Home sweet home

Tid:11:01
Vejr:varmt solen skinner, og temperaturen nærmer sig de 25 g, det er sky frit, og ikke en vind rør sig..
Sted:ved hendes egen lagune, og hus.(se billeder på profilen xD)
årstid:vinter, men da hun bor nede i syd Italien er det altid varmt, året rundt..
Omgivelser:ingen..self er der dyr osv, men ingen mennesker, eller andre menneskelige væsner, udover Zaf.
På:en blå bikini over det, og et blåt, bikini skørt.

Zaf havde lige pakket alle sine ting ud. Hun gik udenfor, og i det hun kom ud af døren, ud til baghaven, ramte solens stråler hendes hud, og hun skinnede som millioner af diamanter og stjerner. Det var et smukt syn.
Hendes ansigt var trist, dog selvom hun var glad for endelig at være hjemme. Hun fløj elegant gennem den store have og lige
ned til lagunens turkise vand.
Hun sukkede lydløst. solens varme stråler var begyndt at varme hende. en dejligt fornemmelse.
Hun trådte stille ud i vandet, og nød vandets varme mod sin kolde hud. Hun gik langsomt længere og længere ud, minderne strømmede til hende.
hun var nået et godt stykke ud, man vandet var 2 meter dybt og man kunne se alle de smukke koraler under hende. hun lagde sig i vandet og lod sig flyde. Lyttede til fiskene, da hendes ørere var under vand.
Hun lukkede øjnene og kunne mærke drømmene kom væltende. hun faldt ikke i søvn eller noget, hun dagdrømmede bare, døsede hen på en måde, uden at sove det mindste. Lyttede til livet i vandet og glemte verdenen over vandoverfladen.
Lyttede bare, drømte om de savnede tider, Kunne mærke den stikkende dolk i det kolde, lydløse hjerte, der næsten blødte i hende, uden at give tegn på nogensinde at ville stoppe. Hendes ansigt var trist, ked af det, og ulykkeligt. hvis hun havde kunnet græde havde hun gjort det nu, hun ville have gjort det hele tiden, siden den dag hun havde gjort det op..at hun ikke var død endnu forbløffede hende faktisk, at hun ikke havde fået nogen til at gøre det af med hende. Men..hun havde jo lovet det!?

På: http://cdn3.ioffer.com/img/item/734/130/71/qeVoqTUg298GFSr.jpg
Bil: http://img3.ak.crunchyroll.com/i/spire2/01092008/e/a/d/c/eadc9ccbaf3f30_full.jpg

Meg kom kørende i sin Ferrai F50. Hun kørte igennem porten til sleve grunden, som var vogtet af vampyrer,
som ikke havde været gode nok til at Volturrierne ville have dem, men stadig gode nok som livvagter, og
Zafira havde med det samme slået til. De var alle omega vampyrer og havde hver deres specielle evner.
Meg smilede stille for sig selv da hun så huset efter et sving ud af skoven, som omgivede huset og lagunen.
Hun havde savnet det her.Det hele! og især Christine, som lå nede ved vandet. Hun kunne dufte hende.
Hendes kraft.
hun var glad for at hendes søster ikke var svag, eller sådan rent fysisk, for psykisk havde hun altid været det,
og det ville hun vel blive ved med at være.
Hun trådte ud af bilen, og hendes smukke hud glimtede som tusinder af stjerner, og som frost sne der glimter i
månens lys. Hun smilede stille og bevægede sig elegant, i vampyr fart. Ned mod lagunen.
Hun kiggede på sin søster, og blev ked over det ansigts udtryk hun havde. Men hun vidste hvor meget det hjalp at
hun var her, nu hvor alle andre åbenbart havde forladt hende, smuttet uden at fortælle hende noget. Hun var ked og
led på sin søster vegne men rasende over den måde hendes såkaldte venner behandlede hende på.
Hun kiggede betragtende ud på sin søster igen, og et svagt smil gled over hendes læber..

Zafira flød stadig rundt. hun havde faktisk ikke lagt mærke til sin søster!? hun havde lyttet så intenst til en fisk's svømmemåde at hun havde glemt alt andet. Hun trækkede ikke vejret her for tiden, og når hun endelig gjorde blev hun ikke tørstig af alle dyrenes blod, hun væmmedes mere ved det. Hendes øjne gik op med ét. hun kiggede op på den smukke, lyseblå himmel og smilede svagt. Det var intet lykkeligt smil, mere, bare et...smil? Hun vidste det ikke.
Hun tog en dyb indånding, og med det samme fik hun færten af sin søster. Hun vendte sig om, og så hende.
Hun var utrolig smuk. Hun havde altid kaldt hende Angelo det italienske ord for Engel. Hun havde altid protesteret meget imod det, men hun mente selv at det var rigtigt, især fordi at alle altid kaldte hende for en Engel, på en eller anden måde følte hun at hun bare var en..aflednings manøvre for at folk ikke fik set den ægte engel, altså hendes søster, Meg.
I mens hun havde tænkt alt dette havde hun fået bevæget sig ind mod bredden"Il mio Angelo"sagde hun med sit svage smil og kindkyssede sin søster"Che la vostra altezza sia con voi" Hun smilede svagt og solen tørrede hende hurtigt. Rn ubehagelig tanke fløj igennem hende.
Mindet om den aften hun svang pennen, hvor de smertende ord blev skrevet. sort på hvid. Den aften hvor hun gjorde det forbi.
Hun løftede hånden og kunne mærke smerten æde hende endnu hurtigere op. Hun ville ikke klare dette alene, det sorte hul blev større for hver dag der gik, en dag ville det udslætte hende fuldstændigt. grine ondt og sige"du skulle aldrig have ladet mig begynde..for jeg ville aldrig stoppe igen, eller jo, den dag du blev lykkelig. Men det bliver du jo aldrig igen!" Hvilket hun vidste var sandt. Hendes dage var talte. Hvor mange dage hun havde endnu vidste kun tælleren, kun hendes gud. Hun sukkede stille og smilede stille"jeg har savnet dig Meg"hviskede hun og krammede sin søster hårdt ind til sig."Jeg ville ønske jeg var Julietta, jeg ville altid have en ved min side..En som aldrig ville forlade mig, uden at jeg vidste besked..En der aldrig ville vige selv hvis jeg døde..En der aldrig ville såre mig, ved at ligge med mig en nat, også forsvinde, og aldrig vise sig igen. Men en som Romeo, en som blev, en som trodsede døden.."Hun vidste selv at dette var alt for meget at bede om, for stort for et menneske, og stadig stort nok til at selv ikke en vampyr ville kunne klare det.*hvordan kune Romeo og Julietta klare det?* tænkte hun fortvivlet.
Hun gav slip på sin søster"Jeg undskylder mit udbrud over for eders, de skal ike nages med mine ungdoms problemer der burde have gået over for mange år siden.."Mumlede hun, aede Meg's kind og fløj indenfor, og i førte sig en lyserød silke kjole..