Victoria´s Historie

VICTORIA`S HISTORIE:

FORORD: For mig er spørgsmålet "hvem er jeg og hvad er jeg?" noget af det man tænker mest over og nogen gange mindst, i et stykke tid tænkte jeg sådan. Tomheden er som en plage der bare venter på at rydde vores selvtillid af vejen og det skete for mig, men det vil i høre om senere. Tomheden gør os tomme og fjerner alt fra os selv vores hjerte, vores hjerte bliver revet ud af brystet på os og tomheden forhindre det i at komme igen, men der er noget der kan få det ind igen, kærlighed. Kærlighed synes jeg har en heldbredene kraft som også bare venter på at komme ud, og vise os at den er der, mit liv var en tomhed noget af tiden og i vil forstå hvorfor kærlighed er så vigtigt for mig.

MIT LIV SOM MENNESKE: Jeg blev født i London en sommer nat på hospitalet, min mor Maria Nathalia, var ung på det tidspunkt, og højt op i sin karrier som advokat med min far Negolas Cholé der self også var advokat, min storesøster Hayley siges at være et uheld, som ikke skulle være sket men alligevel valgte min mor at føde hende, lige siden da har Hayley ikke synes godt om dem, da de fortalte hende det var hun var gammel nok til at forstå det, da Rita og jeg blev født var Hayley 9 år. I starten var vi ligesom en rigtig familie skulle være, vi havde et sted at bo og vi have penge og mad så vi ikke behøvede at mangle noget, men alligevel manglede jeg noget, mine forældre manglede jeg. De var næsten aldrig hjemme efter Rita og jeg fyldte 9, så de satte som regl Hayley som var 17 nu til at passe på os, det gjorde faktisk ikke Hayley det helt store for hun kunne godt lide at være sammen med os alene, uden at have forældrende rendene rundt om os når de så endelig var hjemme. Jeg græd tit om natten fordi jeg følte mig alene, jeg havde ikke særlig mange venner i skole, jeg havde kun en og hun hed Jamilah, dem uheldigvis flyttede hun væk fra London da vi begge fyldte 10. Efter det følte jeg en tomhed, men den var ikke stor for jeg havde dog stadig mine søstre, men de fyldte den ikke helt som jeg havde håbet. Årene gik og jeg var få dage fra at fylde 17, da Martin kom ind i mit liv, vi var ikke kærester, men jeg elskede ham rigtig højt, vi havde været sammen med i skolen og lidt derhjemme, jeg troede virkelig at han også elskede mig, så jeg forsøgte at sige det til ham, efter det blev mit liv ødelagt, det viste sig at han kun var sammen med mig fordi jeg havde penge, han elskede mig slet ikke og derefter blev min tomhed størrer og jeg sank ned i mørket, jeg sad tit alene efter det, og det blev ikke ligefrem bedre da jeg fyldte 17. Mine forældre skulle på arbejde den dag, selvom det stormede og regnede helt vildt, mine forældre tilbød dog at blive hjemme på min fødselsdag, men jeg kunne se hvor meget de gerne ville på arbejde, så jeg gav dem lov til at gå på arbejde, min største fejltagelse nogen sinde. Da klokken var 21.00 blev jeg enig med mig selv at jeg ikke gad vente oppe for at se dem komme hjem, men idet jeg skulle til at gå i seng ringede telefonen, først tænkte jeg lidt hvem det kunne være, men da jeg tog den blev der straks stagt at de var politiet, da blev lidt urolig og det var der god grund til, min verden sank sammen og blev til mørke da jeg hørte hvad der var sket, mine forældre var blevet dræbt i en ulykke hvor en lastbil var væltet over dem imens de sad i bilen, jeg blev trøstet med at de ikke nåede at mærke noget, men det gjorde det ikke just bedre, jeg tabte røret og sank grædene ned på gulvet, jeg skreg inde i mine hænder, Hayley og Rita kom løbende og fandt mig grædene, de regnede vel ud hvad der var sket for de begyndte med det samme at græde og sank ned ved siden af mig og holdte om mig imens vi græd vidre. En uge efter min fødselsdag blev de begravet på byens kirkegård, jeg var den eneste som ikke græd den dag, jeg var helt tom, jeg følte ikke noget andet at min tomhed var blevet størrer og nu ikke kunne reddes fra at blive størrer, jeg hørte ikke halvdelen af hvad mine søstre sagde til mig på vejen hjem, jeg tænkte ikke, jeg følte ikke, jeg var bare en skikkelse der sad på bagsædet og kiggede ud i luften. Dagene gik og jeg fik det ikke bedre, til sidst kunne jeg ikke holde min tomhed ud mere, en sen aften, jeg tror den var 22-23.00 om natten da jeg sneg mig ud og gik ud på vejen, denne gang tænkte jeg lidt, men det var kun på at dø, jeg ønskede ikke at leve mere, jeg havde kun levet for mine søstre og jeg fandt det ikke muligt mere, jeg stod og ventede lidt på at bilerne skulle komme og så skete det jeg blev kørt ned, jeg tror faktisk ikke jeg nåede at mærke noget, jeg så kun lyset og så blev der mørkt. Jeg vågnede 2 dage efter på hospitalet med mine søstre grædene på min side, de blev glade og også sure da jeg vågnede, de forstod ikke hvorfor jeg havde gjort det, og for første gang i lang tid græd jeg selv, mine søstre trøstede mig resten af dagen indtil lægen kom og sagde at jeg havde været heldig. Jeg fik at vide jeg havde brækket tre ribben i venstre side, samt brækket min venstre arm to steder, samt mit ben tre steder og fået hul i hovedet, men ellers havde jeg det fint, det tog mig næsten 2 uger før jeg kunne gå ordenligt igen og de var nød til at opearer mig for at sætte mine ribben ordenligt på plads igen ellers ville jeg blive helt skæv i siden, efter selvmords episoden meldte Hayley mig til psykolog, de hjalp mig rigtig meget, noget af min tomhed forsvandt, men den var der stadig, jeg fik mine følelser tilbage og blev mere glad i hverdagen, alligevel valgte Hayley at vi skulle flytte fra London, for hun mendte at det ikke var mine selvmordstanker der var skyld i ulykken, nej hun mendte det var London. Så derfor flyttede vi i starten af August til Forks, hun mendte det var en god og hyggelig by da den var så lille, jeg faldte hurtigt til i Forks og fik nogen venner, men jeg følte mig stadig tom, "ville jeg nogen sinde kunne fylde den ud" spurgte jeg tit mig selv, når jeg var alene, så skete den dag da jeg blev forvandlet, og den dag glemmer jeg aldrig.

MIT LIV INDTIL VIDRER SOM VAMPYR: De første dage følte jeg mig igen helt tom, jeg tænkte at det sikkert var på grund af den frygtelige smerte jeg havde fået fra forvandlingen, mit liv forandrede sig derefter, jeg undgik at tale for meget med andre mennesker og belv lidt indelukket igen som jeg også havde været som lille, min søstre viste jo ikke hvad der skete, så efter en uge som vampyr valgte jeg at forvandle dem selv, det krævede meget af mig selv at gøre det, og jeg havde det ikke godt med at gøre det, men jeg ville ikke kunne bærer at se dem dø også når den dag kom, vi aftalte derefter ikke at ville dræbe mennesker, men istedet spise dyr, det passede mig fint selvom jeg ikke viste det, jeg følte mig stadig lidt som menneske inderst inde, og hvis jeg dræbte et menneske ville jeg havde det som om jeg dræbte mig selv, så jeg valgte at være venner med dem istedet. Efter 3 uger og nogen dage som vampyr, mødte jeg den 20 årige Andrew om rigtig var 157 år i vampyr alder, jeg følte at min hjerte bankede igen, selvom det ikke kunne, jeg følte mig tryg og godt tilpas når jeg endelig var sammen med ham ,jeg levede på en måde op igen, da dagen kom hvor han fortalte mig at han elskede mig, blev tomheden fyldt ud, den forsvandt ligeså snart han havde sagt det og jeg blev lykkelig, og det var en følelse jeg ikke havde følt i lang tid og jeg var rigtig glad, hun var den manglende brik i mit liv og han elskede mig virkelig, jeg ville ikke kunne undvære ham. Mine søstre kunne se forvandlingen af mig fra da jeg var alene og dyster, jeg smilede mere og grinte mere, nåede som jeg ikke havde plaget at gøre, de blev self lykkelige på mine vejne og accepterede Andrew som var inde i mit liv. Tomheden var endelig væk og var blevet fyldt ud med kærligheden fra en anden vampyr til mig, derfor betød kærligheden så meget for mig, for uden den kunne jeg ikke leve ordenligt, uden også at havde mørket i mig stadig, min verden blev lyst op af Andrew da han kom ind i mit liv og jeg elsker ham så højt, noget jeg aldrig troede skulle ske for mig, aldrig.

det ser godt nok ud..

Okay tak (:

Jeg læser den lige efter
jeg har skrevet det her
x3

Heh okay XD

Altså nu har jeg læst
første del - good ^^ -
men nu skal jeg lige
svare på dit indlæg
og SÅ kan jeg læse
resten ^^

Okay det gør du bare heh XD^^

Uhhh...Den historie var godt nok Lang Toria xD
Du er dygtig til at skrive, det skal du altså ha'...
Jeg læser meget i min fritid, og jeg nøs faktisk rigtig meget at læse din historie..Dog blev jeg lidt distraheret over layoutet. Når man bare kigger på det, ser det VILDt trættende, og hårdt ud..
Derfor vil jeg foreslå at du deler noget af historien op i flere dele Så det bliver mere overskueligt C:

Jeg siger tusind tak Emi XD
Hmm ja, nu kan jeg godt selv se det lidt, jeg skal nok få gjort det i min egen profil
Jeg læser også meget i min fritid

Nu har jeg læst den ^^
Meget sød x3
Jeg er snart færdig med min ejen...

Tak ^^
Jeg glæder mig til at læse din XD

Den er meget uhyggelig ^^
Bare lige en advarsel -.-'

Det kan jeg sikkert godt klare heh XD

Taaaak M...
Som jeg knapt kender...
Men som virker sød... ^^