Alone- Vincent=privat

Omgivelser: Beskrivelse kommer.
Sted: Seattle
Tid: aften…
Vejr: Køligt, men det er sådan okay..
Dato:??

Skikkelser, bevægede sig rundt i Seattle.. Man kunne høre musikken, fra lejlighederne, og folk snakke. Men ude i blandt de sidste mennesker, gik en pige, eller en ung pige, med det smukke mørkebrune hår. Et smil var plantet, hen over hendes bløde læber, som der var svagt røde. Men den samme svage røde farve var hen over hendes kinder. Nuttet så hun ud, men inden i var hun det også på en måde. Hendes hår krøllede let som sædvandeligt. Det var længe siden hun sådan havde været i byen alene. Nu var Jake jo begyndt at bo, ved hende, fordi han ville beskytte hende. Så det var rart, at gå i den friske luft igen. Hun smilede let, Jake var nok allerede panikslagene. Hun smilede let og så sig klet omkrig der var ikke rigtigt nogle mennesker lige nu, men det kom der nok senere.

//Magler krea xD

Vincent var på jagt i Seattle, han løb i med fuld fart så hurtigt at menneske ikke ville kunne se ham.
han var så sulten, så tørstig efter menneskeblod, i et splitsekund stod han bag ved hende, han holdte vejret, ikke fordi han havde brug for at trække vejret, men det var bare så hun ikke skulle opdage, han havde bare tænkt sig at tømme hende for liv, for blod.
han orkede ikke at charmere sig ind på hende, at få hende til at falde lidt for ham som han gjorde med de fleste andre mennesker. hun duftede også bare så godt, det var endnu en grund til at han bare ville have det overstået, det ville være så irriterende at stå hende så nær i flere minutter når hun duftede så godt.

Milla mumlede noget utydeligt for sig selv, og trak så hendes mobil op af lommen...
En besked var fremme, og det var for engangs skyld fra hendes far. Hun åbnede den let og læste den igennem, der srtod. Hej Milla er du okay?? Han var altids så bekymret.
Hun trykkede let på nogle knapper, og der stod så ja indtil videre..
Hun stoppede den ned i hendes lomme, og bed sig kort i underlæben, før hun let så sig omkrig, men ham så hun ikke da han stod bag hende. Hun mumlede igen noget utydeligt og begyndte så let at gå frem ad. Hun smilede let og tænkte på Jake, han var hendes bedste ven, indtil videre. Hun savnede ham egenlig, men hun skulle højst sandsyndeligt støde på ham senre. Hun smilede kort krt og nuttet.

han gik med lydløse skridt efter hende, han smilte lidt, han havde set at hun havde sms'et med sin far, ikke det at hun skrev med sin far, men hende's svar det var det han smilte over. hun vidste jo ikke han var der, men svaret morede ham alligevel lidt.
han afslørede sig ikke ved at sige noget eller rørte ved hende, ikke endnu.




//jah undskyld svaret blev utrolig kort i; ^^//

Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og begyndte let at gå ned af en gade, som der lå nær, parken. Eller den park der nu var placeret, i byen. Hun smilede forsigtgt. Hun giik ned mod parken, og fik let skubbet, porten op. Hun trådte fosigtigt ind, der var ikke et øje, men stadiig var der altid så rart at være, så der ville hun altså ind og gå nu. hendes telefon vibrede, let, og vidste tegn på at hun skulle tage den op.. Hun læste hurtigt beskeden igennem, der stod; Det tager jeg som at jeg skal komme og ehnte dig
Men hun trykkede hurtigt tasterne til bage.. Nej jeg erokay, og tager bussen hjem, er Jake der stadig?? stod der let i beskeden. Men efter der var gået lidt tid, kom der intet svar.. "Han er nok faldet i søvn" mumlede hun let for sig selv.

"Det er han sikkert " smilte han charmerende, han havde ombestemt sig, han ville charmere sig ind på hende, det her kunne ende med at blive sjovt..
han løftede hånden og rørte kort ved hende's skulder bagfra, "kan du ikke lægge den mobil væk" han lagde hovedet lidt på skrå imens han fortsat smilte charmerende.¨

http://media.daemonstv.com/wp-content/uploads/2010/01/Ian-Somerhalder.jpg


//undskyld jeg har mistet min krea XD //

Hun vendte sig lynhurtigt om.. "Shit! Du gjorde mig bange!" mumlede hu lettere forskrækket.
"Hvor kommer du fra??" mumlede hun let og hentydede til at han bar evar kommet ud af den blå luft.
Hun rystede kort på hovedet, "Det kan jeg vel" mumlede hun og stak telefonen ned i lommen.
Et smil bredte sig let hen over hendes læber. "Har jeg set dig før?? spurgte hun let, og bed sig kort og uskyldigt i underlæben.
Hun syndes hun havde set ham før eller sådan noget lignende.
Dog bed hun sig kort i underlæben og så let på ham. Hans smuil var charmerene, med vilje. Hvorfor charnmere sig ind på hende.

"gjorde jeg dig bange, ?" spurgte han og løftede det ene øjenbryn, "er jeg skræmmende? eller reagere du såen der vær gang du møder en?" han smilte fortsat til hende.
"Altså.. ? Jeg kommer fra forks" han vidste godt hvad hun mente men han drillede bare lidt. ikke fordi han syntes at det var specielt sjovt men.. "naarh, jeg tror faktisk ikke du har set mig før. altså..?"

"Jeg bliver kun bange når folk, jeg ikke ved er der går bag mig" mumled ehun surt og så ned, i jorden. "Og nej, du er ikke skræmmede, eller måske lidt" mumlede hun. Hun så til sidst op.. "Det var ikke sådan jeg mente" mumleede hun let og kiggede på ham.
"Nej det tror jeg heller ikke" mumlede hun let, og bed sig kort i underlæben. Hun kiggede let, på ham. Og strøg ham forsigtigt over kinden. Isende kold, marmorhud, og helt hvid.. * vampyr* tænkte hun let.

//hvordan kender hun til vampyrer ?//



han tog hende's hånd, altså så han holdte om hende's håndled imens han så på hende.
"Er du nervøs ?" han tog et skridt bagud, og holdte sit blik på hende ud det flakkede.
han kunne snart ikke holde sig tilbage mere, hun var ret så fristende, han trak vejret dybt, lidt mere for at tænke på noget andet end tørsten.

//Hun blev overfaldet af en engang xD

Hun smielde let til ham, og kiggede så på ham, "Nææh.. Ikke mere" mumlede hun let og så på ham.
Hun trak let hendes hånd til sig, og lod den let falde ned af siden på hende. "Men jeg kan ikke lide at du holder om mit håndled" mumlede hun lettere surt, og bed sig kort og nuttet i underlæben.
"Hvad tænker du på??" spurgte hun let og så på ham, med hendes nuttede
babyblå øjne.

han tænkte lidt og åbnede øjnene igen. "og jeg kunne heller ikke lide at du rørte ved mig ?" sagde han og smilte kort.
han så på hende i noget tid uden at svare hende, han sænkede stemmen lidt men stadig så hun kunne hører det "hvorfor skulle jeg fortælle dig hvad jeg tænker på?" spurgte han hende.
"hvis du ikke er nervøs, Hvorfor bider du dig så hele tiden i underlæben?" han smilte fortsat til hende




-//og hvordan overlevede hun det ?//

Milla så let på ham.. "Fair nok, jeg rør dig ikke og du røre ikke mig" mumlede hun let.
Hun så let på ham. "Fordi jeg spørger dig" mumlede hun surt og så let på ham igen. Hun bed sig hårdere i underlæben.
"Det er bare en vane2 mumlede hun lavt, og vente sig kort om, og begyndte kort at gå væk fra ham..
Hun bed sig igen i underlæben. Hun trak hendes telefon op af lommen..
Jeg kommer hjem nu
stod der i en besked, og hun sendte den let.


//En varulv srang på vampyren xD

han så på hende, og da hun begyndte at gå gik han helt hen om bag ved hende og tog fat i hende's håndled.
han strammede grebet så hun ikke ville kunne få sin hånd fri, "du skal ingen steder" hviskede han lidt koldt men sendte så et charmerende smil.
"Hvorfor.." han holdte en lille pause "hvorfor tror du du skal hjem,?" spurgte han hende og lod sin tunge løbe hen over hans tænder.

"Slip mig så!" mumlede hun surt.
Hun prøvede at vride sig løs, men kunne ikke. "mhmm.. Jeg skal hjem til min far, slip mig så!" mumlede hun surt.
Hun prøvede igen at vride sig løs, hun bed sig kort i underlæben.
"Vil de vre venlig at slippe mig, jeg skal hjem nu, og du kan tage med hvis de vil" mumlede hun surt, og prøvede igen at vride sig løs fra ham.

"narh.. Jeg foretrækker at være her lige nu, Og du Skal også blive her" han strammede grebet mere så det ville gøre ondt på hende.
"Mm.." han så på hende i lang tid uden at gøre noget, han stod bare helt stille.
men så efter noget tid åbnede han munden "du kommer ikke hjem til din far.. Væn dig til tanken, okay?"
han ville gøre hende så bange at hun ville tigge ham om at dræbe hende, tigge ham om at tømme hende for liv.

"Argggh....! SLIP MIG!" Råbte hun let, og mærkede smerten i hendes håndled.
Hun bed sig hårdt i læben.... "LAD MIG SÅ GÅ DIT BÆST!" halv råbte hun, og folk kiggede undrede ud af vinduerne, før de let lukkede dem i igen.
"VINCENT! SLIP MIG SÅ!" hun prøvede at vride sig løs igen. Hun bed sig forsigtigt i underlæben...
Hun prøvede at sparke ud efter ham, men det gjorde mere ond på hende,end ham

han smilte lidt ondt og trak hende helt hen til sig så hun stod ikke en gang 10 centimeter væk fra ham.
han indåndede hende's duft, "Mm.." mumlede han for sig selv, han lagde langsomt hovedet mod hende's hals.
han bed hende' ikke men hans kolde læber rørte ved hende's hals.
han slikkede hende langsomt ned af halsen han åbnede munden for at bide hende.



//skal vi så vente til at jake kommer på så han kan stoppe Vincent i sidste sekund? altså såen at du skriver til ham når han kommer på at han skal komme ind i emnet??//

//jeg logger af nu og tror ikke at jeg kommer på resten af dagen.. Ehm.. det var bare lige så du vidste det..//

//Jov skriver lige til jake eller Sean xD Ses! xD

Sean havde været nervøs for hvor Milla var hende og havde derfor fulgt hendes
duft til Seattle. Han burde egentlig være derhjemme og patrulje skoven, men han havde fået Cecilia til at
tage den vagt for ham. Han tog normalt andres vagter, ikke gav eller byttede dem væk, for han elskede at patrulje for så havde han en mulighed for at løbe rundt i sin ulveform. Men i dag kunne han ikke tænke på andet end
om Milla var i sikkerhed. Han havde været hjemme ved hende for at tjekke om hun var der. Det kom som en stor overraskelse da han fandt Jake hjemme ved hende. Han prøvede at være ligeglad, men han kunne ikke lade
være med at være lidt sur. Havde han ikke også ret til det?
Han fulgte hendes duft ned gennem gaderne, men pludselig blandede hendes duft sig med stanken fra en vampyr. Han satte farten op og løb ned af gaden, de få folk der var der gloede noget efter ham, men han var ligeglad. Da hn kom til parken kunne han nemt se dem. Han sparkede nærmest porten op og spændte hen. Han kunne ikke rigtigt forvandle sig lige nu, måske hvis han fik lokket vampyreren med ned i de træer der var bagerst i parken, men chancen
var ikke særlig stor. Han stod hurtigt ved siden af Milla og stanken fra vampyreren slog i mod ham, som han var løbet ind i en mur, det havde helt sikkert også været mere behagelig. "Slip hende" sagde han med en hæs vred stemme.
Han blottede sine tænder og hvæssede af ham. "eller du kommer til at fortryde det, forbandet igle" hvæste han nærmest.

han lukkede munden langsomt men gav ikke slip på pigen, "hvad er det helt præcist jeg kommer til at fortryde ? hvalp?" spurgte Vincent, han så på varulven i noget tid og tænkte lidt, "jeg kunne jo sagtens komme til at sætte mine tænder i hende ved et uheld, selfølgelig vil du få mig fjernet fra hende på et eller andet tidspunkt Men.. Vil det være i tide ? ville du have nået at 'redde' hende fra at blive en vampyr.. " han smilte ondt til ham.
"hvis hun nu blev vampyr ville du så ikek være nødt til at dræbe hende ?" han lagde hovedet på skrå, "fordi så er hun jo nyfødt og vil ikke kunne holde sig tilbage fra at dræbe mennesker, mennesker der måske bor i forks.. så ville du være nødt til at dræbe hende."
han smilte fortsat til hvalpen, "men hvis jeg nu gav slip på hende og tog et andet menneskes liv? ville det være mere fair? vil du så også prøve at stoppe mig der?" spurgte han og så kort fra pigen til varulven.



//undskyld er ikke så kreativ ^^//

Milla prøvede kort igen at vride sig løs, fra hans greb, "Årh.. Så SLIP mig dog for pokker din nød! " halvråbte hun surt, lige inden en skikkelse bevægede sig hen mod dem.. "Sean?" hviskede hun let da hun så det perfekte anigt og de smukke øjne. Hun bed sig uskyldigt i underlæben.
Milla mærkede hvordan at tårene strømme op i hendes øjne, både i lettelse, over at se ham, og glden ved det. Hun rødmede svagt i kinderne. Hun bed sig dog også forsigtigt i underlæben. Og prøvede igen at vride sig løs, men Vincent, havde et rimlig hårdt greb rundt oom hende, så hun kunne ikke rigtigt gøre modstand. Hun mærkede en tåre glide ned over hendes ellers så blege kind. Men prøvede at holde hendes tåre inde. Hun kiggede hen på ham, med hendes babyblå øjne. Hun ville iikke have at han kom til skade, begrund af hende. Hun mærkede hvordan hun mest havde lyst til at dø. ¨

//mangler krea sorry xD

Sean's øjene lyste af vrede. Hvorfor fanden skulle de skide blodsuger gå rundt og dræbe uskyldige menneske.
De fleste af vampyrerne, var da blevet forvandlet mod deres egen vilje, trods de vil sige at de elsker deres liv. Men de
efterlod sig helt sikkert en familie, nogle venner og måske en elskede. Nogle var så gamle at de allerede var døde, en
god forklaring på hvorfor de var som de var, men hvorfor skulle de så gå ud og det samme mod nogle andre,
de havde åbenbart brug for sympati, det var bare ret så svært at give dem det, ja for ikke at sige umulige.
Sean snerrede endnu en gang. "Slip hende og du overlever selv" hviskede han vredt. "Du ved at du kommer til at dø hvis du bider hende, er det virkelig det vær?" spurgte han i samme vrede tone.
"Bare fordi du har lyst til at dø, behøver du da ikke at trække hende med dig ned" sagde han meget vred og gik helt hen til Milla og lagde hånden rundt om hendes anden håndled. Han var ikke så tryg ved at stå så tæt på en
af de blege igler, men han ville være tæt på hende.
Et kort øjeblik overvejede han bare at hive hende til sig, men blodsugeren var sikkert lige så stræk som ham og det ville ikke gå særlig godt for Milla, så han lod være.

Sean stod en smule foroverbøjet og stirrede direkte på iglen, uden at gøre mine til at fjerne blikket. Han havde lyst til at sikre sig at Milla var okay, men det var for farligt at kigge væk, men kunne jo aldrig vide med den skide blodsuger.
Sean havde bare et par afrevet bukser og en grå t-shirt på og hans hår sad en smule pjusket, men det klædte ham dog. Han havde ikke haft tid til at gøre sig klar, for da han ikke kunne finde Milla, fik han nemlig lidt travt.
"lad hende gå og jeg vil ikke gøre dig noget nu" tilbød han og syntes selv at det var ret så venligt, for han burde virkelig rive hovedet af ham, bare for at tænke på at gøre et andet menneske ondt, og nu hvor det var Milla, var det ret utroligt
at han overhovedet kunne tilbyde det.
"Milla, er du okay" spurgte han langsomt med en blød venligt stemme, uden at tage blikket fra den kolde.