Home ....

Dato :: 14 Aug.
Dag :: Fredag
Årstid :: Sommer
Vejr :: Sol -.-
Omgivelser :: ingen
Sted :: Hjemme ved Madelaine


Det var en varm dag for engang skyld, solen stod klart på himmelen. Så Madelaine besluttede sig for at holde sig indedøre. Normalt smuttede hun ned til floden for at bade når hun ikke kunne komme i skole, men i dag ville nok være en dum dag da fredag var en dag hvor mange holde deres dag fri.

Kevin kom kørende på sin motorcykel
Op til Made's Hus
Han have sin Guitar med da han ville spørge Made om de skulle spille lidt sammen

Madelaine kedede sig enlig virkelig meget, hun hadede at være fængslet i sit eget hus. Hun sukkede mens hun så ud af vinduet, solen nåede ikke helt ind, men den lyste stadig rummet op. Hun rystede på hovedet og gik ind i stuen hvor fjernsynet var, det kørte som sædvanligt, men hun havde ingen interesse for det lige nu.

Kevin kom endelig frem til deres hus & Hoppet af & gik hen til huset & Bankede på & tog hjelmen af
da han var i skygge

Madelaine rejste sig op og gik ud til døren. Hun åbnede den og fik øje på Kev.
"hey, de er ikke hjemme!" sagde hun af refleks, hver gang han kom ville han jo være sammen med Cisse eller Claire.. men de var ikke hjemme lige nu.

"Var egentlig dig jeg ville snakke med men kan da godt gå igen hvis det er" Sagde Kevin med et lille smil

"nåeh!" sagde hun og kløede sig i nakken
"men bare kom ind så!" sagde hun og trak tilbage, og ind i huset.

Han kom ind & så lidt rundt & så på hende
"Tænkte på om du måske ville spille lidt" sagde han & klappet på sin Guitar
& kiggede igen rundt

"ved ikke!" sagde hun og trak på skulderne..
Hun havde det stadig ikke helt godt i nærvær af madelige vampyrer som hun enlig ikke kendte så godt. Ced var anderledes, for ham havde hun selv forvandlet.

Kevin så på hende
"Er oki hvis du siger nej" Sagde Han stille
"ved Godt du ikke føler dig for tryg ved Mandelige vampyrer" Sagde Kevin

Hun så på ham med smalle øjne og spurgte "hvem har sagt det?"
hun var ikke stolt af hun havde en frygt for mandelige vampyrer.

"Øhm tror det var Claire" Sagde Kevin

Hun rystede på hovedet og så ned, hun brød sig ikke om at dele sin fortid med alle og enhver..

"Du skal ikke skamme dig over din fortid" Sagde Han & så på hende
"Jeg er selv opvokset uden nogen rigtig familie Cecilie & mine forældre gav mig væk som lille fordi jeg var anderledes jeg lærte Cecilie at kende men aldrig mine forældre & tror hellere ikke jeg ville kunne tilgive dem" Sagde Han stille

"ved du hvem der forvandlede mig, og hvad han gjorde ved min familie?" spurgte hun og så på ham

Kevin rystede på hovedet
"Nej ved jeg ikke" Sagde Kevin stille

"du kender vel godt til vampyren James ikke?" spurgte hun og lænede sig op af vægen og så på ham

"Kender mange James" Sagde Kevin

"ja James er et kendt navn efterhånden, men det var DEN James, James som selv Cullen familien dræbte.!" sagde hun og gøs ved hans navn.

"Ja Den James har jeg hørt om" Sagde Kevin stille & Så stille på hende

"Claire og jeg boede i en by, ikke så langt her fra, men alligevel en del, det er også en by der ligger her i Washington, James kom en nat, vores forældre var ude på teressen hvor James kom og dræbte dem først, vi hørte skrigene, jeg vidste ikke hvad det var jeg jeg havde det på fornemmelsen det var en slem fyr der enten ville dræbe os eller var en indbruds tyv, jeg ville have Claire i sikkerhed, så hun ikke lidte samme skæbne som vores forældre som jeg vidste med det samme var døde.!" sagde hun.

Kevin vendte sig Langsomt & så på hende gennem et spejl
"Gør mig ondt" Sagde Kevin
"Men Hvorfor fortæller du mig alt dette" Sagde Kevin stille
& prøvet på ikke at lyde som han ikke var interesseret for var han
men han forstod bare ikke hvorfor hun fortalte det

"fordi, du kender allerede til meget fra min fortid, hvorfor ikke få en smugle mere af vide?" sagde hun og trak på skulderne.

"Du har nok ret" Sagde Kevin & smilet let til hende & vendte sig & så på hende

Hun trak på skulderne og spurgte "hvad med dig, ved du hvilken vampyr der forvandlede dig?"

"Så vidt jeg ved er jeg født vampyr har aldrig kendt til andet end at være vampyr" Sagde Kevin stille

"det kan man jo ikke, vi bliver ikke ældre fra det øjeblik vi bliver vampyr, sådan udadtil.!" forklarede hun, han måtte være forvandlet da han var 16

"Jeg husker ikke noget liv som menneske min krop er forvirret"
"Jeg husker bare mit liv som vampyrer"
"Jeg husker Jeg" Sagde Kevin & Prøvet at huske men han huskede intet om et liv som menneske

//Det siges faktisk at vampyrer godt kan ældre til en vis alder men så ikke bliver ældre men har ikke læst Twilight så ved ikke der men er muligt... men visse vampyr menes det at det muligt jeg har nemlig læst om vampyrer på både Dansk Tysk Engelsk & Latin men altså der er jo så mange forskellige meninger om vampyrer & hvad de kunne & Hvad de ikke kunne//

"mmmh, jeg husker næsten alt.. jeg husker nok alt!" sagde hun og så ned

//i Twilight bliver man vidst ikke ældre, skulle jeg mene, når man er blevet bidt så den alder man har bliver man ved, det skulle jeg mene, //

//Ja kan godt være dont know Twilight er ikke lige det jeg har læst mest af hehe Holder mig mere til de virkelig vilde vampyr Film/Bøger//
//Da jeg egentlig ikke forstår Twilight da det går næsten imod alt andet man har hørt læst eller set om vampyrer næsten//

"Du er vel heldig så" Sagde Kevin

Hun sparkede til en stol og sagde "jeg vil ikke kalde det heldigt, kalder det mere forbandet, det er ikke alt jeg vil huske, men som min hjerne og døde hjerte ikke vil give slip for, hver dag hører jeg tydeligt min mors skrig, det sidste skrig inden hun døde, hendes livløse krop der faldt mod gulvet ikke langt fra Claire og min dør!"

//ja men vi følger twilights myter her,, og her bliver de ikk ældre. hvert fald ikke efter hvad jeg har læst ind til videre.//

Kevin tænkte
Han ville huske noget
Men der var intet han kunne kun huske et liv som vampyr

Hun tænkte, "har du nogen ide om hvor lang tid du har levet?" spurgte hun

"798 År" Sagde Kevin & så på hende
"I værdigfald som Vampyr kan tydeligt huske mit liv som vampyr altså har altid troede jeg blev født vampyr men altså jeg forstår det ikke" Sagde Han & så sig selv inde i spejlet igen & blev ret så trist over at han egentlig ikke vidste noget om sig selv rigtig han havde altid troede han var født vampyr men han have aldrig tænkt på at han så ikke kunne være blevet 16"

"næsten 800 år, så det da klart du ikke kan huske dit menneskelige jeg!" sagde hun og så på ham., Hun satte sig ned på den stol hun havde sparket til, den var da heldigvis ikke gået i stykker.

"Jeg vil huske" Sagde Han & kiggede på sig selv gennem spejlet
*Hvorfor kan jeg ikke huske* Sagde Kevin

"du er ikke den eneste der ikke kan huske sit menneskeliv, det sker for mange vampyrer!" sagde hun trøstende

Han vendte sig
"Hvordan kan det være" Spurgte Han stille
*Tænkt Kevin Tænkt din Idiot* Tænkte Kevin

"det har noget med forvanlingen at gøre, det er svært at forklare, men snakkede med Carlisle Cullen om det, han er jo en af de klogeste vampyrer der er!" sagde hun og trak på skulderne.

"Er det ikke muligt at huske" Spurgte Han
"ikke engang via nogen af de der ting menneskerne gør ved mennesker som de kan huske"

"hypnose?" spurgte hun med et undrende ansigt.
Hun synes det var underligt dem der ikke kunne huske, hendes hukommelse var så klar som stod det skrevet med sort tush

"Ja tror det er det" Sagde Kevin
Han tænkte ikke klart lige nu så han vidste ikke hvad han snakket om

"tja du kan prøve, hvis du da vil kende til dit menneskelig jeg!" sagde hun og trak på skulderne.

"Jeg ved faktisk ikke jeg vil" Sagde Kevin & så på hende

"nogle gange.....
Nogle gange er det bare bedst at lade fortiden ligge!" sagde hun stift og rejste sig op, hun gik ud i køkkenet, hendes øjne var kul sorte og hun følte irritationen stige inden i sig, måske var det tørsten der pressede sig på.

Kevin så efter hende
"Jeg må os smutte" Sagde Kevin stille til hende & åbnet døren & gik & stig på/Ind i bilen & sad bare der lidt & tænkte
"Jeg tror lige jeg vil hen på biblioteket*

Hun så på ham og sagde "nå okay så!" hun havde ikke noget udtryk i ansigtet, hun så let efter ham og overvejede at gøre til Port Angeles

Kevin kørte ud & forsvandt

Hun kunne ikke holde det ud mere, hun tog sin nøgle og smuttede ud, hun blev nød til at tage ud og jage nu.