I need to quit!

Han rynkede panden, "Jeg tror jeg vil skrive et stykke musik, på klaver..", han kiggede på hende, og smilte roligt, "Om stjernerne, og dig", han øjne lyste op af tusindvis af idéer.

hun smilede stille og kiggede ned på
sine lange tynde hænder, med de velplejede
negle og den lysebrune hud."Tja jeg har aldrig
selv kunnet skrive om stjernerne. Aldrig kunnet
kopiere deres skær og mystik til mine melodier.
Men hvis du kan, så ville jeg mene at du var
professionel"Sagde hun og kiggede smilende
på ham

//hun er fra Italien, så hun er ike lige
så hvid som andre vampyrer.Hendes hud
er lidt ligesom ham der Laurent's (;//

Han rynkede panden, og grinte hånligt af sig selv, "Man kan vel altid håbe? Og jeg gør det kun for musikkens skyld.. Ikke for at være professionel", han smilte til hende, "Du har en meget speciel hudfarve; Lys og mørk på samme tid..", han grinte kort, "Okay, det lød mærkeligt.. men det er pænt", han smilte.

Hun grinede stille"Hvorfor skulle man også
komponere musik uden at man selv havde lyst?
god eller ej. Musik er jo en fortælling, ligesom en
historie"Sagde hun med et smil."Tak, tror jeg"
Sagde hun med et lille grin og kiggede på sine hænder
igen

"Der er nogen der gør det bare for at være berømt", sagde han og skar ansigt, og blinkede så til hende.
"Men lad os snakke om noget andet.. Hvor lang tid har du boet her?", spurgte han og smilte charmerende.

Hun grinede over det pludselige emneskift.
"Tja siden i August"sagde hun og smilede
sit charmerende smil til ham. Hun kiggede
på ham stadig smilende og betragtede let
hans øjne

Han rynkede panden, "Nå.. det er da ikke lang tid?", sagde han og unrede sig lidt.
Han smilte og kiggede hende i øjnene.
"Hvor boede du før?", spurgte han roligt.

Hun smilede og holdt blikket imens hun svarede
"Italien, mest Verona, for der følte min lillesøster
sig bedst tilpas"Sagde hun med et smil. hendes
øjne blev ved hans

Han smilte, og studerede hendes øjne, "Mmhhmm. Hvordan er der i Italien?", spurgte han. Theodor havde aldrig været i Italien, men mest på grund af solen.

Hun smilede stille og det samme gjorde azur blå
øjne"Varmt, magisk, visse steder altså"Sagde hun
med smil og tænkte tilbage på de tusinde af minder hun
havde fra italien. Nogle var næsten 176 år gamle.
"skide koldt om vinteren"Altid sol skinnende, der kan selvfølgelig
godt være dage hvor det regner og er overskyet, men slet ikke
i lige så store mængder som her."Sagde hun med smil. Hendes
øjne veg ikke fra hans og smilede sødt til ham

Han drejede sin krop lidt, sådan han sad næsten overfor hende, men sad stadig lidt drejet. Han holdte hendes blik, og smilte charmerende. "Savner du det?", han smilte medlidende. Han tog hans hånd op, og nussede hende forsigtigt på kinden, men lod hånden falde slapt ned i hans skød.

"På nogle måder,ja. Andre måder,nej.
Bylivet var for hektisk, men der var mange
byer der føltes helt magiske om aftenen."
Sagde hun og smilede stille"Men her er skam
også magisk, når månen står ned gennem de
mørke grønne blade, en sommernat, og stjernerne
skinner så vidunderligt. Jeg kan sidde her og betragte
det hele lige til den lyse morgen"Sagde hun og smilede
til ham. Igen mærkede hun varmen fra hans hånd løbe
igennem hende, og nærmest varme hendes krop op.

Han smilte, "Du er meget kold..", han aede hendes hånd forsigtigt, "Altså, din hud er", han rynkede panden, og smilte rødmende.
Han kiggede op på himmelen, og studerede den i et par minutter.. den var smuk, og i Forks kunne man tydeligt se stjernerne, i fforhold til NY.

"Det er en fejl jeg er født med. Lægerne siger
at det ikke er noget at være bekymret for, og
min krop kan bedre modstå kulden."sagde hun
med et smil, hun havde før brugt den undskyldning,
Hun håbede at han godkendte den og ikke stilte flere
spørgsmål. For det kunne i sidste ende komme til at
gå ud over ham, og hun havde for alt i verden ikke
tænkt sig at forvandle ham, og det kunne slet ike komme
på tale om at dræbe ham!"Det gode ved forks er at man
kan se stjernerne her! det kan man ikke i de fleste byer
længere"Sagde hun smilende

"En fejl?.. Som et slags handicap?", spurgte han drilsk, han håbede at hun vidste at han mente det på en god måde.
"Jeg sad også lige og tænkte på det.. smukt", sagde han og kiggede smilende på hende.

Hun grinede"jeg er ikke handicappet!! det nægter
jeg at være!"sagde hun med et grin"Ej de mener
at det er en normal fejl, lidt ligesom pigmentfejl"
Sagde hun med et smil"ja! de er smukke, smukkere
end noget andet der findes"sagde hun lavt og gengældte
varmt smilet

"Hmm, okay.. Er det ikke mærkeligt? Kan det ikke påvirke dit blod-omløb?", spurgte han nysgerrigt. Han ville ikke være indtrængende og ænskede at hun ville fortælle ham det hvis han pressede for meget.

"Nej det tror jeg ikke det gør, nu har jeg jo levet med
det i lidt over 18 år"sagde hun med smil. Bedte til at han
ikke ville spørge mere for hvis han spurgte for meget, blev hun
nødttil enten at svare eller lade vær, og det kunne kun gå galt
hvis hun svarede

//Skal jeg spørge.. bare lige for at gøre det mere spændende? xD//

//må du godt hvis du vil ^^det gør jo heller ikke noget hvis hun får lidt udfordring,vel? (;//

//fedt xD//

"Genere det dig ikke? Altså, er det ikke træls at folk altid spørger?.. Og ved du hvordan det kan være kommet?", spurgte han nysgerrigt, og følte sig meget påtrængende.

"du er den første der spørg"Sagde hun med et
smil. De fleste af hendes venner var vampyrer.
"Lægerne er vidst stadig igang med at finde en
logisk løsning, men de mener at det er en
genetisk fejl"Sagde hun og smilede til ham

Han nikkede, "Genetisk fejl?", spurgte han så og smilte skævt.

"Ja en genetisk fejl"Sagde hun med
et smil og bed sig let i læben. Hun kiggede
op på stjernerne et øjeblik, men kiggede så på
ham igen med hovedet let på skrå

"Hmm..", han rynkede panden, "Jeg har aldrig nogensinde hørt om nogen der har iskold hud, lige fra fødslen..", han tænkte sig om..

*Fandens*tænkte hun og smilede normalt
"Tja, hvem siger ikke at det kun er mig der er kold?"
Spurgte hun med et smil"Men der kan selvfølgelig godt være flere!"
Sagde hun med et smil og hoppede at hans nysgerrighed snart var
drevet over

Man kunne se på hans øjne at han kom i tanke om noget, "Nårhja.. næsten alle de piger jeg har mødt her i Forks er iskolde", han smilte og rynkede panden. Han undrede sig over det..

*Fuck!*tænkte hun"tja hvad nu hvis
jeg fortæller dig at du er kommet til den by
hvor de sender alle os koldhudede piger op?"
spurgte hun drilskt, for at det lød som om hun
bare lavede sjov med det

"Så du har også lagt mærke til det?", han rynkede stadig panden, "Hmmm.. mærkeligt", mumlede han for sig selv.

*okay fuck, hvordan skal jeg få ham til at
glemme det igen?*tænkte hun en smule panisk.
"Men du behøver ikke at spekulere mere over det.
Man kan jo ikke finde svar på alle de mærkværdige
ting der er her i verden, vel?"Sagde hun med et let
smil

"Det er sjovt du siger det, for jeg tror der er en mening med alt..", han smilte og funderede over det.

"Ja okay, du kunne jo starte med at tænke over
hvor Atlantis er blevet af efter den flodbølge som
oversvømmede byen"sagde hun drilskt"hør her,
ærlig talt tror jeg ikke lige du kan finde en løsning
på det når end ikke lærerne kan"Sagde hun med
et skævt smil

"Jeg tror at vandet er så højt at det har oversvømmet det", sagde han og smilte, "Men jeg lover dig.. jeg skal nok finde ud af, hvorfor i alle sammen er så kolde, og jeg lover at fortælle dig det, når jeg har fundet ud af det", han smilte stort, "Om jeg så skal bruge en evighed"

Hun grinede stille"Hvis du får stillet en
evighed til rådighed, er det forsent til
at fundere over hvorfor vi er så kolde"
Sagde hun og holdt en hånd oppe for munden

Han løftede brynene, "Hvad?", spurgte han og smilte let.

"ikke noget, det væltede bare ud af munden
på mig inden jeg fik tænkt mig om! det var bare
det rene volapyk!"sagde hun og kiggede væk. Hun
havde mest af alt lyst til at slå sig selv

"Du lød meget sikker?!", sagde han så *Der er noget hun ikke siger*, tænkte han mistænktligt, og søgede efter at få øjenkontakt.

"tja det kan jeg godt gøre når jeg snakker sort"
Sagde hun og undgik hans blik imens hun lod
som om hun betragtede stjernerne

Han kiggede mistænkeligt på hende, "Du er forvirrende..", han rynkede panden, "Men hvis du vrøvlede, kan du så ikke lige så godt sige hvad du sagde, hvis dte alligevel ikke betyder noget?", han smilte, og ventede på hendes svar.

"Nej for mit svar kan vel være lige meget
hvis det ikke rigtig var noget man kunne
gå ud fra!"sagde hun med et smil og kiggede
på ham

"Jamen jeg vil gerne vide det", sagde han stædigt, selvom han ikke plejede at være stædig, han smilte.

Hun sukkede"Jeg holder det hemmeligt for
din egen skyld! men hvis du insistere så vil
jeg ikke holde dig tilbage fra din søgen efter
at høre min"gåde" igen"Sagde hun og betragtede
ham stille og sukkede så"Hvis du får stillet en
evighed til rådighed, er det forsent til
at fundere over hvorfor vi er så kolde"Gentog
hun og kiggede ind mellem træerne. Hun havde
først tjekket at der ikke var nogen i miles omkreds som ville
kunne høre hende

Han kiggede mistroisk på hende, "Og.. Hva..Hvad mener du med det?", spurgte han forvirret og kiggede på hende øjne.

Hun holdt hans blik"Hvis jeg fortæller dig
det, bliver jeg nødttil at gøre noget jeg ikke
vil, og du vil sikkert hade mig for evigt!"sagde
hun alvorligt, og kiggede stadig ind i hans øjne

Han kunne mærke at det hele var meget seriøst. Han ville til enhver tid sige ja, men der var et eller andet over den måde hun sagde det på, det fik ham til at tvilvle.
"Du behøves ikke gøre noget du ikke har lyst til..", sagde han og kiggede hende i øjnene.

"Jeg siger det mere for din egen
skyld! for du ville virkelig hade mig.
man må yde før man kan nyde. Og jeg
tror ikke at mit svar på dit spørgsmål er
det værd!"sagde hun og sukkede imens hun
stadig kiggede ind i hans øjne

Han kiggede spørgende på hende, og en masse ubesvarede spørgsmål farede fortvivlet rundt i hovedet på ham.
Han kiggede hende stadig i øjnene, "Så", han sank en klump, "Du mener ærligt talt at du skal gøre noget ondt, for at svare på mit spørgsmpl?", han slap ikke blikket fra hende øjne.

"jeg skal gøre det efter jeg har fortalt det..,
ellers bliver jeg slået ihjel"Sagde hun og
kiggede ind i hans øjne"Og jeg mener det er meget
ondt, det er ikke alle der har samme holdning"Sagde hun
og kom til at tænke på mindet fra omegnen, hvor hun
var alene med Lucas, Daniella og Claire, og hun skulle
beskytte Lucas mod at blive forvandlet


//har du noget i mod at blive forvandlet? xD//

//Øh, jeg havde tænkt mig at trække den lidt længere hvis jeg kan? xD//

Han sank en klump, "Slået ihjel?!", gentog han, konstatrende. Han stirrede tomt ud for sig..
*Hvad fanden har jeg rodet mig ud i?*

//okay xD helt fint med mig for arya bryder sig ikke om at forvandle folk! (;//

"Det er derfor jeg helst ikke vil fortælle dig det, ikke så meget for
min egen skyld! det er mere for din skyld jeg ikke vil, du ville...Eller
det ved jeg ikke om du ville! Jeg gjorde det da jeg fandt ud af det!"det
sidste mumlede hun. Hun kiggede forpint ned på sine hænder. Hun havde
sagt for meget, nok til at det ville kunne skade ham