Seth's Livshistorie..

Fødslen

Den hvislende lyd, fra et løbende vandfald og et kvinde der stønnede fyldte huset med lyd. To af de tre der stod ved siden af kvinden, så fuldstændig blege ud. De virkede livløse, på den måde de så ud men også fuldkommen perfekte. De to blege skønheder var kvinder, og ved siden af den brunhårede stod der en mand. Han var bleg i huden, ligesom de to andre, men mere alvorlig. Hans ansigt var skræmt og han vendte sig om, da han kunne hører en knækkende lyd inde fra kvinden. Den højeste af kvinderne gik tættere på Kvinden og smilte et lumsk, men blidt smil. ” Endelig sker det” hviskede hun og smilte til den anden kvinde som havde kysset manden blidt på munden. Manden hed Alexander og den kvinde som stod ved siden af ham var Christabel. Den høje kvinde var Zafira. Hendes isblå øjne hvilede lidt på Christabel, og et blidt smil formede sig om hendes læber. ” Få Alexander ud, han vil ikke kunne tåle at se på det her. Han er jo ny vampyr” hviskede hun blidt og vendte sig om mod kvinden som skreg af smerter. Christabel nikkede lydigt og tog blidt fat om Alexander og førte ham ud af rummet. Han kendte til det hele. Vampyrerne, Varulvene og hvilket væsen der var på vej ud af den uskyldige kvindes mave.
Lyden af sønderrivende og Christabel og Alex kunne hører den helt nede i stuen. Kvindens skrig var fyldt med smerte og pludselig blev der stille. En gurglende lyd kunne svagt høres og En pladskendende lyd som ikke skulle være der.
Blodet flød fra kvinden og et lille blegt væsen lå nu i Zafiras Arme og var helt indhyllet i blod. Væsnet slikkede sig lidt om munden og åbnede sine øjne. De var brune og man kunne svagt se at den lille dreng manglede noget. Han var ikke ligesom et normalt barn. Han var ikke i nærheden af at være normal. Zafira smilte blidt og kyssede ham på panden. ” Velkommen til vores verden” hviskede hun smilende og gik ned i stuen. Hun havde ikke tænkt sig ordentligt om, før at Alex begyndte at snerre vildt. Han var stadig ny vampyr, så han havde lyst til blodet. Christabel snerrede også selv lidt, men Zafira grinte bare en fortryllende latter. ” I vil ikke kunne såre jeres eget barn ?” sagde hun med en truende undertone. Hun havde allerede et eller andet fortryllende bånd til denne lille skabning som lå i hendes arme. Christabel skuttede sig og blinkede et par gange med øjnene, før hendes arme lå om et fast greb om Alex. Han snerrede ikke mere, tværtimod stod han stivnet og sagde ikke en lyd. De to nye forældres øjne var limet fast den lille blege dreng i Zafiras arme. Christabel tog et forsigtigt skridt fremad og gav slip på Alex. Hun sagde ikke noget og var så hurtigt henne ved den lille blege skabning. ” Er han vores?” spurgte hun lydløst og kiggede op på Zafira og et smil var lige til at skimte på hendes læber. Hun smilte og tog langsomt drengen op i sine arme. Alex ,som havde stået stivnet, rystede lidt på hovedet og holdt så vejret. Han ville ikke dræbe sin egen søn. Han tog et par skridt og stod så ved siden af hans nye familie. Zafira stod lidt i baggrunden og lod den nye familie nyde øjeblikket, før hun brød ind igen. ” Nu skal i to passe lidt på, han er stadig halv menneske. Vi kan ikke have at i kommer til at bide ham vel?” sagde hun hurtigt og med en lille panisk undertone. Den lille dreng blev taget hurtigt ud af Christabel’s arme og drengen lå nu og sov med et lille smil på læben. Christabel sukkede trist og satte sig i stolen, det samme gjorde Alex. ” Han skal hedde Seth Lucas Bach” hviskede Christabel og gav sin sovende søn et længselsfuldt blik, og Alexander gjorde det samme. Man kunne se at han var stolt, men han var bange for at sårer sin eneste søn. De var de begge to.

Du skriver rigtig godt Seth : )) ..
Fortsæt med det ^^

- God Historie også.