Brændt af, men glad.

Sted; Queets River
Tid; Ved ni tiden om aften
Omgivelser; Ikke nogen mennesker
Årstid; Sommer
Vejr; Regnfuldt og blæsende
Påklædning; http://cdn.picapp.com/ftp/Images/e/b/a/9/94.jpg

Cecilia sad nede ved vandet på en sten og så på vandet.
Hun skulle mødes med en dreng inde i byen, men han havde ringet lidt før og sagde han var blevet syg.
Hun havde derfor ikke skiftet da gik ned til vandet.
Det var mørk og var lige ved at regne, men hun var ligeglad.
Hun satte sig bare ned på stenen, med et stort smil.
Vinden ramte hendes smilende ansigt og legede med hendes lyse hår.
Stilheden havde lagt sig omkring hende og det endeste hun kunne høre var sin egen verjtræking,
da det var meget koldt for hende.

SEth gik inde mellem træerne ved søen, han var i sin ulve skikkelse.
Hans poter var tunge, men han gik lydløst rundt.
Der sad en pige ved søwn.
HAn stoppede op og lagde sig ned,
mens han betragtede pigens mindste bevægelse.
* hvorfor mon hun er her ude i regnen helt alene?*

Cecilia´s tøj var helt gennemblødt af regnen men hun lagde ikke så meget mærke til det.
Hun sad og tænkte lidt. Hun hørte ikke at der var nogen i nærheden og hun begyndte derfor
at nynne en smule. Det var ikke særlligt højt.
Efter lidt mærkede hun kulden og hun trak benene op under sig for at varme sig en smule.

"Hej," sagde Luckas venligt, og lagde sin jakke om hende. Han havde ikke ret tit jakke på, og hvorfor skulle han eneligt også det? Men han havde været ude i byen, og folk ville han spurgt til ham, hvis han bare havde joggingbukser på, som han plejede. "Er det ikke for koldt at være herude i dag?" spurgte han drillende, og rodede i hendes hår. Han eget hår klæbede til hans ansigt, og hans tøj var også ret vådt. Men hans øjne skinnede smukt. Hun havde nok ikke hørt ham, for han var næsten lydløs. En ulve ting.

Seth så Luckas og klynkede lidt..
* Damn, jeg må sørge for at han ikke opdager mig også springer på mig* tænkte han og grinte lidt,
men det lød mere som en hosten...
han skyndte sig at tie stille og håbede på at han ikke var blevet opdaget..
Han kiggede skiftende på Luckas og så på pigen...

Cecilia så på drengen der lige havde givet hende jakken.
Hun sendte ham et stort smil. "Mange tak" sagde hun og så lidt på ham.
"Joh, en smule koldt er det vel" sagde hun og smilte igen. "Men nu fryser du jo selv" sagde hun og rynkedee kort på panden.
"Jeg hedder Cecilia" prænsenterede hun selv venligt. Hun syntes at hun hørte nogen host,
men var ikke sikker så hun vendte sig om. Hun kunne ikke se nogen og trak derfor lidt på skulderne og vendte sig om igen.