Alenetid med sine tanker

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 13.30
Vejr: Regner lidt, men ellers fint vejr
Sted: Queets River
Årstid: Vinter
Omgivelser: Ingen

Regnen faldt stille ned på vandet i floden, græsset, jorden og Victoria som sad ved breden. Hun havde nok siddet der en times tid nu, men hvad gjorde forskellen, hun kunne jo hverken blive syg eller forkølet ikke den mindste ting kunne ske med hende når det galt sygdom, men varulve bid og andre vampyr angreb gjorde selvf skade og især meget hvis det var fra en Alfa. Men nu havde Victoria kun mødt en Alfa og det var Amber/Madelaine da hun blev forvandet, ret grusomt faktisk men hun var glad for at være som hun var. Men der var da kommet gode ting ud af at være vampyr, hun havde mødt Tom og de havde åbenbart forelsket sig hurtigt, men nu kunne vampyrer godt blive tiltrukket af hinanden og her føltes det bare meget rigtigt at finde sammen. Hun kunne stadig dufte Tom på sig, og hun kunne faktisk godt lide hans duft, den gjorde hende glad og den hang ikke kun på hendes tøj, men også i hendes hår og på hendes hud indenunder tøjet. Men der var nu en lille bitte ting som gik Victoria lidt på og det var at Daniella var hans eks kæreste.
De var jo på en måde veninder, de havde ihvertfald snakket og mødtes før og det var nærmest helt underligt at have duftet Daniellas duft på ham, inden Victoria begyndte at kramme og røre ved ham, nu duftede han faktisk meget af hende og det var hun glad for, fordi så følte hun at han på en måde tilhørte hende, ligesom når en hund afmærkede sit teritorrium, bare på en lidt anden måde. Victoria smilte svagt over tanken, hvor hun derefter tog sin ane arm op og snuste lidt til den, fordi hun ikke kunne holde op med at tænke på at Toms duft var på hende.

Regnen skyllede roligt ned over Daniella's ansigt. Hendes sorte hår klistrede til hendes ansigt, uden at det gjorde hende spor.
Hun havde en meget yndefuld kjole på idag. En hvid kjole, som gik ned til knæende, og var meget nedringet ved brysterne. inden under selve kjolen, var der påsyet noget tyl, som gjorde kjolen piget, og måske lidt prinsesse. Hendes nøgne fødder trådte let varsomt hen over den fugtige jord, mens hun var i sine egne tanker. Der var sket så meget for hende. Og hun følte det hele som et stort kaos. Hun havde tit ondt i maven, når hun tænkte over de ting der skete i hendes liv, og alle de mennesker der havde svigtet hende. For eksempel Claire. Det var utroligt længe siden at hun havde set sin aller bedste veninde, og de ville nok aldrig se hinanden igen. Nu ville Claire kun eksistere i hendes hoved, og hun ville aldrig opleve den smilende, legesyge og morderiske Claire igen. Det eneste håb forude var blevet en ny veninde Daniella havde fået ved navn Zafira, som også var Alfa.
Zafira virkede også som en fantastisk veninde. Pludselig begyndte den søde duft af vampyr at brede sig i hendes næsebor.. hendes næse svigtede aldrig. Havde hun ikke lugtet denne duft før? . Hun kunne sværge på at denne duft tilhørte en hun kendte. Men hun kunne bare ikke huske hvem. Hun kunne ikke sætte et ansigt på vampyren. Der var vel kun én mulighed. At tjekke duften lidt an.

Det var nået tid siden at Victoria endelig sådan rigtig havde duftet andre vampyrer, altså når man ikke talte Tom med. Hun havde ikke set andre af sine veninder end Cisse, og Sydney. Nonec havde hun kun set for en kort stund men det var nu lang tid siden at de sidst havde talt sammen, hun var bare glad for at han i det mindste var okay igen.
Victorias flammende røde hår hang tungt på hendes hoved, fordi hun havde siddet der i noget tid nu og bare stirret ud i luften, uden endelig at tage sig noget til. Det krøllede stadig lidt svagt, selvom det var vådt, men krøllerne kom dog igen, når hendes hår blev tørt. Hun gav et kedsomeligt suk fra sig og havde endelig bare lyst til at rejse sig op og løbe hjem til sin lejlighed. Men hun blev dog meget forhindret da en anden vampyr duft ramte hende næse, hun kunne ikke sige ud fra duften hvem det var, men kun at det var en pige. Victoria havde ikke brugt en næse i lang tid til at kunne genkende ansigter ud fra duften, men hun var sikker på at det var en hun kendte.
Meget langsomt, men også roligt, rejste Victoria sig op fra jorden og begav sig til at se efter om hun kunne få øje på den bekendte, men dog ukendte vampyr som skulle være i nærheden. Hun gnes sig tænkende op af den ene arm og begav sig til at tænke lidt.

Med lange, smølende skridt, gik Daniella mod lugten. Det var underligt ikke at kunne sætte ansigt på hvem den tilhørte. Det plejede hun for det meste at kunne. og specielt nu da hendes lugtesans var blevet en smule bedre, i takt med at hun var blevet alfa vampyr. Regnen fortsatte skylede ned over hende, og gjorde hendes tøj gennemblødt, mens hun let legende trådte hen over den meget våde jord. Skævede ud mod vandet med et blik af håbløshed. Vandet var for evigt og altid tvunget til at blive på planeten jorden. ligesom hun var. de ville aldrig tørre ud, eller dø. Nogle gange ville hun ønske at hun kunne dø af allerdom ligesom mennesker. Hun sukkede inderligt, og fortsatte med at gå imod lugten. Der gik ikke så længe inden hun kunne se den vampyr hun havde fået færten af. Hun kunne sagtens genkende pigen, og hendes lugt. Men hun kendte ikke pigens navn. Hun begav sig yndefuldt videre imod vampyren, uden rigtigt at vide hvad det var hun foretog sig. Men hun havde en fornemmelse af at vampyren var venlig.

Victoria kunne dufte at den anden vampyr kom tættere på, det var mærkeligt ikke at kunne huske hvem denne duft tilhørte, men hun var stensikker på at finde ud af det, når vampyren kom hen til hende. Hun bed sig lidt i læben og tænkte lidt over om denne vampyr ville være ven eller fjende, selvom duften var bekendt. Victoria gav kun små ryk fra sig, når hun ikke længere gad stå helt stille, men hun gad ikke se så død ud som hun faktisk var, selvom man ikke skulle tro vampyrer var døde når man kunne føle sig så fuld af liv nogle gange. Der gik heller ikke særlig lang tid, før hun kunne se vampyren og hun var faktisk lidt glad for at det var en kvinde og ikke en mand, hun viste ikke hvorfor men lige nu ville hun i hvertfald hellere tale med en af samme køn. Victoria gik et skridt frem imod vampyr kvinden, da der var noget ved hendes ansigt som faktisk virkede bekendt, selvom det alligevel var lidt anderledes. Hun bed sig lidt i læben og lagde hovedet på skrå, "Daniella..?" spurgte Victoria tøvende og tog endnu et skridt frem imod hende, hun håbede ikke at hun forvekslede duften eller ansigtet med en anden, men noget sagde hende at det var Daniella, selvom det var lang tid siden de sidst havde ses.