Første gang i "byen" (alle må svare ^.^)

Årstid :: Sommer
Måned :: Juli
Vejr :: Mørkt, ingen regn, og omkring 15 grader med nogle få skyer.
Tid :: 4 om morgenen/natten
Omgivelser :: Huse og tomheden af de manglende mennesker.
Tøj: http://www.forever21.com/images/model_front/69835579-03.jpg + en sort læder jakke.

Ally kom slentrende hen ad en af de gader der burde være en af de travleste gader i Forks, men nu var helt øde. Heldigvis; hvis ét eneste menneske bevægede sig herud, ville hun højstsandsynlig ikke kunne styre sig. Bare tanken gjorde at hendes forskruede hjerne bildte hende ind at hun var tørstig og kun fokuserede på det fakta. Hun var også ret tørstig - de sorte øjne vidste det tydeligt. Hun havde endda sit jage outfit på; en sort kort tætsiddende kjole og en sort læder jakke, der lokkede de forkerte typer til; de smagte altid lidt af alkohol, men det var såden en fed følelse at dræbe mennesker der fortjente det. Hun smilede et snu smil for sig selv og fortsatte ned ad gaden.
Efter at have observeret Forks, var Ally efterhånden blevet enig med sig selv om at det var en fin by, hvis man kunne kalde den en by. Hun slentrede stille, hen ad den brostensbelagte gade, hendes gang ville virke langsom selv for mennesker. Hun lagde hovedet tilbage og kiggede op mod himlen hvor stjernerne dansede. Månens skær blev reflekteret i hendes sultne kul sorte øjne. Hun sukkede lavmælt. Hun ønskede inderst inderst inde at hun havde nogle at dele det her med, men hun kendte ingen, hvilket til dels var hendes egen skyld - dræbte alle mennesker der kom i nærheden og snerrede af alle vampyrer - men det var jo sådan man overlevede i denne verden, var det ikke? Hun var så forvirret.

Tøj: http://cdn.my-wardrobe.com/images/products/p/pringle_slash_neck_knit_dress_grey/pringle_slash_neck_knit_dress_grey.jpg

Benji gik langsomt ned af gaden, hendes blik opmærksomt, og med et lille smil tegnet om munden. Det var længe siden hun havde været her i byen. Du har været for længe væk. Havde hendes mor sagt til hende, med et bebrejdende blik, men Benji havde bare trukket på skuldrende. Sådan var det jo, og nu var der ikke mere at gøre ved det.
Hendes blik fulgte fortove, huse og pludselig en skikkelse der tonede frem i mørket. Benji rynkede på øjenbrynene. Hun havde egentlig håbet på at kunne være alene i sit gamle barndomskvarter, men nu hvor der var nogen. Hvorfor så smide en chance for at møde et nyt menneske over bord? Benji gik skødesløst i retningen af pigen, hvis træk hun ikke helt kunne skelne i mørket.

Ally's krop blev med et anspændt, da hendes fintfølende næse fangede lugten af et menneske. Hendes hals føltes som om nogen skrapede sandpapir mod den indvendigt sammentidig med den blev brændt op indefra. Hun udstødte et lille hyl af den smerte hun aldrig helt ville vænne sig til, selv efter 16 årtier. Hun lukkede af til sine lunger, men lugten var stadig uudholdelig.
Hun vendte sig langsomt mod retningen af den tiltrækkende lugt af blod og så en pige længere hende ad gaden. Hendes jagt reflekser tog over, og hun begav sig langsomt hen imod pigen. *wrong place, at the wrong time* tænkte Ally for sig selv og smilte et lille lokkende smil, pigen umuligt ville kunne se med sine svage menneskeøjne. Det var et nemt bytte, ikke noget hun normalt ville jage. For det meste gik hun kun efter fulde liderlige midaldrende mænd, der ellers bare ville have endt som kriminelle på den ene eller anden måde. Hun stoppede op ca. 50 meter fra pigen og overvejede igen, hvad hun skulle gøre. Men hendes indre diskussion var svær at fokusere på når blodlugten brændte i hendes næse og hals.

Benji smilede og stoppede op. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun følte sig mest tryg ved at være et stykke fra pigen, som hun nu kunne se lidt bedre, i skæret fra gadelygterne. Den ukendte pige var ubegribelig smuk og Benji kunne ikke lade være med at stirre længe og henført på hende. "Hej..." sagde hun tilsidst, en lille hvisken som hun vidste at ingen ville kunne høre, så hun rømmede sig engang og sagde lidt højere "Hej". Hun bemærkede at hendes stemme lavede et lille knæk, som om den fortrød den havde givet lyd fra sig. Det gik op for Benji at hun fandt pigen skræmmende. Måske var det bare at pigen gik omkring midt om natten, og så utrolig smuk ud der gjorde Benji en smule mistænksom, men det føltes også som noget andet, Hver eneste partikel i hendes krop, nærmest dirrede efter at komme væk derfra. Men hun blev stående hvor hun var, uden at fortrække en mine eller bevæge en muskel.

Ally så at pigen havde opdaget hende, og det fik hende til at tøve endnu mere end før. Hun hadede at man ikke måtte jage i Forks, det var jo så dejligt tæt på, og ingen ville opdage det, hvis hun dræbte pigen. Ingen bortset fra varulvene selvfølgelig. Hun kunne føle et suk forme sig i hendes lunger men man kan ikke sukke uden luft, og luften var fyldt med lugten af det søde blod og hendes hals begyndte igen at brænde og svig og dunke og alle former smerter der fandtes. Hun kiggede med sine kulsorte sultne øjne på pigen, og så så hendes læber forme sig som om de ville sige noget. Hvorfor snakkede alle til hende? Det var jo ikke normalt når menneskelige instinkter altid reagerede modsat. Usikerheden og sårbrheden i pigens stemme var så tiltalende at tørsten brændte endnu mere. "Hej" svarede hun kort og gav intet tegn på at hun var i humør til at socialisere, ikke engang et smil. Hun blev stående men sørgede for at beholde sin menneskelige fremtræden ved at stryge en hånd gennem sit hår.

Benji gav efter for sin fornemmelse i kroppen. Hun trådte et skridt tilbage, og følte sig nærmest lettet over at pigen ikke virkede som en der havde lyst til at snakke.
Benji rystede over hele kroppen da hun vendte sig om og tog nogle skridt hjemad. Hvorfor var hun så skidebange for pigen? Benji brød sig ikke om at føle sig bange, og hun troede virkelig at hun havde overvundet alt frygt der var i hendes krop. Åbenbart ikke, vidste hun nu. Og det var ikke en tilfredsstillende fornemmelse for hende, hun blev nød til at bevise over for sigselv at hun ikke var bange for pigen. Hun vendte om engang til, og følte at hun gjorde sigselv til grin foran den fremmede pige. Hun gik trodsigt i retningen mod hende, bare med den intention at gå forbi hende, i et forsøg på at genoptage sin aftentur.

Ally var lige ved at grine da pigen trådte et skridt tilbage; det var så patetisk så let skræmte og beregnelige mennesker var. I stedet bed hun sig i læben for at skjule sit smil.
Hun betragtede pigen nøje da hun vendte sig om og gik ad samme vej hun var kommet. Hun skulle lige til selv at vende sig om, da pigen - til Ally's store overraskelse - vendte sig mod hende igen og fortsatte sin vej imod hende. Nu var det hendes tur til at være nervøs, hun havde ingen anelse om om hun kunne holde til at have menneskepigen så tæt på. Det var svært nok når hun var lidt tæt på; men at hun gik lige forbi hende? Hun trådte et skridt til siden for at lade pigen paserer og sammentidig opretholde sin halvhøflige menneskelige fremtræden. Hun fulgte pigen med nervøse øjne og bed hårdere ned i sin egen underlæbe.

Benji travede beslutsomt fremad, målrettet og med sit blik stift rettet imod jorden. En enkelt gang gled hendes blik op, før hun kunne stoppe det, for at tjekke om pigen stadig stod der. Det gjorde hun, og til sin overraskelse, så Benji pigen se lettere nervøs ud. Det undrede Benji, pigen havde jo intet at være nervøs for?
Benji trak vejret dybt ind og holdte det, da hun kom nærmere og nærmere pigen. Hendes hjerte hamrede hurtigere og hurtigere, hvilket resulterede i at en varme steg op i hendes ansigt og farvede det en smule. Hun var pludselig lige ved siden af pigen. Og nu forbi hende.
Benji smilede. Hun havde klaret det. Hun havde mødt sin angst og forvandlet den til en skygge. Hun slap lettet vejret og fortsatte.

Ally så tydeligt at pigen opdagede hvor nervøs hun var, og hun hadede som pesten at udstille sine svagheder på den måde. Hun var jo en trillion gange stærkere, hurtigere og mere erfaren end den usle pige der af en eller anden grund vandrede rundt alene om natten. Hun så, hørte, følte, lugtede og smagte endda hvordan blodet pulserede gennem pigens åre under hendes skrøbelige, tynde hud og hvordan hjertet bankede løst. Hun krydsede sine arme over sin brystkasse, lukkede øjnene og prøvede at koncentrere sig om et musikstykke hun var ved at lære på klaver. Hendes fingre trommede afsted på hendes arme mens hun gennemgik stykket, hun var dog ikke distraheret nok endnu. Hun gav op og kiggede på pigen igen.
Det smil der var på pigens ansigt ophidsede Ally, og af ren refleks hvæsede hun; en lyd der ville give de fleste kuldegysninger hele vejen op ad rygraden. Den effekt var hun udemærket klar over, og hun mærkede sine læber forme et lille faretruende smil.

Benji stoppede bræt op. Som om alle muskler i hendes krop var lammede.
Hun mærkede hvordan de små nakkehår rejste sig, og hendes smil forsvandt fra hendes ansigt.
Hun vidste ikke hvorfor hun ikke flyttede sig ud af stedet. Hun havde lyst til at løbe, forsvinde, komme hjem og ligge sig i sin seng, og ikke rejse sig før hun var sikker på at denne uhyggelige pige bare var en drøm, og at hun på ingen måde var i fare.
Men det kunne hun ikke. Hun var lammet.

Ally indså hvormeget hun havde skræmt pigen og hun elskede det. Hendes smil blev bredere og man kunne ane hendes glintrende hvide tænder bag de rosarøde læber. Nogen ville måske kald hende en smule satanistisk, men sådan så hun ikke på det; hun var bare et helt normalt rovdyr, som et uheldigt byttedyr havde forvildet sig forbi. Det var naturens vej, som nogle mennesker sagde det, når de forklarede deres små unger at den store løve lige spiste den søde lille zebra.
Hun blev næsten fristet til at drille pigen endnu mere ved at røre hende, og en fristet vampyr er svær at få på andre tanker, så forsigtigt rakte hun hånden ud og snoede en lok a pigens hår om sin pegefinger. Smilet var stadig plantet på hendes læber og hun stirrede næsten hypnotiseret som hårlokken snoede sig om hendes egen blege finger.

Benjis ansigt vendte sig langsomt imod pigen, og mærkede at resten af hendes krop rystede.
"Hvad fanden har du gang i?" Hvislede hendes rystende stemme, og hun kunne mærke gråden i sin halsen. Hun ville havde at pigen skulle slippe hendes hår, og lade hende være. Det var for langt ude det her, hvad var der med den her pige, og hvorfor gik Benji ikke bare derfra?

Lily kiggede på pigens ansigt som om hun var blevet vækket fra en god drøm; en smule forvirret og en smule skuffet. Vreden overraskede hende af en meget underlig grund, som hun ikke helt kunne sætte finger på. Hun slap pigens hår og lod sin arm falde slapt ned langs hendes side. Hun trak på skuldrene som svar på pigens spørgsmål; det virkede ikke som noget man skulle svare på.

Benji så ned og kneb munden hårdt sammen til en tund streg. Der stod hun lidt tid før hun slappede af igen og sagde "Hold dig langt væk fra mig." Så, som et mirakel, satte hendes rystende ben igang igen, og hun følte lettelsen, som hvert et skridt bragte hende væk fra den mystiske smukke pige.

Ally vidste ikke helt om hvad hun skulle gøre, så det tog hende lidt tid før hun sagde noget. Pigen var nået lidt væk, men Ally vidste at hun sagtens vile kunne høre hende, selv med hendes svage menneske ører. "Er jeg virkelig så skræmmende?" spurgte hun i en fornøjet stemme og lo en klokkeklingende latter. Hvorfor syntes mennesker egentlig at hun var så skræmmende? De vidste jo ikke at hun var vampyr

Benji bed sig i læben og stoppede op igen. Denne gang fordi hun selv ville "Ja." hviskede hun "Hvorfor?" Spørgsmålet havde været i hendes hoved lige siden hun så pigen først. Hvorfor følte hun sig skræmt og intimideret af denne pige, som jo ikke engang havde truet hende eller noget? Hun havde bare kigget på Benji, og det havde åbenbart været nok.

Ally var lidt forbavset over at pigen havde svaret, hun havde trods alt skræmt hende godt og grundigt. "Jeg ved ikke hvofor du synes jeg er skræmmende" sagde hun med falsk uskyldighed i sin stemme. Hun så på pigen med store blanke øjne som om hun var meget ked af at hun havde skræmte hende. En løgn, men det ville hun jo nok aldrig finde ud af, når man tænkte over hvor dytig og erfaren Ally var til at lyve.

Benji rynkede brynene. Nu så pigen pludselig ked ud af det. Benji tænkte sine handlinger igennem. Hvordan ville hun lige selv have reageret på at en person opførte sig sådan overfor sig? Sikkert ens. "Ej. Det er jeg virkelig ked af" Hviskede hun "Jeg tror vi kom dårligt ind på hinanden" Benji følte skyld fylde sig indeni og den blandede sig med dårlig samvittighed "Det var ikke min mening..."

Ally smilede indvendigt over at pigen bare hoppede på hendes løgn så nemt. Hun kunne ligeså spille sød i lidt længere tid. "Ja, du har nok ret" sagde hun igen i sin uskyldige stemme. Hun bed sig i læben som om hun var nervøs, og så smilede hun lidt usikkert. Det var ret sjovt at spille skuespil på den måde, syntes hun, så hun fortsatte ufortrødent. "Jeg hedder Allison" sagde hun og rakte hånden ud, så de kunne introduceres rigtigt, og sluttede det med et lille smil. Perfekt.

Benji tog mod til sig og rakte sin hånd frem og trykkede Allisons. "Hej Allison. Jeg hedder Benjina" Hendes stemme lød en smule anspændt. Hun var ikke tryg ved situationen. Allisons øjne, bemærkede hun, havde en underlig rød farve, som hun så godt som aldrig havde set før. Benjina spekulerede på hvordan ialverden det dog kunne være, men hun turde ikke spørge.

"Benjina..." Sagde hun med en perfekt dosis af uskylighed og interresse. "Det er ikke et specielt normalt navn, vel?" spurgte hun i en nysgerrig tone og smilede igen et uskyldigt smil. Hun var egentlig ikke specielt intereseret i Benjina's navn, men hun vidste af erfaring at så snart samtalen stoppede fik mennesker en unødvendig trang til at tænke over situationen, og det var jo nok ikke så smart hvis Benjina gjorde det. Hun lagde hovedet lidt på skrå for at vise at hun var virkelig interreseret, mens hun stadig smilede sit uskyldige smil.

Benji grinede og rystede på hovedet "Nej, det har du fuldstændig ret i..." Svarede hun og trak på skuldrene "Det er lidt noget spansk halløj, blandet med noget andet, og det er mine forældre der har fundet på det, så tro endelig ikke at det er et eller andet shit jeg har fundet ud af hos en nummerolog!" Hun rystede på hovedet og så ned i jorden med et lille smil.

Ally stirede på pigen med store øjne mens hun plaprede løs. Hun havde ikke regnet med at pigne var så komfortabel... underligt. Hun kæmpede en indvendig kamp med sig selv for at finde et svar til pigen; hun anede ikke hvad en numerolog var; sikkert et eller andet menneske halløj. "Nej nej, jeg tror på dig" sagde hun og smilede et smil, som hun var lidt usikker på om var passende. "Er du spansk?" spurgte hun så igen i den nysgerrige tone, og forholdte sig til den del af samtalen hun faktisk forstod.