Støvregn i den lille skov.(Scarlett)

Shin lo lidt og glædede sig over at han havde
Zaf som ven. Hun kunne se hans minder og hun ville vide at
han tale sandt.
"Og hvorfor er det bare ikke at du følger de regler der er og
tager til Seattle" hvæssede han.
Det var ikke meninge at han ville blive sur på Scarlett, men det var
bare ikke i orden at dræbe folk inden for Forks bygrænse, og specielt ikke
små babyer.

"Jeg overholder ingen regler - og det kommer jeg aldrig til." hvæsede hun tilbage med et irriteret blik.

"Fint" sagde Shin. Han vidste at det kunne
koste hende livet, men hvis han ikke ville høre på ham
måtte han bruge andre metoder.
"Du sagde du havde en kæreste" sagde han og lagde hovedet på
skrå.
"Måske skulle jeg afligge ham et lille besøg og bryde mine egne regler,
som du bryder regler ved at angribe dem" truede han.
Det ville ikke tage ham lang tid af finde frem til den vampyr-dreng
som hun elskede. Forks var trods alt en lille by.

"Det kan du bare gøre," hvæsede Scarlett tilbage. "Han kan sagtens klare sådan en lille splejs som dig." hun fugtede læberne og kørte en hånd gennem håret. "Der er ingen forskel fra om jeg jager i Forks eller i Seattle."

"Hold nu kæft og tag til Seattle" sagde han.
Han havde ikke tænkt sig at finde frem til hende kæreste.
Han var stort set ligeglad med hende og ham.
Shin slap hendes arm og gik i retning af de vandrende mennesker.
Han smilte venligt til dem, men du så nu meget skræmt på ham. Han
snakkede med manden der førte dem fremad.
Shin så i retning af barnet og ventede på Scarletts angreb.

Scarlett hvæsede og gik i menneske tempo, i retningen af en af hendes steder i skoven, hvor hun kunne få lidt fred. Vinden blæste endnu engang den søde duft hen imod Scarlett, men hun ignorerede den. De mennesker havde været heldige.

Shin fulgte menneskerne ud af skoven og sikrede sig at de
kom sikkert hjem.
Han regnede ikke med at Scarlett var så dum at følge efter dem.
Da han opdagede at Scarlett havde forladt stedet trak han blot´på skulderne.
Det var begyndelsen på et venskab som hurtigt var gået i stykker.

Den følgende dag, brugte Scarlett dagen på at lede efter Shin. Han var lidt for heltemodig, og det gjorde hende nysgerrig. Hun gik langs Forks hovedgade med et søgende blik. Hendes øjne var gyldne, og hun tænkte ikke på den person der aftenen i forvejen havde viget livet for hendes tørst.

Shin sad inde på caféen dagen efter sit møde med Scarlett.
Han sad med armende hvilende på bordet og lagde sin vægt en
anelse på armene og havde et brev liggende foran sig.
Han lænede sig tilbage i stolen og tog brevet blidt mellem sine finger,
mens han læste det igen.

Hun genkendte Shins duft, og vendte hoved i retningen af hvor den kom fra. Hun stoppede op og så over mod det bord Shin sad ved.

Shin duftede hurtigt den søde duft fra vampyr og genkendte
Scarletts duft.
Han så op fra brevet og fik hurtigt øje på hende.
Han foldede brevet sammen og puttede det tilbage
i baglommen og gik hen mod hende.
"Regnede ikke med at se dig her" sagde han stille og så hende i øjne.
"Så du fik spist" tilføjede han lidt efter.

"Nej, jeg havde heller ikke regnet med at finde dig her," løj hun og kiggede på ham med sine gyldne øjne. "Ja, jeg tog til Seattle. Jeg vil ikke sætte dem jeg elsker's liv i fare." hun sukkede.

"Dine forældre" spurgte han lidt efter.
Han havde fundet ud af hvor hun boede også
hvem hun boede sammen med.
Efter han havde mødt hende i skoven var han blevet lidt
nysgerrig, og ville finde ud af hvem hun var. Han havde ikke stød på
hende før, men det tog ikke lang tid at finde frem til noget.
han sendte hende et lille smil.
Det var lidt underligt for ham at så og snakke roligt med hende blandt mennesker,
efter at havde skændes med hende dagen før.

"Det kan man godt kalde dem," sagde hun. Hun havde aldrig rigtig betragtet hendes tante og onkel som andet. "Men også min kærestes."

"Men det er godt du passer på" sagde han og så ned i jorden.
"Har du lyst til at sidde sammen med mig" spurgte han og
pegede i retning af det bord han sad ved for lidt siden.

Scarlett kiggede hen mod bordet. "Ja, okay."

Shin gik tilbage til bordet og trak en stol ud for hende.
"Bare sæt dig ned" sagde han venligt.

Scarlett fulgte efter Shin og satte sig ned på stolen, som han trak ud for hende. "Tak."

Shin satte sig overfor hende.
"Jeg håber ikke at du er vred på mig over det
der skete i går" sagde han og var som den første til at
bringe emnet på banen.

"Det ved jeg ikke om jeg er," sagde hun, "men jeg ved bare, at jeg ikke kan lide at blive kontrolleret over." hun kiggede ned i bordet.

Shin havde armene liggende foran sig på bordet og
så på hende.
"Det kan jeg god forstå" sagde han lidt efter.
"men jeg håbede på at vi kunne begynde forfra" sagde han stille.

"Godt nok er jeg vampyr, men jeg har ikke glemt at have en lille smule tilbage af mit eget sind." hun smilte.

"Hvordan kan du leve med din onkel og tante" spurgte
han og smilte til hende.
"Er de ikke mennesker" tilføjede han til sit sidste spørgsmål.

"Jo de er mennesker. Og det samme er deres to børn," Scarlett smilte. "Men de er min familie og jeg elsker dem. Dét kan afholde mig fra at æde dem." hun grinte smukt.

Shin lagde mærkt til at de fleste af mennesker på
caféen vendte sig om en gang i mellem for at se
på dem.
Sikkert fordi at Shin og Scarlett var meget smukkere end
almindelig mennesker. "Det må være svært at være i nærheden
af dem" spurgte han stille.

SCarlett fulgte Shin's blik. Hun smilte. "Ja, det var det i starten. Men efterhånden har jeg vænnet mig til deres duft." hun smilte.

Shin nikkede.
Han var glad for at det ikke var ham
der levede sammen med mennesker, det
var nok når han bare sad og snakkede med en, til
at drive ham sindsyg.
Han kunne nemt holde sig tilbage når han havde spist og hvis han
virklig ikka havde lyst til at
dræbe dem, men ellers var det meget svært for ham.

//Logge nu men vi skrives xD//

"Men øvelse gør mester. Tro mig," sagde Scarlett. Men i virkeligheden havde Scarlett aldrig haft rigtig svært ved at ikke kunne dræbe sin tante eller onkel, eller deres børn. De var jo hendes familie.

//okay. Vi skrives//

"men jeg har heller ikke rigtigt haft en familie mens jeg har
været vampyr så det har ikke været noget problem for mig" sagde han
og trak smilende på skulderne.
"Men det er fedt at du kan holde dig" sagde han og smilte til hende.

Scarlett kiggede på Shin. "Hvor bor du så?"

"jeg bor lige ved siden af caféen her" sagde han og nikkede lidt.
Han så smilende på hende.
"Så det er ikke så langt væk." tilføjede han lidt efter.
"Men Scarlett" sagde han og blev afbrudt da en tjener
kom hen til deres bord og spurgte om de ville have noget.
Shin takkede venligt nej, og så på Scarlett, men regnede ikke med at
hun ville have noget.

Scarlett takkede nej tak til tjeneren. "Ja, Shin?"

Shin ventede til at tjeneren var gået.
"Jeg ville bare sige undskyld endnu en gang for det jeg sagde
i går, jeg blev lidt vred og sådan" forklarede han og så undskylende på
hende.
"jeg er ikke så vild med at folk hader mig" sagde han stille efter fugtede sine læber.

"Jeg hader dig ikke," grinte hun, "men det er fint nok."

"det er jeg glad for at høre" sagde han lettet
og smilte til hende mens han lyttede
til hendes smukke latter.

"Bor du alene så?" hun lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på ham med nysgerrige øjne.

Shin nikkede.
"Jeg har boet alene siden jeg var 16" svarede han stille.
han så ned i bordet og pillede ved et stykke papir der lå på
bordet.

"Hvor længe har du da ..." hun tøvede da nogle mennesker gik forbi dem. Hun fortsatte. "været vampyr?" spurgte hun dæmpet.

"Ikke så lang tid" sagde han og kiggede på hende, men
pillede stadig ved papiret.
"Jeg stak af hjemme fra da jeg var 16, boede på gaden til
mine forældre omkom i en bilulykke" han stoppede
lidt og så kort på papiret, men så hurtigt tilbage på Scarlett.
"Så arvede jeg deres penge og flyttede til Forks. Men da jeg mistede
min bedste veninde, fik jeg min kæreste, det vil sige ekskæreste til at forvandle mig,
så tog vi væk sammen. Men så døde hun" han stoppede igen men fortsatte lidt
efter. " Så tog jeg tilbage her til Forks, så jeg har været vampyr i ca 3 år" sagde han og
lo lidt.
"Nu fik du hele min livshistorie" sagde han og smilte igen til hende.

"Der var utrolig meget info." grinte hun. "Hvis din eks var vampyr ... hvordan døde hun så?" Scarlett var ikke helt sikker på om det var noget man spurgte om, men hun var utrolig nysgerrig.

//er nødt til at logge. Vi skrives ^^//

"Ja ikke sandt" lo han
Men han blev alvorlig da hun spurgte til Hayley.
"det ved jeg ikke, jeg er heller ikke sikker på om
hun er blevet dræbt, men det regner jeg med efter som jeg ikke
kan finde hende eller hendes duft" rettede han sig selv.
"Hun kan jo være blevet dræbt af en anden vampyr "

//Okaay vi skrives så xD//

"Undskyld, jeg skulle ikke havet spurgt ..." svarede Scarlett og havde pludselig ondt af Shin.

Shin rystede på hovedet.
"Det er helt i orden. Men hvis man ikke spørger
får man jo aldrig noget at vide" sagde han stille og smilte til hende.

Hun smilte venligt. "Hvornår har du sidst jaget?"

Shin tænkte sig kort om.
"I går efter vi skilltes" sagde han. Han kiggede hende
i øjene.
"Det ser ud til at det ikke er så længe siden at du har jaget" sagde han smilende.

"Ja, okay. Jeg jagede også igår. Det var jeg virkelig bare nødt til!" hun smilte.

"Ja og så virker du til at være rimlig stædig" sagde han og
smilede et lille drisk smil.

"Jeg er utrolig stædig." grinte hun tilbage, også med et drilsk smil.

"Men det kan nu også være godt" sagde han og smilte
til ham. "Jeg er ikke stædig, det er kun dig" drillede han.

Hun grinte. "Nej, det virker du ikke som."