadig var menneske.

Han formede hendes ansigt med øjnene, med sit sind og med sin viden.
Han slap ikke hendes hånd, men kærtegnede den uden at bevæge sig.

Hun rykkede tættere på ham, og så indgåene på ham.
Hvorfor var det sådan her med ham? Hun havde aldrig nogen sinde prøvet at føle på den måde hun gjorde lige på det tidspunkt. Hun skævede lidt til ham og nød den måde han kærtegnede hende på.

I han tanker formede han, hans navn.
Han viste at hun ville se det, men kun fordi han gav hende lov.

Hun rykkede sig tættere på ham. Nu stod de helt tæt op af hinanden, hun vidste godt at det ikke var helt normalt når man ikke kendte hinanden. Men sådan var det bare for hende, hun ville ikke til at tænke det hele igennem. Hun ville gerne lære ham her at kende.

Han smilede et ret anderledes smil end han normalt gjore, han tog noget af hendes hår i sin venstre hånd, men kørte ikke fingerne igemmen det, kiggede bare på det, og betrakede det.
"Nattens børn, er vi det?"

Hun så på ham, forstod ikke helt og så undrende på ham.
"hvad siger du..?" spurgte hun langsomt og så ham dybt i øjnene.

Han kiggede bare på hende med et smil, og begyndte så at gå, men holdte hende stadig i hånden.

Hun gik med rolige skridt sammen med ham og sørgede for at se holdte hinanden ordentligt i hånden.
Hun følte sig tryg sammen med ham så hun havde det bedst på den her måde.

"Mit navn er Donnie" sagde han køligt, imens han gik.

"Det ved jeg.." hun kunne lige pludselig mærke hvordan hans stemme ændrede sig og bed sig let i læben.

Han smilede, og stoppede op, "hvad kan jeg kalde deres sind" sagde han roligt.

"Claire.." hviskede hun let og så ned på deres hænder.
Hun vidste ikke om hun turde at se ham i øjnene.