I skyggen - Blake

Jamilah lyttede interesseret til det han fortalte. Hans ord lød vise, præcis som han var. Han havde flere århundredes viden bag sig. Det kunne hun ikke rigtig konkurrere med. Hun havde vel omkring lidt over ti år. Det var jo ingenting i forhold til ham. Hun følte sig ham underlegen, men ikke på en dårlig måde. Hun syntes det var fantastisk med en klog fyr.
"Vær nu ikke for sikker på det" sagde hun med et smil og rystede let på hovedet. Hun lod som om hun tænkte sig om. Hun blev altid træt når hun havde drukket noget med alkohol i, og det havde hun jo ikke nu. "Aldrig" hviskede hun med et frækt smil og kyssede ham på siden af halsen.

Blake kiggede på hende, da hendes interessante blik kom frem. Han smilede stille, og kiggede på hende med et betagende blik. Han var forelsket. Han var uden tvivl .. forelsket. Han bed sig svagt i læben, og lyttede til hendes ord. De ord, der nok ikke ville kunne forsvare det, han sagde. Han håbede bare, hun ville acceptere, at han ikke havde gjort det endnu. Han lukkede øjnene kort, og kiggede derefter på hende, da han åbnede dem igen. Han sendte hende et kærligt smil, og ville gerne respondere på hendes ord. "Du er speciel i mine øjne," sagde han stille, og kærtegnede hendes kind. Han bed sig svagt i læben. Han måtte vel snart starte på det. Det kunne ikke nytte noget, de bare stod og snakkede om dét, uden at gøre dét.

Jamilah stod bare og så på ham, med et forelsket udtryk i sine øjne. Hun var vildt forelsket i Blake. Til op over begge øre og meget mere til. Hun elskede ham virkelig højt, det var der ingen tvivl om. Men det var på en måde også skræmmende. At elske en så højt, at man ville ofre et evigt liv for personen. Måske var det bare noget af alt det vampyr noget. Ens følelser blev forstærkede, så havde hun det i hvert fald. De ting som hun før havde fundet irriterende, gjorde hende nu rasende. Det samme med de ting der gjorde hende glad. De gjorde hende nu over lykkelig. Og nu dette. Det var helt vildt voldsomt! Men han var det værd. Det vidste hun, at han var.
Hun kærtegnede hans kæbe med fingerspidserne. "Hmm" lød det bare fra hende.

Blake kiggede roligt ned mod hende. Hans blik var forstående. Han var forelsket. Gennemtæsket forelsket. Han lod en hånd kærtegne hendes kind. Han var lettere nervøs. Hvis han nu ikke kunne gøre det godt nok. Han blinkede kort, og kunne føle, hvordan deres nøgne kroppe blev presset mod hinanden. De stod helt nøgne, det førte som regel til noget. Men i dette tilfælde, var det så hyggeligere at snakke om det? Han tog blidt fat om hendes hals, og kyssede hende blidt. "Du er langt væk," sagde han stille, og smilede roligt. Han kiggede på hende, og smilede svagt. Burde han gøre det? De var færdige med at snakke om det. Han bed sig kort i læben. Kunne ikke tænke klart. Var bange for, hvad hun ville sige. Og om det ikke var godt nok. Han lukkede øjnene, og kunne mærke presset på sig selv.

Jamilah nikkede roligt og smilede stille. "Hmm.. I dig" mumlede hun og lagde sit hovede mod hans skulder. Hun nød bare at stå der sammen med ham, og ikke rigtig sige noget. Bare stå der.. Nøgne og totalt blottede. Det føltes godt. I hvert fald for hende. Mon ikke også det gjorde for Blake? Det håbede og troede hun.
Hun kyssede ham blidt på skulderen. "Vi kommer ikke rigtig nogen vegne vel?" spurgte hun forsigtigt. Hun ville ikke presse ham, hvis ikke han havde lyst til det. Det ville væe ondt.

Blake kiggede på hende, og smilede over hendes ord. De ord, der altid ville gøre ham varm. Han holdt godt om hende, dog ikke så hun blev mast. Han sukkede lidt, og lyttede til de ord, hun sagde. Kunne han svare på det? Han var nervøs, og bange. Bange for at gøre det forkert, eller bange for at, hun ikke ville blive tilfreds.
Han bed sig svagt i læben, nervøst. "Jeg håber det da, men nej. Det gør vi ikke sådan her," sagde han stille, og kiggede på hende. Han betragtede hende. Hun var virkelig smuk.

Jamilah smilede over hans ord og bed sig forsigtigt i underlæben. Hun så ham dybt i øjnene, og tænkte over hvad han havde sagt. Han havde jo ret. Det kom aldrig til at ske, hvis de bare stod og snakkede. Det gjorde hende, lidt mere tryg at vide, at han også håbede det.
Hun smilede forsigtigt og kyssede ham lidenskabligt.

Blake kyssede lidenskabeligt igen. Nød det. Gengældte det. Han smilede, og kyssede hende ned ad halsen. Han nussede hende stadig ved hendes hofter. Han håbede, det ikke skadede, og at han godt måtte, og godt kunne starte stille op. Han var ikke så bange lige nu. Han lod sine hænder skifte over mod hnedes bryster. Lod stille sine fingre massere dem. Han kyssede hende stadig blidt, lidenskabeligt. Han blinkede kort, og lod stille sine hænder massere hurtigere, og hurtigere. Lettere hårdere og hårdere. Han bed sig svagt i læben. Bange for hendes reaktion.

Jamilah smilede svagt. Nød virkelig hans kys. Da han kyssede hende ned af halsen, lænede hun hovedet hen mod hans ene øre. "Slap af, Blake" hviskede hun, da hun kunne mærke at han virkede en smule anspændt. Ikke at det gjorde noget, men det skulle jo føles godt for dem begge. Ellers var der jo ikke nogen grund til at de gjorde det. Det vigtigeste var jo at det føltes godt for dem begge to.
Hun stønnede lavt, da han begyndt at massere hendes bryster. Det føltes godt.

Blake lyttede til hendes ord, lod sin krop slappe af. Lod sin krop sænke det, der kunne føles som hastværk. Der var jo intet, de skulle nå. Han smilede til hende. "Du har ret," sagde han, og kyssede hende lidenskabeligt, roligt. Sørgede for, at han ikke virkede- eller var anspændt. Han kunne høre hendes svage stønnen. Det var vel et tegn på, hun nød det. Han stoppede ikke, blev dog ved. Han satte dig tempoet lidt op. Gjorde massagen hurtigere, dog stadig nydende. Han smilede varmt til hende. De var begyndt nu, og nu skulle intet ødelægge det, bare lige sådan.

Jamilah smilede og kunne mærke at han slappede mere af. Det samme gjorde hun. Slappede af i hele kroppen, så godt hun nu kunne. Lidt anspændt kunne hun ikke undgå at være. Hvem ville ikke være det? Når man stod der med en man virkelig elskede højt. Det eneste hun ville var at sørge for at han havde en god oplevelse med det. "Altid" hviskede hun og gengældte lidenskabeligt kysset. Mest af alt havde hun lyst til at hoppe på ham, men det skulle ikke gå for hutigt. Hun måtte styre sig lidt. Ellers ville han måske ikke have lyst til at gøre det igen.
Hun stønnede igen, lidt højere.

Blake smilede, og modtog de kys. Han følte, det gik godt. Alligevel følte han, han gik i stå. Han kunne mærke lysten, men samtidig frygten krybe op i hans krop. Frygten over tog. At han ikke var god nok; at han ikke kunne tilfredsstille hende. Han var bange, rædselsslagen. Hans hjerte begyndte at hamre hårdt i hans bryst. Han kiggede på Jamilah, og undgik at vise hende frygten i øjnene. Han kyssede hende lidenskabeligt, og fortsatte, hvad han havde gang i. Han var stadig meget bange, men undgik at vise Jamilah det. Det ville ødelægge det hele. Plus, man skulle vel være bare lidt bange, når det var første gang, og det var med den man elskede højest på hele jorden? Ville det så være en straf?

//Blake? Deres hjerte slår ikke (:

Jamilah stoppede med at kysse ham og åbnede sine øjne. Bed sig smilede i underlæben. Frygten lyste nærmest ud af hendes sorte øjne. Hun frygtede at hun ikke var god nok. At hun ikke kunne tilfredsstille ham. Det ville være så pinligt, hvis hun ikke tilfredsstilte ham. Det ville være den største fail, i både hendes levende liv og hendes udødelige liv. En endnu større en, end da hun var faldet i søvn og den havde været stor. Rigtig stor. Den største var dog nok, det hun var nu. Et monster. Men hun frygtede så meget, at hun ikke tilfredstilte ham, at hvis hun ikke gjorde, ville det klart være den største fail.
Hun trak sig et par centimeter væk fra Blake. Modvilligt. Frygten i hendes blik, blandede sig med en voldsom lyst.