Arya steg ud af en taxa og ind på den myldrende gade, hun betalte rundhåndet chaufføren og tog sin kuffert. Hun var en mærkværdig vampyr det vidste hun godt, og endnu mere mærkværdig var hun fordi at hun drak kaffe, og lige nu var hun på vej hen til sin yndlings kaffeshop, som lå lige i nærheden af Cruorem. Hun smilede lykkeligt, og vidste, eller håbede på at Mizzar sad derhjemme og ventede på hende som han havde sagt han ville. Hun havde savnet ham helt vildt, og selvom New York havde været fedt, ville det have været federe hvis han havde været med hende. Hun smilede bredt, hun havde ikke fået blod i lang tid, men duften af al det blod omkring hende, sagde intet til hende lige nu, hun var lykkelig for første gang i lang tid, og det kunne intet ødelægge, end ikke en sulten mave. Hun nærmede sig kaffeshoppen og klubben og rullede let med øjnene over alle de unge der stod der, *også på en onsdag* tænkte hun og rullede let med øjnene, og dog blev hun ved med at kigge derhen..
Mizzar Bruger
Erfaring : 855 Respekt : 11 Antal indlæg : 805
Emne: Sv: This is my home no matter what Man Feb 20, 2012 12:35 am
De gyldenbrune øjne var ikke længere gyldenbrune. Kontaktlinsernes virkning var så stille forsvundet, og det gyldenbrune var ikke længere helt så gyldenbrunt som det plejede at være. Han havde lige været ude og skifte kontakt linser så han havde en klam moset brun øjenfarve. Mizzar havde følt sig helt ekstatisk, da han satte tænderne i den bløde hals. Blodet var strømmet ind i hans mund, og han havde drukket grådigt. Det havde været svært, men han var stoppet i tide så han ikke havde drænet den stakkels pige. Med følelsen af at frisk blod strømmede gennem ham, helt ud til hans fingerspidser, forlod han Croruem. Han vidste at Ayra kom hjem i dag, men han havde hungret så meget efter blod at han var blevet nød til at tage det sidste middel i brug. Han var ikke just stolt af sig selv, men ligenu var han ligeglad. Han følte sig fuld af fornyet styrke, han følte han kunne besejre alt og alle og mere til endda. Hvis ikke Mizzar vidste bedre ville han havde troet at han var blevet en ny person, man inderst inde vidste han godt at han kun var høj på menneskeblod.
Mizzar trådte udenfor og måtte tage sig selv i at klemme øjnene sammen, fordi at det svage lys skar i hans øjne. Med et suk fortsatte han hen af gaden, og kiggede på de forskellige mennesker. Mange af dem virkede til at have en pulserende aura omkring sig, men han ignorerede det så godt han kunne. Med et stoppede han, da hans blik faldt på en meget velkendt skikkelse. Han kunne ikke styre sig, i lang tid havde han fortrængt alle sine følelser for hende. Han havde været sammen med andre, men aldrig havde han kunne glemme hende. Mizzar satte farten en smule op, og brugte megen selvbeherskelse for ikke at løbe hentil hende i vampyrfart. Da han endelig nåede hen til Ayra, brugte han kun få sekunder på at kigge på hende og suge hendes skønhed til sig. Det pulserede let i hans fingerspidser, da de rørte hendes kind og lagde sig omkring hendes ansigt så han blidt kunne føre hendes ansigt hen mod hans. Langsomt pressede han sine læber mod hendes, og lukkede øjnene let i. Kysset varede dog ikke længere end få sekunder, før han fik styr på alle sine mange følelser og han gav slip på hendes ansigt. Selvom han vidste at han havde ladet sig rive med, så fortrød han intet. ”Hej” fik han sagt i sin mest afslappede tonefald, og kastede et hurtigt blik på køen. Måske virkede det som om han bare kyssede folk normalt når han sagde hej til dem, men han prøvede at skjule sine frustrationer. Han havde håbet på at han ikke ville lade sine følelser afsløre på denne måde.
Arya Leaders
Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396
Emne: Sv: This is my home no matter what Man Feb 20, 2012 12:51 am
Hun havde fået øje på Mizzar ovre ved Cruorem, hendes smil blev så bredt som noget glædelses smil kunne blive, øjnene lyste mere end et lille barns ville gøre juleaften. Hvis hun havde haft en varmt, bankende hjerte, ville det banke ud af hendes bryst lige nu. Hun gik hurtigt over mod ham, over mod Mizzar, manden som hun havde været hemmeligt forelsket i siden deres førstemøde, manden som hun havde valgt en anden over ham, noget hun havde fortrudt og alligevel ikke, for hun havde elsket dem lige højt, hvilket havde været hendes problem, også da hun havde fundet ud af at hendes bedsteveninde også var forelsket i Mizzar, havde hendes valg ligget lige foran hende, at lade Mizzar forblive ven og blive elsker til den anden mand, som havde forladt hende få måneder efter og sønderknust hende, hvad værre var dog at Mizzar også forsvandt i samme periode. Hun mente at det var en afstraffelse, men hun havde aldrig forstået den, hun havde valgt sin bedstevenindes følelser frem for sine egne..hvordan kunne det nogensinde være selvisk? Men hvad end meningen med det havde været gik det udover Arya, hun mistede ikke kun en mand i sit liv..Hun mistede to. Men ikke for evigt..
De var få skridt fra hinanden og hun kunne dufte blodet, men hun var ligeglad, hun var stolt over hvor længe han havde levet på dyreblod, og en sjælden gang måtte man godt det andet. Hun smilede bredt*så tæt på, men alligevel for langt væk!*tænkte hun med længsel i sin indre stemme. Varmen og kærligheden fløj ud af hende, og hun gav nu slip på sin kuffert for at give ham et stort kram, men det var åbenbart ikke det han ville.. Hun følte hans læber mod sine og blev hevet ind i en helt anden verden, hun blev dog kort efter hevet ud igen og hendes ravgyldne øjne kiggede ind hans."Hej"sagde det med et bredt smil og hev ham så ind til sig igen og kyssede ham blidt.
Mizzar Bruger
Erfaring : 855 Respekt : 11 Antal indlæg : 805
Emne: Sv: This is my home no matter what Man Feb 20, 2012 7:10 pm
Deres læbers berøring havde fået det til at kilde under Mizzars hud. Han anede ikke hvad dette var, men han kunne godt lide følelsen af det. Det var meget modvilligt han havde trukket sit ansigt væk fra Ayras, men han anede jo ikke om hans følelser var gengældte. De følelser han havde undertrykt i flere år, de følelser han havde påstået var venskabelige og ikke andet. Det føltes som at få fjernes flere kilo fra sine skuldre, i det deres læber var mødtes. I alle disse kilo var igen dunket ned på hans skuldre, da han igen trak sit hoved væk fra hendes. Mizzar kørte en hånd gennem det mørke hår, hvorefter han hurtigt aede Ayra på kinden. For ham var det et kærtegn. Han smilede skævt til hende, og lod sig fordybe i hendes øjne. Han havde aldrig været så tiltrukket af en kvinde før i sit liv, også selvom han før havde været meget tiltrukket af hans og Ayras bedsteveninde. Men det havde ikke været nok til at få ham til at glemme hende.
”Hvordan var det i New York?” Spurgte han med oprigtig interesse og løftede det ene øjenbryn. Han fik dog ikke noget specielt svar fra hende, før hun hev ham ind til sig. Da deres læber endnu engang mødtes, havde han det som om han kunne juble og danse rundt. Mizzar lagde armene om livet på hende, og fik løftet hende en smule så deres læber blev presset mod hinanden. Han hungrede næsten efter hende. Hans tunge gled langsomt henover hendes underlæbe, og han gøs en smule af ren og skær fryd. Med et skævt smil om læberne, fjernede han sit hoved en smule fra hendes men ikke meget. Han anede ikke hvad han skulle sige, hans stemme var blevet taget fra ham. Mizzar var forundret over hvorfor hun havde gengældt hans kys, men var alligevel overvældet af glæde. ”Havde du en god tur?” sagde han, som om det var det mest naturlige at stå med armene om hende.
Arya Leaders
Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396
Emne: Sv: This is my home no matter what Man Feb 20, 2012 8:25 pm
Arya smilede indvendigt, hun havde aldrig opført sig sådan her over for nogen fyr hun havde mødt, men Mizzar var heller ikke som en hver anden fyr, han var en mand hun elskede, en af de få der kunne sige at han havde hendes hjerte. Hun smilede lykkeligt, lykkeligere end hun nogensinde havde smilet før. Hun følte en lykke som hun ikke havde følt i ualmindelige mange årtier. hun smilede lykkeligt inde bare kysset da han hev hende op, hun havde lagt armene om hans nakke og pressede sig blidt men lidenskabeligt ind mod ham. Arya mærkede hans tunge mod hendes underlæbe, og hun gøs af nydelse, hun elskede ham virkelig, det vidste hun, og det var ikke kun på vennemåden som hun altid havde bildt sig selv ind. Da han stoppede kysset smilede hun genert og kiggede ned, godt nok kunne hun ikke rødme, men hvis hun kunne ville hun være blod rød i hovedet, hun var en smule forlegen over hendes pludselige kys, men havde startet, han havde kysset hende, og nu havde hun ikke kunnet holde det tilbage mere *Jeg ville glædeligt gå døden i møde, hvis bare jeg fik et sidste kys fra ham *tænkte det flovt og kiggede så ind i hans øjne" Den kunne have været bedre" sagde det med et lille sigende smil og kiggede endnu engang ned, følelserne blev blandet med den onde stemme inde i hovedet, som sagde at han ikke ville have hende, at det bare havde været et 'Velkommen hjem kys' og at hun nu havde fucked deres venskab op, men stemmen var ikke så højtråbende i dag, måske fordi at den vidste at der ikke var så meget at gøre i dette tilfælde, måske fordi at Arya var ligeglad, og ikke længere kunne holde ud af lyve for sig selv eller Mizzar. hun lod en finger glide over hans ansigt, fra over øjenbrynet og ned forbi øjet, ned af hans kind og hen over hans læber, som hun allerede forgudede. Øjnene plejede at blive kaldt for sjælens vinduer, munden var sjælens dør, og det var der den mødte mangen sjæle, og måske endda sin sjælepartner.. Arya smilede og så virkelig flov og genert ud, hun følte sig som et lille barn, men på en god måde! hun følte sig nemlig som verden lykkeligste pige. Hendes ravgyldne øjne gled endnu engang ind hans.
Mizzar Bruger
Erfaring : 855 Respekt : 11 Antal indlæg : 805
Emne: Sv: This is my home no matter what Søn Mar 04, 2012 1:40 am
Mizzar lod de ravgyldne øjne glide henover Ayras ansigt, mens deres læber blev presset mod hinanden. Det føltes som om han havde været forelsket i hende i flere århundrede, det føltes som om hans kolde hjerte blev varmet selv om dette var fuldstændig umuligt. Han ville for altid være levende død, og uden at bankende hjerte. Da deres læber skiltes, blev han atter mindet om at han var død og ikke så levende som han havde følt sig for få sekunder siden. Smilet der havde danset henover hans læber falmede en smule, men det var hurtigt tilbage da hans blik igen hvilede på Ayras ansigt. Hendes blide træk var alt der skulle til før smilet atter ville være på hans læber. Mizzar havde i flere år brugt megen tid på at studere hvert enkelt lille træk i hendes ansigt, og de fleste af dem havde han allerede gemt som fotografier i hans baghoved. Den måde hendes smil krøllede sig op på hendes læber, hendes blik når hun kiggede på sine venner, den lille ting hun lavede med næsen hvis hun havde været i stand til at rødme og den måde hun kiggede på ham. Han kunne blive helt genert under det blik, og samtidig føle sig som verdens heldigste mand. Hans tanker trak ham til alle mulige steder, men i sidste ende nåede han tilbage til virkeligheden. Tilbage til Ayra.
”Ja den kunne. Jeg kunne havde været med.” Grinte han og plantede et lille kys midt på hendes pande. De brune øjne vandrede hen over den lange kø. ”Skal vi ikke bare smutte?” spurgte han så henkastet som muligt, og lod sine ravgyldne øjne glide henover Ayra. Egentlig havde han bare lyst til at feje hende op i sine arme og løbe ud i skoven og elske med hende hele dagen. Men dette var nok ikke det mest passende at gøre.
Arya Leaders
Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396
Emne: Sv: This is my home no matter what Søn Mar 04, 2012 8:14 pm
Arya kunne have blevet stående der i en evighed. Med læberne mod Mizzars havde hun det forrygende. En følelse inden i hende krop kørte rundt og fik hende til at føle sig varm, selvom det umuligt ville kunne ske. Arya følte en energi i kroppen som hun ikke havde følt i mange årtier, hun nød energien og følte at hun kunne gøre alt og intet kunne stoppe hende, høj på lykkelighed som hun var. Arya kendte alle Mizzars udtryk. Hun kendte dem nok så godt at han nok ikke længere kunne lyve for hende. hun smilede let og var lykkelig selvom der var en lille stemme der råbte CHRIS!! ganske dæmpet som var der vat omkring det, men stadig højt nok til at Arya kunne høre stemmen. Hun vidste godt at hun blev nødt til at finde Chris og fortælle hende om det, men ikke nu. Stemmen stoppede, nok fordi at hun lukkede af for den lige nu og ville ikke koncentrere sig om andet end nutiden, nemlig Mizzar.
Arya smilede let over det han sagde"Ja hvis du havde været der, havde det været perfekt"sagde hun genert og kiggede ned da han kyssede hende på panden. hun smilede og nikkede stille"jo lad os komme hjem"sagde hun med et kærligt smil og kiggede direkte på ham. Hun kyssede ham endnu engang, dybt og inderligt, hun kunne simpelthen ikke lade være. Hun sukkede let da hendes læber endnu engang forlod hans. Hun tog hans hånd i sin og flettede deres fingre sammen og fik fat i kufferten."Skal vi smutte."sagde hun med et begærligt blik og et svævende smil
Mizzar Bruger
Erfaring : 855 Respekt : 11 Antal indlæg : 805
Emne: Sv: This is my home no matter what Lør Mar 24, 2012 10:11 pm
Mizzar greb ud efter kufferten, som Ayra havde i hånden. ”Den skal du ikke bærer.” smilede han og tog kufferten i sin ene hånd, mens han stadig holdt Ayra i den anden. Han nægtede at lade hende bære på sin egen bagage når hun lige var kommet hjem. Begæret var nem at spore i hans blik, da det hvilede på Ayra og han lænede sig ind over hende og kyssede hende blidt på panden. Selvom han først lige for et par sekunder siden havde erklæret at han gerne ville være sammen med hende så vidste han allerede at han elskede hende. Dette havde han vidst fra den første dag han så hende. Han hvilede sin hage på toppen af hende hoved og smilede for sig selv. ”Jeg elsker dig,” mumlede han ned i hendes hår, hvorefter han kyssede hende blidt på læberne. ”Lad os komme hjem ad.” Nikkede han og begyndte at gå, det var nok ikke den bedste idé at sætte farten op når de befandt sig i et menneskemylder. Men farten kunne altid sættes op når de kom lidt væk fra alle menneskerne.
Arya Leaders
Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396
Emne: Sv: This is my home no matter what Lør Mar 24, 2012 10:50 pm
Arya smilede og kiggede ned som en hver pige fra det 18. århundrede gjorde når hun rødmede. Problemet var bare at man ikke kunne se at hun rødmede, hun kiggede på ham da han tog hendes kuffert og smilede forelsket til ham. hun smilede som svævende på en lyserød sky, hvis ikke den var pink og hjerteformet og en masse engle fløj omkring den og spillede på trompeter og harper osv. Hun smilede og nød hans nærvær til fuld nydelse. hun havde intet at skjule længere, hun skulle ikke altid tænke over sin opførsel, holde sig tilbage eller noget andet. hun nød hans berøringer. Hun følte at hun var i en drøm da han sagde det, det ord der var så lille men betød noget der var større end noget andet, det ord som stod for det hun også følte for ham. Hun altid følt sådan for ham, og hun havde altid overbevist sig selv om at han ikke havde haft det på samme måde, men det havde han!! Hun smilede og kiggede på ham med et blik der indeholdt ægte kærlighed"Jeg elsker dig"Sagde hun. hun havde været så overrumplet over at han havde sagt det, at hun ikke havde bemærket hans læber mod hendes egne før adskillige sekunder efter. Arya lænede sig ind mod ham i mens de gik. Hun tog hans hånd, som var flettet ind i hendes op til sine læber og kyssede den blidt og begærlig og snusede så hans duft til sig igen.
Flest brugere online på samme tid var 385, Tors Sep 19, 2024 7:14 pm
Evner
Tors Aug 09, 2012 12:56 pm af Arya
Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke!
A
Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …