Ny i Skoven

Dag: IRL
Dato: 18. August
Tid: 12.00
Vejr: Skyet, men solen kommer senere
Sted: Skoven
Årstid: Sommer

Victoria gik for sig selv inde i skoven, hun havde aldrig været der før så hun havde besluttet sig for at udforske lidt. Hun havde sin Ipod med som hun hørte musik på, indtil vidre var alt gået fint for hende i Forks, hun havde fået nogen venner hun kunne snakke med så det var helt fint, pludselig fik Victoria øje på en hjort, den stod helt stille og kiggede på hende, Victoria gik lidt frem og tog hånden op for at vise hjorten at hun ikke gjorde den nåde

Isobel kom gående ind i skoven. Hun nynnede/halvsang en sang, mens hun nogle gange lavede små trin. hun smilte muntert og kørte en hånd gennem sit blonde hår. lige pludselig ramte en sød duft hendes lugtesans

Victoria gik tættere på hjorten, da den lavede et spjæt og Victoria kom til at skrige og falde bagover, hjorten blev bange og spurtede væk fra hende

Isobel hørte hendes skrig og satte farten op. den søde duft blev stærkere for vært skridt hun tog

Victoria trak vejert hurtigt fordi hun var blevet bange, men rejste sig alligevel op og satte sig ved et træ så hun kunne hvile hovedet, hun havde lidt ondt i det, men det gik hurtigt over, så hun satte noget af sin egen musik på og begyndte at synge svagt til den

Isobel stod i en af de mange skygger da var. hun stod og så på pigen

Victoria fik øje på pigen der stod og så på hende så hun stoppede med at synge, "hej" sagde Victoria og smilede svagt

"heei" sagde hun med et muntert smil.

Victoria smilede,"jeg hedder Victoria" præsenterede hun sig og smilede

"Isobel her" sagde hun muntert og gik over i mod victoria

Victoria smilede, "glæder mig at møde dig" svarede hun og betragtede Isobel imens hun gik, "jeg håber ikke du er bange for hunde, for min hund går lige i nærheden og hun hørte mig sikkert skrige så hun kommer nok lige om lidt" sagde Victoria og skar ansigt imens hun smilede

"er jeg ikke" sagde hun smilende
"jeg hørte dig også skrige. hvad skete der?"

"Jeg blev bange for en hjort" sagde Victoria ligeud og følte at flovheden kom over hende, Victoria fik vendt hovedet til siden og fik øje på sin hund som kom løbende over til hende og slikkede hende på kinden, Victoria drejede hovedet igen og smilede til Isobel

Isobel sagde ikke noget. hun smilte bare muntert til victoria

"Så.. øhm hvad laver du i skoven?" spurgte Victoria fordi hun ikke kunne lide den tavshed der sænkede sig over dem

"gik en tur. og du?" det første var ikke helt sandt, men hun kunne ikke sige sandheden uden at bryde loven xp

Victoria trak på skulderne, "jeg ville se mig lidt omkring og min hund trangte også til at blive luftet lidt" smilede hun og kløede sin hund bag øret

"okay"hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige,, så holdt derfor sin mund

Victoria så op på himlen og smilede, "nu ser det endelig ud til at solen vil komme" sagde Victoria glad og kunne se at skyerne var ved at trække sig væk fra solen så den kunne komme til at skinne

Isobel stivnede kort. hun trådte lidt tilfædigt ind i den nærmeste skygge så solens stråler ikke ville afslørre hende
"dejligt" sagde hun smilende

Victoria så undrende på Isobel over hendes reaktion over solen, "kan du ikke lide solskin, siden du trækker dig ind imod skyggerne?" spurgte hun og grinte lidt over Isobel

*tænk! tænk dog for fiden da Isobel* tænkte hun.
"jeg har noget med min hud. det gør at jeg ikke kan tåle at stå i solen" sagde hun med en trist stemme og sukkede...

Victoria nikkede forstående, "så er det godt at solen ikke skinner så meget i Forks" svarede hun og smilede til Isobel

hun smilte tilbage
"ja"

Victoria så op mod himlen igen, "det ser ikke ud som om solen vil gå væk lige for tiden" sagde hun og skar ansigt til Isobel

"så står jeg bare herinde intil den gør" sagde hun smilende

Victoria smilede, "hvor længe har du boet i Forks?" spurgte hun og så på Isobel

hun tænkte lidt
"siden d. 31 juli. og dig?"

"Jeg har boet her i næsten en uge" svarede Victoria og smilede

"jamen så velkommen til" sagde hun med et lille grin

"Mange tak, hvor boede du før du kom til Forks?" spurgte Victoria og smilede til Isobel

"england. og du?" hun så nysgerrigt på hende

"London" svarede Victoria og smilede

"hvor i london?" spurgte hun nu med mere interasse

"Øh.. det har jeg aldrig været god til at huske, Æhm.. nær ved parken der lå i London" svarede Victoria lidt flovt og smilede til Isobel

"okay" sagde hun med et lille grin
"jeg er fra den bydel der hedder city of london"

Victoria nikkede, "den har jeg nok hørt om, hvorfor flyttede du til Forks" spurgte hun og så på Isobel imens hun smilede

isobels ansigt blev med et dystert...
"har du hørt om det mord der skete på et velhavende par i starten af juli?" isobel så ned..

Victoria nikkede svagt og forstod det nu, "ja, men mine forældre ville ikke tale om det, så jeg ved ikke ret meget" svarede hun og så trist på Isobel

"de var mine stepforældre" hvilket var sandt
"også havde jeg ikke nogle steder at bo, udover her. jeg har min stepfars sommerhus" hun sukkede og så ned

Victoria sukkede og blev selv trist, "har du hørt om den ulykke der skete sidst i Juli, hvor der var en lastbil der var faldet over en bil og havde knust et par?" spurgte Victoria og så hen på Isobel

Isobel nikkede langsomt. og fornæmmede hvad de var at victoria ville sige

"Det var mine forældre, vi blev ringet op af en betjent og så det lidt senere i nyhederne den aften" svarede Victoria og sukkede

"det gør mig ondt" sagde hun med en blid stemme

Victoria smilede svagt, "det er ikke så slemt som hvad der skete med dine, selvom jeg ikke kender hele historien" sagde Victoria og sukkede igen

Isobel bed sig i læben. Hun havde selv dræbt sine stepforældre fordi de var begyndt at vide for meget. Men ingen vidste det...
"jeg tror at det er være med dine fordi det var dine rigtige forælre" sagde hun tøvende...

Victoria trak sukkende på skulderne, "hvor er dine rigtige forældre?" spurgte Victoria forsigtigt og så på Isobel imens hun bed sig i læben over sit spørgsmål

"De døde for mange år tilbage" sagd hun tøvende. hun tænkte på at de var lidt over 400 år siden at hendes rigtige forældre døde...

Victoria nikkede og ville ikke rode længere i emnet, så hun slog sig selv på kinderne, og rømmede sig, "jeg kan ikke tåle at blive trist det er ike godt for mit omdømme" sagde Victoria smilende

et skævt smil bredte sig på Isobels læber.