Jagt - Silver

Sted: Gaderne i Port Angeles
Tid: Mmkring 23:15
Dag: Lørdag
Vejr: Mørk og koldt, men det regner ikke
Omgivelser: En del mennesker som fester
Påklædning: Kjolen og nogle røde stilletter i silke

I Port Angeles gader var der fest. Åbenbart var det en eller anden dag som de fejrede, og stort set alle menneskerne var godt fulde. Menneskerne ville se det som den fedste fest nogensinde, men der var nogen som så det anderledes. Vampyrene. De så det som paradis. Det var det perfekte sted til at jage lidt og chancen for at nogen lagde mærke til at et par mennesker forsvandt, var utrolig lille. En del vampyre ville hel klart udnytte situationen. En af dem var Jamilah. I dagens anledning havde hun dresset sig lidt op. En rød kjole med røde stilletter. Det ville komme til at matche hendes øjne senere. Når hun havde fået lokket et menneske ind i en gyde og så dræbt personen. Hun var ligeglad om det var en mand eller kvinde. De smagte lige godt og hun var jo til begge køn. Så var det også meget sjovere.
Hun rystede smilende på hovedet og faldt i snak med en gruppe fyre, som alle stirrede beundrende på hende. Og det var før hun åbnede munden, så de blev tryllebundet af hendes smukke og perfekte sølvklokke stemme. Det samme med hendes sølvklokke-i-vinden latter.

En pige med brun hår, som var sat op i en fin hestehale og en lilla kloje gik rundt i gaderne ved festen. Hun havde ikke vidste at der var fest i gaderne før hun kom til Port Angeles, hun havde lige nået at købe en kloje og de ting hun skulle brug til fest. Hun smilte stille, hun kiggede rundt, der var mange menneske. Men alle var jo ikke bare menneske, der var sikkert ogås nogle vamyr, måske nolge varulve. Pigen drejede let rundt på hendes stilletter, osm var lille med nogle små sten på. Hendes hud var lidt mere brun end andres. Det var nu også fordi hun vra en varulve, og normalt ikke hørte til Port Angeles. Der var kun en grund til at pigen Silver kom til Port Angeles. Hun skulle købe noget nyt tøj, men det hvade hun opgivet for lang tid siden. Eller da hun fandt ud af at der var fets i byen i dag. Hun kiggede rundt på de mange menneske, hun så nogle vampyr, eller det var hun sikker på at hun gjorde. Eller så var de bare meget blege i huden. Hun fnøs stille, hun var stadig ikke så godt til det men lugte endnu. Hun kunne måske kende et menneske fra en vampyr og varulv. Hun vidste godt at vampyrs lugte var slem i hendes næse. Hun snusede kort, hun kunne lugte mange lugte. Hun rystede stille på hovedet.

Jamilah trak vejret kort, og måte styre sig for ikke at begynde at hosre og skære en grimasse. Hvorfor skulle der alt komme den stank, når hun var ved at udvælge sin føde? Var det ikke nok for ulvene, at holde øje med grænsen og Forks? De burde holde sig væk fra de andre byer i området. Der stod ikke på traktaten at de ikke måtte dræbe her. Hun kendte hvert et punkt på den traktat og havde ikke i sinde at bryde den. Godt nok brød hun sig ikke så meget om den, pga af at en del mennesker i Forks duftede godt, men den var nødvendig. Ellers ville de måske blive opdaget og så ville menneskerne først helt gå i selvsving. Og hvis også ulvene og hybriderne blev opdaget, ville verden jo nærmest dø af chok. De ville ikke kunne tåle det.
Hun holdt masken og smilede, snakkede og lo til drengene. Hendes latter, stemme og udseende gjorde al arbejdet for hende. Hvem tændte ikke på en pige, som var selve begrebet perfekt? Og når både latter og stemme var smukke og forførende, kunne intet menneske stå imod. Undtagen varulvene selvfølgelig, men de talte ikke helt som mennesker. Mere som halv mennesker.

Silver kiggede rundt, her var jo mange mange mennesker over det hele. Hun sukkede stille, hun var ikke vane til at der var så mange. Og alle de lugte, hun kunne næsten ikke holde det ud, hvorfor havde hun også sådan en god næse. Men der var dog noget der gik lige op i hendes næse. Hun rystede på hovedet af den stank! Det var lidt for sød, og klam. Hun rynkede på næsen. Hun vidste godt hvad der var, hun kunne regne det ud, for en varulv ville ikke lugte sådan, og et menneske kunne hellere gøre det. Hvis det var en menneske, havde mennesket virkelig gjort noget ud af sin lugte. Silver stønnede stille på grund af den lugte. Hun begyndt at gå mod lugten, hun ville finde ud af hvad fanden det var. Hun kendte dog godt traktatens regler: Vampyrer måtte bare ikke dræbe i Forks, men det måtte de her.
Silver var dog ikke glad for de regler de var svære at holde lige ud. Hun kunne lige så godt, bare gå hen og tag fat en den vampyr, og få den væk fra der hele. Hun smilte let ved tanken om det. Men hun havde jo aldrig været tæt på en vampyr før, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det. Hun sukkede stille og gik videre mod vampyren. Stanken blev værre og værre jo længere Silver kom frem, hun rynkede flere gange på næsen.

Da Jamilah kunne mærke at stanken af vådhund blev stærkere, smilede hun til drengene og sagde, at de helt klart så hinanden senere. Vendte så rundt på hælene og gik væk fra dem. Hun vidste, at de kiggede efter hende gav hende point for udseende osv. og at hun scorede topkarakter i det hele. For som vampyr var hun perfekt. Gennemsyret perfekt. Det var hun nødt til at være. For menneskerne havde en trang til at hige efter det perfekte. Når de ikke selv kunne være det, ville de så tæt på som muligt. Det gjorde de fx. ved at være sammen med dem der var perfekte. Altså vampyrene. Men det endte dog ikke altid godt. I hvert fald ikke for menneskene. Det gjorde det for vampyrene. De fik noget at spise, og sjov i processen. Hvad var der ikke fantastisk i det? Faktisk var det det hun elskede allermest. At forføre et menneske, som var overrasket over at en så perfekte, ville snakke med personen. Mennesker var bare så.. forudsigelige, naive og utrolig skrøbelige. Man skulle jo nærmest bare tænke på at skade dem, så var de døde.
Hun rystede svagt på hovedet, for at få tankerne væk. Koncentrerede sig i stedet om ulvelugten. En blandning mellem vådhund, skov og regn. Ikke lige den bedste kombination. Godt nok duftede vampyre heller ikke godt for dem. Vampyre duftede vist kvalmende sødt for dem.
Hun snusede lydløst til luften, for at opfange mere af ulvelugten og så hen i retning af den. Fik så øje på en pige, som helt sikkert lignede en af dem, som boede i reservatet. Et svagt smil viste sig på hendes læber.