Musik i mørket.

Dato :: 2 december
Årstid :: Vinter
Dag :: Torsdag
Vejr :: Regn og skyet.
Sted :: Piano stuen, i deres hus (Se i Madelaine's profil!))
Tid :: Nat.
Omgivelser :: Pianoet, og møblerne omkring.

Cecilie sad på pianostuen og spillede. Det var let og yndefuldt.
Hun nynnede svagt til en gammel melodi, som for længst var glemt.
Det var faktisk en hyldestsang til månegudinden om at hun holdt dragerne fra England.
Hun var ikke opmærksom, da hun var så fordybet i sin sang.

Cedric stod i døren og lyttede til hendes lille melodi.
Han elskede når hun spillede på Madelaine's piano.
Han kendte ikke melodien, men kunne med det samme godt lide den.
Han samenlignede den med gamle dage, som det kun var Cisse der havde oplevet.
Hans sorte hår dækkede lidt hans øjne, så han var helt usynlig i det sorte mørke.
Hans hænder var nede i hans lommer.
Han ville gerne tale med Cisse om noget, men ville meget gerne høre resten af stykket.

Hun sang de sidste sætninger af sangen, med hendes engelske accent, som hun kun havde når hun var fortvivlet eller sang.
Så stirrede hun ned i Pianoet, også kiggede hun på ham.
"Hej." Hviskede hun fredfyldt.

Han trådte ud i det blege skær fra lyset som var tændt.
"Hej," sagde han og satte sig på gulvet ved siden af stolen, hvor hun sad.
Han kyssede hende blidt, men begærligt.
"Jeg vil gerne snakke med dig?" sagde han bart.

Hun satte sig ned i hans skød, efter at have kysset ham lige så blidt og begærligt igen.
"Så sig frem." sagde hun kærligt, og a'ede hans kind.

Han aede hende kind, og kyssede hende i halsen fordybning.
Han åndede hende svag i nakken, han viste at det tændte hende.
"Jeg ville bare tale om vores bryllup... Og forlover."

Hun fik lyst til at kaste sig over ham, men holdt sig i ro.
"Jeg er åben.." Hviskede hun.

"Jeg har tænkt på om Mad skulle være vores forlover," mumlede han kærligt, og holdte hende tæt ind til sig.
"du må ikke bliver sur." foretsatte han og viklede sine fingre ind i hendes hår.
"Men jeg har også tænkt på Vic."
Hans isblå øjne betragtede hendes ansigt for at se en reaktion.

"Victoria?" sagde hun roligt, og kyssede ham på halsen. "Hvorfor skulle jeg blive sur over det? Du har lov til at have venner?"
Hun lagde armene om ham.

"Det ved jeg ikke, jeg tænkte bare?"
Hans tunge fandt hendes underlæbe i mørket.
Han klemte hendes hånd.
"Vil du have Madelaine til forlover? Fortæl mig noget om dine drømme om et bryllup." hviskede han, og klemte sit hoved, mod hendes mørke hår.

Hendes tunge løb blidt over hans, inden han lagde hovedet i hendes hår.
"Mit drømme bryllup? Mit drømmebryllup er med dig. Andet er lige meget." Hun kyssede hans hals igen

Han nussede hende i håret.
"Ingen ønsker? Må jeg gøre lige hvad jeg vil..?"
Hans finger kildede blidt hendes håndflade.
"Forresten har jeg fået mig et princip."
Han smilede drilsk.

"Jeg har købt kjolen." Sagde hun forsigtigt. "Men ellers ja." Hun rettede sig op.
"Hvoooor!?" Sagde hun med et kæmpe smil.

Hans pande blev rynket og hans øjne blev dystre.
Han rejstes sig, og trampede teatralisk ud af døren.
"Så brænder jeg alle de kjoler jeg købte til dig i går." sagde han vredt, men det var lidt bare skuespil.
"Nu er jeg meget vred frøken Silver!"

Hun sprang om halsen på ham, hun stod på tæer, da hun ikke var særlig høj.
"Fru firefly." Hviskede hun. "Årrrrh! Lad mig i det mindste se dem!?" Sagde hun med et bedende udtryk, og kyssede hans hage, fordi hun ikke kunne nå længere.

"Gud hvor er du tarvelig." lo han og trak hende med ind i sove værelset hvor der lå () kjoler på sengen;












Han grinede lidt af sig selv.
"Jeg kunne ikke lade være med at købe alle dem jeg kunne finde, der var præsentable.
Han klemte hendes hånd.
"Men nu kan jeg jo lige så godt smide dem ud..."

hun grinede. "Jeg ville bare se dem!" Sagde hun og hoppede op, på sengen så hun kunne kysse ham. "Jeg har ikke købt nogle."


//Må logge.//

Han kyssede hende igen, blidt som dug.
"Kan du lide nogle af dem?"
Hans smil blev pludselig drilagtigt igen.
"Ellers så er jeg lige kommet i tanke om at jeg faktisk også har noget andet på lager..."
Han susede hurtigt om til deres skab og tog en pakke ud, og smed den på sengen.
"Hvis du siger at det utradionelt, så siger jeg bare, at det er utrationelt at vampyre gifter sig!"
Han pakkede pakken ud, og rev forsigtigt, med en hånd som dirrede at spænding over hvad hun ville sige, to kjoler ud.
Til foreskel fra de andre, var de sorte, som kontrast fra de andre hvide.
"Forestil dig brudeparet, klædt i sort, med deres smukke mørke hår, og blege hud, gå ude i sneen med sort tøj påå!" hvinede han barnligt.
"Forestil dig det! Jeg ved at det bliver snevejr!!! Og så i weekenden!"
Han smilede bredt, og prøvede at læse hendes ansigtsudtryk.

Hun stirrede på dem. "De er.. perfekte." Sagde hun stille, af beundring.

Han skar ansigt.
"Jeg kan bare sådan noget ... Var?"
Han pludrede hende i håret.
"Eller også har jeg bare nogle mærkelige hjerneceller?"
Han trak bare på skuldrene og smilede.

Hun smilede en smule.
"Jeg kan godt lide de hjerneceller.."
Men så kiggede hun på ham som om hendes verden gik under.
Hun fik blod i øjnene.

Han kyssede hende mildt.
"Hvad er der Cecilie? Du må ikke græde..."
Han rodede beroligene i hendes hår, imens han klemte hende tæt ind til sig.

"Jamen.." Snøftede hun.
"Jeg ved jo ikke hvilken en af dem jeg skal have på?" hun så yderst ulykkelig ud.
"Det er jo en katestrofe, de er alle sammen så flotte.." Hun snøftede igen, og puttede sig ind til ham.

Han kyssede hende i nakken.
"Rooooolig Cecilie. Slap af."
Hans kolde ånde på hendes hals, virkede jo ikke kold for hende...
Han aede hende over håret, imens hans anden hånd, tørede hendes blodige tåre væk.
Han kyssede det sidste væk.
"Rolig Cisse... Jeg kan vente i hundrede år, til du bestemmer dig.. Jeg har haft min øvelse.." han skar ansigt.
"Mig og Daiya har været ude og købe kjoler i miliarder butikker!"
Han lo varmt.

"Var Daiya med?" hun smilede mod hans bryst. "Jeg må sige tak til hende.."
Også lyste hun op. "Vi kan jo blive gift mange gange! Også får jeg brugt dem alle!" Hun hoppede rundt på værelset og klappede glad i hænderne.
"Også får vi prøvet en masse slags bryllupper!" Hendes smil blev større og hun hoppede mere ivrigt.

Hans ansigt fortrak sig i lykke over hendes udbrud.
"Du har ret!!" Han rejste sig, og svang hendes hurtigt rundt i en kort dans.
"Og så får du tusinde ringer af mig." hans stemme dirrede af velbehag.
"Hvornår skal vi prøve første gang?!"
Dette bryllup-halløj havde været totalt ligegyldigt, men det var det ikke.
Ikke så længe Cisse var med ham...

Hun dansede rundt med ham mens hun lo, det gjorde hende bare endnu mere glad.
"Ihhhh! Flere ringe!?" Jublede hun og sprang op og ned.
"Hvornår vil du have den første skal være?"

Han trak på skuldrene i en yndefuld bevægelse.
"Det ved jeg ikke, men jeg kan ikke vente mange måneder, i bare iver!!"
Han åbnede munden helt op, og overfaldt hende, kastede sig oven på hende, ned i sengen.
"Muaha!"
Hans læber fandt uden besvær hendes.

Hun lo, og sengen slog ind i væggen.
Hun mødte med et smil hans læber.
Hans vægt var rar over hende.
"Du bestemmer hvornår." Mumlede hun mod hans læber.

Han kyssede hende igen.
"Hvis du ikke har opdaget det, så skal man altså lige shanghaje en kirke først."
Hans tunge trængte ind i hendes mund.

Hun smilede, og hendes tunge mødte blidt hans.
Hendes hænder lå mod hans bryst.
Hendes tunge kærtegnede blidt hans.

"Og man skal også have en forlover." gispede han.
Hans hænder fangede hendes hår.

"Mhm.." Mumlede hun, og snoede sin tunge om hans.
Hun førte sin ene hånd op på siden af hans hals.

"Hvem skal det være?"
Han bed i hendes tunge, og hans ene hånd ramte hendes ... røv... -.-'

(XD!)
"Schh.." Mumlede hun, og bed hans underlæbe.
"Vi snakker om det senere.." Hun vrikkede drillende med sin røv XD

Han kunne ikke lade være, og nev drillene i den.
"Lille rap and." hvinede han drisk og kyssede hende lidenskabligt igen.

Hun hvinede, da han nev hende.
Hun grinede, og kyssede ham igen.

"Hvorfor er du dog så ond mod mig? Du driller mig helt vildt, så der går ild i mine fingere." mumlede han imens hans hænder var overalt på hende.

Hun grinede, og rullede dem rundt så hun lagde øverst.
"Jeg driller dig da ikke.." Sagde hun ironisk, og tog hans hånd op, til sit ansigt.
Hun kyssede en finger af gangen, og kyssede så hans håndflade.

"Nej, sikkert ikke." mumlede han mod hendes hals, og kastede dem pludseligt ned på gulvet, og killede hende volsomt.
"Det får du betalt!" råbte han drillene og rullede rundt med hende på rulvet.

"Nej, nej!" Grinede hun, og prøvede at spjætte, men da de rullede var det umuligt. "Cedric!!"
Hun vred sig af grin. "neeej! Cedric lad være! det kilder!"

"Det er jo overhovedet ikke meningen elskede!" lo han og kildede endnu mere.
Han nev hende i skulderen, og kyssede hende blidt på halsen.

Hun hvinede af grin.
"Cedric!" Grinede hun så. "Du er et uhyre! Hold så op!" Hun sagde det i et blidt tonefald, så det var nemt at høre hun ikke mente noget ondt med det, men det var også grinende.
Hun gjorde alt hvad hun kunne for at få ham fat i hans hænder.

Han lo endnu højere og kildede hende endu mere.
Pludselig faldt han bogover og rungede ned i gulvet.
Han lod som om han var mega træt.
"Arrrh! Du er stææærkkk..."

"Ooorh!" Sagde hun grinende og sprang på maven af ham.
"Nu får du betalt!" Hun holdt hans hænder nede i gulvet, hun kyssede ham rundt i ansigtet.

Han bed blidt ud efter hendes fingre, mens han lo ondt.
"Du kan ikke klare mig!" hvinede han barnligt og rystede sig voldsomt for at komme fri fra hendes greb.
"Jeg er din forlovede! Du er pisse ond mod miig!"

Hun lo.
"Det skulle du ha tænkt på noget før!" Lo hun, og kyssede hans næse.
Hun kæmpede for at holde ham nede, han var jo lidt stærkere end hende..
Hun lod sine læber glide over hans, så let at de næsten ikke rørte hinanden.

Han slappede af og sukkede.
"Pas på jeg ikke bliver sur!" drillede han og nev hende i næsen.
"Jeg kan blive meeeget sur, nemmelig!"
Han lo og kyssede hende blidt, på næsen, som han lige kunne nå.

Hun smilede halvt.
"Du kan ikke blive sur på lille mig." Hviskede hun, og kyssede hans pande.
"For jeg er jo så dejlig." Hun lo.