En fredelig dag til at se sine to bedste skabninger - DomDom&Daniella

Tid :: 01.00
Dag :: Onsdag
Dato :: 4. August 2010
Sted :: Queets River
Vejr :: Skyfrit, stjerneklart og fuldmåne (et sjældent syn)
Omgivelser :: Ikke rigtig andre end Claire der venter på sine to yndlinge.

Claire havde givet Dominic og Daniella besked på at møde hende ved Queets River. Hun regnede med at de kom, siden det var at de nu var hendes yndlinge. Daniella var også hendes bedste veninde, så hun så ikke nogen grund til at hun i hvert fald skulle blive væk. Claire havde givet Dominic denne gave med at være vampyr, fordi at han havde det elendigt som menneske. Så han ville nok også være ret taknemlig og derfor også komme. Både Dominic og Daniella var blevet til alfa vampyre. De havde begge fået deres specielle evner. Og det var endnu en grund til at de var hendes yndlinge. Fordi at de udnyttede hvad de kunne og blev bedre og bedre for hver gang. De øvede sig nok på en eller anden måde.
Claire holdte virkelig af de to. Selvom at Dominic og hende havde haft nogen af deres skænderier. Også selvom at Claire havde svigtet Daniella for en stund, følte hun at Daniella godt kunne tilgive hende. Men kunne Daniella virkelig det? Men Claire var trods alt kommet tilbage. Så var det jo ikke at svigte nogen som helst?
Claire var iklædt sin sædvanlige sorte kjole der var lidt revnet. Og kun på grund af nogle få kampe med nogle varulve. Det gik hende til lige under knæene og ellers havde hun intet andet på. Ikke engang sko, da hun syntes at sko lukkede hendes fødder for meget inde. Det havde hun selv syntes dengang hun var bette. Det var bedst at gå med bare tær, for så følte man sig mere fri. Det var derfor at hun også gik med så let tøj. Hun så ned i vandet, på sit eget spejlbilled. Hun havde lige været ude at jage, så det meste af hendes tørst var stilnet af. Men dog, var hun stadig tørstig.. en forbandelse hun havde. Hun var ikke engang en nyfødt vampyr, men stadig var hun altid sulten efter blod.

Claire fik øje på Dominic, eller hun så ham ikke, men hun kunne dufte ham. Hun syntes altid hun kunne dufte når det var ham. Hun vidste overhovedet ikke hvorfor det var på den måde. Hun fugtede let sine læber og rejste sig op. Så fik hun øje på hans skjorte og hun skævede lidt til hans tøj, smilte skævt og rystede på hovedet af ham. Derefter kom der en anden duft, Daniella! Denne gang kunne hun ikke lade være med at smile stort. Daniella var nok den eneste der nogensinde ville kunne gøre Claire blød. Hver gang at Daniella var i nærheden, ville hun ikke gøre nogen ondt overhovedet. Medmindre at Daniella selv spurgte om de skulle jage. Så kunne hun godt finde på at sige ja og begynde at jage med hende. Men hvornår det sidst skete, kunne hun overhovedet ikke huske. Om det nogensinde var sket, vidste hun heller ikke. Claires hukommelse var ikke den samme som den havde været. Siden dengang at hun var forsvundet, og var kommet tilbage igen. Hvor hun fik sin hukommelse tilbage, syntes hun at der var mange ting der havde ændret sig. Men det sker når man har været væk i for lang tid.
Claire smilte skævt, da hun fik dette store kram. Hun tog med det samme armene omkring hende og knugede hende ind til sig. Hun vidste at Daniella ville kunne klare det, da hun var alfa ligesom hende. Sidste Claire havde set Daniella, var dengang oppe på taget. Hvor hun var gået fuldstændig bassærk over at hun var blevet en normal vampyr. Men Claire havde gjort alt for at blive alfa. Havde trænet sig selv og jaget mere. Også var det bare sket. Lige pludselig, kunne hun bare mærke al sin kræft komme til hende. Og hun havde endda afprøvet sin evne og det var præcis den samme som hun huskede den. Hun slap langsomt sit greb på Daniella og så hende i øjnene. Claires øjne var brændene røde. Helt mørke. Det viste at hun lige havde jaget, men stadig var sulten. Daniella måtte kende Claire nok til at hun aldrig fik stilnet sin sult.
Da hun havde sluppet Daniella helt, så hun over på Dominic. Han måtte i hvert fald havde nået over til dem, imens at de havde stået at kramme. Claire havde overhovedet ikke vidst hvad hun skulle sige til Daniella. Hun havde lyst til at sige at hun var blevet alfa igen, men det var sikkert noget hun ville kunne havde mærket i hendes kram. Hun gik ligeså langsomt over til Dominic og sukkede. ”Sikke bøsset du ser ud!” sagde hun roligt. Godt nok havde Claire ikke noget imod bøsser. Men hun vidste at Dominic aldeles ikke var det. Ikke fordi at de nogensinde havde haft noget kørende med hinanden. Men hun vidste bare at han havde været sammen med nogle tøser. Hun begyndte at knappe hans skjorte og så derefter på ham. ”Godt nok er jeg lidt ligeglad med hvad du går i, men jeg er da nødt til at rette lidt på det ikke?” Claire lød helt rolig. Ikke noget med oplevede nogensinde. Men hendes øjenfarve var også ved at skifte til de helt safirblå øjne hun ellers havde. Men det var kun på grund af at Daniella var til stede.

Claire havde det præcist ligesom Daniella, da det var at de stod og krammede. Godt nok havde det været Claire der havde sluppet før. Men hun var rent faktisk bange for at miste Daniella på en eller anden måde. Hun var bange for at Daniella ville blive sur på hende og bare forsvinde. Men ville de have nogen god grund til at hade hinanden på nogen måde? Selvfølgelig var Claire blevet en smule sur, da det var at hun fik at vide at Daniella og Bill var kommet sammen. Daniella havde overhovedet ikke fortalt Claire det. Men Claire havde jo selv været væk, så det var hendes egen skyld at Bill blevet taget fra hende. Desuden, siden at Claire havde bidt Daniella, følte hun at det bare var meant to be, at de skulle være sammen. De skulle være sammen resten af deres vampyr liv og derfor også støtte hinanden hele tiden. Det var i hvert fald noget som Claire ville gøre for Daniella. Hun havde trods alt lovet at hun ikke ville dø, før det var at Daniella var død. Og Claire havde endda lovet at dræbe Daniella, når hun ville dø. Ingen andre end Claire skulle gøre det. De fleste veninder ville begynde at råbe af hinanden, hvis den ene spurgte om det. Men Claire ville gøre nærmest alt for Daniella. Men når Daniella først var væk, ville hun heller ikke tro på at hun kunne leve overhovedet.
Claire syntes at det havde været en perfekt aften. Og det var egentlig også mest derfor at hun havde inviteret dem over. Hun ville så gerne dele synet med nogen hun følte sig tryg med. Ligefor tiden havde hun oplevet mange skænderier med varulve og hun havde endda nogen gange været lidt oppe og slås med nogen. Men sådan noget bad hun jo selv om, da hun var meget sure på varulve. Hun hadede det at de nogen gange kunne finde på at afbryde hende imens at hun jagede. Selv når det ikke engang var indenfor Forks, kunne de følge efter hende og stoppe hende. Det gjorde hende så sur. Især fordi at hun ikke ville kunne nyde hendes bytte, når en varulvs stank ville kunne nå hendes næse.

Hun skævede lidt til dem begge. "Behøver der at være noget i vejen, når jeg gerne vil snakke med jer?" smilte hun roligt. Det var et sjældent syn at se hende på den måde. At hun var helt rolig, især nu hvor det var at hendes flotte blå øjne også skinnede på grund af fuldmånens skær. Claire havde nærmest også to sider af sig selv. Der var den vilde person som hele tiden ville dræbe. Også var der hende der var fremme nu. Hende der ikke ville gøre nogen noget. Her kunne hun heller ikke dufte nogen form for menneske, så hun glemte helt tørsten. Især fordi at himlen var sådan som den var og hendes to bedste kreature var her. "Det virker til at i to ikke kender hinanden så vildt godt" smilte hun roligt og satte sig ned på græsset og slog blidt på græsset på hver sin side af sig. For at se om de måske ville sætte sig ned for hendes skyld. "Så hvorfor ikke bare sidde her og snakke lidt med mig?" spurgte hun roligt. Hun lagde sig ned på græsset og så op på himlen igen. "Prøv at lægge mærke til himlen.. det er så lang tid siden at jeg har set dette.. jeg husker ikke engang at jeg har set det imens at jeg har været vampyr.. selvfølgelig har jeg oplevet fyrværkeri som også er smukt.. men jeg synes at dette er det smukkeste man nogen sinde kommer til at se.. og jeg vil bare gerne nyde udsigten med de to jeg er mest stolt over.." sagde hun roligt og tog en dyb indånding af den friske luft omkring hende. Hun syntes at vampyres blod også duftede fint nok. Det der godt nok kom på første pladsen var mennesker.. så vampyre, så dyr også varulve! "Jeg har jo skabt jer begge to.. og jeg har ikke oplevet at I har svigtet mig på ngoet tidspunkt.."

Claire tænkte på tusinder af ting, lige på dette tidspunkt. Selvom at det var meningen for hende at slappe helt af. Heldigvis tænkte hun ikke på sin tørst overhovedet. Hun tænkte mest på det med de to der var til stede, lige dette tidspunkt. Alt dette hun havde været igennem. Hendes hukommelse var begyndt at blive dårligere. Hun vidste overhovedet ikke hvorfor. Måske var det fordi at hun drak al dette menneskeblod? Måske kunne det minde om en alkoholiker. En alkoholiker kom også til at glemme mange tidspunkter i deres liv. Nu hvor det var at hun drak så meget blod, kunne det være at hun glemte en hel del andet? Fordi at hun var så fokuseret på at ødelægge andre menneskers liv.
Hun tænkte stadig på det tidspunkt hvor det var at hun havde 'reddet' Dominics liv. Han ønskede jo slet ikke at leve længere. Men nu hvor hun havde forvandlet ham, lod han til at være glad nok for det han var. Hun syntes også selv at han mindede en hel del om hende. Men det var vel iorden? Godt nok vidste hun at han aldrig nogen sinde ville ligne hende helt. INGEN kunne overhovedet komme til at gøre det.
Men hvad der altid lå i hendes hoved, lige meget hvad, var Daniella. Ingen kunne overhovedet tage Daniellas plads. Men også fordi at Claire havde fortrudt det hun havde gjort. Daniella havde været det absolut eneste menneske hun kunne være venner med imens at hun var vampyr. Daniella havde virkelig også set hvad Claire rigtig var. Alle de andre mennesker, havde hun endten dræbt eller forvandlet. Selv Dominic havde hun bare forvandlet for sjov. Men minder med Daniella, havde hun stadig. Hun kunne stadig huske dengang Daniella var menneske. Hendes søde smil og det grin hun altid kom med når de var sammen. Dengang ude foran caféen, hvor der var sne. Hvor Claire havde løftet Daniella over skulderen og løbet lidt rundt med hende, fordi at Daniella havde drillet hende en smule. Men hver gang at hun tænkte på sådan noget, kom de grimme minder altid frem. Dengang inde i skoven, hvor hun var blevet så tørstig. Daniella som ikke tog det hele seriøst fra starten, men da Claire havde bidt hende, havde hun set frygten. Og lige bagefter, hvor hun havde sluppet.. det havde været så svært huskede hun. Var det allerede forsent. Hun var igang med at forvandle sig og Claire kunne ikke få sig selv til at suge giften ud. Hun var bange for at hun ville komme til at dræbe Daniella på den måde. Det havde været den værste nat i hendes liv. Også alle dem som havde været der, som var blevet så sure på hende. Men hun vidste, at ingen af dem kunne være ligeså vred på hende, som hun selv var!

Men nu, sad Daniella her. Sammen med hende og Dominic. Hun havde heldigvis tilgivet Claire. De var stadig bedste veninder. Eller Daniella var stadig Claires bedste veninde. Hun vidste selvfølgelig ikke hvordan det var at Daniella havde det.
Hun begyndte lidt at grine, da Daniella kom med sin mening omkring fuldmånen. "Jamen dog.. husker jeg dig ikke som den vampyr, som stadig ville snakke med dem..?" hun gøs stadig ved tanken om at Daniella engang havde sådan nogle venner. Hun bed sig let i underlæben, Claire havde aldrig brudt sig om dem på nogen måde. Hun rystede lidt på hovedet, "jeg vælger altid at tage langt væk fra det hele, når himlen er på denne måde. For så kommer jeg netop ikke i tanke om disse bæster!" smilte hun skævt. Hun vidste ikke helt hvornår hun ville spørge dem. Men på et eller andet tidspunkt her i aften, skulle hun nok spørge. Hun var allerede spændt på deres svar. Men det kunne ikke ses på hende på nogen måde.

Hun hævede det ene øjenbryn, da det var at han sagde at det var hans inspiration. Hun bed sig let i læben og begyndte stille at grine. "Det lyder da meget godt. Men jeg tænker på alle mulige ting når jeg ser en fuldmåne. At jeg ikke engang kan huske hvad det er at jeg har tænkt, kort tid efter" smilte hun skævt. Men selvfølgelig var man forskellige fra hinanden. Hun sukkede stille imens at der var en kort tids stilhed. Men så begyndte Daniella at fortælle omkring denne varulv. Og ligeså snart at hun begyndte at snakke, holdte hun nærmest op med at trække vejret. Det var jo helt normalt at vampyre ikke behøvede at trække vejret. Men det var noget hun gjorde for det meste, for også at kunne dufte. Men Claire havde det stadig dårligt med at havde forvandlet Daniella, selvom at hun sagde at hun var glad for det nu. Der var bare nogle ting i Claires liv som hun havde fortrudt så inderligt. Men Claire havde været så irriteret på at Daniella havde snakket med disse pelsede tingester. Hun var blevet så sur og det var også en del af det, der havde gjort at hun bed hende. Hun ville simpelthen havde Daniella for sig selv! Men for tiden var hun begyndt at lære, at Daniella ikke kun ville være lykkelig med én ven. Claire var nødt til at acceptere at Daniella også havde andre ting at fortage sig.
Men når Daniella havde brug for hjælp, følte hun altid at hun kom over til Claire. Og det var hun meget glad for, det var også derfor at hun lyttede nu. For hun kunne sagtens sætte sig ind i andres steder. Det var bare ikke særlig tit at hun ville det. Men for Daniella, selvfølgelig! Da Daniella var færdig med at forklare, bed Claire sig let i læben. Hun krammede let tilbage imens at hun tænkte sig lidt om. "Daniella.. tænk på hvor meget de varulve rent faktisk irritere os! De forbyder os nærmest at leve, fordi at de ikke vil have os til at drikke blod" hun knugede Daniella let ind til sig. "Jeg vil ikke have at du savner en, som vil ødelægge det hele for en.. vi har to sider.." sagde hun roligt. "Og selvfølgelig er det svært at vælge, når du har været venner med dem. Men tænk på, at varulvene vil gøre alt for at redde mennesker. Og ligeså snart at det står op til dem, vælger de menneskene, frem for de gamle venner de havde.. især hvis de er blevet til vampyre.." hun tog en dyb indånding og håbede på at Daniella vidste at det kun var for at hjælpe hende. Ikke for at sige noget grimt på nogen måde, for det kunne Claire ikke drømme om at gøre. "Men det var egentlig også derfor at jeg fik jer herover.." godt nok havde hun sagt at der ikke havde været nogen bestemt grund. Men hun havde på fornemmelsen at Daniella allerede vidste at det ikke kun var for at hyggesnakke. Det var ikke så tit at Claire bedte nogen om at komme for at hyggesnakke. Hun ville selv komme hvis hun ville snakke. "Varulvene er begyndt at samle kobler.. og det ser ud til at der måske snart vil komme krig.. så jeg ville gerne spørge jer, om vi skulle danne vores egen elite?". Hun nægtede at kalde det en kobel, for hun ville ikke have noget tilfælles med varulvene overhovedet!