I skyggen - Blake

Jamilah rystede på hovedet."Selvfølgelig ikke" sagde hun stille med et smil. Hendes sorte øjne glimtede kort frækt. Kyssede ham blidt. "Det tror jeg ville være meget rart" mumlede hun og trådte et halvt skridt væk fra ham. Tog fat i kanten af sin trøje og trak den over hovedet. Kastede den hen retning af træet. Var ikke sikker på om hun ramte.
"Hva med buskerne?" spurgte hun både ham og sig selv.

Blake smilede, og kiggede på hende. Han kyssede hende blidt. Han lod blikket glide over hendes smukke krop. "Bukserne?? Jeg har sagt, jo mere tøj der er at vende hjem til, jo bedre bliver det," sagde han stille, og lod sine hænder holde om hendes liv. Han trak hende tæt på sig, hvor efter han kyssede Jamilah blidt. "Det er dit valg, om du vil," sagde han stille, og smilede. "Jeg tror, jeg gør," sagde han roligt, og kiggede hende i øjnene, med hans sorte øjne, som havde skiftet i løbet af dagen. Han betragtede søen, hvor efter han gik ud mod kanten. Der så ret så grumset ud på overfladen, men det var mørket.

Jamilah smilede og kyssede ham lidt. Så ned af hans smukke krop. Lækker. Så ham så i øjnene igen. "Det har gør sagen" sgade hun stille. Løsnede sig forsigtigt af hans arme, for ikke at fornærme ham eller gøre ham ked af det. Tog fat i buskekanten på sine jeans og trak dem af. Sammen med dem kastede hun sine strømper og sko hen til sin trøje. Nu stod hun kun i undertøj.
Så hans øjne også var blevet sorte. Smilede.

Blake smilede. "Du er ikke bange af dig, hva'?," spurgte han stille, og gik hen mod hende. Han trak roligt sine bukser af, uden at foretrække en mine. "Er der mere, du vil af med?," spurgte han, og smilede varmt til hende. Han ville gerne vise hende bunden snart. Han betragtede hende stille, mens han kyssede hende på panden hurtigt, og kiggede mod søen. "Vil du have mere af, eller vil du under vandet?," spurgte han med et lille smil, og betragtede hendes smukke krop. Han kastede sine bukser hen til sin trøje, hvor efter han kiggede hende ind i øjnene, som var lidt af en udfordring i mørket, som havde omringet dem. Dog lyste månen dem svagt op.

"Jeg skammer mig bare ikke over min krop" sagde hun stille og smilede. Betragtede ham mans han trak sine busker af. Rystede så på hovedet. "Nej" svarede hun. Hun ville også gerne være bare lidt påklædt. "Lad os komme under vandt" sagde hun lavt. Nok kun en vampyr ville kunne høre det. Gik så et par skridt hen mod søen.

"Tro mig. Det har du heller ingen grund til, overhovedet." Han smilede, og nikkede med hovedet hen mod søen. Han løb hen, og sprang med hovedet i. Han var dernede cirka et minut, og kom så op. Hans hoved rystede vandet af sig, mens vandet røg som perler af hans krop. Han smilede stille, og betragtede hende. "Kommer du?," spurgte han stille, og kørte armene i ring for at holde sig over vandet. Han betragtede hendes krop. "Jeg er den heldigste vampyr, fordi jeg har dig," sagde han med et smil, og kiggede hende kærligt i øjnene. Han svømmede ind til bredden, ret hurtigt, og slog armene op på bredden som hvile, indtil hun ville springe i.

Jamilah smilede og gik langsomt ud i vandet. Så ham i øjnene, mens hun gik. De lyste nærmest, så lykkelig var hun. Det var længe siden hun havde haft en kæreste, og hun havde aldrig haft en der var så fantastisk, som Blake. Hun var sikker på at han kunne lide hende for den hun var, og det gjorde hende utrolig glad.
Hun nåede ud til ham. "Nej, jeg er den heldigste fordi jeg har dig"

//Sorry, jeg ikke har kunne svare før, men har været på ferie og der var ingen internet

Blake smilede roligt til hende, og bed sig svagt i læben. "Du ved ikke, hvor lykkelig jeg er, for at have dig. Det kan du ikke sige," sagde han, og rakte tunge af hende. Han lod sine hænder tage om hendes liv, hvor efter han smilede, og kyssede hende blidt. Han lod sig kaste under vandet, og gjorde et svagt tegn på at følge med - til hende. Han lod sig synke dybere og dybere ned, mens hans smil blev mørkere og mørkere, efter som de kom længere, og længere ned mod dybet. Ned mod bunden.

Jamilah smilede og bed sig forsigtigt i underlæben. "Jeg er mindst lige så lykkelig for at have dig, som du er for at have mig" sagde hun, og rakte også tunge af ham. Sindsyg han var dejlig og sjov! Hvordan kunne hun have været så heldig at møde ham? Hun var ret glad for hun var taget derud, lige præcis den dag. Ellers havde hun nok ikke mødt ham.
Hun kyssede hans brystkasse, da han lagde hænderne omkring hendes liv og gengældte så hans kys. Så efter ham da han kastede sig under vandet og bed sig igen i underlæben. Så fulgte hunm hurtigt efter ham ned til bunden.

Blake lod hende kysse hans brystkasse, hvor efter han forsvandt ned i vandet. Det vand, der var så utydeligt, da der var meget dybt, og langt ned. Hans styrke lod han køre ned i benene, så han kunne nå det på kort tid. Vampyrer havde heller ikke evigt luft. Han lod sine ben sparke ustyrligt under vandet, hvor efter han stoppede ved bunden. Endelig. Han havde bevist det. Han lod hende tage et kig på søen. Der var så mørlkt oven på. Søen så død ud oven på. Men nedenunder. Fisk svømmede rundt på bunden. Stimer af fisk, der glimtede smukt under vandet. Søen var helt ren for urene ting. Kun naturligt. Smuk sø, ikke en gang et skibsvrag. Søstjerner lå på bunden, og fisk sømmede slalom. Skalddyr, krabber og andre dyr på bunden krøb rundt. Der var lyst, og livligt. Et rigtigt smukt syn. Han lod sin hånd køre ind under et skalddyr, og den lukkede i lige efter. Han smilede, satte af fra bunden, og skød op ad vandet som et lyn igen. Han tog langsomt efter vejret, og ventede på Jamilah.

Da Jamilah kort efter var på bunden, havde hun ikke længere noget luft i sine lunger. Det generede hende, dog ikke som det ville have gjort ved et menneske. Hun behøvedes jo teknisk set aldrig at trække vejret. Dog var det jo en vane, men kun når hun var oppe over vandet. Hun tvivlede stærkt på at hun kunne trække vejret under vandet, ligesom fiskene kunne.
Hun spærrede øjnene op, da hun så sig omkring. Sådan havde hun bestemt ikke forestillet sig at der så ud på bunden af søen. Flotte fisk der glimtede smukt, søstjerner, skalddyr, krabber og en del andre dyr, som hun ville have forestillet sig levede i havet. Det var helt vildt! Og så var vandet utrolig rent. Hun kunne ikke sætte en eneste finger på det. Hun var oprigtig overrasket. På overfladen så søen nærmest død ud. Men den var jo helt fyldt med liv. Det var et syn menneskerne sikkert aldrig havde set eller ville komme til at se.
Hun smilede for sig selv og svømmede op til overfladen.

Blake lod sin krop trække op på land, hvor efter han satte sig stille op ad træet. Tæt på deres tøj. Han tog hendes tøj, og gemte det bag sig. "Hvad får jeg, hvis du får dit tøj igen?," spurgte han drillende, og rakte tunge til hende. Solen ramte hans krop meget langsomt, og han kunne mærke, hvordan hans krop blev tør. Dråberne forsvandt meget langsomt, fordampede ud i ingenting, hvor efter han smilede varmt til Jamilah. Han betragtede hende. Han var så utrolig heldig, og nu havde han vist hende sin hemmelighed. Han bed sig svagt i læben, lettere nervøs for, hvad hun syntes om søen. Han syntes nemlig, den var livlig, lystig, smuk helt utrolig. Som et eventyr, bare virkeligt.

Jamilah trak vejret dybt et par gange, før hun gik op på land igen. Roligt og langsomt gik hun hen mod Blake. Smilede forsigtigt med et frækt glimt i øjet. "Lige hvad du kunne tænke dig" svarede hun roligt. Stoppede op et par meter fra ham. Stod bare og betragtede ham. Solens stråler fik hans hud til at glitre. Han så endnu smukkere ud i sollys, eller det var hendes mening. Det lignede at hans hud var lavet af diamanter. Kolde, hårde, men smukke og klare diamanter.
"Tak, fordi du viste mig det.. Det var fantastisk" hun smilede lidt genert, men hun mente det virkeligt. Der havde været utrolig smukt dernede.

Blake kiggede roligt rundt, og smilede stille. "Men jeg elsker dig. Jeg vil bare have dig," sagde han stille, og rakte tunge. Han lod sin ene hånd ryge om efter hendes tøj. "Jeg ved ikke, om jeg vil aflevere dit tøj. Det syn er meget smukt," sagde han stolt. Han bed sig svagt i læben, og fandt hendes blik igen. Det frække blik. Hvilket tegn var det, hun ville give ham? Hvor ville hun hen med det? Han smilede stille, og lukkede roligt øjnene. Han sukkede kort, synet var inde i hovedet, efter man havde set det. "Ja. Det var smukt," sagde han stille, og smilede varmt. "Name your price," sagde han med et lusket smil.

Jamilah så ud som om hun overvejede hvad han sagde. "Det ved jeg sgu ikke rigtig om du kan" sagde hun med et drillende blik. Han havde hende jo faktisk. Ikke sådan eje agtigt, men på en anden måde. Hun ville gøre stort set alt for ham, og mon ikke han også ville gøre det for hende? Det håbede hun da at han ville. "Ja, jeg er også meget tilfreds med mit udsyn" sagde hun og smilede stolt. Hun ville bestemt ikke klage. Han var jo mega dejlig at kigge på! Hun lo og nikkede. "Anything" svarede hun ham så selvsikkert og fuldstændig rolig.

Blake kiggede på hende. "Så får du da bare ikke dit tøj," sagde han faretruende, og smilede varmt til hende. Det frække blik, det blev hele tiden opfanget af Blake. Han rejste sig, med hendes tøj i hånden. Han kyssede hende forførende i panden, og smilede roligt. Han lukkede øjnene kort, og lod sin våde krop mase sig ind mod hendes også våde krop. Dog stadig blidt. Han kiggede hende i øjnene, mens hendes tøj stadig var i hånden. "You are more than anything," sagde han roligt, og kiggede hende i øjnene. Det trække blik ville nok ikke gå væk foreløbig. Men han kunne sagtens leve med det blik. Så længe, hun var sig selv.

Jamilah smilede roligt. "Det gør ikke så meget.." hendes stemme var helt rolig. Hun havde stadig et frækt glimt i øjnene. "Eller foretrækker du mig med tøj på?" spurgte hun og bed sig forsigtigt i underlæben. Hun foretrak Blake uden tøj. Så kunne hun bedre se hans fantastiske og gudesmukke krop. Alt ved ham var perfekt og smukt. Det samme med hende. Det var vel både en forbandelse og en velsignelse. Med Blake mente hun at det var en velsignelse. Hvordan kunne man være så smuk?
Hun lukkede øjnene, da han kyssede hende på panden. Havde ikke noget imod at han maste sin krop op af hendes. Hun nød det faktisk. Det var dejligt at mærke hans krop mod sin egen. "Am I?"

Blake smilede. "Nej. For foran mig, der er du bare glad for, at vi begge har så lidt tøj på," sagde han drillende. Han vidste godt, at hun nød det. "Og jeg vil godt være den første til at sige, at jeg er glad for det. For jeg er ikke pinligt berørt for at sige det," sagde han stille, og kyssede hende forførende, frækt og blidt på munden. Et lille smil kom på hans læber. Han kiggede på hende. "Om jeg heller foretrækker dig med tøj på? Jeg har ikke set dig helt uden, så det kan jeg ikke svare på," sagde han stille. Han rakte tunge af hende, og kiggede hende blidt i øjnene. Han lukkede øjnene kort, og nød bare, at hun var tæt på ham. Rigtig tæt på ham, hvis man skulle sige det sådan.
Blake smilede, og nikkede blot. "Yes, you are," sagde han stille, og kyssede hende blidt igen. Hendes frække glimt. Det blev ved med at sidde der, og Blake så det ikke som en provokation.

Jamilah nikkede. "Det generede mig i hvert fald bestemt ikke" sagde hun og smilde frækt. Hun nød faktisk at de stort set intet tøj havde på. Jo undertøj, men det var også alt. Men det var dejligt. Hun skammede sig ikke over det. Blake ville vel på et eller andet tidspunkt komme til at se hende sådan, så det ville være dumt at synes det var pinligt.
Hun gengældte hans kys. "Måske vi skulle gøre noget ved det" lo hun og rakte også tunge af ham. Smilede og gengældte hans blik. Det var dejligt bare at stå der, helt tæt op ad hinanden. Hun så kort ned. Hvis hun havde været menneske, havde hun helt sikkert rødmet eller noget i den stil. Det ville hun nok have gjort mange gange.
"Thanks" mumlede hun og nød kysset.

Blake smilede stille, og kiggede op i himlen. Solen skinnede direkte ind på dem. Han lod sine hænder køre op og ned ad hendes arme, blidt og roligt. Han smilede, og kyssede hende blidt ved kragenenet kort, og kiggede på hende igen. Han sukkede kort, og pustede hende blidt i hovedet. "You're too hot," sagde han. "And I can't cool you down," sagde han roligt, og kyssede hende fra kinden og hen til munden. Han lod sine hænder holde om livet på hende, og smilede. "Hvordan vil du 'måske' gøre noget ved det?," spurgte han stille, og rakte langsomt tunge af hende, og betragtede hendes smukke øjne, hendes smukke ansigt, og endnu bedre; hendes smukke læber. Fyldige og fristende som bare pokker. Han bed sig svagt i læben, og kiggede på hendes læber, der mumlede ordet; Thanks.

Jamilah smilede svagt og fulgte hans blik. Lagde mærke til at solen skinnede direkte ned på dem. Det fik dem begge til at glitre. Det var nok noget af det eneste hun kunne lide ved at være vampyr. Det var også når hun glitrede at hun følte sig smuk. Det var det eneste tidspunkt hun gjorde det. Og når Blake betragtede hendes krop. "I thought I was cold as ice" mumlede hun og nød hans kys. Det føltes dejligt.
Da han lagde armene om hendes liv, gjorde hun det samme og trak sig tættere ind til ham. Hun ville være så tæt på ham som overhovedet muligt. Kyssede ham på siden af halsen. "Måske tage resten af mit tøj af eller.. du kunne gøre det" mens hun talte kiggede hun ned på hans brystkasse. Var en smule bange for hvordan han ville reagere.

Blake smilede stille, og kyssede hende blidt. Han betragtede hende roligt, og kiggede hende roligt i øjnene. Han lod sin krop glitre i solens værk. Han bed sig svagt i læben, og smilede roligt. Han betragtede hende, og lukkede øjnene kort. Han blinkede. Han lod sin krop blive mere tiltrækkende, bare for sjovs skyld. For at se Jamilahs reaktion. "You are cold as ice, but you are damn hot," sagde han stille. Han vidste godt, det ikke gav ret megen mening, men for ham gav det fint mening - lige nu. Han kyssede hende hurtigt på panden.
Han lod sig trække ind mod hende, mens hans smil var varmt. Han lyttede til, hvad hun sagde. Til hendes idé. Han åbnede munden, og lod sin hånd løfte op mod hendes hage, og løftede hendes hage op, hvor efter han kærtegnede hendes kind. "Eller vi kunne begge gøre det?," sagde han stille, og løftede spørgende et øjenbryn, men følte sig faktisk ret dum lige nu. Underligt at sige, men han ville ikke dø af det.

Jamilah smilede forsigtigt og gengældte blidt kysset. Så ham i øjnene et stykke tid, men slog så blikket ned, da hun følte han betragtede hende. Ikke at det generede hende, men hun følte bare det var en smule pinligt. Ikke dårlig pinligt. Pinligt på.. en rar måde? Hvis der da fandtes en rar måde, man kunne føle sig pinlig berørt på. Måske skammede hun sig alligevel en smule over sin krop. Hun syntes jo ikke selv hun var smuk. Blake derimod var det smukkeste væsen i hele universet, i følge hende! Specielt lige nu, det var nærmest som om han var blevet mere tiltrækkende. Hun kunne ikke undgå at se imponeret på ham. "Thanks, but so are you" hviskede hun og sukkede af nydelse da han kyssede hende på panden.
Da han løftede hendes hage op, lod hun ham gøre det. Så ham ind i øjnene og bed sig forsigtigt i underlæben. "Det lyder som en god idé"

Blake betragtede stadig Jamilah, mens solen skinnede på dem begge. Fik dem til at se smukkere ud, end de egentlig var. Han lod sine hænder holde om hendes liv, og lod sine tommelfingre kærtegne hendes hofter. Han smilede stille, og syntes selv det var en god idé. Men han var stadig bange for, at hun ville afvise, så det kildede lidt i hans mave. Han bed sig kort i læben, og betragtede hende. Han kyssede hende kort på kinden, ned mod halsen, og hen mod munden. Han kyssede hende blidt på munden, og smilede varmt, lettere frækt. Betragtede hendes krop. Den sexede, smukke krop. Og hun var hans. Hans alene.
Han smilede. "Vil du, eller skal jeg først?," spurgte han stille, og smilede varmt, mens han stadig havde hænderne om hendes hofter. Han lod sine arme ryge om hendes ryg, og kyssede hende blidt en gang til.

Jamilah betragtede ham. Solens stråler gjorde ham smukkere. Hans glitrende hud, ville få enhver til at smelte. Hvem kunne dog også stå for ham? Han var lækker, sød og bare helt perfekt! Og det allerbedste var at han var hendes. Hendes alene. Hun ville aldrig dele ham med nogen. Men hvis han forelskede sig i en anden, ville hun lade ham gå. Som et ordsprog sagde; If you love someone, set them free. Hun elskede ham virkelig.
Hun bed sig i underlæben. "Du først" sagde hun stille.. Hun stolede ikke nok på sig selv lige nu, til at gøre det. Men hun var samtidig nervøs for om han ville afvise hende. Dog havde hun tillid til ham.

Blake smilede, og betragtede hende stille. Han blinkede roligt, og kiggede op i solen. Han smilede stille, forsøgte at kigge bag hendes øjne, for at se, hvad hun tænkte. Det lykkedes bare ikke så godt, for han var ikke tankelæser. Han bed sig svagt i læben, og kærtegnede hendes kinder svagt, og smilede varmt til hende. Han betragtede hendes krop, hendes smil og hendes ansigt. Den måde hun skinnede på. Han var forelsket, virkelog forelsket. Han var utroligt meget faldet i hak med hende, og kunne- eller ville væk fra hende igen.
Han bed sig svagt i læben. "Det er nok ikke noget kønt syn," sagde han stille, og lod roligt sine boxers ryge af. Meget langsomt, og trådte helt ud af dem. Han lukkede øjnene, og blev virkelig pinligt tilpas. Men alligevel på en god måde, for det ville hun nok se på et tidspunkt alligevel.

Jamilah smilede og betragtede ham roligt. Lagde mærke til hans underøsgende blik, men kunne ikke rigtig finde ud af hvad det var han prøvede at finde. Han så hende i hvert fald i øjnene, men det generede hende ikke. For hende var det rimelig intenst. Så længe det ikke blev til sådan noget, hvor man følte at man bare nedstirrede hinanden.
Da han tog sine boxers af, kiggede hun hurtigt. Smilede. Ikke et hånligt smil, men blidt og glad smil. Hun var ret tilfreds med det hun så. Så op på ham igen. "Sludder" sagde hunn roligt og blidt til ham. "Det her er ikke noget kønt syn" mumlede hun og fjernede den ene arm fra ham. Med en hånd åbnede hun sin bh. Fjernede så den anden arm og lod bh'en glide af hende. Da den landede på jorden, sparkede hun den forsigtigt og hurtigt lidt væk.

Blake kiggede kort, og smilede. "Det er ikke et kønt syn. Det er gudesmukt," sagde han stille, og smilede. Han bed sig svagt i læben. Nu havde han set det. Det var smukt, og han ville aldrig glemme det. Han smilede roligt, og kyssede hende bildt. Lod deres kroppe trykke sammen igen. "Jamilah, du skal være stolt af dig selv, og din krop," sagde han stille, og smilede varmt. Han kyssede hende blidt på kinden, og betragtede hendes ansigt. Hans blik slog dog hurtigt derned få gange. Det var ikke til at holde synet fra.
Blake kiggede hende i øjnene, og smilede. "Er der mere at gemme på?," spurgte han. Han ville ikke presse hende, det var derfor han tog det i spørgsmålsform, så hun altid bare kunne svare; nej.

Jamilah så ned og lo kort. "Tak" mumlede hun, en smule forlegent. Hvis hun havde været et menneske, så havde hun helt sikkert været blodrød i hele hovedet. Nogle gange var det en fordel at være vampyr. Man slap for at rødme og det var dejligt. Men nogle gange savnede man det da bare en lille smule. Men mest, så savnede man det ikke. Hun smilede, da deres kroppe igen blev trykket sammen. "Hvis jeg skal, så skal du også, Blake" sagde hun stille og så ham i øjnene. Så godt hans blik søgte ned mod hendes bryster et par gange, men det generede hende ikke spor. Det betød vel bare at han kunne lide hvad han så. Gik hun ud fra.
Hun nikkede. Tog en lidt dyb indåndningen. Hun havde kun prøvet en gang at være helt nøgen, sammen med en dreng og ham havde hun ikke en gang kunne lide, så det havde ikke været noget specielt. Det var noget helt andet med Blake. Hun var virkelig vild med ham. Derfor var det måske en lille smule grænseoverskridende. Alligevel hev hun sine trusser lidt ned, så de faldt af selv. Trådte så ud af dem og puffede dem væk med foden.

Blake kiggede roligt på hende, og kunne mærke, hvordan hendes trusser ikke var der mere. Han smilede roligt, og kiggede på hende. Han nussede hende roligt ved hofterne, stadig. Han elskede hende virkelig. Han kyssede hende blidt ved halsen, og op mod munden. Han kyssede hende hårdt, dog romantisk på munden, forførende. Han smilede varmt. "Jeg håber ikke, du vil fortryde det." Han bed sig svagt i læben. "For det vil jeg ikke," sagde han hurtigt, dog tøvende. Han kiggede op mod solen. Hele kroppen på dem begge, blev lyst op. Selv Blakes lem lyste svagt. Han lod sin krop stadig presse ind mod hendes. Han kunne mærke, hvordan hendes bryster ramte hans brystkasse. Hvilken følelse. "Am I in heaven, or are you just an angel," sagde han stille, hviskende for førende i hendes øre, og kyssede så bag ved selve øret en gang.
Han kørte sin hænder op til hendes skuldre, og kyssede hende intenst ved mundvigen. Hans smil var utroligt. Det var ikke til at styre, tyde eller forstå. Han var lykkelig. Men det var han egentlig hele tiden, bare han var nær hende. Han kunne ikke lide tanken om, at hun skulle forlade ham. På et eller andet tidspunkt skulle hun vel hjem igen. Hun kunne ikke blive her forevigt, selv om det kunne være både rart, og ret godt.

Jamilah gengældte kysset og bed sig svagt i underlæben. "Det vil jeg ikke" sagde hun stille, men bestemt. Hvordan ville man dog kunne fortryde noget, man gjorde med en man virkelig elskede? Det kunne hun slet ikke forestille sig var muligt. Det kunne man simpelthen bare ikke i hendes verden.
Hun lagde armene om hans nakke og kyssede ham på kravebenet et par gange. "I would say both of them" hviskede hun næsten uhørligt. Sukkede af nydelse, da han kyssede hende bag ved øret. Det kildede og føltes dejligt. Det gav sommerfugle i maven.
Hun kyssede ham blidt på munden.

Blake kiggede i hendes øjne, og lod sit hoved banke ind i hendes, blidt. Pande mod pande. Han kiggede hende dybt i øjnene, uden noget formål. Hans øjne viste lykke, strålede af det. Han var virkelig forelsket, det kunne ikke modbevises. Han ville ikke gå fra hende igen. Hun var guddommelig sød, smuk og dejlig. Der var intet, han ikke kunne lide ved hende. Hun var vildt dejlig og smuk. Det eneste var, at hun ikke selv ville, eller kunne acceptere det.
Blake smilede. "I got an angel as a girlfriend," sagde han stille, og kyssede blidt igen. Han nussede hende ved hofterne, og han kunne godt mærke, der ikke var stof mellem hofterne og hans hænder mere. Frækt i følge hans mening. Han rømmede sig let. "Det var da ikke så svært," sagde han. Han vidste egentlig ikke, hvad der skulle ske nu.

Jamilah lavede for sjov en grimasse, da han blidt bankede sit hovede ind i hendes. Pande mod pande. Hans dybe blik, fik hende til at kigge væk, bare et kort sekundt. Så kiggede hun ham i øjnene igen. Hans øjne strålede, ligesom hehdes, af lykke. Hun var forelsket til op over begge øre og det føltes fantastisk. Det var ikke bare sådan et kort crush - det var virkelig for alvor. Hun ville aldrig forlade ham igen, hvis hun kunne lade være. Han var guddomellig sød, smuk og utrolig dejlig. Der var ikke noget ved ham, som hun ikke brød sig om. Han var dejlig og smuk. Det virkede bare ikke som om han var enig med hende lige på det punkt.
Jamilah lo. "And I got a god as my boyfriend" hviskede hun. Det føltes dejligt at han nussede hende ved hofterne. Det var egentlig bare rart at der ikke var noget stof i mellem dem. De var begge nøgne og sårbare.. Eller så sårbare som vampyre nu kunne være. Ret frækt i følge hende. Hun rystede på hovedet. "Næh"

Blake kiggede op mod solen, og den skinnede direkte ned på dem begge. Solen fik deres hud til at glimte højtideligt. Og det var også, hvad han syntes, Jamilah var. Højtidelig, gudeskøn og smuk. Han smilede, og kyssede hende blidt på kinden og over mod munden. Forførende, lusket. Han bed sig svagt i læben, og kiggede hende i øjnene. "Nu er det udført. Kryds det af. Hvad mangler vi så?," spurgte han drillende, og nussede stadig ved hendes hofter. Uden stof, det føltes - underligt nok - meget rart. Som om det var meningen, de skulle stå uden tøj på. Han smilede stille, og kyssede blidt hendes pande. Han kiggede hende dybt i øjnene, mens hans røde øjne strålede i solens varme gløder. Den ramte dem præcist, selv om de stod lidt i skygge ved et træ.
"No you don't," sagde han stille, og smielde varmt, kærligt til hende. Han nussede stadig hendes hofter, og havde stadig skiftevis blikket lidt nede med hendes bryster, men hele tiden op igen, for ikke at få et akavet øjeblik. Han ville have det til at blive ved sådan hele livet, men det var måske lidt langt tid, fordi han jo var udødelig og vampyr. Men det var jo også bare længere tid til at være sammen med Jamilah så. Tanken kunne bringe et smil frem på ham - hver gang den tanke kom.

Jamilah smilede blidt og nød hans kys. De var forførende. Det samme var han. Ikke på en player måde, men må en god måde. Han var forførende, gudesmuk og gudeskøn. Han så det bare ikke selv. Hun måtte forære ham et par briller eller et ordentlig spejl en eller anden dag. Måske ville det hjælpe på hans syn på sig selv. "Det ved jeg ikke... Hvad synes du?" spurgte hun stille forførende. Kyssede ham ned af halsen mod kravebenet. Det føltes godt at stå der sammen med ham. Helt tæt, uden tøj. Det var rimelig.. intens gik hun ud fra.
Hun rystede smilede på hovedet. "Yes, I do" sagde hun kærligt, men bestemt.

Blake smilede stille. Hans hoved ville klart have skiftet til en tomat, hvis han ikke var et menneske. Han bed sig selv i læben, og holdt hende tættere sammen. Han kyssede hende blidt, romantisk og forførende ved mundvigen, og bed hende blidt og fristende i læben kort. Han smilede lettere lusket, og kyssede hende forsigtigt i panden, som om han var bange for, hun ville bide igen. Han lod roligt sine øjne glide ind i hendes, dybt blik mødte Jamilahs. De helt røde øjne, der skinnede, og genspejlede i solens stråler, der skinnede ned på dem og fik dem til at ligne overnaturlige væsner - hvilket de selvfølgelig også var, men det var ikke meningen, at vampyrer skulle afsløre sig selv. Men det var nok lidt for sent at sige til de to. Blake var helt forelsket, og ville afsløre alt, bare hun blev hos ham.
Blake smilede. "No you don't," sagde han stille. "Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig stået i den her situation før," sagde han stille, og bed sig svagt i læben. Ret pinligt, efter som folk syntes han udseende var guddommeligt.

Hun smilede stille, da han bed hende blidt og fristende i læben. Ganske vist kun kort, men det føltes dejligt, på en eller anden måde. Lukkede øjnene forsigtigt, da han kyssede hende i panden. For hende virkede det underligt, at have åbne øjne, af en eller anden grund. Det ville have været som.. at blive nedstirret.. Det passede bare ikke ind i det øjeblik.
"Yes, I do.. You don't see yourself clearly" mumlede hun og kyssede ham blidt på munden. "Jeg har en gang.. Ikke lige præcis sådan her og det var da jeg var menneske" Hun mindedes det kort og gøs.

Blake kiggede på hende, og smilede varmt. Et varmt smil, der konfirmerede, at han elskede hende. Virkeligt højt endda. Han bed sig svagt i læben, og betragtede hendes krop, med et roligt blik. Accepterede det hele. Var glad for det hele. Han tog igen blikket op til Jamilah, og kyssede hende lidenskabeligt, følelsesmæssigt godt på munden. Han blinkede kort, og kiggede direkte op mod solen. Den der var en lettere forhindring i mange ting. Han kiggede på hende. "I can see clearly. And I can see, that I really love you," sagde han stille, og trak hende helt tæt på sig. Så tæt de nu kunne stå. Han kyssede hende blidt på kinden og smilede. "Og hvad skete der med jer?," spurgte han stille, og nussede stadig hendes hofter.

Hans smil var smittende. Det fik også Jamilah til at smile sådan. Lige nu var det kun ham der eksisterede for hende. Hun behøvede ikke mad eller noget så længe hun var sammen med Blake. Sådan føltes det. Hun elskede ham virkelig højt. Højere end han anede og højere end hun sikkert turde fortælle ham. Så ned af ham og smilede. Hun elskede alt ved ham. Enhver celle i hele hans krop og hans personlighed. Han var helt perfekt. Gengældte hans kys.
"I love you" hviskede hun, da han trak hende helt tæt ind til sig. Hun så væk fra ham, da han spurgte hende. "Det har du nok ikke lyst til at vide"

Hun var betagende, fristende. Han var virkeligt ramt hårdt i hjertet af hende. Hun var fantastisk. Ikke tvivl om, at han var forelsket. Meget endda. Hans smil blev større, og han kunne næsten ikke smile mere. Det var næsten overdrevet, men han fik dog styr på det, kort efter. Han nussede hendes hofter, og kiggede på hende, da hun drejede hovedet. Han lod sin hånd løfte op til hendes kind, og drejede stille om. "Skat, fortæl det bare. Det skader ikke. Du er død," sagde han stille, og nussede nu hendes kind blidt. "Fortæl det bare. Du kan stole på mig," sagde han stille, og kyssede hende blidt, roligt og tillidsfuldt hende på munden, hvor efter han bed hende blidt og kort.

Hvor var han bare sød! Hvordan i alverden havde hun gjort sig fortjent til en fyr, der var så sød og forstående? Hun fattede det stadigvæk ikke helt. Måske havde hun bare været heldig eller måske skulle en anden have haft Blake, og så havde hun bare dræbt personen måske? Hun sukkede. Hendes tanker var virkelig fucked op nogen gange. Hun måtte tage sig lidt sammen. Hun elskede Blake og han elskede hende!
"Lov du ikke bliver vred" mumlede hun og bed sig forsigtigt i læben. "Altså det var rimelig tilfældigt.. Til en fest, vi kyssede, bla bla bla og så havde vi sex" sagde hun hurtigt, så det nærmest lød som om det var et eneste ord hun sagde. Et meget langt ord. Hun så kun på hans mund mens hun talte.

Blake smilede, og kiggede på hende. Hvordan skulle han kunne blive sur? Hvorfor kunne hun sende den tanke, at han skulle blive sur over det? Blake vidste ikke en gang, om det var et forslag, eller om det bare var noget, hun sagde. Han bed sig let i læben. Skulle han spørge om det var et forslag? Eller ville det ødelægge det hele? Han var virkelig forvirret lige nu, og han kunne intet gøre ved det. Han bed sig irriteret i sin læbe, og kiggede på hende. han tog hendes ene hånd, og flettede ind i sin, mens den anden kærtegnede hendes kind.
"Og det kan jeg regne ud, det fortryder du?," sagde han stille. "Og hvis vi gjorde det? Er du så sikker på, du ikke også ville fortryde det?," spurgte han stille, og bed sig i læben. Han var usikker på sig selv nu.

Jamilah tænkte sig lidt om. "Nej, jeg tror ikke jeg fortryder det.." mumlede hun og ventede lige nu kun på det værste. Var det ikke dumt at indrømme man ikke fortrød sin første gang, som havde været et onenight stand? Eller var det helt normalt? Hun havde ingen anelse om det, men hun følte at det var ret dumt at sige. Hun forstod godt hvis Blake blev vred. Så på deres hænder.
"Jeg ville ikke fortryde det.. Dig elsker jeg jo og jeg var jo bare fuld da jeg gjorde det med ham.. Han var fuldkommen tilfædlig" sagde hun lavt og så op på Blake. Kiggede ham i øjnene for at se om der var noget vrede i dem. Øjnene var jo spejlet af sjælen, havde Skahespear vist nok sagt.

Blake kiggede roligt på hende. Han var ikke sur, vred eller forskrækket? Det var egentlig naturligt at gøre, når man stod sådan, var det ikke? Han var ret nervøs alligevel. Han havde aldrig gjort det før. Han kiggede på hende, og kyssede hende stille på panden. Han lod sin pande ramme hendes, og kiggede hende i øjnene. "Vil du da gerne det?," spurgte han stille. Han ville helst ikke have det; vil du da, spørgsmål nu. Fordi, hvis han ikke ville, havde han ikke spurgt. Måske skulle han sige det? "Vil du gerne det? Og jeg spørger fordi, jeg ikke har noget imod det," sagde han stille, og kunne se på hende, at hun forsøgte at se, om han var sur.
Han syntes ikke selv, der var nogen grund til at være sur, så han kunne ikke andet end at være glad. Han betragtede hende stille, og lod langsomt sin hånd køre ned til hendes hofter igen. Hvorefter han nussede der igen.

Jamilah kunne ikke se noget som helst spor af vrede i hans øjne eller ansigt og det forvirrede hende. Hvorfor blev han ikke vred? Hvorfor råbte han ikke af hende og sagde hun var åndssvag? Hvordan kunne han være så sød..? Det var næsten ikke til at bære, så sød han var. Hun følte ikke at hun fortjente en der var så sød som han var. "Ja, jeg vil" hviskede hun, nervøs. Hvad hvis han ikke ville?
Hun bed sig i læben. Lagde blidt armene rundt om hans nakken og hviskede; "Jeg fortjener dig ikke" inden hun blidt lod sine læber møde hans.

Blake nikkede blot, og kiggede på hende. Målløs. Havde han fortjent hende?, havde han fortjent det? Havde han fortjent noget som helst af alt det. Han kiggede på hende, og bed sig svagt i læben. Han kunne lige så godt sige det. "Jeg ... har aldrig gjort det før," sagde han, og kiggede væk. Det var ret pinligt. "Men jeg har vel en anelse," sagde han stille, og bed sig svagt i læben. Hvad skulle han gøre? Han var helt på bar bund omrking dette. Romance, nej. Charme, nej. Forføreriske sanser, nej. Det havde han ikke problemer med. Men sex, ja.
Blake kiggede på hende. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han stod bare der, og så vel dum ud. Mere dum, end man kunne regne med.

Jamilah smilede lidt. Hun spærrede dog øjnene op, da han fortalte, at han aldrig havde haft sex. Det overraskede hende en del. Han var jo over 300 år gammel, så han burde vel på et eller andet tidspunkt have haft sex. Eller gjorde man det bare ikke i 16, 17 og 1800 tallet? I så fald kunne han vel ha' gjort det i 1960'erne. Der var jo maser af fri kærlighed osv. Eller måske var han bare ikke til den slags. "Jeg var så stiv, første gang at jeg faldt i søvn" fortalte hun og lo. Det var egentlig lidt pinligt at indrømme.
"Det er da altid noget" sagde hun med et forførende smil. Hendes øjne glimtede frækt.

"I 1800 tallet var det forbudt med sex uden for ægteskabet. Og jeg blev jo ikke ældre end sytten," sagde han stille. Han lukkede øjnene og bed sig svagt i læben. "Og jeg har ikke gjort det siden, da jeg ikke ville have en menneskelig kæreste," sagde han stille, og bed sig svagt i læben. Ret pinligt at indrømme. "Men du faldt i søvn. Midt inde i det, eller efter?," spurgte han stille, og smilede roligt. Det var da lidt komisk, men det beviste jo bare, at hun virkelig var fuld. Han smilede stille til hende, og kyssede hende pande roligt.
Blake kiggede på hende. Han måtte på en eller andne måde prøve sig frem, ude at få det til at virke akavet. Men hvordan ville han kunne det?

"Hvorfor gjorde du det ikke bare med en eller anden tilfældig i 1960'erne?" spørgsmålet fløj nærmest bare ud af hende. Man havde jo hørt at folk bare havde sex til højre og til venstre med hvem der nu lige stod der. Okay, det var måske overdrevet, men noget lidt i den stil. Man havde i hvert fald meget sex.
"Midt i det hele.. Og han lagde ikke en gang mærke til det" indrømmede hun og så kort ned, da det var temmelig pinligt at indrømme. Hun kunne faktisk kun huske at hun havde været til en fest, var blevet virkelig fuld, havde flirtet med en fyr, der var ok lækker og så havde de haft sex i et eller andet rum. Sikkert et værelse eller noget i den stil. Mere kunne hun ikke.

Blake kiggede på hende. "siden du har hørt om den tid, så kan du også regne ud, at der var der intet, som var specielt ved sex, krælighed eller fred. Nu, der ønsker man fred, fordi der er uro. Nu ønsker man kærlighed, fordi det er specielt og rart. Og man ønsker sex, fordi det er noget, to personer har specielt sammen." Hans ord lød ret så vise og han var selv glad for sine udtalelser, da det lød ret overbevisende om, hvorfor han ikke havde gjort det. Han bed sig svagt i læben, og kiggede hende i øjnene.
Blake smilede stille. "Men jeg er sikker på, at du er speciel," sagde han stille, og bed sig svagt i læben. Han lod sit blik holde kontakt med hendes øjne. Han åbnede munden, og lodm flere ord ryge ud. "Vil du flade i søvn til mig?," spurgte han drillende, og kyssede hende på panden.