Søvnig og træt

Tid: 18:00
Sted: Caféen
Omgivelser: Mennesker, der sidder og får sig en kop Kaffe efter en lang dag
Dato: 1. September
Årstid: Efterår
Vejr: Det havde været godt vejr hele dagen, men nu overskyet og koldt.
***************************

Amira sad og stirrede ud af vinduet. Hun brød sig ikke om de grå skyer der havde samlet sig på himlen, nu havde det lige været så godt vejr hele dagen!
Hun trommede langsomt på bordet, et forsøg på at holde sig selv vågen. Hun havde været ude og løbe hele natten, for at klare tankerne og nu var det begyndt at kunne mærkes. Hun gabte og skævede hen imod døren i håb om at møde et velkendt ansigt. Men der var ingen. Hun tog en slurk af sin kaffe. *Endelig fik jeg lært at drikke det her stads" Tænkte hun tørt og gabte igen.

sydney åbende døren smække kort i efter sig hun kiggede sig omkring før hun satte kursen over imod Amira hun var meget muntert over imod "davs fremmede" drillede hun satte sig på en tom stol overfor hende

//jeg skal lige spise//

Amira smilede stort til hende "Jamen dog, hvilket mærkeligt og nyt ansigt!" sagde hun drillende "De er en grim fremmed herre!" hun kunne ikke holde masken og flækkede af grin "Hej Sydney!" sagde hun muntert, da hun var færdig med at grine "Altid en fornøjelse at se dig her!"

" næj næj fornøjelsen er min" sagde hun grinede

"Ja det må være dejligt at komme her og få at vide at man ligner en mand" sagde Amira tørt med et drillende glimt i øjet

" hvordan går det?" spurgte sydney efter hun var færdig med grine

Amira strakte sig og blinkede søvnigt med øjnene. Hun tog en slurk af sin Kaffe, imens hun så eftertænksomt ud i luften "Uhm..." mumlede hun da hun havde sat kaffen på bordet igen. Hun rettede blikket mod Sydney og smilede svagt "det går fint" sagde hun så langsomt "Tror jeg da" tilføjede hun med et hurtigt grin "og hvad med dig?" Hun sendte Sydney et nysgerrigt blik.

" rigtig godt " sagde og prøvede holde en fnisen tilbage som ikke rigtigt lykkes hun kiggede igen ned i jorden " du linger en død gris" sagde hun og prikkede til hende med en finger brød så ud i en skralatter

Amira kæmpede for at se fornærmet ud men kunne ikke holde nogle småfnis tilbage "Aaaigh!" beklagede hun sig "Grise er meget mere lyserøde end jeg er!" hun pegede på sin gyldenbrune hud, foldede ben og arme over kors og vendte sig så væk fra Sydney med en lettere fnisende mine. "´Nu er jeg meget fornærmet!" annoncerede hun.

" jeg kan også bare være fornærmet" sagde hun småfnisende

Amira skævede til hende med et hævet øjenbryn "Over at JEG ligner en død gris?" spurgte hun mistroisk og kunne ikke lade være med at grine lidt. Hun hostede en gang. *Bare jeg ikke er ved at blive syg* tænkte hun forskrækket. *Syg? Forkølet??? Noway, jeg kan jo ikke fryse! Måske er det en virus...* Hun snøftede engang og grinede så "Se nu har du gjort mig ked af det!" udbrød hun forurettet.

sydney vendte sig over imod Amira gav hende en kammer da hun mærkede hvor varm hun var gipede kort før hun gav slip

Amira stirrede ned i bordet "Jeg er lidt syg" mumlede hun "Kan vi tage hjem til mig?" hun skævede nervøst op til Sydney og smilede hurtigt "Jeg vil gerne vise dig hvor jeg bor..."

" meget gerne" grinede hun og så afventede på hende før hun ubevidste rejste sig gik hen for støtte hende kort

Amira drak resten af sin kaffe i en mundfuld og rejste sig lynhurtigt "Jeg er klar til at gå!" sagde hun og styrrede hen imod døren.