Ensom dag... som altid

Dato :: 4 juni
Årstid :: sommer
Dag :: onsdag
Vejr :: overskyet...
Sted :: Skoven
Tid :: 14.35 ^^
Omgivelser :: En masse træer xD

Roselinn kom løbende mod skoven. Hun så sig hurtigt om, for at sikre sig, at der ikke var andre, hvorefter hun fortsatte ind i skoven. Roselinn knyttede let hænderne, og mærkede tørsten blive større, da hun lod tankerne om at hun var en slags enspænder strejfe sin tankegang. Hun satte sig op ad et træ med et godt irriteret blik, og så frustreret frem for sig med blanke øjne. Hendes øjenfarve var rosa-agtig, og hendes hud næsten kridhvid. Hun bar en sort kjole der gik til knæerne og havde ingen sko på. Hun sukkede, og så bare fremfor sig, men endte til sidst med at rejse sig, da hun ikke kunne sidde helt stille, og bare tænke over det hele. Hun hamrede sin hånd, irriteret, mod det træ hun lige havde siddet ved, og betragtede den tavst falde. Hun smilte svagt, men dog ikke særlig længe. hun lukkede kort sine øjne.

Madelaine der vandrede rundt i skoven som hun gjorde tit, hørte træt falde, hun vidste ikke hvor det var, men blev nysgerrig over hvad det kunne have været. Hun lukkede øjnene og indåndede skovens duft for at prøve at få færten af det som havde forudsagde braget. Hun kunne tydelig lugte det ikke var en varulv, men det var en vampyr. Hun prøvede at følge lugten mens hun også prøvede at lytte efter nogle.

Madelaine fulgte sin fært, lugten blev kraftigere, så hun var åbenbart i rette retning. Hun satte farten op, hun havde duften fanget nu. Hun skulle bare følge den ind til hun stødte ind i den vampyr den tilhørte. Hun elskede at finde frem til folk, med hendes sanser. hun havde altid været god til det, men det var ikke hendes særlige evne.

Roselinn følte duften af en anden vampyr blive stærkere, og dermed kom den anden vampyr altså tættere og tættere på. Roselinn begyndte at fokusere sig mere og mere, for at bare kunne lugte, hvor vampyren kom fra, men det var helt uden held. Hun kneb øjnene let sammen, og så i forskellige retninger hvert 2. sekund. Hun var virkelig dårlig til, at bruge sine sanser for, at finde frem til nogen, men var kun i forbedring. Hun knyttede let hænderne.

Madelaine kom nærmere og nærmere hun kunne efterhånden se en skikkelse inde mellem træerne, så hun tog noget af farten mens hun stadig nærmede sig, hun ville ikke virke truende når det var en anden vampyr, og når det ikke var en hun ikke kendte, hun ville ikke have fjender af sin egen art.

Roselinn vidste at vampyren var indenfor sin synsvinkel, og så nu skikkelsen, som kom tættere og tættere på. Roselinn pillede let ved sin fletning af sit rødbrune, næsten sorte, hår, som nåede hende halvvejs ned ad ryggen. Roselinn betragtede fortsat skikkelsen komme nærmere.

Madelaine var ikke andet end 20 meter fra hende nu, hun fik øje på hende godt nu og satte ned i gå tempo, hun smilede mens hun nærmede sig. hendes rødblonde hår hang løst efter hende mens hun gik flagrede det let i vinden. Hendes øjne var let røde, men ikke så meget. Hun havde næsten lige være ude og jage så hun var godt mæt.

Rosalinn betragtede hende tydeligt. Hun smilte kun ganske svagt, da tørsten var kommet op i hende. Hun skubbede dog roligt tørsten væk, og fokuserede sig nu kun om skikkelsen. Roselinn lagde hovedet let på skrå, og lod nu et lidt større smil en før, spille om sine læber.

"synes nok jeg kunne dufte en artsfælle!" sagde Madelaine med et halvt grin. Hun gik stadig nærmere, hendes bevægelser var bløde elegante og lette. Hun næsten svævede over jorden. Hun fjernede ikke blikket fra hende mens hun stadig gik tættere på hende. Hun havde ikke set hende før så hun var nysgerrig for at vide hvem hun var.

"Jeg kan kun sige det samme" Sagde Roselinn med et skævt smil, og betragtede hende. Roselinn havde aldrig mødt hende før, så hun var ekstra opmærksom, og glædede sig kun til, at vide hvem hun var. Hun lod sit smil forblive over sine læber.

"er du ny her i byen?" spurgte hun underende da hun stoppede på foran hende. Hun var ikke andet end 1 meter væk fra hende. Hun smilede venligt til hende. Hun plejede altid at være venlig over for sine artsfæller, eller hvert fald dem hun brød sig om, det var lettere for Madelaine at blive venner med kvindelige vampyrer end mandelige.

"Har boet længe her i Forks, har bare holdt mig meget uset" Svarede Roselinn venligt med et smil. Hun så på hende, og følte sig helt rolig, da det var en artsfælle. "Er du da ny her i Forks?" Spurgte Roselinn venligt med et smil. Det var altid rart at møde en artsfælle.

"nej faktisk ikke, jeg har boet her i over 40 år, jeg overtog mit hus efter min mormor da hun døde af alderdom.!" sagde hun med et smil. "sjovt vi ikke har set hinanden før!" sagde hun og lagde hovedet på skrå. hun strakte sin hånd ud og sagde "jeg hedder Madelaine Audrey Santhella Voltera Silverfox!" hun smilede venligt da hun præsenterede sig.

Roselinn smilte venligt. "Det er da længe du så har boet her i Forks... Så er det da mærkeligt, at vi ikke har stødt på hinanden før" sagde Roselinn med et skævt smil, og som før med en venlig stemme. "Jeg hedder så Roselinn Reviera Andrienne Silver Midnight Moonlight" præsenterede hun sig venligt for Madelaine, og trykkede let hendes hånd.

"ja det er,.. meget mærkværdigt!" sagde hun og trak på skulderne "men... det er rart at møde dig!" hun smilede og blottede sine tænder. Hun så på træet der var væltet "dit værk?" spurgte hun og gik over mod det. Hun undersøgte det lidt og så derefter tilbage på hende

"Ja, meget" Sagde Roselinn med et skævt smil, og betragtede roligt Madelaine. "Også rart at møde dig" Sagde Roselinn med et smil, og fulgte Madelaine med øjnene, og nikkede så roligt. "Ja... Det er det" Svarede hun Madelaine roligt med et skævt smil. Hun lod selv øjnene falde mod træet, og smilte svagt ved sit værk.

"hva så?? dårlig humør?? nogle der plager dig?" spurgte hun og satte sig på træet der lagde ned. Hun så på Rose igen og sagde "det er ikke det første træ der falder for vores hænder!" hun huskede på Cecilie der også havde slået til et træ i vrede på grund af en dum varulv.

Roselinn så mod Made. "Ikke nogle, men rettere noget" Sagde Roselinn langsomt med et smil. Hun mod det væltede træ, som Made nu sad på. Roselinn nærmede selv det væltede træ, og satte sig roligt på det, og tænkte roligt tilbage.

"må jeg gætte??!" spurgte hun mens hun fulgte hende med sit blik "det må være tørsten så!" gættede hun, hun kendte det alt for godt, mange af hendes venner kunne heller ikke håndtere det lige godt, Madelaine var god til at jage og lokke bytter til sig, så hun var næsten aldrig sådan rigtig tørstig. Hun smilede og lagde hoved på skrå da hun satte sig ned.

Roselinn nikkede. "Det var flot gættet... For det er rigtigt" Sagde Roselinn med et skævt smil, og lavede kort en grimasse af sig selv. Det måtte virke mærkeligt: Vælte et træ, fordi man var tørstig, og tørsten blev mere og mere udholdelig. Hun så på Madelaine "Har du mange venner her i Forks?" Spurgte hun med et smil, og betragtede Madelaine med et venligt blik.

"nogle stykker. Nara, Cecilie og min søster Claire, jeg hænger enlig ikke så meget ud med andre mennesker, men nogle vampyrer kan jeg godt falde i snak med, som dig!" sagde hun med et smil. Det var enlig rigtig nok. hun brød sig ikke at snakke med andre end sin søster. men alligevel gjorde hun det. Hendes nysgerrighed til andre vampyrer drev hende for meget til hun kunne lade være, og det vidste sig at hun alligevel kunne få nogle gode venner ud af det.

Roselinn smilte skævt til Madelaine. Hun nikkede med et smil, og lyttede. "Jeg har ikke nogen venner... Altså udover Cecilie, som du kender, og så nu også dig" Sagde Roselinn med et roligt tonefald, og et skævt smil. "Jeg har altid været en enspænder, eller det er ihvertfald det folk siger jeg er" forklarede hun venligt, og så kort mod skovbunden.

Hun smilede og sagde "enspænder, det er nok lidt forkert at betegne dig som, du er jo sammen med en nu, en enspænder undgår kontakt med andre mennesker og væsner og holder sig kun for sig selv, sidder ofte i mørket og holder om sig selv, bange for hvad verdenen vil synes om en, bange for at blive sårret!" hun så lidt på Rose og håbede ikke at hun tog det her som provokation.

"Der er bare så mange, som ikke tør komme for tæt på mig... jeg ved ikke hvorfor" Sagde Roselinn Med et skævt smil, og virkede slet ikke påvirket af Lain's ord. Hun var selv helt enig i det hele, og sådan var hun jo slet ikke selv.

Hun grinede og sagde "jeg tør?!!" hun smilede til hende og sagde "du er ret interessant!" hun smilede og kørte sin hånd gennem sit røde hår og vendte blikket ud i skoven.

Roselinn smilte til hende. "Ja... Det er godt du tør" Sagde hun med et smil. "Og takk" Sagde hun lidt efter til Lain, og så så lidt rundt i skoven omkring dem.

Hun smilede og sagde "tja, hvorfor skulle man ikke, du virker da som en sød og fornuftig pige!" hun så tilbage på hende og smilede til hende. Hun hadede når folk tog afstand til folk fordi de synes de virker anderledes eller hvad de nu synes.

Roselinn lyttede til det Lain sagde, smilte til hende. "Takk... Det gør du også!" Sagde hun med et venligt smil. Hun lod tankerne strejfe sig, om hendes egen søster.

Hun smilede venligt og sagde "Cecilie er næsten lige flyttet ind til mig og Claire, hun havde ikke andet end et skur at bo i før, så jeg synes det var synd. Claire og jeg har et stort hus, der er 4 værelser og en kælder med mange rum der ikke bliver brugt til noget. det er rart med noget selskab!" hun så på hende og spurgte "hvordan lever du?"

"Jeg har boet i en lille forladt hytte i en skov lige udenfor Forks, siden jeg blev forvandlet til en vampyr" Svarede Roselinn, Lain. "Det må være hyggeligt i et stort hus med sin søster og en ven" Sagde Roselinn lidt drømmende, og så med et lidt drømmende blik fremfor sig.

"ja vi har dog ikke haft så meget tid sammen endnu.. vi har først lige aftalt det!" sagde hun med et smil og nikkede "men det er meget rart.. have nogle man kan stole på tæt på en!" sagde hun og så på Rose. Det måtte da enlig være ensomt for hende at bo alene, Madelaine havde medlidenhed med hende.

"Det lyder ihvertfald også rart... Så håber jeg da i snart får tid sammen" Sagde Roselinn med et skævt smil, og så på Lain, og prøvede at gemme det meste af sit drømmende blik væk ved tanken om, at bo i et stort flot hus. Hun havde jo selv boet i en lille hytte ude i en skov udenfor for Forks i 83 år nu. Hun så ned i sine hænder.

"ja også jeg..!" sagde hun med et smil "hey, du kunne da komme forbi en gang? du kender jo Cecilie, du kunne jo komme og så kunne vi alle da have en hyggelig aften eller noget?" spurgte hun med et smil, hun synes det lød som en god ide.

"Det vil jeg med glæde!" Sagde Roselinn med et stort smil. Det lød som en helt vildt god ide, som man bare ikke kunne sige nej til! Hun smilte stort til Lain.

//beklager, men skal logge Min mor tvinger mig kort sagt af computeren :O Sess...//

"det lyder super.. det skal nok blive godt, måske kunne vi næsten skabe en gruppe, os piger som holder sammen?" sagde hun med et smil, hun vidste det lød tosset, men hey det havdem havde Cullen familien jo. måske var det godt at være sammen

//det ok, vi skrives bare i morgen //