Forvirret og træt af sig selv

Dato: 19.August
Dag: Lørdag
Tid: 23.00
Vejr: Skyfrit
Årstid: Sommer
Omgivelser: Ingen

Victoria sad op af træet ikke så langt fra hendes hus, hun havde lyst til at gøre en ende på sit liv, så de andre kunne leve fredeligt, hun ønskede at alt var som det var før, hun var så forvirret og så bange og slidt af alt det der skete på en gang, hun ville så gerne væk, men kunne ikke forlade Emily og Nonec, hun begyndte stille at græde og krummede sig helt sammen

Madelaine stod i skoven, i skyggen fra et træ og så på pigen, hun rørte sig ikke, men stod og betragtede hende lydløst.

Victoria så op igen og tørte tårene væk og snøftede en enkelt gang før hun rejste sig lidt op af træet og kiggede rundt

"hvad er det du laver?" spurgte Madelaine, hun havde betragtet hende længe, hendes opførelse virkede bizar.

Victoria fik et ckok og gispede, hun vendte sig om og fik øje på en pige, "jeg tager noget frisk luft" svarede hun og faldt lidt til ro

"nej, hvad er det du laver med Nonec?" spurgte hun køligt og slap hende ikke ude af syne, hun havde ikke været mere rasende i sit liv.

Victoria stod lidt og tænkte og trak så på skulderne, "det ved jeg ikke, jeg prøver også selv at finde ud af det" svarede hun bare og vendte sig om for at gå

Hun var hurtigt bag hende og tog hårdt fat i hendes skulder og trak hende ind i skyggerne og sagde "er du ikke klar over hvem du er oppe imod, Nonec har en kæreste, hvordan kan du gøre sådan noget?" hun var kold, hendes sorte øjne glødede af raseri

"Jeg ved det godt, jeg er heler ikke selv stolt af det, men det er svært når han siger at han elsker mig" svarede Victoria og blev selv lidt irreteret

"som om han elsker dig din homosapiens!" sagde hun koldt og trak hende ind til sig, hendes øjne var fyldt med had, dette pigebarn havde såret en af de personer der betød mest for hende.

((homosapiens=menneske))

Victoria blev lidt bange og så bare op på hende, " jeg spørger mig selv om det samme hele tiden" svarede hun lidt vredt

Hun så koldt på hende og sagde "du kommer til at fortyde du nogen sinde har været sammen med Cedric!" hun tog hende hårdt i nakken og holde hende oppe og løb hurtig mod udkanten af skoven og ude fra byens grænse. Hun var ligeglad med hun så hvad hun var, hun ville alligevel komme til at fortyde det som hun havde gjort.

Nonec trådte frem bag dem.
"Sorry Mad, jeg var bare meget rundt på gulvet."
Han prøvede at være rolig, men han var vred på sig selv.
Han havde gjort Mad sur på Vic.
Han havde bare gjort det i et forvildet sekund.

Cecilie stod i skyggen, klar til at hjælpe, hvis hun gik for vidt.

( Hallo sorry, jeg tager gerne ansvaret ^^
Spark mig mellem benene i stedet for hende... Det gør mere ondt på mig x3)

//Hun trækker mig væk!! //

"Hey sæt mig ned" råbte Victoria og prøvede at slippede væk

// Know... //

//beh, men er lige løbet væk fra jer//

Hun nåede til en anden stor lysning i skoven, det mindede mest om en mark, et godt stykke væk fra byen. Hun smed hende ned på græsset og så koldt på hende "du har valgt den forkerte dreng at være sammen med!"

Bukker sig fremover og støtter på knæene.
Han gispede efter vejret.
"Ma... Mad.."

Cecilie tog hårdt fat i Ced's hånd.
"Mad er alfa." sagde hun sukkende. " Vi kan intet gøre."
Hun løb alligevel med.

Victoria rejste sig hurtigt op og så vredt på hende, "lad mig være" sagde hun skarpt

"hvorfor skulle jeg ynkelige menneske!" sagde hun koldt og så ned på hende, hendes vrede, hendes tørst gjorde hende lettere sindsyg. "sæt dig ned på knæ!" sagde hun med en hård tone, hun brugte sin evne mod hende (hendes evne er at manipulere folk)

"Mad, elsker dig virkelig." mumlede han og klemte om hendes hånd.
"Mad, tag det nu roligt!"
Han kyssede hurtigt Cisse.
"Vi er venner igen! Du behøves ikke at på Emily, på nakken ved at dræbe hende!"

Victoria fik et chok og imod sin vilje satte hun sig ned på knæ og hun kunne ikke rejse sig igen, så hun begyndte at blive bange

"troede du virkelig du kunne såre min bedste veninde ved at være sammen med Ced, uden at blive straffet?" sagde hun koldt, solen ramte hendes blege krop og det lignede hun havde flere tusinde diamanter på sin hud, hun så koldt på hende "jeg har intet valg nu, du må enten dø, eller blive en af os!"

"Han har ret." Sukkede hun. Hun sprang ind, og tog pigen op. "Du burde flejne på Nonec." Sagde hun hårdt.

Nonec lo nervøst.
Mad er virkelig ikke god når hun bliver sur... Hun spiser mig råt!

Victoria så forvirret på dem alle, "hvordan skulle jeg kunne vælge imellem det!" råbte hun og fik tårer i øjnene

"Du får lov at værer sammen med din Cedric resten af livet, eller du dør." hun trak på skuldrende.

"jeg regner med du ikke vil dø, men nu hvor du kender vores hemmelighed, har jeg intet valg!" sagde hun koldt og gik over til hende.

Ced viste ikke hvad han skulle sige.
Han havde pludselig ikke krafter til at sige sin mening.

Victoria rystede ivrigt på hovedet, "det giver jo ingen mening, det er jo dig der er kærester med Nonec, han er din Nonec, han blev jo vampyr for din skyld" svarede hun og så på Cecilie

Hun gav Victoria en hård lussing og hvislede "hvorfor har du så kyssede med ham dit skarn!"

"Han elsker jo dig." Lo hun tonløst, hun stod i den anden side engen. Den anden side af Ced.

Han trak på skuldrene.
"Hallo Vic, jeg kunne vælge mellem det, eller at dø! Det gæller ikke!"
Han så på Cisse.
"Glem det, piger. Jeg var forviret, okay?! Jeg har det svært ved lige pludelig at være vampyr!"

Hun så koldt på Ced og sagde "er du virkelig så utaknemlig hva? det var ikke kun for dig jeg forvandlede dig!"

Victoria holdte hånden på kinden og så op på pigen der havde slået hende, "det var ikke med vilje, det var jo fordi jeg også elskede ham" svarede hun og kiggede ned i jorden

Hun så koldt tilbage på Vic og sagde "dit elendige selvisk pigebarn, du har ødelagt noget der var så flot, er du stolt af sig selv hva?" Hun rystede koldt på hovedet og sagde "jeg burde virkelig dræbe hende!"

Nonec var meget vred nu.
"Jeg har fattet at i hader mig alle tre okay? Jeg har det virkelig som om jeg skulle have valgt den nemme død, det som indebragte at jeg hostede alle mine indvolde op!" sagde han, anstrengt for at styre sig.

Victoria så op igen, "jeg er ikke stolt af mig selv" svarede hun hårdt og så på Nonec, "og jeg hader dig ikke" sagde hun og kiggede på pigen igen

Hun så på Ced og slappede en smugle mere af og sagde "jeg hader dig ikke, jeg er bare skuffet, jeg havde aldrig troet du ville gøre sådan, du ved ikke hvor meget du betyder for Cisse, du bedrog hende, du bedrog mig, jeg gjorde ikke dette kun for dig, men også for hende, ved du hvor ked af det hun var fordi hun troede hun skulle miste dig?"

Cecilie, gik i menneske tempo, , over plænen, forbi Ced og videre. "SilverRide." Råbte hun uden at stoppe.
Og steg op da den kom.
"Vi ses der hjemme." sagde hun koldt, og trist, et strejf af ulykke. Så satte hun i galop.

Victoria så efter Cecilie og sagde ikke noget, hun prøvede bare at rejse sig op

"Fint så er den eneste der hader mig, Cecilie, så jeg vil drive snuden hjemad for at undskylde." han lød rolig, men med at strejf af smerte.
Han vendte sig om og gik normalt mod skoven.

"Victoria vil ikke være et menneske når du ser hende igen,.. I følge reglerne må intet menneske kende til vampyrer, det gør hun nu, jeg har intet valg, jeg må enten dræbe hende eller forvandle hende !" sagde hun efter Ced

Victoria rejste sig op og prøvede at slippe ubemærket væk, så hun listede nærmest bagud, hun var stadig bange

"du skal ikke prøve på at flygte menneskebarn!" sagde hun koldt og så på hende. Hendes skabe sanser gjorde det umuligt for hendes bytte at flygte, hun stoppede hende ikke, da hun vidste hvor let hun kunne fange hende igen

Da hun kom et stykke væk, steg hun af, og lod hesten løbe igen.
Hun satte sig i en trætop, og hulkede, ganske vidst uden tårer.
Hun kunne ikke tage hjem. værelset ville minde om ham.

Han var endnu mere forvirret end sidst.
"Jeg er ligeglad." svarede han roligt, med en stemme som ikke afslørede hans kamp for ikke at knække hulkene sammen.
Han gik videre uden et blik tilbage.

Victoria stivnde og kiggede på pigen, "du kan ikke tvinge mig" sagde hun stille