Tilbage hvor vi startede..

Tid:irl
Vejr:irl
Omgivelser:ingen
Sted:byens park
Årstid:irl
Dag: onsdag


Zafira kom elegant svævende hen ad stien, i parken. Det var lang tid siden hun sidst var her. Faktisk så lang tid siden at det var den gang hun havde mødt Theodor, en af de mennesker hun holdt mest af. Hun sukkede en enkelt gang. Hun havde fortrudt det siden den dag, at hun ikke var fulgt efter ham, for at gøre det hele godt igen. At der skulle gå 3 måneder før hun begyndte at lede efter ham. Hun havde hørt at han stadig boede i Forks, og at han nu kom sammen med en varulv, som var..død? det sagde rygterne i hvert fald at hun var, hvilket Zaf var glad for. For det første havde hun jagtet zaf, og de havde aldrig mødt hinanden. For det andet var hun ulv, og for det tredje, havde hun fået Theo den gang hun selv var vild med ham..
Det sorte hår bølgede blidt ned af hendes ryg, og de azur blå øjne, løb igennem landskabet. Øjnene som ingen ville glemme, fordi at deres lige ikke fandtes på denne jord. Det havde hun i hvert fald fået af vide..

Amaya lænede sig tilbage i bænken, med anklerne krydset. Hun læste, men ordene fløj bare ud af hendes ører. Hun følte sig forvirret. Der var sket noget virkelig mærkeligt i går... Hun rodede sig i håret, og lagde bogen fra sig. Hendes lange blonde hår var uglet, og hun havde ikke sovet så godt.

Theodor gik langsomt op af stien i parken. Han var startet med at ryge igen, efter Amira's død - selvom han vidste hun havde været utro, holdte han stadig af hende. Han tog en pakke cigaretter op af lommen, og tog en gigaret op af den lille boks, og proppede pakken i lommen igen. Han rodede i sin anden lomme, og fandt en sølv lighter, holdte hånden op foran cigaretten, og forsøgte at tænde den. Han gik mest af alt i sine egne tanker, og lagde ikke mærke til hvad der skete omkring ham.

Røgen ramte hende som et slag mod en mur. Hun kiggede sig omkring og så Theo, i egen høje person. I et stod hun bag ham og stjal hans cigaret og tværede den hurtigt ud mod jorden"Jeg troede jeg havde fortalt dig hvor slemt det var, allerede en gang!"sagde hun med en let drillende, men stadig lidt nervøs stemme, og ventede på hans reaktion, med et lille smil på læben, og glitrende øjne. Han duftede urtolig godt, men hun ville ikke bide ham, selvom han kendte alt til vampyrer og varulve. Faktisk skulle hun enten bide ham eller dræbe ham, men hun ville ike gøre nogle af delene, han skulle have lov til at få et normalt menneske liv, eller nogenlunde normalt..

Theodor fik et chok, der der pludselig kom en guddommelig klokkelig stemme bag ham, som tog smøgen fra ham, og smed den på jorden. "Hey!", udbrød han og vendte sig om, men mødte det smukkeste ansigt han nogensinde havde set - og det var ikke første gang han så det. Zafira. Han kunne næsten ikke fatte at det var hende! "Zafira?", spurgte han undrende, og gav hende det såkaldte elevatorblik, og kiggede så på hendes unikke azur-blå øjne, "ZAFIRA!", udbrød han glad, og omfavnede hende i det største kram! Han havde savnet hende sindsygt meget, og nu stod hun lige foran ham. Det var næsten ikke til at fatte. Sidst - og første gang - de havde mødtes, var det skiltes igen, som uvenner. Han havde fortrudt det lige siden. Og ærlig talt, troede han hun var blevet dræbt, ved de der kongelige vampyrer, som han aldrig kunne huske, hvad hed.

Hun hvinede glad og genglædte glad krammet"uuuundskyld"Peb hun, som undskyldning for hendes opførelse sidste gang.
Hun krammede ham forsigtigt for ikke at tage livet af ham. Hun gav slip på ham og gik et skridt tilbage for at kigge rigtigt på ham"Du lugter ikke af hund længere!"sagde hun med et drillende smil, og de blå øjne glimtede drillende. Hun lo stille, og fik så færten af resten af hans cigaret pakke. Hun tog den, uden videre og rev den i små stumper, så det nærmest sneede med cigaret stumper."nu er du officielt stoppet med at ryge!"sagde hun med et lille smil, og kiggede undersøgende på ham"Er du egentlig okay?"spurgte hun og hentydede lidt til Amira's død.

"Hold da kæft, hvor har jeg savnet dig!", hans hoved var ét stort smil. Han lo af kommentaren med hunden, "Jeg synes de dufter godt.. Selvom vampyrers dufte er bedre.. I er mere tiltrækkende", sagde han og trak på skuldrene, men med et drillende glimt i øjet.
"Hey", halv-råbte han, da hun rev cigaretterne fra ham, "Jeg har brug for dem!", surmulede han små-irriteret. Men han kunne ikke være sur på Zafira.. Hun ville jo kun gøre ham godt. Han vendte blikket ned i jorden, da hun spurgte om han var okay.. Han vidste godt hvad hun hentydede til, "Det er hårdt..", sagde han lavt, "Lige pludselig.. Var hun væk", hans stemme knækkede. Selvom hun havde været ham utro, havde han jo stadig elsket hende.

"de lugter af våd, beskidt, hund!"sagde hun og kunne ikke lade være med at grine."jeg ved godt at du ikke kan modstå mig"drillede hun og puffede grinende til ham. hun satte noget af håret om bag øret, og selvom et var noget hun gjorde hurtigt, så det self ud som om en stylist havde sat det med et tons af hårlak.
"Du har ikke brug for dem! kun hvis du vil dræbe dine lunger!"sagde hun og bankede ham blidt i hovedet.Hun nikkede"JEg ved hvad du mener"mumlede hun. hun havde det selv hårdt. Tabet på Dominic var hårdere end noget andet. hårdere end hvis..hvis alle hendes venner døde, eller måske ville det være lige så hårdt, for så var det jo dem alle sammen.
Det ville nok være lige så hårdt som hvis Chris eller seth, Theo eller Lucas døde. Hun ville ikke kunne leve. Og alligvel levede hun!? men hun var også ond. Hun var jo ikke længere den søde venlige, rare Zaf, der var "vegetar" nej hun dræbte mennesker, sloges med ulvene, og var frygtindgydende. Mange frygtede hende, hvilket der var en god grund til. Hendes evne var ond og modbydelig, men det tog hun sig ikke af. For når hun skadede andre, når hun så andre lide, lettede det lidt sorgen. Hun bildte sig hele tiden ind at Dominic levede derude et sted..Måske med en ny pige? den tanke kunne knække hende helt, og få hende til at græde de usynelige tårer, som ingen så i hendes hjerte. Hun krammede blidt Theo, som en trøst, hun vidste hvordan han havde det, hun havde det jo selv sådan, og selv rygning hjalp hende ikke.. Intet hjalp. hun kunne ikke drikke, for alkoholen virkede ikke på hende, den gav hende..intet, i hvert fald ikke noget af det, som den gav mennesker.

Han kiggede på hende, og savnet til hende, var tydeligt i hans øjne. Hun havde ændret sig meget, udseendesmæssigt, og der var et eller andet over hendes undertone der lød anderledes. Som adskilte hende fra den gamle Zafira. Han betragtede hende, og rystede - smilende - svagt på hovedet, over den ulidelige, perfekte måde, hendes hår sad på. "Der er ingen der kan modstå dig, Zafira", sagde hun og hans ansigt lyste op i et drilsk smil.
"Jeg kan jo altid score en eller anden lækker hunvampyr, som kan bide mig?", sagde han drillende, og strakte halsen mod hende. Han lo af sin egen platte joke. Som alligevel ikke var en joke.. Han havde ikke noget imod at blive vampyr.. Han var træt af at gå rundt hver evig eneste dag, uden at vide om det er et menneske, en ulv eller en vampyr han snakker med. Og hele tiden frygte at hvis han kigge væk i bare ét sekund, kommer der en blodtørstig vampyr og tager ende på hans liv. Men den ting som han ikke ville kunne udholde, ved at være vampyr, var dét at leve forevigt. Han ville sørge over tabet på Amira - ulven - og væmmes ved at han - en vampyr - havde været sammen med en ulv.
"Hvad mener du?", spurgte han undrende. Theodor kendte ikke til Dominic, da Zaf ikke var sammen med ham, dengang de mødtes første gang. Og netop derfor, vidste han heller ikke at hun havde mistet Dominic. Zafira krammede ham igen. Denne gang var det blidere - det var ikke et kram af savn, men et kram af trøst. Han lagde langsomt armene om hende, og hvilede hans hage på hendes hoved.

"theo? jeg er blevet stærkere..jeg er en af de stærkeste..og farligeste vampyrer der nu findes!"mumlede hun stille. Hun kunne ikke lade være med at le! Var hun uimodståelig? åbenbart ikke uimodståelig nok!"Jeg vil gerne bide dig..dit blod dufter..ikke som andre menneskers!"Sagde hun med et smil"Hvis du altså tør at blive bidt!"sagde hun og lagde et drillende tryk på tør. Hun hapsede drillende ud efter hans hals, med et bredt grin på læberne, hans blod duftede godt, bedre end nogen andens, og hun havde en brændende lyst til at smage det mellem sine læber. Men hun ville ikke bide ham. Hun ville ikke risikere, at de blev uvenner igen..
Hun puttede sit hoved indtil hans hals..det her føltes helt..Trygt for hende! det var langtid siden hun havde følt den følelse. hun gik altid rundt, og følte sig utryg, hun var ikke tryg ved noget, men ej heller bange for noget. Hun var..mærkelig? ja det var hun vel i princippet, hun var jo vampyr hvilket vel var en smule mærkeligt!

Han gjorde store øjne til det hun sagde. Ville hun virkelig gerne bide ham? Eller drillede hun bare. "Er du virkelig så farlig?", spurgte han, en lille smule retorisk. Han rynkede panden med hans sædvanlige tænkende ansigtsudtryk, "Bid mig!", sagde han seriøst. Han mente det. Han kiggede ind i hendes azurblå øjne. Mon hun også havde den farve øjne inden hun blev forvandlet?
Han havde svært ved at se sig selv som mad.. Det var mærkeligt at tænke på at Zafira kunne sidde og kigge på ham, som var han en god gammeldags bøf. Han tvivlede en lille smule, da hun spurgte om han turde.. Var det virkelig så slemt? At leve evigt? At være gudesmuk? At være stærkere og hurtigere end nogen anden? Hvad var der så forfærdeligt ved at være vampyr. Han havde ikke lyst til at spørge, i frygt for at hun ville ta' det som om at han tog alt for givet.
Han lagde armen om hende, da hun lagde sig ind til ham. Han var blevet meget roligere blandt piger - og nu når det var hans bedste veninde. Den eneste veninde her i byen, der stadig levede.. Eller.. Zafira var jo praktisk talt død. Men den eneste han stadig holdte af.

Hun smilede trist."Jeg er en af de farligeste vampyrer der eksistere.."Sagde hun sukkende. Hun blev en smule overrasket da han sig ordene bid mig."Er du sikker?"spurgte hun og bed sig let i læben, og kiggede ind i hans øjne, og gik hans tanker igennem, hvor hun kunne se hvad han tænkte lige i øjeblikket. Det at være inde i en andens hoved var stadig nyt for hende, og en smule forvirrende."Jeg kan godt, og vil gerne bide dig, for jeg ved at jeg kan stoppe, at jeg ikke slår dig ihjel, og at jeg er bange for at andre ikke kan styre det!"mumlede hun, men var alligevel bange for at gøre det. Han ville jo ikke kunne styre sig de første par år-hvilket ville sige de første 79 år- så hun vidste ikke hvor hun skulle gemme ham, måske bare lade ham være, lære sig selv at kende, og fortælle ham at det var strengs forbudt at trække vejret? det kunne jo være en mulighed, men hun var ikke sikker. Og dog duftede han så anderledes, og tiltrækkende, for hende, hans varme blod, som hun gerne ville føle mellem sine læber..

"Hvordan det?", hun kunne da ikke have ændret sig så meget siden sidst.
Han smilte, "Ja.. Bid mig.. Jeg stoler fuldt ud på dig, søde.", han lagde en hånd op til hendes kind, og aede hende blidt.
"Jeg stoler fuldt ud på dig.. Og desuden..", han rødmede, "Det er pinligt at alle pigerne i Forks er stærkere end mig.. Jeg føler mig alt for feminin, fordi det er pigerne der passer på mig, og ikke omvendt". Han smilte en smule forlegent, og nussede hendes hår. "Og jeg vil gerne kunne følge dig, Zaf.. Du har været væk så længe, og jeg kan ikke holde til det, hvis du forsvinder igen", hviskede han ind i hendes hår. Han elskede Zafira.. Som en veninde. Hun var hans bedste veninde.
Selvom han var en smule skræmt over at han rent faktisk ville dø, når han blev forvandlet, så ville han ikke lade sig gå på. Han havde i lang tid gået og tænkt på, om han skulle få en af de kolde, blege piger i Forks til at bide ham, så han kunne lede efter Zafira, men nu når Zafira var her, stolede han mere på hende.

"Jeg er stærkere end nogen anden, Theo..Jeg kan se ind i folks minder, give dem falske minder, tage deres minder, ødelægge dem, og i vil aldrig opdage det.. Jeg kunne slette et hvert minde om..denne verden hos dig, og du ville have den ringeste anelse om at jeg var vampyr.."Sagde hun og bed sig let i læben. og kiggede på ham..Hvorfor var han så..vild efter at blive vampyr? hun sukkede stille, for hun forstod det virkelig ikke."Hvis jeg skal bide dig, så skal vi væk fra Forks, jeg bliver stadig nødttil at overholde vampyr-varulv traktaten!"sagde hun, og tog blidt fat i hans håndled og førte ham ud af parken."Ja jeg har været væk..Jeg blev i Italien, lidt længere end jeg regnede med, for der skete så mange ting dernede, ting der ødelagde mig, og gjorde så jeg blev som jeg er nu.."Sagde hun med et lille suk.
Hun kiggede sig kort omkring..Ingen mennesker var i nærheden..bortset fra Theo, altså. Hun svang ham hurtigt om på sin ryg, han var let som et fjer, og hun kunne knap nok mærke at han var der."Hold godt fast, for det her bliver vidst din sidste tur"Sagde hun og grine svagt, inden hun fløj igennem gaderne, og ind i sit hus, hvorefter hun stille åbnede døren igen og gik ud af den med Theo bag sig. Hun gik hurtigt over mod sin sølv farvede bil og satte sig ind..Hendes Jaguar var solgt, hun kunne bedre lide denne..