Café nat

"du er ikke farlig, ikke så længe du kæmper for din kærlighed, du er stærk nok, jeg ved det!" sagde hun bestemt.

//det er ok, vil selv logge nu xD // sov godt //

"Jeg ved nu ikke.." Sagde hun usikkert.

// Ilm Da! Vi skriver videre imorgen. //

//jeps det gør vi //

Nonec, kom ud af døren til Wc'erne. // Håber at de har nogle Oo' // "Undskyld, at i måtte vente tøser." smilede han og satte sig i sofa'en igen, og smilede til begge to. "Hvad snakkede i om?" spurgte han, nysgerigt.

Madelaine så på ham med et skævt smil og sagde "vi planlægger vores næste shoppingtur til Seattle!"

"Ih, hvor spændene!" sagde han, uden at vide om det var sarkastisk eller bare ikke... Ironisk Oo'

Hun daskede til hans overarm og sagde "beeh, bare fordi du er en dreng skal du ikke gøre grin med vores levevaner!" hun så alvorligt på ham, for sjov, men begyndte så og grine.

Nonec, begyndte også at grine, og daskede hende selv, med sin håndryg. "Niihi, du skal da ikke sige sådan noget! Jeg har følser." han stak underlæben og begyndte at grine igen. "Jeg shopper da ogsååår." hylede han, men behærskede sig så.

Hun rystede på hovedet mens hun sagde "jaaja og grise har vinger og havfruer findes!" hun så på ham med et løftet øjenbryn og smilede let.

//bliver nød til at smutte, skal ud og handle xD //

// Seees ^^, //
Han grinede videre. "Og Varulve og Vampyrere." hulkede han.

Cecilie bed sig nervøst i læben. "Neeej da?" Sagde hun med et smil.

Hun så på ham og sagde "jaa selvfølgelig, alle fabel dyr findes da!" hun bed sig i læben og grinede hostende

"Han er halv varulv." sagde hun med en summen, så hun kun kunne hører det, hendes utryk var fjernt, og hun kiggede ud af vinduet.

Madelaine så kort på Cisse og så tilbage til Cadric og sagde "ejh, det gør de nok ikke, men tror ikke på du shopper son os!" hun grinede lidt.

"Han kender til os." Summede hun igen. Og fik et forpint udtryk. "Han ved hvad han er."

Hun så kort på Cedric og sagde "undskyld os, vi skal lige ud og pudre næsen!" hun så på Cisse igen og trak hende ud på pige toilettet og sagde stille så kun hun hørte det "a hvad?"

"Han fortalte mig det i skoven." Mumlede hun så hun kun kunne hører det.

"men,... argh, er han blevet forvandlet til det eller er han ikke nået dertil, faktisk er det ikke sikkert når man er halv varulv man bliver det, der er 50 % chance for han ikke bliver forvandlet til en!" sagde hun med den samme stemme.

"Han er meget syg. Hans krop kan ikke klarer varulveblod. Lever max 10 år mere." Hun så ulykkeligt på hende.

Hun bed sig i læben med et nervøst blik og mumlede "jeg bliver nød til at forvandle ham, gør jeg ikke?"

"Vi må snakke med ham." Sukkede hun.

//Skal snart til håndbold, om cirka 6 minutter.//

"skal jeg snakke med ham? kan jeg godt!" hun så på hende og smilede lidt.

Endeligt kunne han slappe af.
Han hostede kraftigt.
Han kunne jo ikke når han var sammen med dem.
han ville ikke gøre Cecilie bekymret.

"Okay." Sukkede hun,

//DEt er nu! Vi ses kl 19 i to! Måske senere lov mig i er på der!//

Hun smilede til hende og sagde "bare rolig, jeg er god til at snakke med folk!" Hun kyssede hende på panden og gik ud til Cedric igen og så på ham

//håber jeg er, vil læse min nye bog FORMØRKELSE xD har lige købt den i dag. //

// Jeg køber den på nettet!//

//hehe ok xD men sees //

// Jeg læser også den bog ^^ //

"Hej." mumlede han, i et host.

//hehe venter lige til lidt senere, så kan jeg også emne med jer!//

Hun så på ham og sagde "nå, så du ved det,?" Hun var alvorlig, men stadig venlig.. hun vidste det var et meget underligt tidspunkt lige nu.

"Jeg har kun 10 år til at gruble over dine ord. Vælg dem med omhug." drillede han.
Han holdte vejret, for ikke at hoste.

Hun kunne se på ham, han ikke havde det for godt "bare slap af og være dig selv!" hun satte sig ned på en stol og så på ham. "jeg har noget jeg gerne vil snakke med dig om!"

"Tal, bare det ikke tager hele min leve tid..." mumlede han, og tørede sit blege ansigt med sin håndryg.
Han lagde mærket til at Madelaine, også havde den lidt søde duft, som Cecilie.

"jeg ved du kender til vores hemlighed, og du er syg nok ikke klare den meget mere, så jeg vil have dig til at træffe et meget stort valg!" forklarede hun for ham.

Han bøjede hovedet. *Tænk at en vampyr, skulle sige det til mig en dag...* tænkte han dystert.
"Hvilket valg?" spurgte han, let beslutsomt, let, nervøst.
// Skal snart spise... //

"jeg ved hvor meget Cisse holder af dig, hun vil ikke miste dig, så.... jeg har forslået at jeg vil hjælpe hende og dig... men det går ud på at jeg må forvandle dig..... til en vampyr!" sagde hun, det var ikke let at sige.

Det kom meget bag på ham.
"Så du vil... Forvandle mig til... en Vampyr?!" udbrød han.
Det udløste et kraftigt host.
"Er du virkelig sikker? Er der virkeligt noget det hjælper på?"
Han så på sine blege hænder.
"Men det hjælper måske..."

"du er allerede syg, måske døende, hvis du blev til en varulv i stedet ville i aldrig kunne være sammen mere.
- blev du til en vampyr, vil alle dine smerter forsvine du vil altid kunne have Cisse og, jeg vil sige det er det der er bedst for jer begge!" sagde hun forklarende. Hun vidste hvad hun snakkede om, hun havde prøvet det før.

Han så forviret ned på sine hænder.
"Jeg vil gerne være sammen med hende, men er det ikke meget smerte fuldt? Det har jeg læste..." mumlede han.
"Nej jeg vil gøre det for Cecilie. Men så får vi da et meget specielt forhold?" lo han hæst.
"Men ikke her... Folk kunne da se det! Eller høre det..." gøs han.

"nej self ikke her, du kan komme med hjem til os, du må også gerne bo hos os, du kan være inde ved Cisse, hun bor hos os.
- men jo det er smertefuldt men kun indtil giften rammer hjertet!" sagde hun forklarende.

"I har virkelig meget plads..." mumlede han.
*Dig, Claire, Cecilie, og så mig...*
han smilede.
"Jamen, så lad os gå." sagde han tappert.

Emily gabte og åbnede døren til Cafeen. Hun var ved at vælte bagover da stanken af Vampyr overvældede hende og næsten gav hendes trætte øjne tårer. Hun blinkede et par gange og kiggede sig omkring da hun overhørte ordet vampyr og Lad gå. Hun Gispede da hun så Cedric.

"Jamen, så gør jeg det..." mumlede han, kun lige hørligt for hende.
Han så ned på sine hænder, igen.

"NONEC!!" buldrede Emily igen med tårer i øjnene. Vidste han det?? han sad jo sammen med Alfa Vampyren..Det var jo ulideligt. emily kiggede uforstående på ham.

"Emily?" sagde Nonec, hæst, og hostede.
Han smilede mat.

"hvad laver du??2 spurgte hun tonløst og satte sig ved sidden af ham

"Je... Jeg..." han viste ikke om han skulle sige sandheden, til en varulv..

Emily nikkede og kyssede ham ømt på kinden "kommer til at savne dig" sagde hun lavt..Meget lavt, hun var ussikker på om han hørte det, men rejste sig alligevel op og gik over imod døren. Hun sendte ham et sidste blik inden hun åbnede døren og tog skridtet ud...Væk..Længere væk fra ham.

Emily nikkede og kyssede ham ømt på kinden "kommer til at savne dig" sagde hun lavt..Meget lavt, hun var ussikker på om han hørte det, men rejste sig alligevel op og gik over imod døren. Hun sendte ham et sidste blik inden hun åbnede døren og tog skridtet ud...Væk..Længere væk fra ham.

Emily nikkede og kyssede ham ømt på kinden "kommer til at savne dig" sagde hun lavt..Meget lavt, hun var ussikker på om han hørte det, men rejste sig alligevel op og gik over imod døren. Hun sendte ham et sidste blik inden hun åbnede døren og tog skridtet ud...Væk..Længere væk fra ham.

"Det er måske ikke en god ide.. med forvandlingen." Sagde hun da hun satte sig, efter hun kom ud fra skyggen. "I ved..´Du har venner, Varulve venner." påpegede hun, udtryksløst, hun gjorde alt for ikke at vise følelser, hun ville ikke lade ham blive tvunget til noget.