Tid:irl
Omgivelser:ingen
Sted: ved en flod hvor der er så lavt at man kan passere(dog er der stadig vand)
Vejr:fuldmåne, en masse stjerner, det blæser ikke, og det er en lun sommer aften
årstid:sommer
Dag:torsdag
skikkelse:ulv
en knasende lyd og nogle bløde poters rumesteren var det eneste der brød skovens stilhed denne stille nat. en af ulvene fra reservatet var netop ankommet. Den prustede kort og gjorde et lille slag med hovedet hvorefter den spejdede indmellem træerne. Ulven var af en ganske lille str, kun en smule større end normale ulve, også var den sort med øjne der var mørke som mørk chokolade. Ulven var af hunkøn og hed Luna. Nu sad ulven ganske stille. den havde løbet en lang tur helt fra alaska. Den kiggede op på trækronerne og spejdede efter månen..Den grinte lidt og udstødte så et langt hyl. Det var ment som en joke, det var jo fuldmåne, og hun var varulv, så kunne hun lige så godt sætte sig ned og hyle over det, inden hun gik videre. Hun havde en syg humor, og det vidste hun godt, hun var også en enspænder, hun havde sine egne regler, fulgte ikke reservatets kobbels, regler, hvorfor skulle hun følge andres regler, når hun ikke var en del af dem?
Ulven rejste sig op og luntede stille videre gennem den mørke underskov. Hist og her kom månens stråler ned på skovbunden, og lyste vagt. Luna stoppede endnu en gang, men denne gang var det ikke for at mindes træernes duft i reservatet, nej, denne gang var det for at finde ud af hvordan hun skulle komme over en kløft hvis afgrund var dyb..