En tur med hunden - ALLE er velkomne!!

Dato. Irl
Tid. Midt på eftermiddagen
Omgivelser. Grønne planter, og frisk luft
Vejr. Det drypper fra trækronerne, men regner ikke lige nu - Det mørke skydække melder dog om, at der snart går hul på himlen
Påklædning. En sort regnfrakke med hætten trukket op, og gummistøvler.
Sted. Midt i skoven, udenfor stierne

Eric havde benyttet det korte ophold i den uundgåelige regn, og havde taget snor på hunden, og var gået en tur. Hans forældre var på arbejde, deres sommerferie havde ikke været så lang som hans, så han nød de fleste eftermiddage alene. Kammerater havde han ikke så mange af, da de var flyttet hertil for nyligt, så det var godt at han havde hunden, til at holde sig med selskab.
Omtalte hund var en labrador, kulsort og ret stor, selvom den endnu var en hvalp. Den sprang energisk rundt i skovbunden, og så ud til at nyde den konstante væde fra himlen. Han smilede let, og tænkte ved sig selv, at det da var godt, at der var nogen der nød vejret. Han savnede solen, som han så alt, alt for sjældent, og derfor havde ferien med hans forældre til Hawaii, været helt fantastisk.
Han synes desværre bare, at hans 'tan' allerede var blegnet. Men skidt, han var i det mindste ikke bleg som en fiskemave længere.

på: mørkerød sweatshirt sorte gemasher og vans. håret hænger løst.

Arya kom gående gennem skoven. det lignede nok mere at hun svævede men ikke noget man ville lægge mærke til medmindre man stirrede på hendes fødder.
Hun havde været lykkelig de sidste par måneder det hele var ved at falde på plads for hende.
hun havde fået færten af en hund og et menneske et godt stykke foran, men det tog hun sig ikke videre af, hun var hverken sulten eller menneske spiser, dog kun en sjælden gang.
vinden legede roligt med hendes hår og hun smilede svært..der havde været meget roligt i forks de sidste par måneder noget hun fandt dejligt men også noget der bekymrede hende en smule. for hvis der var noget hun havde lært så var det at stilheden før stormen altid var sand, og den fred der var i forks var meget fredlig. hun rynkede let på panden men rystede det så af sig inden hun tænkte på dem hun elskede, og at de alle endelig var tilbage, Chris, Mizzar og seth, der manglede selvfølgelig også mange mange andre, men uden dem ville hun aldrig kunne være sig selv, og især Christabel og Mizzar var grunden til det.

Hun kunne se skikkelsen af en dreng som hun allerede vidste at det var lidt længere fremme. hun satte tempoet ned til normal menneske fart og håbede ikke på at se en snerren fra hunden. smilet der hang på hendes læber ville kunne fjerne alle de ting der kunne tynge et menneske ned. Smilet var lykkeligt og guddommeligt i et hvert menneskes øjne.

Der gik adskillige minutter, før det gik op for Eric, at han ikke længere var alene. Det første tegn, kom fra hans hund, der pludselig stoppede med at rode rundt i skovbunden med snuden, og rettede sig op. Den stirrede ind mellem træerne, stirrede på noget, som Eric endnu ikke kunne se, og så begyndte den at knurre. Han rejste sig halvt op, for at se, om der var nogle, og ud fra en klynge træer, trådte den uden diskussion smukkeste pige, som han nogensinde havde set. Og det sagde ikke så lidt, for han havde været vidt omkring. Han lod hætten falde, så han kunne se hende tydeligere, og forbandede regndråberne, der slørrede hans syn.

hun smilede sødt til ham og trådte nærmere. med et enkelt blik på hunden som ændrede sig så hurtigt at drengen ikke kunne nå at opdage noget, men hunden blev med det samme med venligt sindet over for Arya.
"Goddag jeg håber ikke jeg forstyrrer, eller noget" sagde hun med et smuk stemme der lød som en harpes vidunderlige klang. Hun trådte forsigtigt tættere på, hun lignede nok en der var genert men det var ikke helt grunden.

//sry har ikke verdens vildeste fantasi lige nu xD //

Han så overrasket på hans hund, som normalt (læs: aldrig) var venlig overfor fremmede. Men den ændrede pludselig opførsel, overfor denne pige, så han blev enig med sig selv om, at hun umuligt kunne være farlig, eller uvenlig.
Derfor så han mere grundigt på pigen, og gispede lydløst, da hendes skønhed gik op for ham. Hun var perfekt, smuk og hvid, og han smilede skælvende tilbage til hende.
"Hej! Øhh, nej, overhoved ikke!" Sagde han forfjamsket, og ønskede, at han havde klædt sig i noget mere .. anstændigt tøj.

// Is okay xD //

Han trykkede hendes hånd, og gippede, da han mærkede kulden. Men han ignorerede det, da han præsenterede sig, han var efterhånden vandt til det, og gengældte med et smil, der overhoved ikke kunne måle sig med hendes efterligning af en engel. Smukkere, klarere end nogen engel ville kunne smile. Han så på hende, med en blanding af forundring og beundring.
Han lo kort.
"En ulv er det dog ikke," lo han, da det var hans første gæt på hvad hun var på vej til at sige. "Men det er ikke meget galt."
Han strøg den selv over ryggen, men den kiggede kun på Arya, ænsede slet ikke sin ejer. Men kunne man bebrejde den det? Så smuk hun var.
"Tja. Jeg bor her egentligt. Men jeg må sige, at byen var værre end jeg havde regnet med." Hans blik blev på en gang mere dystert.