Vinterns stille mørke ...

Dato :: 13. dec.
Årstid :: Vinter.
Dag :: Søndag.
Vejr :: Stjernklart og køligt, let blæst.
Sted :: I byens gader.
Tid :: 22:55 ca.
Omgivelser :: gade omgivelser, meget få mennesker, ret ødet.

Valencia gik med rolige skridt ned gennem byens mange gader, gadelygterne skar i gennem nattens mørke og lyste hende på vej, hun nynnede svagt for sig selv og følte sig ikke utryg på grund af det dystre mørke der ellers var lagt over gaden, hun havde et par hvide vanter, sin mørkeblå jakke(ses på billedet) og et halstørklæde i hvidt på, hendes lange røde hår hang løst n og dansede let på hendes ryg når hun gik, hun så op på stjernehimmelen og betragtede dem med et smil spillende på de røde læber, hun frøs ikke selvom det var under 5 grader, hun havde jo trosalt tøj på så hun kunne holde sig varm, for det var ikke altid lige varmt når hun var på "natte vandring".

Anthon kom stille gående ned af gaden i den modsatte ret
Han gik helt i sine egne tanker & tænkte ikke på der var andre da han ved et uheld kom til at gå ind i pigen kiggede han op
"Det må de meget undskyld gik lidt i mine egne tanker" Sagde Han med et let smil til hende

Valencia så forbavset på ham og gik et skridt baglænds "Åh, det gør skam ikke noget .. " sagde hun i et smil og undred sig over at hun ikke havde lagt mærke til ham før de var stødt sammen "Valencia .. " præsenterede hun sig så og rakte ham hånden, hun kunne vel ligså godt være så høflig at sige sit navn nu hvor de var stødt ind i hindanden og han blev højst sandsynligt også den eneste hun mødte så sent på aftnen.

Påklæning:: http://www.hotblog.no/bilder/marcjacobshobo1.jpg

Lilian stod på den anden side og betragtede mennesket, men efter lidt så hun vampyren gik ind i hende.
Hun slap en let lille fin fnisen. Det var ikke tit man så en vampyr gå ind i en person. Hun lagde hovedet let på skrå og så fortsst på dem. Hendes solbriller dækkede hendes røde øjne, da hun ikke havde kontakliser i. De ville blot tage nogle
timer og så skulle hun havde nye i. Så når hun bare gik alene, havde hun sine solbriller på.
Men hun havde nogle blå med i tasken.
Hun så stadig på dem, da hun trådt ud på vejen og ikke en bil var i nærheden. Hun gik langsomt over mod dem.
Det var som om hun kæmpede med sig selv. Hun havde været vampyr i et stykke tid og kunne derfor nemt kontrolere sig,
selv om hun levede af menneskeblod. Hun vidste at hun havde styrken til at holde sig tilbage, men hun var nervøs for om
de var flinke, om hun ville kunne lide dem. Hun havde ikke brug for noget, eller nogen. Det var i hvert fald hvad
hun blev ved med at sige, men hun vidste at det ikke var sandt.

"Hyggeligt at møde dem" Sagde Han & Bukkede let for hende & Smilede
"mit navn er Anthonius Syrak Taico Lauri Cyrus" Sagde Han & fik pludselig færden af den anden vampyr & Så mod hende med et let smil

Lilian så at drengen smilte til hende og nikkede venligt mod ham.
Hun ville vente med at sige noget før hun var helt over ved dem, vampyren ville nemt kunne høre hende,
men det ville mennesket ikke.
Da hun var kommet helt hen til dem. Lagde hun igen hovedet let på skrå og så skirftevis fra den ene til den anden.
Hun var på vagt for vampyren. Hun kunne ikke vide hvor stærk han var, men hun var ret sikker på at han ikke ville
angribe. Vampyrene var mere rolig i Forks. Det skulle hun lige vænne sig til.
"Hej, mit navn er Lilian Josefine Maria Parker Volturi" præsenterede hun sig med sin silkblæd stemme.
Hun rakte en anelse gammeldags hånden frem mod vampyren. Hun ville give hånden bag efter til mennesket.

Hun sendte dem et friskt smil. Et smil der kunne få en hver til at blive bløde i knæene, i hvert fald menneske drenge,
men Lilian anså dem ikke. Ikke altid var hendes smil ægte. Hun var dygtigt til at smile selv om hun var rigtigt ked af det.
Dettet smil afslørrede ikke hendes rigtige humør. Ikke at hun var skræmt over den måde vampyrene snakkede med menneskerne, men på en måde kunne hun lide det.

Han kyssede Vampyrens hånd
"Mig en fornøjelse at møde dem" Sagde Han med et let buk
"Mit navn er Anthonius Syrak Taico Lauri Cyrus"

Lilian smilte blidt til ham. Hun nejede kort for ham og nikkede venligt.
"Hyggeligt at møde dig Anthonius" sagde hun. Der efter slap hun langsomt hans hånd og drejede sigmod mennesket.
"Hej" sagde hun igen venligt med sin blide stemme.
Hun vidste at det måtte ved på tide at tage kontaktliser i. Hun smilte kort til dem begge og lod som om hun tabte noget,
og bukkede sig ned for og i mellemtiden skyndte hun og sætte dem i. Hun var lynhurtigt og det lignede bare at hun
kløede sig i øjet. Hun var jo trods alt vampyr.

Hun rettede sig op og skubbede solbrillerne op i sit brune krøllede hår.
Lilian smilte til dem og lagde hovedet på skrå. Hun vidste at linserne ville opløse sig efter
et par timer, men det ville nok gå. Hendes øjne var blevet helt dejlige mørke brune. Hun blinkede kort og
så derefter skiftevis fra dem.

Valencia så en anelse forvírret ud over ders meget høflige og gamldags måde at præstentere sig selv på, det var ikke tit man så det og følte sig i det hele taget kejdet over sin egen præstention, hun forholdte sig tavs for ikke at sige et eller andet ondsvagt eller upassende, hun smilede et lettere usikkert smil og så på den utrolig kønne kvinde, begge de to fremmede var faktisk utroligt kønne *Skønt .. så står jeg bare her som en grimling* tænkte hun små muggent over det.

"Nårh hvad laver i så her, før jeg afbryd jer" spurgte hun og smilte lidt til mennesket.
"Undskyld jeg fik ikke fat i dit navn" sagde hun venligt. Hun var lidt forvirret over at hun stod og snakkede med et
menneske uden at skulle spise det bag efter. Det ville i hvert fald være umuligt. Hun ville ikke få en chancen nu hvor
de var i byen, og desuden ville hun jo nødig påtage sig mere opmærksomhed fra de andre vampyr.
Og, ja måske, var hun flink.
Hun vidste at det var muligt for nogle vampyr at være venner med mennesker,
hun forstod det stadig ikke, hun så dem ikke kun som føde, men for et væsen der helst skulle holdes udefor den forfærdeligere verden de levede i.

Hun havde det med at lade sine tanker flyve afsted i retninger hun slet ikke tillod det. Hun koncenterede sig om at
være i den virkelige verden. Hun lod kort som om hun frøs sine hænder og stak dem hurtigt i hendes varme lommer.
Selv om hun ikke villle mærke varmen så hun meget menneskelig ud. Bortset fra den snehvide hud hun havde.
"Jeg håber ikke at jeg afbrød noget vigtigt" sagde hun høfligt.

Han smilede bare let til dem begge & så fra den ene til den anden
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige lige nu da han var lidt rundt på gulvet

Lilian så på vampyren. "noget galt" spurgte hun med sin rolige stemme.
Hun blinkede kort for at sikre sig at hendes linser ikke allerede var blevet opløst, men det var de heldigvis ikke.
Lilian lagde hovedet på skrå for at betragte dem lidt. Hun stod skiftevis og så på dem, ikke stirrede,
men så diskret på dem med et lille smil smilende om de røde læber.

Lilian rystede kort, som om hun frøs. Hun skulle se lidt menneskelig ud, i hvert fald, mens mennesket var til stede.
Men hun mørkede overhovedet ikke kulden. Hun havde sine hænder i lommen, men efter lidt tog hun den ene op og rettede kort på hendes jakke. Det behøves ellers ikke, den sad perfekt, hun stak hånden tilbage i lomme som før, og sendte dem
endnu et lille smil.

//Sorry var ikke lii´ så krea..x3 //