Alle de mennesker.

Scarlett lo.
"Kig over på reolen." sagde hun og pegede hen mod reolen, der stod ved siden af sofaen, helt ind til væggen. "Du bestemmer." hun havde set dem alle mange gange.

Endnu en gang gjorde han store øjne.
Der var så vildt mange!!
Han så på hende, og så helt fortivlet ud.
"Øhhm..."
Han rejste sig, og kikkede på titlerne.

"Bare vælg en." grinte hun og kiggede med opsigtsvækkende øjne på Noah. Hun fulgte ham med øjnene.

Han kunne ikke rigtigt vælge noget godt, for han ville også gerne vælge en hun gerne ville se.
Han tog en action-romantisk-sørgelig-sjov-agtig-film ud, en som han gerne ville have set i et stykke tid.
Noah var faktisk en ret blødsøden fyr, som nok var lidt en tøs.

Scarlett smilte og tog den Noah havde valgt. Hun kom til at strejfe hans hånd.
Scarlett gik elegant over mod fjernsynet og satte den på. Og så sad hun igen i sofaen, ved siden af Noah.

Det gibbede ganske svagt ved hendes berøring.
Han smilede svagt, og satte sig ned.
Hun var lige så blød og kold som Kristen og Naomi.
Det foruroligede ham lidt, men han sagde aldrig noget.
Så tog han bare nogle flere chips.

Scarlett satte filmen igang og lagde benene op langs sofaen, den modsatte retning af hvor Noah sad.
Scarlett undrede sig over hvad det var hun havde gang i. Hun var jo forelsket, men ... han var menneske.

Noah lænede sig tilbage, og smilede til hende.
Han var sikker på at han ikke kunne koncentrere sig så meget om filmen, når hun var så tæt på.
Hun var så smuk, elegant, blød men også kold.
Han kunne kun side og tænke, imens han så på den enorme fladskærm.

"Skal vi sætte en anden på?" spurgte Scarlett efter lidt tid. "Dine øjne viger." hun havde været koncentreret om at se Noah's bevægelser. Bare for at se hvordan han reagerede, når der sad en vampyr så tæt på ham.

"Nej nej!" udbrød han, og stirrede indædt på skærmen.
Hun skulle ikke tro at han stirrede.
Det var bare svært, for hun var så...
Han så på hende igen, ud af øjenkrogen.

"Okay." hun sagde ikke rigtig andet. Hun rettede lidt på sit hår og sukkede. Hun kiggede på Noah ud af øjenkrogen - da han også gjorde. Hun smilte smukt og rykkede sig lidt tættere på.

Noah så med det samme på skærmen igen, og rykkede et par centimeter tættere på hende igen.
En af de sørgelige scener var ret tæt på, og han viste det.
Han lænede sig tilbage, og proppede noget mere i munden.

Scarlett betragtede hovedpersonen, der nu knælede ned ved siden elskede, dræbt i et uheld. Tænk hvis det rent faktisk var sådan man fik taget sit liv. Og ikke vendte tilbage som verdens mægtigeste rovdyr.
Scarlett tog DVD kasetten og kiggede bag på den, selvom hun havde gjort det hundrede af gange. Men alligevel var det sorte cover helt betagende og hun var næsten sikker på at hun kunne tegne det hele til punkt og prikke uden at vige en streg. Hun blev siddende.

Hvis man kikkede godt efter kunne man se tåre i hans øjne.
Han kunne virkelig godt lide den film..

// Brb..

"Græder du?" spurgte hun. Én af de ting hun ikke kunne. Scarlett kiggede bekymret på Noah og rykkede sig tættere på ham. Nu, lidt mere indlysende.

Han så lidt sur ud, og tørrede øjnene, imens han snøftede.
"Den er bare så sørgelig." mumlede han.
Han så på skærmen, og så på han på hende igen.

"Stakkels dig," sagde hun, og kiggede midlident på ham. "Jeg troede at du vidste hvilken film du lagde dig ud med." hun klukkede.

"Ikke helt." mumlede han, og tørrede sine øjne igen, imens filmen kørte videre.
Han bed sig i læben, mens hovedpersonens kærste langsomt forsvandt...

"Det er jeg ked af." sagde hun og kiggede igen på filmen. Scarlett havde selv set den, da hun var menneske. Der havde hun bare stor tudet. Mere end da hun så "Titanic."

"Neij du er ej," grinede han, og krammede hende.
Han gemte sit ansigt i håret på hende, som en lille baby.
"Har du nogle sinde set Titanic. Den er også sørgelig."
Noah følte sig virkelig som en lille, bitte dreng.

Scarlett holdte vejret. Det var jo ikke ngoet problem, men Noah's duft var næsten uimodståelig.
"Ja, jeg har set Titanic." lo hun, da han krammede hende.

Han trak sig væk fra hende, med sad dog tættere på end før.
Han havde dog stadig en smule stolthed tilbage.
"Titanic er næsten lige så sørgelig."
Han bed sig i læben, og lænede sig tilbage.
Nu var det værste næsten overstået.

Hun lo. "Ja, det syntes jeg faktisk også. Jeg har bare set denne her til så mange gange, at jeg kan hele plottet uden ad." hun smite lidt undskyldende.

"Virkelig?" grinede han, og bed sig i læben.
Nu var begravelsen langsomt på vej væk fra skærmen, og det værste var overstået.
Han blinkede et par gange, og smilede stort.
Det var svært at forestille sig at hun havde set den så mange gange.
Den var nemmelig lidt forvirrende.

"Ja, jeg har set den vildt mange gange!" hun grinte og lagde sig tilbage på sofaen. Hun kiggede op i loftet og lo en smuk latter. "Og jeg stortudede over den de første fem gange jeg så den!" hun lagde hænderne på maven og grinte stille videre.

Det undrede ikke Noah.
Han ville sikkert tude de næste ti gange.
Han lænede sig tilbage igen, og lod øjnene følge filmen igen.
Nu, var den altså lidt kedelig.

"Okay. Kysse scenerne er ovre. Og de diverse andre scener ..." hun grinte lidt. "Skal vi lave noget andet?" Scarlett var sikker på at han kedede sig nu. Hvem gad også hænge ud med en vampyr, der gad at se film?

Han grinede af hendes kommentar.
"Okay. Hvad skal vi så lave?"
Han vendte sig mod hende igen, og pillede i sine negle.

"Det ved jeg ikke." lo hun og kiggede på Noah. "Hvad plejer du da at lave?"
Scarlett kunne ikke komme i tanke om noget hun plejede at lave da hun var menneske. Og hun kunne jo ikke bare sådan tage Noah med ud og løbe - hun var alt for hurtig.

Noah kløede sig i nakken.
Han så film, malede, spillede musik, løb.. Og hyggede med sin kat.
Men han viste ikke rigtigt hvad han skulle med hende.
Et svagt smil gled over hans læber.
Han var noget af et konkurrence menneske.
"Skal vi løbe eller noget?"

Scarlett blev overrasket.
"Løbe?" hun grinte for sig selv. Det her skulle nok blive godt. Hun ville elske at se Noah tabe til hende. Bare for at sætte ham lidt på plads - og for at få lidt sjov.

"Ja!" grinede han.
Han var helt sikker på at vinde.
For det første var hun jo en pige, og for det andet, så var han på fodboldholdet.
Han havde de stærkeste benmuskler, og var den hurtigse på holdet.

"Helt fint," lo hun. "Og så kræver jeg et løb."
Naomi kunne ikke undgå at grine over Noah's ansigtsudtryk. Så sikkert...

"Okay, skal vi gå udenfor?" Han rejste sig hurtigt, og tog lige nogle flere chips.
Han kunne ikke vente med at vinde over hende X3

"Klart," sagde Scarlett og begyndte at grine. Hun kunne ikke vendte med at se Noah's anisgtsudtryk når hun vandt over ham. Eller ville det være for risikabelt for hende selv?