På en lille fimset kaffebar xD

Årstid: Forår
Sted: På en, som overskriften indikerer, lille fimset kaffebar : D
Tid: Ved middagstid
Dag: Fredag, Store Bededag ; D
Omgivelser: En del mennesker, mest unge, men også et par ældre
Vejr: Solen skinner en gang i mellem, men det har været overskyet den sidste times tid. Det er ret køligt
Påklædning: Sorte jeans og en sort t-shirt. Hans læderjakke hænger over stolen

Micah var netop kommet ind på kaffebaren, og havde bestilt en cappucino. Han brød sig egentlig ikke rigtig om drikken, men synes man så så sofistikeret ud, når man drak det. Så derfor havde han købt den. Han satte sig på en af stolene i baren, da der ikke rigtig var plads andre steder. Han drak lidt, skar ansigt, og kiggede sig så omkring.

Shin havde været ude at jage og på vejen tilbage mod Forks kørte han igennem Port Angeles.
Han vidste at der var ingen at komme hjem til og derfor besluttede han sig hurtigt at sætte sig
lidt inde på den kaffebar, ikke ret langt væk fra der var han var.
han parkerede bilen og gik ind. Hans øjene havde ikke helt fået den gyldenbrune farve, når man spiste dyr, men
i stedet var de lettere grønne og hvis man så godt efter var der et rødlig skær over dem, men næsten umuligt
at se for mennesker.
Han blev ikke overrasket over den søde dejlige duft, men det gav alligevel et sæt i ham. Han genfandt hurtigt
roen og gik op mod disken og satte sig ved siden af en dreng, han ikke kendte og besilte en sort kaffe.
Så lignede han mere et menneske.

Micah drejede hovedet da der satte sig en dreng ved siden af ham, og undlod kun netop at måbe, da han så ham. Hvor var det uretfærdigt! Han havde efterhånden vænnet sig til at pigerne var gudesmukke, men at drengene også var det, havde han ikke lige regnet med. Han sukkede. Måske var han flink nok.
"Hejsa." Sagde Micah høfligt, henvendt til drengen.

Shin havde godt lagt mærke til drengen, som han havde sat sig ved siden af og drejede derfor langsomt hovedet
og nikkede venligt som hilsen. Et lille smil bedte sig på hans læber, over at drengen havde
reageret som han gjorde da han så ham, men det lignede bare at SHin var venlig og smilte
til ham. "Hej, jeg er Shin" sagde han og rakte kort hænden frem mod ham velforberedt på at drengen ville
blive overrasket over kulden der kom fra hans hånd.

Micah trykkede fast hans hånd, og gispede så lydløst da han mærkede kulden der strømmede ud fra hans udstrakte hånd.
"Hyggeligt at møde dig Shin," sagde han lidt efter. "Jeg er Micah Stender."
Da han gav slip på hans hånd, gned han sine hænder mod hinanden et par gange, skjult under bordet, for at gnide lidt varme i hans hånd igen. Den var helt gennemkold, selvom det ikke var lang tid de havde rørt ved hinanden.
"Det er ikke os alle sammen der kan holde varmen, hva'?" Påpegede han, og nikkede mod Shin's hænder. Han smilede lidt, forundret ganske vidst.

"i lige måde Micah" sagde han venligt og lo stille da Shin nemt kunne høre hvordan han
prøvede at varme sine hænder i smug.
Og selvfølgelig kom der en komentar omkring hans kolde hænder.
"ja, det er squ lidt træls i længde at gå rundt og fryse" lo han og kiggede ned på sine hænder, velvidende om
at han sad og løj for ham. Men hvad skulle han ellers sige. nårh det skal du ikke tage dig af, det er bare fordi
jeg er en død. Ja det vil sige jeg er vampyr, men du skal ikke være bange, jeg har lige spist Men han ville dog
gerne se hvad ´Micah ville gøre hvis han sagde sådan.
"Men jeg syntes ikke at jeg har set dig her før, lige flyttet til eller hvordan" spurgte han lidt efter.

"Ja, det kunne jeg da lige forestille mig." Svarede han tørt, men lo bagefter. Selv frøs han næsten aldrig. Det var kun om vinteren, ellers kunne han nemt holde varmen. Men okay, hvem frøs ikke om vinteren?
Han betragtede eftertænksomt Shin lidt endnu, inden han svarede.
"Tja, det er ikke så længe siden." Sagde han lidt efter. Det var nok et halv år siden. Men grunden til at Shin ikke havde set ham endnu, var nok at han havde brugt det halve år på at finde sig tilrette, indrette sit hus og sådan noget. Og så havde han haft travlt med arbejdet. Men han var begyndt at savne selvskab, så han var begyndt at gå lidt mere i by, være noget mere i Forks og sådan noget.

Shin nikkede og lo lidt. "Flyttet til Forks? spurgte han og nikkede venligt
til den tjener der gav ham hans kaffe. Shin så på den og havde overhovedet ikke lyst til at drikke den,
men satte alligevel koppen til læben og tog en lille slurk. Det smagte forfærdeligt og han satte koppen fra sig, uden at
vise hvor dårligt den smagte for ham.
"Jeg bor også i Forks så det kan være jeg en gang kommer til at støde på dig igen" sagde han lidt efter og
vendte blikket mod ham.

"Jeps," svarede han roligt, og smilede tilbage til drengen. Han virkede nu meget flink, og det var egentlig meget dejligt at snakke med en dreng en gang imellem.
Han tog også en kop af sin cappucino, men brød sig nok ligeså lidt om smagen som Shin gjorde, men han drak lidt mere af den alligevel. Nu havde han jo købt den, så skulle den da ikke gå til spilde.
"Det lyder sørme godt." Svarede han, og smilede skævt til drengen. "Hvor bor du henne af?"

Shin smilte lidt da det i hans øjne lignede at han ikke ville have den
cappucino, han havde købt. "Smager den godt" spurgte han med et lille smil.
Shin havde ikke særlig mange drenge venner. Han kendte faktisk kun 2 andre drenge. Bill og Seth, men
det var jo heller ikke mange taget i betragting hvor mange venner han havde. "Jeg bor henne ved caféen,
lige ved siden af i en lille lejlighed" forklarede han og smilte lidt. "Hvad med dig?" spurgte han stille og så på sin
kop. Han tog en hurtigt slurk og satte hurtigtkaffen fra sig.

Han sukkede, og opgav skuespillet.
"Ærlig talt, så smager den af helvede til." Indrømmede han, og skubbede koppen lidt væk fra sig. Selv lugten af den, var faktisk lidt kvalmende.
"Hvad med din, smager den godt?" Han nikkede mod Shin's kop. Det så heller ikke ud som om han var særlig vild med det. Men han kunne ikke bebrejde ham det. Kaffe smagte faktisk af lort. Sådan var det.
"Jeg bor lidt udenfor bygrænsen." Sagde han smilende. "I et gammelt træhus."

Shin kunne ikke lade være med at grine lidt. "Kaffen smager virkelig dårlig" sagde han og
rynkede på den blege pande. Normalt ville han nemt kunne drikke det, men efter han var blevet forvandlet
smagte alt det han elskede, som tis. Og det var endda mildt sagt.
"Hvor kommer du fra, for det lyder som om du ikke lige er her fra kanten" sagde han med et
lill smil.

"Ja, det har du virkelig ret i." Samtykkede Micah, og vinkede bartenderen hen til sig. Han bestilte en juice. Det kunne man åbenbart godt købe her, selvom skiltet fortalte at det var en kaffebar.
Han sukkede, og tænkte tilbage på deres samtale. Han mente ellers at han havde skjult sin accent som han plejede at gøre, men det var nok smuttet for ham.
"Nej, jeg er født og opvokset i Brasilien." Forklarede han. Det var en god forklaring, på hans lidt underlige accent. "Men min far var englænder, så allerede fra lille, lærte jeg engelsk." Fortsatte han, og fik sin juice. Han tog lettet en tår. Det smagte fantastisk, i forhold til cappucinoen før.

//Pik, hilsen Rasmus o.o//

Shin fulgte bartenderen med blikket og var derfor klar når han kom tættere på.
Den lækre menneskeduft var ikke noget man bare lige vænnede sig til, men han kæmede hårdt
for det.
"Brasilien, det er et godt stykke her fra" sagde han og lo lidt. Men selv kom han helt fra Frankrig, hvilket også var
langt væk. "Bor du sammen med din familie eller er du bare flyttet fra dem" spurgte han venligt.

//Jamen så hils den dreng.. ved ikke hvor Brasilien ligger i forhold til Forks, men regner med at det er
et stykke væk //

"Ja, det kan man vist roligt sige." Lo han, og tænkte på sit hjemland. Han savnede det nogle gange, men kunne godt lide at bo i Forks, så det var ikke noget han tænkte over i dagligdagen.
"Mine forældre og jeg flyttede til Seattle da jeg var 10 år, og så boede jeg i Seattle sammen med dem indtil jeg blev 17. Så flyttede jeg til Forks." Han smilede skævt.
"Hvad med dig, du er da heller ikke født her, er du?" Shin's accent var også lidt speciel, men han kunne ikke helt finde ud af hvor han mon kom fra.

//Fisse, hilsen Rasmus >____<'//

Shin kiggede lidt på sin kop kaffe og lo lidt. "Jeg smider lige det her ud" sagde han
og løftede koppen. Han kiggede på hvor bartenteren var henne. Hurtigt sprang Shin hen til
en potteplante og hældte det ud og satte sig tilbage til på stolen og lo kort.
"Jeg er fra Frankrig, men har boet her i 4-5 år" sagde han og nikkede lidt. Shin savnede ikke rigtigt
sit hjemland. Han havde ikke så mange gode minder derfra med sin familie.

Han grinede.
"Det er sku' helt okay.." Han så på sin kaffekop, men gad ikke smide det ud. Han lod det bare stå, og drak lidt mere af sin juice. Dejlig kølig. Den duggede på glasset, og han tegnede åndsfraværende en streg med fingeren i duggen.
"Var Frankrig dejligt?" Spurgte han. Han havde aldrig været i landet, men kunne godt tænke sig det. Han havde hørt så meget godt om Frankrig.

Shin sad stadig med koppen mellem sine blege, kolde hænder. Han drejde det mellem
sine finger og så på Micah med et lille smil.
"Meget dejligt, varmt om sommeren, men alt for kold om vinteren" sagde han med lille
smil.
"men eftersom du har boet her i et stykke tid må du da have mødt nogle piger" sagde han og fik sit
drengedesmil på læben. "de er ikke værst her" lo han.

"Jeg skal helt sikkert til Frankrig en gang!" Oplyste han Shin om. Det ville han! Og så skulle han helt sikkert besøge museet Louvre i Paris, hvor der var utroligt mange kunstværker, som han vildt godt kunne tænke sig at se. En masse af Da Vinci's værker, blandt andet. Han var meget facineret af Da Vinci.
Han grinede til drengen. Nu blev det helt sikkert drenge snak.
"Jo, jeg har da mødt nogle stykker, og de er alle sammen sammen søde, og meget smukke! Men det har du nok selv fundet ud af." Sagde han med et glimt i øjet.

Shin nikkede. "det er også et dejligt land" sagde han og smilte lidt.
Frankrig var virkelig et smuk landt om sommeren, men det havde det bare
med at blive meget varmt. Så varmt at man næsten ikke kunne være ude, men det var ikke noget
Shin skulle tage sig af nu hvor han var vampyr.

Han nikkede "meget smukke" gav han, ham ret. "Men har du fundet nogle
du kan bedre lide end andre" spurgte han og puffede blidt til ham med albuen og hævede
øjenebrynene op og ned og sendte et drillende smil, hvor efter han kom til at grine lidt over det.

"Det tror jeg på!" Konstaterede han muntert, og smilede lidt, mens han i sit stille sind besluttede sig for at begynde at spare op. Så kunne han måske komme afsted til næste sommer. Måske kunne han også nasse lidt på sine forældre? Så skulle det nok gå.
Han kunne ikke lade være med at le af Shin, og puffede lidt igen. Han blev lidt overrasket over hvor kold og... hård? han føltes. Som at puffe til en isklump.
"Jeg har faktisk ikke fået et crush på nogen.. Endnu.." Det sidste sagde han med et grin.

Shin havde meget bedre reflekser end et menneske, derfor vidste han at Micah ville puffe igen,
lige med det samme hans muskel bevægede sig en smule mod ham. Men alligevel kom det lidt som en
overraskele at mærke den bløde hud, det ville være så nemt at dræbe ham og drikke hans blod.
SHin afbrød sine tanker før man kunne se at han kæmpede med sig selv og skyndte sig bare at
grine lidt.
"Jeg kan godt finde nogle piger, der sikkert gerne vil på date med dig" sagde han og smilede
drenget. "Så har du fået tilbudet" lo han og fugtede sine læber - det var ved at blive en vane for ham.

Han hævede et øjenbryn mod Shin, og rystede svagt på hovedet.
"Tja.. Hvis alle fyrene her omkring ser ud som dig," sagde han drillende, "så tror jeg ikke jeg har en chance." Han smilede muntert, og lagde hovedet lidt på skrå.
Han havde aldrig været utilfreds med sit udseende, men hvis drengene var ligeså umenneskeligt smukke som pigerne, så havde han i den grad hård konkurence!
Han tømte sit glas, og stillede det lidt fra sig.

Shin kunne ikke lade være med at grine lidt. "Jeg er smigret, men jeg er
kun til piger" sagde han og grinede drillende af ham. Han vidste godt hvad Micah mente, men
ville gerne se hvad han ville gøre hvis han sagde det. Enten ville han meget pinligberørt og lade som
ingenting eller også ville han give sig til at forklare hvad han mente, det var i hvert fald hvad Shin regnede med.
Han lo lidt igen og så spændt på Micah.

Han så først chokkeret på Shin, da det gik op for ham at Shin måtte havde misforstået hvad han sagde, og han skulle lige til at forklare, men så fik han øje på hans ansigts udtryk, og grinede. Han daskede ham på skulderen, og lo lettet igen.
"Hold da kæft mand, jeg troede lige du havde misforstået hvad jeg sagde! Men jeg er altså også kun til piger, bare så vi har det på det rene." Han grinede muntert til Shin.

Shin blev nødt til at bide sig selv i læben for ikke at
komme til at grine meget voldsomt. "man kan aldrig være for sikker" sagde han og lo lidt igen.
"Men hvis du er sikker på at du er til piger, bliver vi da nødt til at finde
en eller anden til dig" sagde han og smilede gavmildt over at han ville opgive en af "sine piger" (xD) til
Micah.

Han lo af ham, men satte så et mere alvorligt udtryk op.
"Du må da gerne prøve. Men du skal bare vide, at jeg er meget kræsen, og har faktisk kun haft én eneste kæreste i mit liv." Han smilede muntert. "Ja, jeg ved det er svært at forstå med mit udseende og min humoristiske sans, men det er faktisk rigtigt." Han smilede med et glimt i øjet.

Shin lo lidt. "Jeg tror du gerne vil have en sød pige, der ikke tager sig af hvad andre
mener og siger. En der er en selvsikker, men uden at tro hun er mere end andre. En der er hjælpsom
og venlig og en der er god til at lytte og give råd" spurgte han og smilte lidt.

"Det skal sku' nok passe." Lo Micah, og så så på Shin.
"Og er det så noget du kan skaffe?" Han havde sænket stemmen, og kastede et dystert blik omkring sig, og håbede lidt at folk troede de var i gang med at handle med stoffer. Det kunne være herre skægt xD

Shin smilte lidt da Micah kiggede skummelt rundt og fandt hurtigt ud af hvad han
tænkte på. "Jo og vil du også have noget af det?" spurgte han og rørte hurtigt og kort ved sin
næse, 2 gange. Han holdt masken og undlod at grine og kiggede hurtigt rundt for at se om
nogle fulgte med i samtalen.

Micah måtte bide sig i læben, for ikke at komme til at grine højt, da Shin lavede den lille bevægelse ved næsen. Det havde fået et par 30-40 årige damer et stykke væk, til at se rædselsslagent på dem, og derefter tiskede de højlydt, rejste sig på præcis samme tid, og marcherede ud fra caféen. Micah sendte dem et underligt blik i forbifarten, og de fik fart på.
Så vendte han blikket tilbage mod Shin, og grinede til ham.

Shin lo og vendte blikket mod damerne der forsvandt ud af caféen.
"Der var vidst nogen der troede på os" sagde han og lo lidt da han kom i tanke om
det ansigtsudtryk damerne havde da de skyndte sig ud. "Folk tror på de mest mærkeligste
ting, her i verden" sagde han og lo lidt igen.

Han grinede til Shin.
"Det tror da pokker. Sådan et par unge, skumle fyre som os," smilede han ironisk, og sendte et dystert blik rundt omkring sig. Han kunne ikke lade være med at grine. Han var ikke så god til at spille skummel.
"Ja, du har ret. Folk er totalt overtroiske og godtroende," samtykkede han lidt efter.

"skal vi prøve at de hvor mange der vil købe noget
af os" sagde han og lo lidt. "Det kunne være sjovt hvis de troede at vi prøvede
at sælge noget til dem" sagde han og smilte lidt. Det ville være ret så sjovt og han
kunne ikke lade være med at grine lidt over idéen.

"Lad os det," lo han lavmælt, og smilede til Shin med et glimt i øjet.
Så vendte han sig væk fra Shin, så han sad med front mod 15 årig pige. Eller deromkring.
"Kunne du tænkte dig at få noget af mig?" Sagde han lavt til hende, og kiggede hurtigt rundt, som om han skulle sikre sig at der ikke var nogen der lyttede. "Du må få det nu, men næste gang skal jeg have penge for det." Han så skummelt på hende, og prøvede at holde masken.

Shin så på pigen da Micah snakkede til hende. Man kunne se at hun
nemt havde regnet ud hvad det var han snakkede om og
hun blev helt tavst og næmest helt hvid i ansigtet. Shin smilte lidt og lidt
efter nikkede Shin på hovedet.
"ja, vi kan skaffe lige det du vil havde" sagde han lavt, men så dem der
sad tættere på kunne høre det og han kiggede, ligesom Micah, rundt så det lignede at han tjekkede
om nogen lyttede.

"Hvad siger du?" Blev han ved, stadig med lav stemme, og pigen rystede skræmt på hovedet.
"Nej... Nej tak." Stammede hun, rejste sig op, og skyndte sig væk fra dem.
Med det samme hun var væk, grinede Micah, og vendte sig om mod SHin igen.
"Haha, det var næsten synd for hende," fnisede han.

Shin holdt smilte og grinet tilbage og kiggede spørgende på
pigen. Et lille smil formede sig på hans læber da pigen rejste sig og forsvandt.
"Lad os håbe at hun ikke ringer efter strisserne" sagde han og lo lidt.
Han lyttede kort efter pigen, men det enste han kunne høre fra hende var hendes fodtrin og hendes vejrtrakning
der var ret kræftig da hun skyndte sig væk - skyndte sig hjem.
"Du er sku ikke helt normal" lo Shin og gav ham et mandligt skulderklap. (xD)

Han grinede.
"Nej, så får vi meget vanskeligt ved at forklare os. Jeg tror ikke de godtager forklaringen 'det var bare for sjov'."
Micah blev meget glad for at få et mandigt skulderklap, og ville nok også være blevet fornærmet, hvis det var et feminint skulderklap han havde fået. Hvordan sådan et ellers så ud xD
Han spillede fornærmet og overrasket.
"Er jeg ikke helt normal?" Udbrød han harmdirrende, men lo så.
"Nej, det har du ret i. Men det er du altså heller ikke dude!" Fnisede han.

Shin trak leende på skulderne. "Vi kan jo altid prøve,
hvad er det værreste der kan ske." Spurgte han med et smil.
"Jeg mener ud over at de giver os en meget stor bøde eller smider os i fængsel" tilføjede
han og lo lidt igen.
"Du er lige så underlig som jeg selv er. Verden ville være et kedeligt
sted uden underlige folk som os" sagde han og nikkede smilende til ham.
"Jeg føleler mig helt mandlig" lo han.