En rolig morgen

Seth gik langs La Push, hans skridt var lange, men langsome. Han kiggede ud over vandet, hans blik var kedesomt. Han sukkede stille, men smilte stort som han plejede at gøre. Han havde kun et par shots på, også nogle sorte Converse sko på, da han var varm, han var jo også en varulve. Han satte sig på en store sten, ikke så langt væk fra en hende, han havde ikke lagt mærke til hende, endnu. Han tog en sten op. Han katsede lidt med den, op og ned. Han kastede stenen ud over vandet. Den ramte fint. Han lænede sig lidt tilbage, men uden at falde ned. Han tænkte stille og kort. Han tænkte på sit nye liv, som man kunne kalde det efter at han var blevet til en varulve. Han smilte stort ved tanken om at være ulv, han havde ikke noget imod at være en, ligesom nogle havde. Han kune godt forstå dem. Han kiggede ud over vandet med et smil. Han satte begge sine albuer på kræene. Han satte hænder under hovedet. Han lukkede stille øjnene, før han åbnede dem igen. Han kiggede rundt, der var hellere ikke nogen. Han fik øje på hende, han smilte lidt mere. Han overvejrede om han skulle sige noget til hende.

Han smilte stort, da deres blikke mødes. Han kiggede efter hendes sten med et smil. Han kiggede over på hende igen, da hun grinte. Han rejste sig op, kløede sig let i nakken. Han gik over til hende til hende. "Seth her," sagde han smilnede og venligt til hende. Han bukkede kort med hovedet. "Og du er?" spurgte han smilende og leende. Han rakte hånden frem mod hende med et smil. Han kiggede kort ud over vandet med et smil. Han havde næsten gemte hans tankerom at være varulv, han tænkte ikke så tit over det... På en måde havde det ikke gjort ham noget overhovedet. Han kom i tanke om sin sidst tur til La Push. Han smilte drillende og kiggede på hende. Han snusede stille, han kunne lugte det, at hun selv var varulv. Så han ville nok ikke gøre det, eller det var ikke så klogt at gøre nu. Han vidste ikke hvordan en anden varulv ville gøre, hvis en overfaldt dem. Han smilte stille ved tanekn, hans smil var stadig drillende.

Han tænkte lidt over det. Han havde vist engang hørte om Drak, men var ikke helt sikker. "Okay," sagde han smilende og nikkede til hende med et smil på læberne. Han tænkte lidt mere over navnet, han kendte ikke over mange I La push reservatet. Han kendte overhovedet ikke hende, det vill han nok lægge mærke til, han lagde tit mærke til nogen som han kendte, hvis de bare kom gårende. Han kunne kende hans gammel bedste veninde, han rystede kort på hovedet. HAn kom tilbage til hendes efternavn. Han havde hørte om det, det kom han i tanke. Han tænkte lidt over det, han kunne nemt huske det nu. Det vra Milla som havde sagt noget om en Drak, han smilte stille for sig selv. Han smilte glad til hende.

Han smilte. "Og stresse dig? Gøre jeg det nu?" sagde han små undrende med smilende. Han satte sig ned på jorden, nej det var jo sand. Han smilte stille og glad. Han kiggede smilende op på hende. Han lagde hovedet på skrå. Han havde ikke rgitg før mødte en varulve som mennekse, han kunne ikke lige huske om han havde mødte en før nu. HAn smilte bare mere ved den tanke. Han mindes lidt om den tur på strand hvor han havde overfaldt en. Han havde overvejret at gøre det Lucy. Han lagde hovedet let på skrå. Han kiggede på hende, han kastede kort en blik over skulderen, han kiggede ikke efter noget. Han gjorde det bare for at kigge lidt.

Han nikkede stille og forvirret. Han kiggede på hende. Han smilte stort til hende. "Jame okay så, det skal jeg nok huske hvis jeg møder dig igen Lucy," sagde han leende og glad. "Nej, jeg har boet her siden jeg blev født, men det er ikke sikkert at du har set mig så meget. Jeg ha half nok at se det på det sidst," sagde han smilende. Han henkastede lidt til at han var varulve, og der var lidt mange vampyr i Forks for tiden. Han smilte til hende. "Men du har nok set mig i skolen, for nogle år siden," sagde han smilende til hende. Han satte sig bedre til rette.

Han smilte let og kiggede ud over vandet. Han tænkte på sit live som ulv igen. Det var ikke altid så let. Han sukkede stille, men smilte stadig glad nok. Han lænede sig let tilbage igen. "Okay, det er der hellere ikke mange som ha," sagde han i en let tone med et smil. Han kiggede kort på hende, før ahn kiggede du over vandet igen. Han kunne godt li at kigge ud over vandet ved La Push Stranden. Han rystede let på hovedet.

//SVare langsomt, skal hjæle med at lave mad, og skal så snart spise.

"Nej, jeg tror nu at det er mange som ikke kan huske oget," agde han smilende og leende til hende. Han kiggede på hende og lagde hovedet let på skrå. Skulle han siger noget om varulve? Han vidste jo at hun var en varulv... Han kunne ikke helt bestem sig, hvad han skulle sige til hende. Han ville jo ikke gøre hende sur. Han kiggede kort ud over vandet, før han kiggede på hende igen. "Men jeg er næsten sikker på at du har mødte mig engang," sagde han smilende, mens han tænkte på hvad han kunne sige, som ikke var ¨å kedeligt.