Støvregn ved Queets River ^^

Dag : Fredag
Tid : Eftermiddag
Vejr : Overskyet, Støvregn
Sted : Ved vandkanten af floden
Omgivelser : Tomt
Pålædning :


Daiya vandrede rundt nede ved kanten af Queets River.
Hun var oprevet, og savnede Cedric.
Hvorfor skulle han dø?
Det var ligemeget på hvilken måde meeen?
Hun smed sin skoletaske på jorden, og så ned i vandet.
Efter et stykke tid, stak hun også hendes fødder i.
Hun rodede lidt i sit brune hår - hun har farvet det tilbage -, som var blevet fugtigt af støvregnen.
Hun savnede selvskab, og det var lang tid siden at hun havde set Cisse..

Theodor kom stille gående. Han ville udforske det nye område. Selvom han havde været på ferie der mange gange, så var det noget andet nu når man selv boede der. Han fløjtede en sang, som han havde været i gang med at komponere på sit klaver, og han var ellers i et dejligt humør. Han så et skilt hvor der stod Queets River, og havde derfor valgt at gå derned, da han godt kunne lide vand, og fandt det meget afslappende.

Hun kløede sig i håret igen, og sukkede.
Hun burde være i godt humør, men noget havde totalt ødelagt det.
Hun savnede Cedric.. Og hun havde ikke set Cisse..
Hun skar anisgt.
De tanker var de eneste i hendes hjerne.

Han kunne nu høre vandet nede fra floden, og smilte stort. Han sænkede farten da han så en pige sidde ved floden, han smilte svagt, "Hej", sagde han, mens han nærmede sig pigen.

Hun så overasket, og hurtigt op.
Fedt nok, hendes fred var blevet ødelagt.. Af et menneske, og ikke et eller andet..
Hun smilede venligt til ham.
Det var faktisk ikke så slemt!
"Hej," svarede hun imødekoment, og venligt.
"Daiya," præsenterrede hun sig, men rejste sig ikke.

"Theodor...", han smilte sit charmerende smil, selvom han ikke selv vidste det var charmerende.
Han satte sig ned ved siden af hende, og sad med benene over kors.

Emily landte forean Dai(Hoppede ned fra et træ bag hende :3) og landte elegant lidt fra Dai's fødder.
"Dai" Sagde hun munjtert uden overhovede at ænse drengen ved siden af hende.
"Så..Nu er jeg her og sådan. Hvad var det du ville sige????" Emily's øjne strålede nysgerrigt og hun satte sig på hug forean dai, stadig uden overhovedet at lægge mærke til drengen.

Det gav et sæt i ham, da der pludselig kom en pige frem, fra luftem. Theodor sad med opspærrede øjne, og gloede på den nyankomne pige, som enten ikke havde set ham, eller bare ignorede ham. Han rømmede sig, for at signalere til at han også var der, sådan at de ikke sagde noget der ikke kom ham ved. Han rynkede panden, da han følte sig til besvær.

Emily hørte noget bag sig og åndede sind..Menneske? :/ xD
Hun fik hurtigt sin rolige facade på og vændte sig mod drengen.
"Uh, undskyld..Jeg var for opsat på at sige noget til Dai at jeg helt glæmte at sige hej til dig" Emily smilede undskyldende, roligt, "Så..Hej" Grinede hun let.

Han satte hovedet let på skrå og kiggede på den nye pige, "Hej?", sagde han og smilte skævt.
Smilet blegnede, "Jeg kan godt gå, hvis det er noget privat?", han følte sig virkelig meget til besvær, og indtrængende. Han havde lyst til at forsvinde.

"Nej, vi kan bare snakke lidt, kan vi ikke?" spurgte hun, lidt ængsteligt. Hun ville gerne udsætte det lidt, selvom hun ikke regnede med at det kunne blive ret lang tid. "Vi kan da god hyggesnakke lidt.."

Han rynkede panden, og kiggede skiftevis på de to piger, "Jo da", han smilte prøvende og fastholdte blikket på Dai.

Dai lagde sin kind mod hans skulder. "Hvad skal vi snakke om?" spurgte hun, lidt anspændt.

"Hvor gammel er du?", spurgte han, bare for at sige noget. Men smilte, selvom hun ikke kunne se det.

"Seksten." sagde hun, og havde fået lidt mere styr på sin stemme. "Næsten sytten. Faksisk i næste uge." Hun rodede lidt i sit hår, selvom det ikke ville virke, når hun lå på hans skulder. Hun lukkede sine øjne.

"Tillykke da", sagde han og smilte, for det var jo ikke sikkert at han kom til at se hende igen. Han rettede sig op, da han lagde mærke til at han faldte mere og mere sammen.

Hun lagde sig til rette, på hans skulder, igen. "Tak. Jeg er lidt ligeglad, med min alder for tiden, men jeg håber, at den bliver lige så god, som min forrige fødselsdag." Hun smilede fredfyldt til ham, op igennem hans smukke bronzefarvede hår.

"Jeg er sådanset også fuldstændig ligeglad med min alder..", sagde han stille, men smilte så. Han nussede hende blidt i håret.

Hun smilede op til ham, og det gøs i hende, at se så langt ind i hans øjne. Det var nemmere at gøre det. når de var så tæt. Hun rødmede totalt, og så endnu mere, fordi hun opdagede det.

Han smilte, "Hvad er der?", han kiggede ned på hende.