Stille vejr ved Lake Washington

Årstid :: Irl
Dag :: Irl
Dato :: Irl
Vejr :: Det er overskyet og der ligger et tyndt lag sne
Tid :: Formiddag
Sted :: På en bænk nær vandet
Omgivelser :: Ingen
Påklædning :: Sorte hængerøvs jeans, sorte converse og en sort stramtsiddende t-shirt.

Bill sad tavst på bænken, der var et par meter fra vandkanten, og kiggede på vandoverfladen, der næsten var ubevægelig. Hans blik var sort, da han netop havde jaget, så han var næsten ikke sulten. Han sukkede, og pillede ved et hul i bukserne. Han var egentlig ret træt af sit liv, lige for tiden. Han savnede... et eller andet.?
Han sad med korslagte ben, og hans ryg var rank.

Siw gik, længere oppe, ad flodens snoede vand.
Hun kiggede op i himlen, med en følelse af afmagt..
Hun skulle være i forks i et halvt år! Hun ville jo aldrig
falde til!? hvorfor kunne de voksne ikke se det?!
Hun sparkede til en sten og kiggede sørgmodigt ned
i vandet. Hun hadede skolen. Alle drengene var irriterende
og..Synes at det var HELT VILDT sært at hun kom fra
europa.. Siw bed sig i læben og fortsatte langs floden.
Siw sendte et flygtigt blik op i himlen, og havde ikke
opdaget drengen der sad mindre end 10 meter fra hende.
Hvad hun heller ikke havde set var en lille sten forean hende,
hendes fod ramte stenen og hun mærkede en vridende smerte
i hendes fod, og ankel. Derefter fik hun overbalance og væltede
mod floden.

Bill næse havde opdaget det unge menneske, længe før hans øjne. Han drejede hovedet, og holdt øje med hende, så hvordan hun nærmede sig bænken hvor han sad. Men hun havde åbenbart ikke set ham endnu. Tavst betragtede han hende, og synes at hun virkede irritabel, iogmed at hun sparkede til stenen.
Han rynkede panden.
Så så han, at hun snublede over en sten, og til sin forskrækkelse så han, at hun fik overbalance, og det var ikke så smart, når man gik helt henne ved vandkanten. Hurtigere end lynet fløj han op fra bænken, og løb i vampyr-fart hen til hende. Hans stærke arme greb hende, sekundet inden hun ville have faldet i, og trak hende forsigtigt tilbage, et godt stykke væk fra flodbreden.

Siw mærkede den slowmotion følelse man nu oplever
når tingene gå lidt for hurtigt. Vinden pustede blidt
til hende og hun mærkede hvordan hun nærmede sig vandet.
En dråbe vand, fra flodens sprøjt, landte på hendes kind,
men hun havde for travlt med at kigge på det mørke vand
der nærmede sig. Og pludselig..Som et mirakel..Mærkede
hun en arm omkring sig. Hun mærkede at hun blev trukket
tilbage på fast grund igen. Var hun død?.. Siw turde næsten
ikke at åbne øjnene.. Enten var det magi.. Eller bare et mirakel.
Hun åbnede langsomt øjnene og kiggede på en dreng ansigt.
"Uh!" udbrød hun forfærdet! Hvad skete der? Oo' "Undskyld!"
Tilføjede Siw i et lidt overhysterisk tonefald. Du må ikke slå mig
Bad hun stille i sit hovede.

Bill satte stille pigen fra sig, og sikrede sig at hun kunne stå på benene. Hun måtte jo være blevet temmelig forskrækket.
På hans lyse læber sås et varmt smil.
"Det er okay, bare slap af." Sagde han blidt. Han var klar over, at hun næsten måtte være blevet ligeså forskrækket da hun mærkede en arm gribe hende, inden hun ramte vandet, som da hun snublede. Eller endnu mere forskrækket.
"Er du okay?" Spurgte han en anelse bekymret, og kiggede på hende med et hævet øjenbryn, og så derefter på hendes ankel, som hun havde vredet om på. Han kiggede på hendes ansigt igen. Hun var en meget køn pige, af et menneske at være, og så duftede hun så utrolig godt, at han, trods at han netop havde jaget, mærkede sulten prikke svagt i maven.

Siw betragtede han med et uroligt blik. Hvor lang tid har han mon stået tæt på mig? Jeg gik vidst i mine gene tanker..! Hun smilede skævt til ham.. han smil var dejligt..Trygt? På en underlig måde. Hun mærkede pludselig hvor meget forskrækkelsen egentlig havde taget på hendes kræfter og missede med øjnene, for at skarstille blikket der var veed at blive lidt sløret. Siw nikkede lidt usikkert. "Erhm.. Ja.." Mumlede hun og nikkede så igen.. "Og Tak" Tilføjede hun hurtigt og bed sig i læben.

"Skulle det være en anden gang?" Svarede Bill med et skævt smil.
Han kiggede stadig en smule bekymret på hende.
"Måske skulle du sætte dig ned lidt, for en sikkerheds skyld?" Han nikkede over mod bænken, omkring de 10 meter fra dem. Han holdt op med at trække vejret, så var hendes duft ikke så overvældende, og så gik det lige.

Siw smilede svagt tilbage og kiggede hen på bænken.
"Måske" Nikkede hun "var det en god idé".
Hun humpede over til bænken og satte sig ned,
hvor hun forsigtigt tog sin sko af, og kiggede på
sin hævede ankel.. "Joup! Det er så anden gang
i den her måned!" Sagde hun irriteret og kiggede
bistert ned på sin fod, som om det hele var dens
skyld. Det gik op for hende at hun havde talt meget
højt, ja næsten snerret og hun kiggede hurtigt
på drengen med et undskyld blik. "Undskyld!" Udbrød hun

Bill fulgte efter hende, og forsøgte at gå langsomt. Det var bare svært, når man havde lyst til at flyve afsted!
Han satte sig ved siden af hende, og kiggede hurtigt på hendes ankel.
"Er du meget uheldig?" Spurgte han, og forsøgte at lade være med at smile.
Han lo af hende, over at hun undskyldte hele tiden.
"Det er okay, jeg ville også være sur hvis det var mig!" Han smilede stadig muntert.

Siw kiggede på ham med et lidt overrasket blik.
Hun rødmede svagt og bed sig genert i læben.
"Uhm..Tjoh..Eller Ja" Sagde hun lidt usammenhængende
og rynkede øjenbrynene så et let 'V' var formet i hendes
pande. Siw smilede svagt, og hendes øjne så faktisk
muntre ud.. Eller lige nu havde de en helt speciel glød
som de aldrig havdde haft før, og det fik hende til at
virke lidt varmere. "Jo..ja..OkaY" Mumlede hun og nikkede
stadig med et lille smil om munden.
Siw hadede at være i centrum, så hun tænkte hurtigt
over noget at snakke om, som kunne lede lidt
væk fra hende. "..Undskyld jeg spø'r" Sagde hun meget
stille og kiggede op på ham med store øjne. "Men hvor
var du da jeg .. Snuplede? Jeg synes ikke jeg så dig"
Hun bed sig i læben. "Undskyld"

Bill smilede stille, og lagde en kold pegefinger på hendes læber.
"Du skal ikke undskylde så meget! Spørg mig om lige hvad du har lyst til, og du kan sige hvad som helst til mig, jeg bliver ikke stødt eller fornærmet." Så fjernede han fingeren, men han smilede stadig til hende.
"Jeg var et par meter fra dig, men du så mig åbenbart ikke," løj Bill ubesværet. "Men det var da et held at jeg var i nærheden, ellers havde det været en kold fornøjelse!" Han hentydede til hvis hun var faldet i vandet.

Siw kiggede ned mod hendes mund, på hans hånd, så hun blev helt skiløjet.
Hun smilede skævt og nikkede, dog lidt overrasket..Ikke stødt eller fornærmet?
Forks var godt nok...Rar? De fleste var venlige og sådan..Og ingen var specielt..
Som de var der hvor hun kom fra.
Siw nikkede. "Okay..Og Tak" Sagde hun med mere muntre øjne
Hun følte en underlig ro, ved at være i nærheden af den her dreng..
HAn virkede..Rar. "Jeg hedder Siw" Sagde hun med nysgerrige øjne og kiggede
hen på ham med et venligt smil

"Det var så lidt da!" Sagde Bill overstrømmende. "Det var mig en fornøjelse!" Hans kulsorte øjne glimtede muntert og venlige, og betragtede hende nysgerrigt.
"Dejligt at møde dig Siw! Jeg hedder Bill.. Kaulitz." Han havde et skævt smil på læberne, der gjorde ham utroligt smuk. Det klædte ham mere at smile, end det sædvanlige kolde, ondskabsfulde ansigtsudtryk han plejede at have. Og det gjorde også, at han virkede mere imødekommende.

Siw rettede lidt på sin hue og smilede til ham. Et smil, som var varmt, og specielt, men stadig stille og genert..Hun nikkede. "Det var ikke lidt..Det var stort, og tak" mumlede hun blødt og spidsede munden i en tænksom bevægelse. Kaulitz.. Havde hun ikke hørt det før? Nja.. Ikke alligevel?!
Siw smilede. "Så hej med dig Bill, oss dejligt at møde dig" Sagde hun lidt neutralt og smilede stort.
Hendes grønne øjne strålede muntert, og hendes blonde hår hang lidt sjusket ned af ryggen.

Bill smilede, og morerede sig lidt over pigen. Hans blik så undersøgende på hende. Mon hun havde en fornemmelse af, hvilken enorm fare hun var i? Han kunne bide hende, så let som ingenting. Og han ville ikke engang få ballade for det, da de ikke var inde i Forks, men uden for byen. Han kunne forvandle hende. Mon hun ville kunne lide at være vampyr? Ved de tanker, mærkede han igen sulten i maven, og hans øjne blev langsomt mere rødlige i det, så han slog hurtigt blikket ned, for at hun ikke skulle opdage det.

Siw vippede let frem og tilbage, hendes fod gjorde ikke ondt mere,
så hun prikkede let til jorden med den, for atter at få gang i blodet.
Hun smilede muntert og havde øjnene på vandet..En underlig ubehagelig
følelse dukkede op i hendes mave. Lidt ligesom man føler når man har
det som om man bliver iagtaget. Siw kiggede bag sig ind i skoven nær
floden, og kiggede sig hurtigt omkring for at sikre sig at der ikke var
nogen. Dog havde hun stadig følelsen i maven. Og på børnehjemmet
var det altid hendes intution der havde redet hendes skind. Derfor
var hun urolig.

"Er der noget galt?" Spurgte han stille. Han synes pludselig at hun virkede så uroligt.
Der var ikke nogen. Hans ører, næse og øjne var 100 gange bedre end hendes, så han skulle nok opdage det, hvis der kom nogen. Og hvis der kom en varulv, så.... han færdiggjorde ikke sætningen, ikke engang i hovedet!

Siw nikkede, og da hun kiggede på ham faldt hun straks til ro.
Drenge havde aldrig haft beroligende effekt på hende..Men ham
her! Man kunne jo nærmest dufte Bill! En sød, varm og rar duft
som sådan gjorde en rolig og tryg. Det var lidt skræmmende
at tænke på hvor langt hendes parrader var nede lige nu, og
hvor let en ville kunne sætte et angreb ind eller noget. Hun
ville jo ikke have en chance. "Jeg har det fint, tak" Sagde
hun med et let smil.

"Det var godt. Du har nemlig heller intet at frygte. Jeg gør dig intet." Svarede Bill stille. Han stemme var blød, melodisk og perfekt. Det lød nærmest som om han nynnede. Hans øjne fandt hendes, og han havde fuldkommen glemt, at hans øjne var røde, som skinnende safirer. Farlige, men alligevel underligt tiltrækkende. Farven var voldsom, men når man vænnede sig til det, var hans øjne faktisk utroligt smukke. Umenneskelige.

Siw smilede og nikkede ."Det regnede jeg heller ikke med" sagde hun hviskende og kiggede ham i øjnene. Først blev hun forksrækket og gav et lille ryk i sig. Men så, da hun rigtig kiggede på dem, var de simpelthen bare.. så smukke. Hun stirrede fortryllet ind i dem og åbnede let munden i en overrasket gestus. Siw tænkte overhovedet ikke. Hendes sind var totalt tomt, og hun betragtede bare den smukke rubinrøde farve, uden overhovedet at tænke over hvorfor hans øjne dog var røde.

"Ups, det havde jeg glemt. Øhm, jeg bruger kontaktlinser. Det kan godt virke lidt skræmmende hvis man ikke er vandt til det." Rablede han hurtigt af sig. Det lød ikke særligt ærligt.
Han kiggede hurtigt væk igen.

//Skal logge af nu.. Ses senere //

Siw smilede svagt. "Sejt" Mumlede hun og kiggede kort på hans øjne inden han vendte hovedet. "Og skræmmende.. Men det er faktisk." hun stoppede og bed sig i læben. "Flot" Hun smilede svagt og kiggede på hans hår. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede lidt ind i skoven. "Såe.." Hun stoppede sig selv og vidste egentligikke hvad hun vilel sige. ^^

"Det ved jeg godt." Sagde han med et skævt smil.
"Det er derfor jeg bruger dem!" Han blinkede til hende, og vendte så muntert sit blik mod floden.

Siw grinede let og vippede med skuldrene. "Selvfølgelig ;D Du ville jo ikke bruge dem hvis de var grimme, vel?" Sagde hun skævt smilende og sukkede let ved hans blink. Hun kunne ikke li' at hun kunne li' ham. Det virkede helt til grin. Som om sådan en som ham nogensinde ville falde for sådan en som hende. Tsk.. Siw tvang let sig selv til at smile til ham.