Fortidens billeder?

" hmm.. hvad hvis du kommer et helt andet sted hen?"
spurgte han roligt ..
" du er jo død, en gang, ikke sandt?"

Hun trak på skuldrende. "Jeg kan sagtens dø igen.. det ved jeg også godt selv" mumlede hun. "Endten kommer jeg ned i helved eller også bliver jeg genfødt.." mumlede hun og sukkede. Hun lænede sig lidt mere tilbage for at se på stjernerne. "Men jeg skal nok leve mit, 'evige liv'" smilte hun skævt og så på ham. "Hvis du lover at leve dit.. eller gør du ikke allerede det?"

" så du vil leve, hvis jeg lever?"
svarede han undrende og tænkte lidt.. " jeg lever halvt om halvt! jeg forsøger i hvertfald.. og ja det går nogle gange meget dårligt og andre gange fantastisk.. bare udfordre skæbne, og den vil velsigne dig, sår du vinder!"
svarede han med et let smil

Hun smilte blidt til ham og kløede sig let i håret og så på ham. "Tak.." sagde hun glad og lukkede let øjnene i. "Jeg tror også virkelig at jeg skal lære at styre mig.. ellers ender det med at folk bliver sure på mig.." sagde hun stille og grinte lidt af sig selv. Hun pillede ved sine fingre.

" de er sure, fordi de så frygter dig.."
Svarede han.
Duncan var godt kendt med fænomenet ' forhadt og udstøt' jaa.. det var hans liv og hans hverdag.
Aldrig havde han oplevet ikke at komme op og tottes med en, gøre personen sur, elign.
Men han var ligeglad.. HAn behøvede ikke andres kærlige ord.. HAn havde sine meninger, han havde sine indre tab men han havde også sin styrke.. og den brugte han gerne mod andre..

"Du må virkelig lære mig at være så stærk" fniste hun let og så på ham. Hun rejste sig op og så på ham, "du er sikkert også langt stærkere end jeg er fysisk.. selvom at jeg måske er alfa.." smilte hun langsomt og så på ham. "Men.. har du muskler?" spurgte hun, da hun tit gerne ville mærke hvordan det hele lå i ens arm osv.

" med glæde Claire, "
svarede han roligt.. selv havde han gået igennem meget, for at blive sådan som han var.
" Det er ikke styrke som bestemmer en person.." svarede han alvorligt.. Det ville være en stor fejl, hvis folk troede at det var det, det hele handlede om!
" Muskler?" han så undrende på hende.. " ellers ville man ikke kunne noget.."

"NejNej.. må jeg gerne se dem?" spurgte hun spændt og så på ham. "Bare armene" grinte hun let, "du behøver ikke at flashe din overkrop.. jeg vil bare gerne se dine arme" smilte hun langsomt.

" mine arme?"
Duncan så undrende på hende, var dette en joke,
eller en yderst speciel hobby?
" oka da.." svarede han undrende..
" må jeg vide hvorfor?"

Hun fniste, "muskulatur.." sagde hun stille og så på ham. "Jeg kan godt lide at føle sådan nogle ting, prøve at se forskel på folk og så lære jeg også lidt mere til mine tegninger.. sådan noget hjælper mig" smilte hun blidt. "At føle kan også godt hjælpe en øvene kunster"

Duncan hævede det ene øjenbryn..
Han rakte armen frem mod hende..
halvt i tvivl om hvad der egentlig skete.. xD

"Spænd.." bad hun og så på ham med et roligt smil. "Du hjælper mig hvis du viser mig det.." fniste hun let og tog op i hans ærme for at se på muskulaturen og føle lidt mere efter.

Duncan rystede let på hovedet - på den opgivende måde, hvor hjernen kun kan komme med en forklaring og det er Piger? han gjorde som hun sagde.
Musklerne var hverken overpower eller små, de lå på grænsen, til en som trænede meget, uden det blev for meget, Uden det blev buff.
Han lod hende røre, en ny oplevelse han ville huske..
dog forstod han stadig ikke hvorfor.. ? og på en måde ønskede han heller ikke at vide det!

Hun så på ham, "er det iorden hvis jeg tegner dig..?" spurgte hun langsomt og så på ham. "Du behøver ikke at stå model, jeg kan huske dig herinde!" hun pegede imod sit hoved og lod som om at hendes hoved ikke var tomt (xD). Hun smilte blidt til ham og så spørgene på ham, "må jeg..?" hun var ret så spændt på hvad han ville svare. Hun havde tegnet mange af hendes venner igennem årene og havde dem alle i en mappe så hun nogen gange kunne kígge dem igennem og huske tilbage på den tid.

Hvis duncan havde set undrende på hende før,
var dette blik fuldt af forundring!
" tegne..?" han så kort ned af sig selv, for derefter at smile skævt.
" Hvis du virkelig synes, så kan jeg jo ikke dø af det!" xD
svarede han roligt ..

Hun smilte blidt, "jeg kan vise nogen af mine tegninger også kan jeg bevise for dig at du ikke kommer til at ligne en idiot, hvis en amatør nu tegnede dig" smilte hun drilsk og så på ham. "Jeg er lidt øvet, men jeg trænger også til at øve mig på at tegne noget forskelligt.." hun så på ham med de helt klare øjne og smilte blidt.

" og jeg er forskelligt?"
han kunne ikke lade være med at smile..
" jeg regner med du er godt til det, behøver ingen andre beviser, end de ord du siger!"
svarede han roligt!

Hun fniste, "du er noget specielt under 'forskelligt'" hendes øjne glimtede let. Hun kunne ikke beskrive hvor glad hun var for at hun måtte tegne ham. "Den er nok færdig om to til fem dage" smilte hun langsomt. "Medmindre at jeg intet har at lave om natten.. en dag og en nat" fniste hun og så på ham.

Duncan kvalte et grin, hendes humør smittede ham,
som han aldrig havde prøvet før.. " jeg håber at det er godt! xD" svarede han med et let smil, som ramte hans øjne, og gav dem et eventyrligt skær!
" skal jeg stå sådan i så lang tid?" Duncan så forundret ud..

"Ah undskyld!" sagde hun hurtigt og tog sine hænder til sig med et lille grin. Hun var blevet helt tryllebundet før, da hun så ham grine for første gang på den måde. Hun smilte skævt og kunne ikke gøre for at smile på den måde, hun kunne godt lide den måde han havde grint på. Hun skævede lidt til ham og fniste let. Hun pillede let ved håret, "nu skal jeg bare lige bruge min fotografiske hukommelse, også kan jeg sagtens tegne uden at du er her" smilte hun blidt.

" oka.. du har min tilladelse!"
svarede han roligt, han fandt det morsomt at hun spurgte ham, når han blot var en 'simpel' vampyr..
" Du begynder bare når du vil?" svarede han

"Jamen nu vil jeg bruge tid på dig" fniste hun og så på ham. "Jeg vil snakke med dig og alt det der som jeg nu ikke har gjort med dig endnu" smilte hun skævt og så på ham

//Skal lige spise xD Sorry den kort besked !!//

" så jeg er blevet forfremmet, til snakke.vampyr? eller hvad?"
han kunne ikke lade vær med at smile til hende..
det klædte hende at være glad, og Han var nu smittet med det xD

// det helt fint, god spisning xD //

"Hmm.. hvor meget tager du for det?" grinte hun let og så på ham. Hun havde det godt nok med ham, måske en smule sjov uden at bryde fuldstændig sammen af grin. Men hun følte bare at han på en eller anden måde godt kunne forstå hende. På en eller anden måde måske bare kunne udfordre hende til at gøre noget også ville hun gøre det, netop fordi at han ville kunne forstå hvorfor hun gjorde det xD

//Prøv du at finde meningen i den tekst jeg lige har skrevet xD//

" tager for det?"
duncan så uforstående på hende.. " penge?"
han kunne ikke lade vær med at smile kort.
¨hans klare øjne, så ind i hendes.

// øhm det var svært xD //

"Yearh.. hvad vil du få for at du kan være min snakke-ven?" fniste hun og så på ham. "Jeg trot godt at jeg har masser af penge.. men jeg har også ting..? Hvis du vil have noget..?" hun grinte og tænkte sig om. "Er du fan af et band..? Vil du have en bestemt bog..? Jeg giver alt for at du kan være min vampyr-snakke-ven" smilte hun skævt.

" oka, så skal du være glad! " svarede han
" det klæder dig! og dine humor!" han smilede skævt.
" selvfølgelig ikke altid, det ville være pænt skræmmende, hvis du altid grinte xD "
svarede han og kunne lige se det for sig!

Hun smilte skævt, "det er bare en aftale! Men så skal du også holde mit humør oppe" sagde hun med en muntert stemme og tog hånden frem som om at det var en handel de var ved at slå af, hvilket det jo også var på en eller anden underlig måde. Hun var lykkelig for at han endelig kunne smile på den måde til hende.

Duncan tog hendes hånd.
" mig en glæde at arbejde sammen med dig!"
svarede han roligt, hans øjne smilte..
det skulle nok blive sjovt!
" JEg skal nok opfylde disse krav!" han nikkede!

Hun smilte blidt og kunne simpelthen ikke holde sig tilbage. Hun tog armene om ham og knugede sig ind til ham med et lille grin. Hun lukkede øjnene blidt i og tog en dyb indånding. "Hold kæft hvor er jeg bare glad.." fniste hun og duftede let til ham, han duftede fuldstændig som en vampyr xD

Duncan var ved at tabe øjne og mund,
hvad var det han havde sagt ja til?
dog fandt han det sjovt! Claire var sin egen lykkesmed, sin egen glædes uddeler! xD
Og det var rart.. han var ikke det mindste i tvivl om at hun ville nogle sjove ting, præcis som ham selv.
Han lod hende kramme ham.
Duncan var ikke vant til sådan noget..

"Du er virkelig noget specielt.." fniste hun og slap ham så. "Har du ikke lyst til at gå en lille tur?" spurgte hun langsomt og så på ham. Hun ville ikke blive ved med at plante ét sted. Man havde også godt af at bevæge sig lidt, det vidste hun jo selv efter alle de år hvor hun havde jaget rundt i skovene. Hun var i sådan en god kondi at det var helt utroligt. Det kunne dog også ses på hendes slanke figur.

" og jeg kan kun sige det samme!" drillede han med et let smil,
og nikkede så, " et bestemt sted, fnise-pigen vil hen?" han kunne ikke lade vær med at grine,
hvilket ikgen lagde hans øjne i et eventyrligt skær..

Hun grinte og vendte sig meget hurtigt om så hun kom til at støde ind i ham. Hun grinet lidt mere af det og gik nogle skridt tilbage. "Du skal ikke kalde mig for fnisepigen" smilte hun skævt og så på ham. "Ellers så kalder jeg dig noget.." hun var dog ikke nær så kreativ som han lige havde været xD

"hov hov.:" duncan rettede hende, på ret køl igen
" uhh det lyder slemt! xD " svarede han med eftertryk og så sig om..
" et bestemt sted du vil hen, eller skal vi bare gå jorden rundt?"

"Lad os.." hun tænkte sig om. "Hvor bor du?" spurgte hun nysgerrigt og så på ham. Hun ville gerne se hvordan det var han egentlig boede og det ville være ret så hyggeligt for dem begge. Hun regnede med at Madelaine havde vist ham deres hus, så nu ville hun bare se hans.

" man besøger altid først sin chef!"
svarede han og så roligt på hende
" så hvis du blot vej "

"Har du ikke set mit hus?" fniste hun og så på ham. Hun trak på skuldrende, vendte sig om og begyndte at føre an imens at hun nynnede let for sig selv og halvdansede imens at hun gik. Hun så ret så elegant ud, og hun var glad for at endelig at kunne være sammen med nogen om natten.

Duncan rystede på hovedet.
" nej." svarede han og fulgte hende..
Han så hendes bevægelser, og tænkte på en lille fe, eller en yndig elver måske?

Hun kunne ikke lade være med at bevæge sig på den måde. Hun havde det lille fortryllene smil over sine læber, hun tænkte på noget bestemt, noget hun ikke helt vidste noget om selv. Hun dansede bare rundt med sine helt egne tanker, som hun overhovedet ikke kendte til. Hun pillede let ved sit hår imens at hun bevægede sig på den måde.

Duncan gik en smule bagved, tempoet var ikke højy,
og han fandt det på en måde fortryllende at se hende danse..
som om alt var let i denne verden..

Hun nynnede stille en lille vuggevise hendes mor engang sang for hende. Hun ville dog ikke synge teksten, da hun vidste at hun ville blive fuldstændig væk til sidst så. Hun nynnede blidt og det var en rytme som hun sagtens kunne danse til, hun nærmest svævede hen over det sted hvor de nu gik. Hun lukkede blidt øjnene i og blev ved med at danse.

Duncan kunne ikke lade vær med at smile,
det lød så fortryllende, som hun så ud..
og han mærkede roen bredde sig i ham..
for ham, kunne de godt gå jorden rundt, sådan her!

Hun vendte sig om, så hun gik baglæns, "du blev ret stille?" smilte hun blidt og så lidt indgåene på ham med de ravklare øjne. De lyste helt op, det lignede hende ikke helt. De plejede ellers at være en del mørke, men lige på det tidspunkt, var hun meget rolig omkring hvad det var der skete omkring dem. Som om at de overhovedet ikke havde travlt og intet var hændt. Som om at alle de skænderier hun havde haft, fuldstændig forsvandt fra hendes tanker.

" du nynnede " forklarede han..
" det lød godt.. og jeg ville ikke afbryde dig!"
han så roligt på hende.. blev fanget af hendes øjne!

"Jamen.. jeg blev bekymret da du blev så stille.." sagde hun stille og kunne godt mærke at hun også blev en smule betaget. Hun tog en dyb indånding og prøvede at lade være med at se for dybt ind i hans sind. Hun bed sig let i læben og skævede lidt til ham. "Vi kunne også bare snakke.. så kan jeg droppe at danse rundt..?" hviskede hun.

Duncan så undrende på hende..
han lagde hovedet på skrå, hvad så hun?
" det ville måske være godt, hvor langt er der?" han gik op ved hendes side.

Hun tog en dyb indånding lukkede øjnene. Hun gik derefter ved siden af ham og gik med stille skridt. "Vi er der snart.." mumlede hun og så på ham. Hun havde kun set noget, men hun var ikke sikker på hvad hun overhovedet havde set. Hun så ned på sine fingre, var det måske hendes kraft? Havde hun endelig fundet den kraft hun længe havde ledt efter, eller var det bare synere hun havde set?

" noget i vejen?"
han forsatte med at gå, mens han ventede på svar..
Glæden i hende var væk..

"Jeg.." hun ville rent faktisk gerne fortælle det, men hun var overhovedet ikke sikker på det overhovedet. Hun rystede på hovedet, "nejnej, der er intet galt" sagde hun med en rolig stemme og prøvede at smile blidt til ham, derefter var hendes skridt atter en smule mere dansene.