Et liv af musik ( Jamilah ^^ )

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 21.00
Sted: Seattle, i en musik forhandler
Omgivelser: Ingen, kun min chef som siger farvel
Vejr: Klart, man kan se månen
Årstid: Forår

Kenneth sad ovenpå bordet der hvor kasseaparatet stod og fumlede lidt ved en af de kæder som hang ned fra hans ene buskeben og blev lidt irreteret over det kæden ikke ville side som han ville have det, så han gav op og sukkede kort for sig selv. Han havde lovet sin chef og nogle af de andre medarbejder at tage aftenvagten, det gjorde han også kun fordi han aldrig sov, han havde jo ikke ligefrem det store behov for søvn, det havde ingen vampyrer.
Kenneth nikkede kort som farvel til sin chef, da chefen tog sin jakke og gik hjem, derefter var han helt alene i butikken og havde endelig ikke så meget imod det, så var der jo dejlig stille. Han hoppede kort ned fra bordet, for at gå over til afdelingen hvor alle guitarene, basserne og andre diverse ting hang henne. Han tog en rød og sort guitar og satte sig over på bordet igen og støttede det bagerste af guitaren med det ben som han ikke havde foden oppe på bordet med. Derefter begyndte han at spille lidt og smilte kort for sig selv, han elskede at spille og var også ret god til det.

Jamliah havde hele dagen vandret rundt i Seattle uden noget rigtig formål. Måske bare for at få evigheden til at gå. Det var nitten ved at være udødelig. Man havde alt, alt for meget tid. De sidste to år havde gået ret hurtigt. Det var mest bare at vænne sig til sin nye livsstil og de nye rytmer man fik. Altså - nul søvn.
Hun sukkede og gik hen mod en musikforretning. Måske havde de noget god musik, hun ville købe?

Kenneth havde været lidt for optaget af musikken fra guitaren og der var også noget lavt musik som spillede i baggrunden, han kunne dog ikke lige gøre op med sig selv om det var Metallica eller HIM som kørte lige nu, men han var sådan set også ret ligeglad med det. Han spillede roligt videre da en fremmed duft af vampyr ramte hans næse og han stoppede kort med at spille og så kort op, han kunne ikke rigtig få øje på nået lige nu, men han kunne sagtens dufte at vampyren kom tættere på, derefter begyndte Kenneth at spille igen og slappede fuldstændig af i kroppen.

Jamilah tog fat i dørens håndtag og åbnede den forsigtig og lydløst. Smuttede så ind gennem den lille 'sprække'. Døren gled i bag hende, med et forsigtigt 'klik' da den lukkede. Duften af vampyr ramte hende, i det samme hun trådte ind i butikken. Da hun var den eneste i butikken, ud over en dreng, gik hun ud fra at han sikkert var vampyren. Ellers havde vampyren været her for ikke ret lang tid siden.
Hun gik hen til cd'erne og begyndte roligt at rode dem igennem, for at se om der var noget spændende.

Kenneth så med det sammen op og mødte pigens blik for en kort stund, hun virkede ikke som en vampyr selvom hun lugtede langt væk af det og han kunne ikke lade være med at smile skævt, imens han vendte blikket ned på guitaren igen.
Han begyndte så småt at spille igen og så kun få gange op på pigen som havde gået hen til en række cd'er og studerede hende i de korte blik han skænkede hende. "Du siger bare til... altså hvis du skal have hjælp til at finde noget" sagde Kenneth imens hans blik stadig var på guitaren og han fugtede sine læber lidt.

Jamilah nikkede og skævede til drengen. Bleg og usædvanlig smuk. Typiske vampyrtegn. "Er der noget du kan anbefale?" Spurgte hun nysgerrigt, mens hun fortsatte med at kigge CD'erne igennem. Indtil videre havde hun ikke fundet noget, men måske var hun heldig at finde noget der faldt i hendes smag.

Kenneth stoppede med at spille på guitaren og vendte blikket op på hende og legede lidt med sin læbe piercing med tungen, men gik derefter ned fra bordet og satte den ned på gulvet. Derefter gik han hen ved siden af hende og bladrede gennem musikken og tog derefter en cd op og rakte hende til den, " de fleste piger går efter Celina Ree i øjeblikket, måske er det noget for dig" sagde han og gik derefter over til guitaren igen og tog den op. Kenneth gik derefter over og hang den op igen, men vendte ikke blikket på hende.

Jamilah smilede og studerede CD'ens cover. "Nu skal du tænke på at jeg ikke er som de fleste piger" Mindede hun ham om. Det var helt sikkert ham der var vampyren. Det havde hun kunne mærke, da han havde været henne ved hende. "Hvad for noget musik ville du fx. selv købe?" Spurgte hun og vendte sig mod ham og satte sine hænder i siden.

Kenneth kunne ikke lade være med at grine lidt over det pigen sagde og vendte sig imod hende. Han satte den ene hånd i lommen og lod den anden hånd hænge løst ned af siden, imens han nærmede sig hende lidt, " jeg hører nået du slet ikke gør, eller kan tænke på at begynde at høre" sagde Kenneth med et skævt smil og tænkte lidt over det han havde sagt og tog sin hånd op som ikke var i lommen og kløede sig kort i nakken.

"Hvordan kan du vide det, når du slet ikke kender mig?" Spurgte hun og løftede et øjenbryn. Ventende. Lagde armene over kors. Typisk drenge at tro de vidste alt om piger, når de tydeligvis ikke gjorde det..

Kenneth kunne ikke lade være med at grine og lagde hovedet lidt på skrå, imens at han kørte sit blik op og ned af hende, han bed sig derefter diskret i læben og trak lidt på den ene skulder, " okay så... høre du måske HIM, Slipknot, Children of Bodom, Black Veil Brides, øhm... Nightwish, Cinema Bizarre, Escape to the fate, og jeg kan blive ved" svarede han med et skævt smil og vendte derefter blikket væk fra hende for at se sig lidt om.

"Nej" Indrømmede Jamilah. Selv var hun mere til det punk/rock/pop agtig musik og nogen gange klassisk. Faktisk afhang musikken meget af hvilket humør hun var i. "Men jeg har heller aldrig hørt om de bands.. Måske viser det sig at jeg godt kan lide dem" Sagde hun en smule stædigt og smilede skævt til drengen.

//Hva farve øjne har han?//

Kenneth kunne ikke lade være med at grine lidt over det, da hun faktisk indrømmede at hun hørte nogle af dem.
Han vendte blikket tilbage på hende og var faktisk meget tilfreds med at have fået ret omkring det med de bands.
"Hmm.. måske, men så skal du selvf høre dem først" sagde han med et lille skuldertræk og smilte skævt tilbage til hende, imens han tog sin ene hånd op og kørte den igennem en tot hår.

//Sort ^^//

"Jah" Mumlede Jamilah bare og studerede ham nærmere. Utrolig smuk, ligesom de fleste vampyre og meget, meget bleg. Først efter et par minutter hvor hun havde betragtet ham, lagde hun mærke til at hans øjne var sorte. Hun løftede igen et øjenbryn. "Længe siden du har spist?" Spurgte hun ham nysgerrigt. Selv var hendes øjne gyldne/ravfarvede, da hun havde tømt et dådyr for blod, for et par timer siden.

Kenneth lagde faktisk ikke rigtig mærke til at hun betragede ham, eller for den sags skyld kiggede meget på ham.
Det var han som regl blevet meget vant til at folk gjorde, når han enten gik på gaden eller stod i butikken når det ikke var blevet sent om aften, så kunne han sagtens tage kvinder i at savle over ham og det kunne han ikke så godt lide.
Han vendte undrende blikket på hende og løftede det ene øjenbryn, men rystede derefter på hovedet, " niks, jeg spiser for et par timer siden, sort er min oprindelig øjenfarve, de bliver først røde når jeg er sulten" forklarede Kenneth med et svagt smil og tænkte lidt.

Jamilah løftede overrasket begge sine øjenbryn. "Plejer det ikke at være omvendt?" Spurgte hun og fortsatte. "Du ved.. Øjnene bliver sorte når man er sulten og når man har spist, så er de enten røde eller ravfarvede". Det lød yderst besynderligt. Måske fandtes der faktisk undtagelser eller var der bare nogen der var så heldige?
Selv kunne hun ikke lide den gyldne farve. Den så mærkelig ud til hendes lyse hår. Det var meget pænere når hendes øjne var mørke, men så var hun jo sulten! Mega irriterende.

Kenneth tænkte lidt over det hun sagde og kløede sig tænkende i nakken, selvom han havde været vampyr i mange år nu, så havde han stadig ikke helt vænnet sig til det med farverne og han trak lidt på den ene skulder, imens han smilte svagt.
"Hmm.... så må jeg vel være en undtagelse, for min øjenfarve har altid været sort, men den bliver rød når jeg er sulten, jeg ved ikke om jeg bare er en fej hos jer vampyrer" sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt. Han tog hænderne endnu engang ned i lommerne og så lidt op og ned af hende, typisk at de kvindelige vampyrer kunne skimme så meget igennem med deres skønhed, selv ude i byen blandt andre mennesker.

"Det må da være rart at falde ud fra mængden og ikke være som alle andre" Sagde hun med et skævt smil. Hun mødte tit vampyre med gyldne øjne eller røde øjne. Også nogen med sorte øjne, men det var jo så fordi de var sultne. Drengen her var yderst speciel. Ikke bare fordi han var smuk, men pga. af hans specielle øjne.

Kenneth trak tænkende på den ene skulder og smilte svagt til hende, men nikkede så derefter lidt, " ja det er rart, men jeg har nu altid skildt mig ud fra mængden, altså på grund af hvordan jeg ser ud med mit hår, tøjet osv." forklarede han og kløede sig lidt i nakken. Han gjorde op med sig selv i hovedet at hun var venlig stillet og ikke havde tænkt sig at angribe ham eller noget, han smilte lidt mere til hende og så kort væk fra hende, for at tænke hvad han skulle lave.

"Jeg har svært ved at forestille mig at du så sådan ud, i dit tidligere liv" Sagde Jamilah og smilede skævt. Hun kunne ikke mærke på ham om han var gammel eller ej. Slet ikke se det på ham, men det var som om der var en slags ro over ham. En slags ro, som man kun havde for mange år siden, hvor man ikke skulle bekymre sig om globalopvarmning osv.

Kenneth kunne ikke lade være med at grine lidt over det hun sagde, men rystede så på hovedet, " nej, jeg begyndte først på denne her stil efter at jeg var blevet vampyr, eller har mit hår været kort og brunt og min tøjstil var ret kedelig og nogen gange ret fint, nu er det bare sådan blaaahh" sagde han og kom til at grine lidt igen over det han sagde. Men derefter slog han sig selv oven i hovedet og gik over til hende, " sorry.. men jeg har helt glemt at præsentere mig selv, mit navn er Kenneth" sagde han med et skævt smil og rakte hende hånden.

Jamilah grinede også. Hun havde rimelig svært ved at forestille sig ham i det gammeldags tøj og den frisure han havde haft? Det skulle ikke undre hende, hvis det var mange år siden han havde haft det look. Hvis hun skulle vælge mellem at se ham med det gamle look eller det nye, ville hun sikkert vælge det nye. Det passede ret godt til ham.
Hun tog smilende hans hånd. "Det gør ikke så meget" Mumlede hun og klemte hans hånd lidt. Ikke hårdt, bare normalt. Den føltes overhovedet ikke kold, som den ville gøre for mennesker. "Mit navn er Jamilah" Præsenterede hun sig selv.

Kenneth havde en lumsk mistanke om at hun prøvede at forestille sig ham før i tiden, han kom også selv i tanke om det da han havde forklaret hende, hvordan han så ud før i tiden og det fik ham til at gyse lidt og han skubbede hurtigt den tanke væk igen. Han nikkede lidt, men havde det nu alligevel lidt dårligt med ikke at have sagt sit navn, for det plejede man jo af ren høflighed og det var han vokset meget op med før i tiden, så det hang stadig meget på ham. Så derfor da hun tog hans hånd vendte han hendes lidt og kyssede blidt hendes håndflade og vendte blikket op på hende igen, " hyggeligt at møde dig Jamilah" sagde han med et skævt smil og slap derefter roligt hendes hånd.

Jamilah lo, da han kyssede hendes hånd. Hvis hun havde kunne, ville hun helt sikkert have rødmet. Det var msåke en lille smule pinligt, men samtidig ret sødt gjort. Det gjorde man i hvert fald ikke nu om dage. Der gav man bare hinanden hånden. Faktisk ret uformelt, men vel også meget rart at det ikke var så formelt.
"I lige måde, Kenneth" Sagde hun og smilede til ham. Tog sin hånd til sig, da han slap den.

Kenneth kløede sig lidt i nakken og smilte skævt til hende da hun begyndte at grine og syntes selv at det var en ret irreterende vane han havde fra sit gamle liv. Men en vane var svær at vænne sig af med, hvis man gjorde det flere gange i træk. Han kunne ikke selv lade være med at grine lidt over det og så lidt uskyldigt på hende, " undskyld... hvis altså mit kys gjorde dig noget, men det er en vane som jeg hvade i mit tidligere liv, det er svært at vænne sig af med den" sagde han og skar kort ansigt.

"Nej, nej" Lo Jamilah. "Jeg synes faktisk det er ret sødt" Sagde hun og smilede så. Hun forstod ikke helt hvorfor man dog var holdt op med at gøre det. Var det uhygiejnisk eller gad man bare ikke mere? I hvert fald synes hun det var ret spændende, at han var fra den tid, hvor man gjorde den slags. Det var rimelig sjældent at mennesker blev så gamle.

Kenneth sukkede lettet ud da hun sagde at det ikke gjorde noget og smilte skævt til hende, " det var godt, jeg har været ude for at der var en pige som slog mig på grund af at jeg kyssede hendes hånd, men det er vel bare på grund af at man ikke er van til sådan noget" sagde han med et skuldertræk og han smilte kun svagt til hende lige nu. Kenneth bevægede sig derefter roligt hen til disken og satte sig op på den igen.

"Brækkede hun så ikke hånden?" Spurgte Jamilah nysgerrigt. Deres hud var jo hård som marmor, så det ville ikke undre hende hvis pigen var kommet til skade da hun slog Kenneth. Det var egentlig meget dejligt at have sådan en solid hud. Det eneste der var knap så godt var at de jo var så kolde. Folk kommentere det hele tiden.
Hun betragtede ham kort da han satte sig på disken. Så gik hun i vampyrhastighed hen til ham. For mennesker ville det se ud som om hun, pludselig var et sted og sekundet efter henne ved ham.

Kenneth kunne ikke lade være med at grine over det hun spurgte om og tænkte kort tilbage på dengang pigen havde slået ham, men det dårlige ved det var at på grund af hans forvandling så kunne han ikke huske om det var et menneske eller en vampyr som havde slået ham, men han kunne da huske at det kunne mærkes lidt idet hun slog ham, men alligevel. Det kunne jo også sagtens havde været en varulv, men han fik lidt kvalme ved tanken. "Jeg kan ikke huske om hun var menneske eller vampyr, men det tror jeg ikke" sagde han med et skævt smil og vendte dit blik ned på sine bukser da han legede lidt med sine kæder.

"Tror du at det var en varulv?" Spurgte Jamilah og skar en grimasse. Bare tanken var frastødende. Varulvene stank langt væk af våd hund og alt muligt andet. Det var slet ikke til at holde ud, når man havde sådan en god og følsom lugtesans. Det eneste hun misundte dem, var deres utrolige varme hud. Den ville hun gøre næsten alt for at eje.

Kenneth skar en ansigt idet hun gjorde det og rystede derefter lidt på hovedet, imens et svagt smil formede sig på hans læber, " det tror jeg ikke, så ville jeg i hvertfald ikke have kysset vedkommendes hånd, det kan jeg love dig for" sagde han og kom til at grine lidt derefter og vendte blikket kort op i loftet. Han havde ikke så meget imod varulve, han kunne bare ikke klare lugten af dem, men ellers kunne nogen sagtens være flinke nok, man skulle bare ikke irretere hinanden.

Jamilah grinede samtidig med ham. "Det er faktisk ret synd for dem at de lugter sådan" Sagde hun og smilede skævt. Hun vidste godt at vampyre selvfølgelig også lugtede dårligt for varulvene, men for mennesker var det meget anderledes. Der duftede vampyre ret godt. Det hjalp dem til at tiltrække det bytte de havde udset sig. Alt ved vampyrene tiltrak ofret. Sådan var det bare.

Kenneth nikkede lidt til det hun sagde og kunne ikke engang sige hende imod, for hun havde jo ret angående varulvene, men var nu ret sur over at de ikke kunne bytte varme og kulde, så vampyrer var varme og varulve var kolde. Men selvf vampyrer er jo som sagt næsen omvandrende døde lig, så det ville ikke rigtig give nogen mening. "Ja... men det gør vi heller ikke for dem selvf" sagde han med et svagt smil og vendte derefter blikket lidt rundt i butikken.

Jamilah nikkede. "Præcis, men jeg misunder dog dem deres varme" Indrømmede hun og smilede svagt. Det var lidt pinligt at indrømme, men sådan var det altså. Hun kunne ikke gøre for det. "Det må være rart altid at være så varm" sagde hun og fik kort et drømmende udtryk i øjnene. Så rystede hun svagt på hovedet for at vende tilbage til virkeligheden.

Kenneth nikkede lidt til det hun sagde og kunne kun give hende ret igen, " så er vi to" svarede han og smilte svagt til hende.
Men det var desværre lidt svært for vampyrer at føle deres varme, fordi for det første så kom vampyrer næsten aldrig så tæt på varulve eller også gjorde deres kulde at de ikke kunne mærke den så godt. "Jeg tror det er meget dejligt at være så varm" sagde han og nikkede lidt med hovedet.

"Det tror jeg også" Sagde hun og smilede lidt. Det var synd at de var fjender. Hvis det ikke havde været for at de var dødsfjender, ville de sikkert kunne have været ret så gode venner. Dog måtte det da også være lidt svært at være venner med varulve, når man syntes de stank sådan og at en traktat gjorde at man ikke kunne besøge dem der hvor de boede, uden at blive slået ihjel