Fed dag at komme til Forks i (Silver=privat)

Dato :: Idag
Årstid :: Efterår
Dag :: Mandag
Vejr :: Mørkt
Sted :: Politi stationen
Tid :: 22:00
Omgivelser :: politimænd kun

Deamon blev ført ind på en politistation voldeligt af en masse betjente "JEG HAR IKKE GJORT DET JEG SLOG IKKE HAM DER IHJEL" råbte han vredt og prøvede at komme fri med menneskelige kræfter for ikke at vække mistanke "SLIP MIG FRI JEG HAR IKKE GJORT DET" blev han ved med at råbe fordi han nægtede at få den straf som ikke var hans han havde set en vampyr dræbe et menneske han havde stoppet vampyren i at drikke menneskets blod fordi han havde hørt politiet komme men han nåede ikke selv væk før de var der og så blev han selvfølgelig anklaget for det fordi han var den eneste der "JEG SAGDE SLIP MIG FRI" råbte han og blev smidt ind i en celle

Silver havde været ude i skoven, da det hele sket. Hun havde kigget på det, da hun ikke var helt sikker på hvad hun skulle gøre. Det ville jo ikke ha været forkert at hende at dræbe vampyr, det skulle hun nu har gjort. Men da hun stadig var ny, havde hun kunne kigge på dem. Hun var løbet med til Politi stationen. Hun var selvfølgelig hele tiden i ulveform. Hun blev stille til et menneske, da hun var i skoven tæt på stationen. Hun tog hurtigt det tøj på som hun havde ved sit ben: Et par gammel bukser og en lille trøje. Hun tøvende lidt før hun gik ind til dem. Hun smilte kort til drrengen i cellen, uden at kigge han i øjnene. Hun kigger over på betjente med et nuttet og venlig smil hen over læberne. "Hvad sker der her? Hvorfor sidder min bror der?" spurget hun stille og barnlig. Hun løj over for dem, men det kunne de jo ikke hører. Hun vendte stille hovedet mod drengen i cellen, og blinkede kort til ham, og håbede bare på at han ikke sagde hende i mod.

Deamon så på hende roligt han forstod hvor hun ville hen men vidste betjentene aldrig ville falde for den og dog gjorder de "din bror er sigtet for mord" sagde de til hende Deamon kunne ikke lade være med at grine lidt og slå sig selv på panden hvorefter han rejste sig op og gik rundt i cellen

"Morder? Iaften? I laver grin med mig ikke?" spurgte hun og løftede øjenbrynet let op. Hun kiggede på dem. "Han har været sammen med mig hele aften," sagde hun smilende med en barnlig stemme. "Og.. og.." mumlede hun stille, hun kiggede op på dem. Hun havde let tårer i øjnene. Hun vidste at det altid hjalp. Hun blinkede let med øjnene, som hun stod der lignede hun et barn på 5 år.

Deamon gik hen til tremmerne og valgte at hjælpe lidt "når kom her søster" sagde han roligt og vinkede hende hen til ham hvorefter han lagde armene om hende og holdt hende broderligt ind til sig "betjentene gør jo bare deres job" hviskede han til hende

Hun kiggede lidt på ham, uden at kigge han i øjnene. Hun kunne ikke li tanken om at gå hen til ham. Men hun bakkede dog stille hen til ham. "Men..." Hun kiggede op på dem. "Han har ikke gjort noget, må jeg ikke nok få ham med hjem?" Hun blinkede let på øjnene. Hun havde stadig tårer i øjnene

Han kunne mærke hendes ubehag og han genkendte lugten han slap hende så hurtigt han kunne uden at det ville være mistænksomt hvorefter en betjent åbnede for ham og Deamon gik roligt ud af lågen og så på betjenten "tak for det" sagde han venligt og bukkede sig ned da han havde hovedet bukket ned hviskede han "vatpik fjols" uden betjenten hørte det

Hun gik lidt væk fra han. "Tak," sagde hun stille til dem, hun bukkede stille hovedet. Hun tog hårdt fat i ham, han kunne nemt mærkede hendes hånd på hans arm, da hun jo var varulv.. Hun smilte tilbage til de andre. Hun skubbede han ud af døren. Hun knurrede stille af ham. Hun gik lige fordi ham, uden af kigge på ham. Hun stoppede lidt op, for om hvor ahn gik hen. Hun skulle jo lige være på den sikkerside.

Deamon så lige ud for stien han skulle af sted af "hvorfor reddede du mig" spurgte han roligt mens han havde ryggen til hende hun vikke sikkert ikke svare ham men han ville ikke skade nogen han hadede at være som han var selvom han intet valg havde

"Fordi du ikke har gjort noget," sagde hun stille og små koldt. Hun tænkte stadig på hvorfor hun ikke havde gjort noget . Hun sukkede stille og vendte sig mod ham. Hun lagde vagt over på det andet barn. Hun fnøs let over ham. Hun snusede let i luften for at finde ud af hvad han var. Hun fant hurtigt ud af det. Hun smilte dog let.

Han vente sig om med blikket mod jorden hvorefter han langsomt løftede blikket til sidst så han hende i øjnene og hørte klokker i hans hoved han syntes det var en helt vidunderlig følelse der kom fra det mens han fortsat så på hende og et smil kom frem

I det han kiggede hende i øjnene, kset der noget helt vild. Hun stod helt stille og kiggede bare på ham. Noget vat sad sammen inde i hende, noget var ikke som det plejede at være. Hun lagde hovedet på skrå. Hun rystede let hovedet, og vidste med det samme hvad der var sket. Hun smilte nuttet til ham. Hun gik lidt frem mod ham

Han gik langsomt imod hende og tog hendes hånd "hvor er du smuk" hviskede han smilende og tog hendes hånd op og kyssede hendes hånd smilende hvorefter han slap den igen og så fortsat på hende med et kærligt smil

Hun kiggede på ham, hun vidste at hun måtte sige noget. Hun pustede stille og kiggede på ham. "Tak," sagde hun smilende med en glad undertone. Hun trak hånden til sig, ikke fordi at det gjorde noget, men fordi hun satdig skulle lære ham at kende. "Jeg hedder Silver Heartlin Fang," sagde hun smilende og lavede et nik med hovedet.

Deamon smilede roligt mens han så på hende "Deamon Kenda" sagde han roligt med et smil mens han fortsat så hende i øjnene med et kærligt blik og sødt smil før han bukkede blidt i en hilsen "øhm jeg plejer ikke at invitere varulve ud men har du lyst til at komme med mig i biffen" spurgte han roligt

Hun smilte stille og nikkede stille til hans nav. Hun smilte til ham, og kiggede på ham. Hun rødmede let, men det kunne man nu ikke se for hendes brune hud. "Nej tak, er på vej hjem, da jeg så dig og de andre," sagde hun smilende med en let og glad undertone. Hun gik lidt forbi ham, hun var ikke helt sikker på om hun ville gå.

Deamon så mod hende "så kunne du måske byde på en kop kaffe eller noget" spurgte han roligt "og måske kunne jeg overnatte hos dig en enkelt nat" han kløede sig i nakken kort det var af 2 grunde han gerne ville han ville vide mere om hende og hans lejlighed var under opsyn for termitter "min lejlighed er fuld af termitter vis du forstår" han var usikker på om hun ville tro på den men på den anden side kunne han finde et hotel

"Jo, hvorfor ikke," sagde hun smilende med en glad og let undertone. "Men der er et lille stykke vej ned til La Push," sagde hun smilende og slog let til sit håret. Hun nikkede stille. "Selvfølgelig kan du sove hos mig," sagde hun smilende. Hun hoppede hen til ham. Hun rakte hånden ud. "Vi har lang vej endnu," sagde hun med et grin i stemme. Så nu kunne hun nå at lære ham at kende rigtig godt.

//Skal vi så ikke lave et nyt emne nede på La Push hvor vi skriver at de går sammen derned^^ jeg mener så skriver vi osse flere emner sammen^^

//Synes ikke, vi kan jo bare skrive videre, selvom vi er i La Push :3

Jo jo men i mine øjne vil det være endnu bedre at lave flere emner sammen^^ for at vise det ikke bare er sådan et emne så skal de giftes agtig noget^^

//Kan godt se.. Men... Så skal det var gået noget tid, så de kender hinanden .3

//nahhh det gider jeg ikke så fortsætter vi bare her^^

Han så på hendes af sted rakte hånd og tog imod den hvorefter han smilede og ventede på at se hvor hun ville føre ham af sted og ville bare følge efter hende mens han smilede roligt og var glad for at han måtte sove hos hende og han var glad om så han skulle sove på gulvet ved hende