Home, sweet home - Alex.

Seth havde i mange dage ikke kunne skjule sin forargelse overfor Volturien, hvilket de bare fandt yderlig morsomt. Han var ikke som mange andre børn, han var en blanding af en vampyr og et menneske. Selvom han havde brug for hjælp til at styre sin evne, så havde han håbet at det ville havde taget mindre tid så han kunne havde været hurtigt hjemme igen. Men dette havde ikke været muligt, Alec havde åbenbart ment at de skulle holde nøje øje med Seth da han var meget rebelsk. Dette passede måske, men den lille dreng havde gjort sit bedste for at opføre sig høfligt overfor de mægtige vampyre. Men han kunne ikke skjule sin glæde, da han fik besked på at de skulle hjem. Rejsen hjem havde ikke taget mange dage, men Seth havde været meget stædig og ville gerne købe en lille ting til sin mor på vejen hjem. Alex havde som sædvanlig ikke mange indvendinger, så de havde stoppet i Paris. Der havde Seth fundet en fin lille halskæde som han mente ville klæde sin mor. Det var ikke nogen hemmelighed til den unge dreng var en mors dreng. Og han havde så sandelig ikke meget imod det.

Nu da de stod i døren til deres hjem, havde Seth en alt for stor trang til at løbe ind og falde sin mor om halsen. Derfor smilede han bredt, da hans far sagde at han gerne måtte gå derind. Før han gav slip på Alex’ hånd gav han mandens ben et hurtigt kram hvorefter han løb så hurtigt han kunne hen til Christabel. ”Mamma!” udbrød han og hoppede op på skødet af hende. Han slyngede armene om hende i et kram, og knugede sig indtil hende men ikke mere end i et par sekunder hvorefter han gav slip og hævede sin knyttede hånd. Med et bredt smil om læberne åbnede han stille hånden hvori halskæden lå. Seth kastede et blik hen på sin far, og kunne ikke skjule et smil. Derefter vendte han blikket hen på sin mor. ”Kan du lide den, mamma?” spurgte han nysgerrigt og lagde den i hendes hånd.