Sne vejr

Victoria slap ham og smilede over at han var sig selv igen, "øhm.. okay" svarede hun og gav Nonec hendes nr, og så, så på ham igen "det er ikke hver dag jeg bliver kaldt køn" indrømmede hun og rødmede lidt men lod ikke Nonec se det

Nonec kunne ikke lade være med at smile til hende. "Så lukker du bare munden på dem, for du er da køn." han smilede magisk og nussede hende i håret.

Victoria smilede skævt, "tak hvor er du sød" svarede hun og agede ham på kinden og tog så hånden til sig igen

Emily smilede da hun trådte ind i den lille hyggelige Café. Lugten af mennesker over alt og ikke en eneste vampyr frydede hende da hun satte sig ved et bord og overvejede at få noget at drikke

Nonec, så på hende, men tog sig sammen. Han smilede til hende. *To piger...* "Skal du noget i dag?" spurgte han, tonløst.

Victoria så op da døren blev åbnet og så Emily, "heii Emi" smilede hun og vinkede hende hen til sig og så, så på Nonec igen, og rystede på hovedet, "nej jeg kom herhen fordi jeg ikke havde noget at lave" svarede hun smilende

Emily vendte sig hurtigt og smidigt om da hun hørte sit navn "Heii Torria" lo hun og gik over imod dem "Og Cedric xD" tilføjede hun da hun opdagede at det var ham "Heij med jer^^"

Victoria smilede, "hvad bringer dig til Cafeén?" spurgte hun nysgerrit og gav tegn til at Emily godt måtte sætte sig og så på Nonec igen, "hvorfor spørger du?" smilede hun

Emily satte sig og Gav Toria en krammer, og nussede Nonec i håret "Fred" svarede hun blot.

Victoria nikkede, "det er rart med fred" svarede hun og smilede til dem begge

Emily nikkede "Jah..Jeg synes bare at det er dejligt at være her" smilede hun

Victoria smilede og så på Nonec igen, "jeg synes ikke du siger så meget" drillede hun og smilede

"Jeg tror at han er død indevendigt!" sagde Emily grinende og rystede svagt på hovedet

Victoria smågrinte og så, så på Emily igen, "hvad har du så lavet idag?" spurgte hun og smilede til Emily

"hævet øjenbryn og snakket kooldt til en mystisk dreng?" fnes hun "Han så mega truende ud..kæft han irriterede mig for Groft!" Emily grinede "Og duh??"

Victoria grinede, "jeg har siddet og fået komplimanger af Nonec og hans mobil nr ellers ikke noget" næsten hviskede hun smilende til Emily

Nonec, gned sine øjne. "Godmorgen, mor.." mumlede han, men da han opdagede at han sad i en sofa, med Emy på den ene side og Vic på den anden, begyndte han at grine. "Hey, Em." hilste han og smilede til hende.

"Velkommen tilbage" smågrinte Victoria og småroede i hans hår imens hun smilede

"I må ikke drille mig mens jeg er forsvarsløs." lo han og kilede hende.

Victoria grinte da Nonec kilede hende, "skal du lave noget spændende idag?" smilede hun og så nysgerrit på Nonec

"Tja, jeg burde vel tage på shopping, da jeg trænger til tøj, men jeg orker det bare ikke... Min storebror skal til job samtale, i en af de andre by'er. Så nej, jeg skal ikke noget." svarede han tonløst.

Victoria nikkede, "min storesøster arbejder i Seattle som advokat selvom hun kun er 25, så det er et ret krævende job til hendes alder synes jeg" svarede hun og smilede skævt til Nonec

"Hmm... Hvis hun er ligesom dig, så er det vel ikke så krævene?" Han lænede sig ind over hende og så ind i hendes øjne. Hans blå øjne lynede. "Kan du lide mig?" spurgte han, let anstrengt. Stemningen var med et, trykket.

Victoria rødmede over hans spørgsmål og over at han var så tæt på hende men hun så væk, "hvorfor spørger du ligepludselig om det?" spurgte hun stille og prøvede at smile til ham

Han greb hårdt om hendes hage. "Svar mig så, Vic." Hans stemme var iskold, og hans øjne lynede stærkere end før. Han trak sig tilbage, da han så hendes udtryk. Han gemte sit ansigt i sine hænder. "Du gør mig skør. Dig og Cecilie." mumlede han forvirret.

Victoria var også selv lidt forvirret over det der lige skete og så på ham igen og lagde en hånd på hans ryg, "jeg prøver så godt jeg kan ikke at gøre folk skøre" svarede hun stille

"Det virker ikke så godt." mumlede han blot til svar. "Du har noget Cecilie ikke har, men... Cecilie minder mig om min søster, jeg elskede min søster..." hviskede han og så op på hende. Hans øjne var våde, og lidt røde. "Victoria, jeg elsker jer."

Victoria smilede, da det var første gang i lang tid nogen havde sagt at man elskede hende, hun tørte forsigtigt tårene væk fra hans øjne og krammede ham, " det gør ikke noget at du er forvirret" svarede hun bare for hun viste ikke hvad hun skulle svare på det sidste han sagde til hende, hun ville ikke ødelægge det

Han rykkede hastigt væk fra hende. "Ikke rør mig!" udbrød han og så forvirret på hende. Han trak sine hænder til sig, og så på hende. Hans øjne, lyste at frygt. "Jeg forstår det bare ikke.." mumlede han, stadig med opspilede øjne.

Victoria blev forskækket over Nonec men ville ikk vise det, og lagde sine arme ned på bordet, imens hun tænkte, "bare følg hvad du finder rigtig, jeg bliver ikke vred" svarede hun så til sidst og så ned i bordet

"Vic, det er det jeg ikke ved.." mumlede han. "Og hvorfor, er jeg eneligt sådan over for dig? Jeg burde det ikke.." han tog sig sammen og lukkede øjnene. Han lagde sine arme om hende, og lagde sit hoved, i hendes hår. "Undskyld, Vic, jeg er ked af det." hviskede han og nussede hendes ryg.

Victoria lukkede øjnene og nød det stille øjeblik de havde og nussede ham i håret, "det gør ikke noget, jeg er vant til det" hviskede hun

"Jo, for mig gør det." mumlede han, og nussede hendes hals, med sine fingre.

Victoria grinte lidt, "Heh det kilder" hviskede hun og nussede stadig hans hår

"Haha." sagde han og kildede lidt mere. Han kunne godt lide at side på sæt på hende. Hun duftede godt, og han kunne mærke hendes hjerte slå. Så spinkelt. Sådan følte hans sig. Spinkel og svag.

Victoria lukkede øjnene og hørte hans hjerte slå, det slog afslappet, så hun viste at han havde det fint, hun nød at kramme ham

Han rykkede en anelse tætere på, så han næsten rørte ved hende. Han fik et let stød, som han aldrig havde fået før. Han lagde sit hoved på hendes skulder og begydte at masere hende.

Victoria smågrinte og så på ham, "hvad laver du?" spurgte hun og kunne ikke lade være med at fnise, imens hun smilede

"Vi kunne da ikke have, at du fik dårlig ryg?" grinde han om rigtig dårlig undskyldning. Han fnisede også og tog lidt hårdere fast og rystede hende blidt. Han slap hende og grinede.

Victoria kunne ikke lade være med at grine af Nonec og fortsatte bare med at smile til ham, indtil hun så ned i bordet igen imens hun smilede

Han pludrede i hendes hår.
Pludselig blev café døren åbnet med et brag.
Nonec så hurtigt op.
"Cedric?" kalte en høj, mørk, men smuk, lidt ældre dreng.
"Ja.. Jake?" Nonec, lød lidt nervøs.

Victoria så hurtigt op på drengen der kom ind, og blev lidt urolig, og så derefter på Nonec fordi han lød nervøs

Jake's stemme var venlig, varm, og utrolig charmerene.
"Kommer du med Cedric? Vi skal hjem."
"Hj.. Hjem?" stammede Nonec.
"Jeg kunne ikke få jobbet, så vi kan lige så godt flytte i dag." sagde han tonløst.

Victoria så trist på Nonec, men fik så en ide, "undskyld jeg blander mig, men jeg er sikker på at min søster godt kan give dig arbejde som advokat i Seattle, hvis det var noget" skyndte hun sig at sige og så op på drengen

"Advokat?" Jake, lød let tænksom. "Jake jeg..." "Jeg vil ikke være Advokat." svarede han bare. "Jamen Jake.." "Cedric. Kom nu." sagde han, i et let bedene, let truene tonefald. "Far og mor kvæler mig, hvis vi ikke snart rejser hjem!" sagde han.

Victoria så trist ned i bordet og bed sig i læben, da hun flyttede sig op fra sæddet, så Nonec kunne komme ud og smilede svagt til ham

Nonec tøvede. "Cedric." sagde hans bror igen. "Farvel, Vic." mumlede han og forlod Caféen.
//Forlader emnet.//