Gensyn med La Push - vent jeg er ikke glad?

Saria gik i vandkanten - ret så sørgmodig. Hun var endelig kommet tilbage til Forks fra hendes... hjemme tur. Hendes sorte hår, som ellers plejede at skinne som sort sølv, var mat som... Noget jeg ikke kan komme tanke om, og hendes blege hud havde næsten sorte rander under øjnene. Hendes strikkede top var knappet skævt, det var kun hendes ene jeans-ben der var foldet op, og hendes lange sorte støvler sad skævt. Hendes øjne var helt tomme, imens hun bare gik og gik, på den tomme strand. Hendes mørke øjnbryn stod lidt skævt op, men det lod hun ikke til at tage alvorligt.

Emily's rolige og elegante skridt kunne ikke høres, hvis altså ikke man var en trænet lytter.
Hendes rolige øjne gled langsomt rundt i omgivelserne..Hun var på vagt..
Hendes lårkorte kjole glitrede i skæret fra solen og reflekterede solens stråler så de kastede et lysglimt på noget af sandet.

Sargas kom gående ved strandkanten, han så rundt da han lugtede en artfælle og fulgte efter lugten.

Saria var så optaget i sine egne tanker, at hun ikke lugtede Emily - som jo heller ikke havde været en af dem, hun var allermest sammen med. Vinden legede med hendes hår, imens hun tænkte på de foregåene uger, hvor hun havde været... langt væk. Hun bed sig i læben, men lod sig ikke regne med det, da det ikke drybbede fra hendes hage, i hvert fald ikke endnu. Hun havde ikke engang opfanget lugten efter den varulv hun aldrig havde kendt før, selvom hun virkelig burde have gjort det.

Sargas komgående da han så en pige der måtte være varulven(Sara)"Heey du"

Saria vendte sine overaskede øjne mod varlven(Sargas), og svarede ham, med sin mindst lige så overaskede stemme; "Hej?" Hun stoppede op, og så på ham. "Hvem er du? Jeg har ikke se dig før her..."

"Jeg bor her i området"sagde han muntert og kiggede rundt på Sara

// Hvorfor kalder du mig Sara? xD //

"Hmm, det passer sikkert meget godt?" hun så ud over vandet igen. Så begyndte hun at gå videre, mod hendes usynlige mål ovre på den anden side af stranden. "Vil du noget?"

//har lyst sorry hvis det irri dig//


Han sagde stille "nej gå en tur eller noget?"sagde han.

Emily gik elegant vidre og stoppede op lige bag Saria.
Hun puustede hende i nakken.. "OverraskelsesMomentet blev ødelagt da du kunne lugte mig" Sagde hun roligt og skævt smilende.
"men jeg klarede det godt alligevel, ikke?"
Emily betragtede drengen "hej..Og Velkommen til." Smilede hun venligt
"Mit navn er Emily."

// Nej, det er bare okay ^^ //

Hun så på ham, med et lidt tænktsomt udtryk. Så smilede hun varmt, så varmt som det kunne se ud, i hendes blege ansigt, og rakte sin hånd frem. "Hvad er dit navn?" spurgte hun, med sin rolige, og lidt kolde stemme. Hun prøvede at inprente han varulvens lugt, så hun kunne huske ham til hver en tid. Hendes negle, var ret flossede, nogle knækkede, det var tydeligt at hun ikke havde gjort noget ud af sig selv, i ret lang tid.
Hun vendte sig om mod Emily(Jeg kalder dig bare Em okay?) "Hej, jeg syntes du virker lidt bekendt?" Hendes bryn var lidt bøjede.

Isabella kom løbende ned til stranden, hun kunne mærke, at der var en del artsfæller dernede. Hun var hurtigt hoppet i sine sorte træningsbukser og røde t-shirt, hun havde glemt alt om skoene. *Hvor hen?* tænkte Isabella og sniffede lidt til luften. Hun kunne mærke retningen og løb den vej, måske lidt hurtiger end menneske fart, men det var længe siden hun havde set så mange varulve, og hun savnede det. Hun håbede, hun ikke kom for sent.

Emily holdte ikke smilet tilbage, der nu prydede hendes ansigt.
Hun trak på skuldrene "Nårh..Sådan llidt hist og her og alle vegne..Ikke noget specielt" Tilføjede hun med et roligt blik.
Hun fangede isabellas bevægelse ud af øjenkrogen og nikkede over imod hende
"Det ser ud til," begyndtee Emily "At Du, Saria, tiltrækker alle os andre (:" Hun smilede venligt

"Hej Jeg hedder Sargas til jer der ikke ved det, men hvor mange varulve er der her omkring? og hvad med vampyre?"sagde han og med tryk på det sidste med Vampyrene han kiggede rundt på pigerne og smillede da han så Pigen(Emily) han satte sig ned i sandet, han kiggede til sidst ud mod havet og så på bølgerne men så så stene ved havet.

Saria grinede tøvene til Em, da hun hørte det - det var ikke lige det hun havde håbet på. "Hyggeligt at møde dig Sargas. Må jeg kalde dig Sarg?" Hun smilede også lidt tøvene. Så så hun på den ankomene(Isa-Bella). "Hej? Hvem er du nu?" Hun kunne ikke genkende hende lugt, men der var et eller andet ved den hun kendte. Den lille duft, langt inden under, lidt som om hun havde været sammen med en hun kendte lugten på meget godt..

Isabella stoppede foran dem, da hun så dem. Hun smilte stort til dem. "Hej Emily. Hej Sargas." sagde Isabella til dem hun kendte, hun så på den ukendte varulv (Saria). "Hej, jeg er Isabella." sagde Isabella. *wow.. vi er flere end jeg troede.* tænkte Isabella og smilte glad, men de var stadig i undertal, vampyrerne var langt flere. Isabella skar tænder, da hun tænkte på vampyrerne. *jeg skal nok få min hævn.* tænkte hun.

Emily smilede svagt og satte sig ned "Er der nogle her der er nye som Varulve?" Spurgte hun smilende og betragtede vandet.
Hun kiggede på Isabella.
"Det er isabella.." Hun pejede. "Saria" Pejede atter "Sargas" Pejede på den eneste dreng blant dem ;D
"og Mig..Jeg Er Emily" Hun smilede afsluttende "Jeg er jeres AlfaHun, sammen med en der hedder Isabelle"

//Spise//

Sargas sad og kiggede på de andre varulve"Alfahun what? det hedder vist alfa han ikke?"sagde han
og sagde til" Ja bare kald mig hva du vil"grinede han og kiggede på vandet igen og tænkte
*kæft det må være koldt egentligt

"Vi har kun alfahunner.." sagde Isabella og smilte til Sargas. Der havde vist ikke rigtig været nogle mænd, der turde at overtage Emilys plads, hvilket Isabella godt kunne forstå, hun syntes Emily var sej. Isabella så op på sit hus og tænkte lidt, hun ville helst ikke kunne kalde det et hjem. Hun så en hånd fra et vindue, Isabella vinkede igen. Det var hendes lillebror, som hun holdte meget af. Han forstod hende, og de kunne have det sjovt.

Han kiggede på Isa Bella og på de andre
Han kunne næsten ikke fatte at der var så få
men han tænkte på der hjemme hvor han kom fra.

Emily klukkede dæmpet "jo..Det hedder det, hvis det er en Mand der er 'leder'" Forklarede hun efter isabella havde sagt noget lignene det samme xD "Men vi er to kvinder, mændende turde simpelthen ikke" drillede hun for sjov..
"nej..Jeg blev egentlig en hjælpende hånd for Isabelle..men hun har ikke vist sig her på det sidste, så jeg måtte tage over lige nu" Emily smilede venligt.
"Er det din lillebror Isa?" Spurgte emily tonløst men med et smil

Isabella blev lidt rød, da Emily havde lagt mærke til det. "Ja, det er min lillebror." sagde Isabella. *Men han må desværre ikke forlade huset, som jeg må.* tænkte Isabella og sukkede, hun syntes det var synd for ham. Og det hele var hendes skyld, hvis hun ikke havde været så sur den dag. *Seriøst, han er 13 år...* tænkte Isabella. "au.." mumlede Isabella pludselig, hun havde bedt sig i læben, uden hun havde lagt mærke til.

Han sagde til Emily"Hvor mange vampyre er der her?"sagde han
Han kiggede på huset men så så på Emily og ventede på svar
Han kiggede til sidst på vandet igen.

Emily, der havde set alle sammen før nogle gange fordi hun observerede ALT ( xD ) i La Push, havde også lagt mærke til at lillebroderen til Isa aldrig forlod huset..Sådan næsten aldrig da.
"Hvorfor kommer han ikke her ned til os?" spurgte hun med et hævet øjenbryn.
hendes tonafalt fortalte at hun ville have et ærligt svar.

Emmily hørte et spørgsmål forme sig på Sargas læber og vændte sig før han nåede at stille det.
Hun så tænksom ud i nogle sekunder inden hun svarede:
"Jeg er ikke helt sikker" Med svagt smilende øjne "Men vi er stærkt i undertal..Derfor håber jeg virkelig...Jeg gentagter: VIRKELIG, at i overholder traktatels regler!" Emily kiggede på Sarg og smilede svagt "Dvs. Ikke andgribe nogle Vampyrer.." Hun trak det ud i et stykke tid, før hun med blid drillende tone tilføjede "i forks"

"Han blev en dag, da han var ude i skoven, angrebet af et dyr.." mumlede Isabella meget lavt, hun var ved at græde, hun kunne mærke gråden nede i halsen, en klump danede sig. Isabella så ned på sandet.
Isabella knurrede lidt, da Emily sagde det med traktaten, hun var så træt af den.

"Ja ok"sagde han irriteret over trakteten.
Han kiggede rundt men endten på Emily
"Vi kan godt over leve i skove hvis de angriber ikk?"sagde han

Emily smilede undskyldende til isabella og begyndte at gnubbe hendes ryg, trøstende.
"Det må du virkelig undskylde" beklagede hun sig blødt og varmt, ærligheden var også ægte. Hun var virkelig ked af at hun havde spurgt på den måde.

Emily nikkede mod Sarg og kunne ikke lade være med at smile.
"undervuder nu ikke vores flok, Sarg." Sagde hun roligt og klikkede med tungenn.
"Vi har overrakselses monentet på vores side, og Jaa! Det gør en stor foreskeld.."
Emily smilede "Desuden, De angriber ikke os (: Det gør de ikke, de er for stolt og ædle ;D"

"Klart men ja er vi alle sammen på samme side ikke?"sagde han glad
Han rejste sig op og strakte sig og kiggede på Emily
"Hvad skal vi lave?"spurgte han dem.

"Det er ok." mumlede Isabella, og tænkte, *JEg har det bare ikke godt med det, da jeg selv var dyret.* Isabella sukkede.
"Stolte fæhover." mumlede Isabella, "men nogen er da venlige nok, ikke alle vil slås eller angribe.. men de kan jo ikke undgå at bide et aller andet." Isabella så lidt omkring.

"Vampyrerne prøver altid at tirre os ved at kalde os SnotHvalpe, Hvalpe eller Hundehoveder (:" Da hun sagde det gled et muntert smil over hendes hovede. "men det lader vi os ikke tirre af, vel?2 Spurgte hun med et dæmpet klukken.
Emily trak på skuldrene. "jeg har ikke rigtigt noget at skulle tage mig til lige med det samme?" Mumlede hun og gned det måneformede ar på hendes håndled, og derefter aret nær hendes nakke.
Hun genoplevede smerten fra først Nessies bid, og derefter fra Cecilies... Ikke smerte.
Konstaterede hun.
Kulde.

"mener de vi er hunde nederen"sagde han forudundret.
Han kiggede på Dem og på hytten.

Saria smilede, ret så koldt. "Ædelt siger i." Hun fnøs. "Er det ædelt at leve af andres blod. De har ikke mere ære end en flok regnorme." mumlede hun til sidst. Hun hadede regnorme, de var så klamme, med to hjerter - det strittede imod alt hendes mening. Hendes øjenbryn fløj op da hun så Emily's to vampyr bid. "Er du blevet såret Em?" Hun kunne ikke lade være med at stryge hendes kolde ar, det gav hende absolut kuldegysninger. "Det vil jeg ikke have." sagde hun, med en tone der var let munter.

Emily grinedem untert til Sarg,
"De synes at vi er tåbelige, og ubegavede" Smilede hun "og nogle gange Komiske, på den dumme måde ;D"
Hun kiggede på Saria og trak på skuldrene..
"Såret..Eller angrebet (:" Smilede hun og pejede på sit håndled "Cecilie..Eller Cisse som de kalder hende. Egentlig bare et eksperiment" Tilføjede hun til sidst og pejede på det i halsen.
"Nessie..Min Barndomsveninde og største fjende.Hun bed mig da jeg dræbte hendes mage..hendes mage dræbte min søster .. " En grimasse fuldt af sorr, smerte og beslutsomhed gled i et sekund over hendes øjne. Men så var det atter væk.

Saria bed sig i læben, men viste ikke flere tegn, på den smerte der pludselig rasede i hende. Em ville være i den samme potion(?) som hun var nu. Såret, og splittet - og meget vred. Hendes øjne trak til sig selv igen, og i refleks gned hun sin venstre arm. Hun prøvede at smile, og det virkede ret godt, men af erfaring, viste hun at Em ikke lod sig nare af hendes ret dårlige forsøg. Hun vendte sig om mod have igen, selvom hun talte til Em. "Hvad har du lavet mens jeg har været væk, og blevet en svækling?" spurgte hun, med et stref af ærgelse, engang havde hun været stærkere end hende.

Emily smilede sørgmodigt.
Hendes øjne..Hun var bange for at kigge på Saria i frygt for smerten hun kunne sende igennem hende.
Hun mestrede ikke hendes evne fuldt ud endnu og den kunne godt tage overhånd.
Emily blinkede nogle gange og kiggede så op.
Hendes øjne mødte skræmte Sarias.
Hun sagde dæmpet:
"Du er på mange måder stærkere end mig Saria..På mange måder.. Nok er jeg stærkes Fysisk, men det er ingen tind i forehold til hvor stærk du er psygisk. Jeg er virkelig svag psygisk. Virkelig"-
Det skamfulde blik stirrede nu ned i jorden.

Saria lo varmt, og pludrede i håret på Emily. Hun elskede virkelig Emily, som den søster hun aldrig havde haft. "Du er stært Em - hvis du vil, du bestemmer det heeelt selv." Hendes stemme lød en anelse drillene, men hun talte sandt, hun var selv blevet meget stærkere end de andre varulve, hjemme hos hendes selv, dengang, bare fordi hun troede. Hun havde været deres alfa. Men hun var glad for at hun ikke skulle være det igen. Det var altid hende der fik skylden, hver gang hendes storebror havde angrebet nogle. Han havde været så voldig!
Hun grinede til Em igen, og gentog sit spørgsmål; "Hvad har du lavet mens jeg har været væk?"

Emily grinede muntert!
HEndes øjne lyste varmt..Saria..Hun elskede faktisk saria..meget højt! (:
Emily grinede og pludrde selv lidt op i hendes hår..
"Tjooh..Hvad har jeg lavet..?" Hun kiggede tænksomt på hende
"Jeg har lært min evne bedre at kende..Jeg har bidt et menneske..Er selv blevet blid..Blevet truet på livet 2 gange og Erhm...Blevet alfa?" Remsede hun smilende op "Og Joh! Så har jeg fået en kæreste" sagde hun muntert men blev hurtigt trist til mode.

Saria lagde ikke rigtig mærket til Emily's triste ansigt, da hun dansede rundt om hende, på sine lette føder, i en yndefuld dans.
"Hvem er så heldig, at blive kærester, med den smukkeste alfahun på jorden?" sang hun, imens hun igen dansede en gang rundt om hende. Hun stod stille, og hendes øjenbryn formede et ? da hun så hendes udtryk. "Hvad er der M? Sagde jeg noget forkert?" Hendes stemme var bekymret.

Emily kunne ikke rigtigt få rig til at sige det.
Hun sukkede et par gange "det er ikke dig Saii..Det er mig selv.." MUmlede hun og lukkede kort øjnene.
"Han..Han hedder Alexander..Og Saii? Han er vampyr" Sagde hun kort..Roligt.
Men inderst inde var hun urolig..For hun vidste at der måske snart brød krig ud..Vampyrer mod VArulve. Og så menneskerne i midten.
Kun på grund af den forbandende halskæde.

Inden Saria tænkte over det, bare den mindste smule, stod hun med armene om Em. "Jeg er ked af det Emily." mumlede hun bekymret. "Er du sikker på det? Er det en slags..." Ordet forekom hendes så mærkeligt at hun tøvede..

// Jeg skal lige logge lidt... Kommer igne //

Emily lagde armene omkring Saii!
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" hviskede hun hulkende "Jeg..Det er jo forbudt!" Udbrød hun og mærkede en tårer løbe ned af hendes kind.
"Og hvad hvis der bliver krig?" HUn hviskede næsten og hulkede igen

Saria kyssede Emily's våde kind, og nussede hendes hår. "Jeg er ked af det, for din skyld. Men jeg er glad fordi at du har mødt en du kan lide." Hun bed sig i læben. Hun turde næsten ikke at spørge. "Er det..." Hun tog en dybindånding. "... er det præning? Kan det godt være med vampyre?" Hun klemte hendes hånd uden at se hende ind i øjnene. Hun kunne det ikke rigtig. Hendes lyse blå øjne var sikkert skrækslagne.

Emily nikkede skraekslagen..
Hendes verden broed sammen!
"Ja!" fik hun hvisket og m;rkede t[rerne trille ned over kinderne!
"Det er forfaerdenligt" hulkede hun

// Skriver du på en håbløs gammel bærbar? Min far har også en xD //

Hun klemte om hende. "ingen vej tilbage..." mumlede hun. "Jeg vil støtte dig, om han så vil prøve at myrde mig." Saria lo, og det lød varmt, som om hun virkelig var glad. "Jeg vil stå på din side - gud hvor lyde jeg dum." Hun lo igen, og klemte om hendes halskæde. "Hvordan ser han ud? Hvordan kan du holde hans lugt ud?" mumlede hun lavt, meget nysgerigt. Hun var lige glad med at det var en vampyr, hun var bare glad, glad for at Em havde fået en kæreste!

Emily tørrede sine øjne og kiggede halvgrinende på hende.
"Jeg...Lugten er faktisk god nok!" Smilede hun sørgmodigt og trak på skuldrene.
Hendes øjne var igen rolige..Hun var ovre det ...
"hann er pæn.." sagde hun smilende stadig med rolige, lidt sørgodige øjne.
"Lyst hår..Høj..Tynd og muskuløs..og så har han helt underligt gyldne karamelfarvede øjne" mumlede jhun

Saria grinede varmt; "Du er heldig, total meget. Hvis du vil vide det, så er alle vampyre høje, og muskuløse, og dem som..." hun havde lidt svært ved at sige det. "... spiser... dyr." Hun bed sig i læben. Hun syntes at det var hundrede gange værere end at spise mennesker. Dyr var uskyldige - mere uskyldige end mennesker. Hendes øjne blev en anelse våde. Hun HADEDE vampyrere! Hun kunne ikke lyve for sig selv...

jace kommer kørne på sin knallert og kommer gående på La Push *der er nogen tjekker lige det ud *

Emily smilede og kiggede på Saria fyldt med melidenhed.
"Jeg afskyr dem også" mumlede hun "Men alexander har ikke spist dyr eller mennesker" KOmmenterede hun "Han prøvede at spise kirsebær..men han kunne ikke lide det" Sagded hun med et fnis.

Saria kunne ikke lade være med at grine. "Stakkels kirsebær." mumlede hun muntert. "Men hvad skal han så leve af? De lever af blod, Emily! Det kan ingen gøre noget om på, okay?" hun lød rolig, ikke vred. Hendes øjne flakkede usikkert, op i himlen og så på Emily igen.

"jeg ved det godt" smilede hun "men det er ikke mit valg..Han har ikke drukket blod i 5 år..?" Emilyy trak på skuldrene "..Jeg bebrejder ham ikke noget..Ligesom jeg ikke bebrejder Daniel noget hvis han angriber en vampyr." Forklarede hun med et svagt roligt smil